Hos Mommer

22. december 2017

Tre bud på årets længste dag

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 12:08
Tags: ,

Folk med hang til videnskabelige kendsgerninger vil nok hævde, at den længste dag på året er lige inden Skt. Hans.
Børn med nordisk juletradition vil stædigt fastholde, at den ligger på den 24. december, og at det intet har med dagslys at gøre.
Jeg siger, at det er i dag – og at det intet har med dagslys at gøre.
Der er uendelig lang tid, fra jeg står op, til vi skal afsted til lufthavnen for at hente englænderne.
Vi skal oven i købet før afsted i forhold til normalen, hvor deres fly lander 17:15, da de kommer allerede klokken 14:15.
Det er der absolut ingen grund til at brokke sig over.
Jeg har fået tiden til at gå med at bage brød og sætte aftensmaden over. Den består af lammeskanke, som i stedet for at få de sædvanlige tre timer ved 175°, i dag får seks timer ved 120°. Jeg kan jo ikke komme til at sætte dem over kl. 15 – men mon ikke også resultatet bliver lige så godt? Det tror jeg.
Så har jeg nusset lidt hist og ordnet lidt pist – kigget på lidt garn og har gået en runde … alt er gjort rent og er fint parat til juleinvasionen, og jeg kan ikke finde på flere praktiske gøremål.

I går morges fik jeg en mail fra Tim, hvor han skrev, at han nok var nødt til at tage et senere fly, for d. 22. december ville blive en uhyggelig travl dag.
Jeg ved, at han sommetider får lidt ‘forhåndsstress’, så jeg tog det ikke helt alvorligt – tænkte, at den får Charlotte nok kringlet.

For lidt siden fik jeg denne sms:

P1000749

Hvordan hun har båret sig ad, regner jeg med at finde ud af senere – men jeg spørger hende ikke før hun og jeg er i enrum.

Reklamer

14 kommentarer

  1. Tid er et fleksibelt begreb… Juleaftensdag var uendelig… Tiden før eksamen alt for kort!
    Den længste dag er også vores bryllupsdag 😉
    Jeg venter også på, at mine unger kommer hjem ude fra verden. Den første er landet her. De andre to lander senere i dag og i morgen.
    Glæder mig til at samles d. 24.🎄ligesom du ser frem til dejlige dage med englænderne.

    Kommentar af Anne Holtegård Clausen — 22. december 2017 @ 15:14

    • Tiden er meget relativ, men det er vist ikke noget nyt 🙂
      Det må være så skønt for jer, at I har alle tre unger hjemme i julen – forstår godt, at du glæder dig. Jeg håber I får en dejlig jul alle sammen.

      Kommentar af Ellen — 22. december 2017 @ 22:28

  2. Den sødeste ventetid 🙂

    Kommentar af Kisser — 22. december 2017 @ 17:56

    • Nemlig, Kisser 🙂

      Kommentar af Ellen — 22. december 2017 @ 22:28

  3. Det er godt i sådanne situationer at gå en runde. Og skulle det ikke være nok kan man jo altid gå en runde eller to mere.

    Kommentar af Jørgen — 22. december 2017 @ 19:12

    • Det kan man, Jørgen, og det gjorde jeg 🙂

      Kommentar af Ellen — 22. december 2017 @ 22:29

  4. Du er nu også så velorganiseret 🙂 Jeg ville i stedet mene, det var en alt for kort dag, fordi jeg stadig havde 117 ting, der skulle klares. Hav en hyggelig invasion 🙂

    Kommentar af Fruen i Midten — 22. december 2017 @ 19:59

    • Jeg tror du er langt mere velorganiseret end jeg er; forskellen er nok snarere, at jeg har en betragtelig større del af af min egen tid til rådighed end du har 🙂

      Kommentar af Ellen — 22. december 2017 @ 22:31

  5. Næh jeg holder med Fruen i midten, jeg tror faktisk du er ret organiseret. Det er jeg også, men også tidsoptimist, og det hævner sig lige nu, men jeg når det, gør jeg, basta. Mon ikke der er storhygge i det hyggelige hus ved Præstø, jeg tror det. Og sikke en god tradition med naboer, du er kommet på, det vidner også om overskud.

    Kommentar af Lene — 22. december 2017 @ 22:58

    • Måske er det der, forskellen ligger på organiseret og uorganiseret, for jeg er ikke tidsoptimist og har nok aldrig været det 🙂
      Der er storhygge lige nu (eller var indtil for lidt siden, for alle fem andre er gået i seng), men det hygger jeg mig også med: At sidde i al stilhed og bare VIDE, at de alle sover trygt og godt på snart sagt alle sider af mig.
      Selvfølgelig når du det hele, gør du, basta! Man kan hvad man skal!
      Det nabokomsammen tror jeg på var en god start på en hyggelig tradition.

      Kommentar af Ellen — 22. december 2017 @ 23:11

  6. Store knus til alle jer, der nu er samlet til julehygge i den stråtækte.

    Kommentar af fiberfryd — 23. december 2017 @ 00:01

    • Cyberknus modtaget og sendes retur til jer 😉

      Kommentar af Ellen — 23. december 2017 @ 08:04

  7. Svaret er kvindelist 😉

    Kommentar af Pigen fra landet — 23. december 2017 @ 20:08

    • Det kunne det godt være, ja 🙂

      Kommentar af Ellen — 23. december 2017 @ 21:41


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.