Hos Mommer

20. december 2017

Man skal bare komme bag på folk

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 22:47
Tags:

Der er et vældigt liv af arbejdsramte folk på vores vej om morgenen. Selv om vi er bare otte husstande, hvoraf en kun bruges som sommerhus, er der livlig trafik allerede fra ved femtiden. Ofte bliver jeg vækket, fordi ofte er jeg nok halvvågen i forvejen, men i modsætning til dem, der vækker mig, kan jeg bare hygge videre i sengen, snuppe ipadden og læse eller spille Ruzzle eller Quizbattle eller lægge et morgenpuslespil.
Det er fedt at være jobstoppet. Har jeg nævnt det før?
I morges fik jeg den ide at invitere folket på vores vej til en uformel sigen glædelig jul til hinanden. Bare til lidt vin eller øl eller kaffe eller vand og en masse guf og knas.
John var med på ideen, så jeg forfattede en meget juleagtig seddel og gik rundt og lagde foran de enkeltes døre. “Kom i aften og bær julen ind til os” – og lidt mere. Jeg ville ikke smide det i postkasserne, for sådan en tømmes ikke nødvendigvis hver dag.

P1000738P1000741

Det var ikke alle, der kunne, men vi blev fire par, og det var superhyggeligt. Fire par kunne sagtens snakke meget. Rigtig meget. Rigtig højt. Rigtig hyggeligt. Snak om alt fra biler (mest mændene …), mad (mest kvinderne …), sygeplejerskernes/plejepersonalets generelt elendige arbejdsvilkår, hvad vi alle skal i julen, opdatering på nogle af de naboer, som ikke dukkede op i aften og lidt om Marjatta – på forespørgsel fra ikke-Marjatta-folkene, vel at mærke – og meget, meget mere god snak.
Der var to Marjatta-par, et ikke-Marjatta-par og naturligvis to pensionister. Snakken kom blandt andet ind på før og nu – der har godt nok boet nogle typer på vejen. Jeg sagde til John, at vi blev nødt til at blive underlige på en eller anden måde, så vi kan leve op til tidligere standarder.
Den måtte jo så komme: “Det har I da allerede klaret meget godt.” Jamen de er da så søde hele bundtet.

Vi har oplevet det før: Man skal bare give folk det kortest mulige varsel, så kan de godt komme – man giver dem nemlig ikke en chance for at finde en undskyldning for at sige nej tak.
De hævdede dog alle, at det var et godt initiativ, så da de var gået hjem, aftalte John og jeg, at det hermed var en tradition. Normalt siger vi i familien, at én gang er ingen gang, men to gange er en tradition. I dette tilfælde skulle der kun én gang til dette, åbenbart.

Reklamer

20 kommentarer

  1. Ja, det er vigtigt at lade sig blive sær. Det er en sikker måde at blive husket på.
    Her på gården var det min mormors bror Ejnar, der boede sammen med en anden bror og skød med jagtgevær nytårs aften for at skræmme børnene væk (Hvilken naturligvis virkede som en ren magnet) og låste den altid lukkede gadeport med tre låse hver aften.

    Kommentar af natural2222 — 21. december 2017 @ 05:00

    • …”at lade sig blive sær” – herligt udtryk – og ganske rigtigt, at så bliver man da husket.
      Og ugifte, gamle mænd er altid de særeste 🙂

      Kommentar af Ellen — 21. december 2017 @ 11:24

  2. Ih, hvor jeg elsker den sang – at være jobstoppet. Jeg synger lystigt med.
    Skønt initiativ som er blevet en skøn tradition. Hvor ser det hyggeligt ud,

    Kommentar af Kisser — 21. december 2017 @ 07:18

    • Det er bare det FEdeste at være jobstoppet – det tror jeg vi er mange, der vil skrive under på 🙂
      Vi havde det også rigtig hyggeligt.

      Kommentar af Ellen — 21. december 2017 @ 11:25

  3. Der er noget tilfredsstillende i at give slip og bare være sit mere eller mindre sære jeg. Det er noget man tør med alderen. At være noget sær(ligt), ved at invitere naboerne til julekaffe med knas er da vidunderligt. God tradition. Her, på vores knast af en vej, er vi også otte husstande og vi forsøgte noget lignende for mange år siden (godt nok om sommeren). Det var noget af det mest akavede; flere par sad bare tavse og snakken slæbte sig afsted, så den tradition nåede ikke at rodfæste sig. Nogle af vores naboer er også lidt ‘sære’ 😝

    Kommentar af fiberfryd — 21. december 2017 @ 07:57

    • Vi må i hvert fald finde vores egen måde at være sære på – plagiater dur ikke.
      Øv for en kedelig oplevelse med jeres gode initiativ … det dur heller ikke med næsten en hel vej med særlinge – især ikke, når de ikke kan tale sammen 🙂

      Kommentar af Ellen — 21. december 2017 @ 11:27

  4. I er fantastiske, herligt at nogle har energi til det hele. Rigtig glædelig Jul!:-)

    Kommentar af Madonna — 21. december 2017 @ 08:55

    • Vi er ikke spor fantastiske, men tak alligevel – og tak, i lige måde til dig 🙂

      Kommentar af Ellen — 21. december 2017 @ 11:28

  5. Det er fuldstændig rigtigt, det med det korte varsel! Og når gæstebudet ikke er så frygteligt planlagt, bliver der ofte en god stemning, måske fordi alle er med på at få det til at køre, nu hvor det blev så improviseret. Nu må vi se, om I kan gentage successen næste år.

    Kommentar af Conny — 21. december 2017 @ 09:00

    • Ja, ikke sandt? Det har vi prøvet en del gange i vores liv, og jeg er ret sikker på, at det kan gentages.

      Kommentar af Ellen — 21. december 2017 @ 11:29

  6. Altså nu er jeg ‘kun’ 41, men jeg har virkelig glædet mig til at jobstoppe helt tilbage fra da jeg var teenager. Jeg er slet ikke i tvivl om at det er toppen af poppen – må nok desværre væbne mig med en 25-års tålmod…

    Kommentar af Maude — 21. december 2017 @ 09:58

    • Du godeste – det bliver et langt arbejdsliv, Maude – jeg glædede mig trods alt kun i en halv snes år 🙂

      Kommentar af Ellen — 21. december 2017 @ 11:30

  7. Hvor er jeres naboer bare heldige med deres sære naboer 🙂

    Kommentar af Fruen i Midten — 21. december 2017 @ 11:37

    • De Sære i Den Stråtækte er også meget heldige med alle de gode naboer 🙂

      Kommentar af Ellen — 21. december 2017 @ 11:40

  8. Det lyder som en rigtig god kommende tradition 🙂

    Kommentar af Mia Folkmann — 21. december 2017 @ 18:01

    • Jeg er ganske enig 🙂

      Kommentar af Ellen — 21. december 2017 @ 18:04

  9. Det ser ud til at initiativet var en succes – og ophøjet til tradition.

    Kommentar af Jørgen — 21. december 2017 @ 21:31

    • Det var det heldigvis, så ja, en tradition er forhåbentlig skabt.

      Kommentar af Ellen — 22. december 2017 @ 09:33

  10. Hvor lyder det hyggeligt. Heldige naboer at I er så initiativrige.

    Kommentar af Betty — 21. december 2017 @ 23:24

    • Vi har gode naboer, så vi har lyst til at tage et sådant initiativ 🙂

      Kommentar af Ellen — 22. december 2017 @ 09:34


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.