Farvningen med de sorte bønner gik over al forventning. De kunne trække fire bade – måske også et femte, men den ville være blevet meget lys, så det ville jeg ikke bruge garn på. Det ramte ret præcist de støvede blå nuancer, jeg havde forestillet mig, da jeg gik i gang, så jeg er glad.
De tre garner til venstre er fra 1. bad. Længst til venstre havde jeg siet farvesuppen, og nummer to og tre er genbrug af bønnerne med frisk vand hældt over. Det beviste, at der er krudt nok i dem til at trække to gange. Fra fjerde fed og mod højre er det hhv. 2., 3. og 4. bad. I virkeligheden er farverne lidt klarere end herunder; lidt mere som det lille indsatte billede viser – og så alligevel ikke helt de rigtige.
Det viste sig også at være sandt, at superwash-garner tager bedst imod farven. Garnet til venstre er 100 % ubehandlet lammeuld, hvor de næste fem er superwashbehandlet garn. Den lyseblå lammeuld er dog ganske nydelig – det kommer bare an på, hvad det er, man går efter, og jeg gik efter lidt mørkere denimfarver.
Turen kom herefter til gurkemejeeksperimentet. De fleste kilder sagde cirka halv mængde gurkemeje i forhold til garnets vægt. Der var 80 gram i en pose, men jeg tænkte, at suppen så tilstrækkelig krudtet ud til at kunne bære 200 gram garn.
Jeg skal da lige love for, at der kom knald på liggehønen! Eller læggehønen, som Fru Blomsterberg så tåkrummende siger …
Billedet skal læses efter hebraisk metode, dvs. fra højre mod venstre – der er seks fed i øverste række og fem i de to nederste.
Der er forskel, og garnerne fader en smule fra bad til bad, men ikke særlig meget. Igen er det den ubehandlede lammeuld, der er sartest; det er i hvert fald den, der aftager mest i farve. Superwashgarnerne og især bomuldsgarnet er ret stabilt. De grønne garner er tre forskellige nuancer indigofarvet garn, der blev overfarvet med gurkemeje – jeg ville se, hvor grønne de blev.
Jeg tror, konklusionen må være, at man godt kan nøjes med højst en fjerdedel gurkemeje pr. enhed garn – men det kommer selvfølgelig an på, hvilken farve man helst vil ramme.
Efter fjerde bad var suppen blevet næsten helt klar, så jeg forsøgte mig ikke med et femte, selv om der nok godt kunne have været kommet en babylysegul farve ud af det, men selv om jeg har købt meget garn til farvning, er der med disse fem bade gået 650 gram til, og hvor meget skriggult har man lige brug for?
Det er godt, jeg har fået Røde Kors ind i billedet – de kan være aftagere, hvis ingen andre vil. En stakkels desperat og nødlidende mor vil ikke sige nej til varme, strikkede ting, fordi de ikke lige passer til barnets teint.
Den gule bomuld kan der komme enten grydelapper ud af, eller jeg kan strikke RK-blebukser, som skal strikkes af bomuldsgarn.
Smukke, smukke farver! ❤️
Kommentar af Maude — 19. december 2017 @ 16:25
Tak … de er i hvert fald stærke 🙂
Kommentar af Ellen — 19. december 2017 @ 17:13
Du er skøn med din dedikation, ihærdighed og ivrighed 🙂
Kommentar af Lene — 19. december 2017 @ 16:53
Jamen dog … jeg rødmer! Nu må vi se, hvor længe passionen varer, men så længe den gør, har jeg det dejligt 🙂
Kommentar af Ellen — 19. december 2017 @ 17:14
ok hvor er det vildt! sikke flotte farver👍👍
Kommentar af BenteJakob — 19. december 2017 @ 19:04
De er faktisk ret flotte – synes jeg også selv 🙂
Kommentar af Ellen — 19. december 2017 @ 20:03
Det er lige før jeg bliver fristet til at sætte i gang 😀 Noget andet er, om du mon kan hjælpe mig. Jeg har ledt og ledt efter de strikkeopskrifter, man skal følge for strik til Røde Kors. Er det noget man skal ringe til dem om? Eller findes de et superhemmeligt sted på nettet? Ved du det?
Kommentar af Lone Nielsen — 19. december 2017 @ 19:07
Jeg ledte også meget længe – og måtte give op. De findes nemlig kun hos Røde Kors, og man skal være medlem af en nørkleklub for at få opskrifterne.
Mon ikke der er en lokalafdeling i nærheden af, hvor du bor? Du er nok nødt til at kontakte den og melde dig ind. Du behøver jo ikke at være til stede til det ugentlige nørkleklubmøde, hvis ikke du har lyst – der er flere i vores afdeling, der bare kommer og afleverer det, de strikker derhjemme. Vi mødes fra 14-16, hvilket man jo ikke har en kinamands chance for at deltage i, hvis man skal passe et arbejde.
Det er rigtigt, at man skal følge de godkendte opskrifter. Det har noget med copyright at gøre, så de må simpelthen ikke modtage ting, der ikke er godkendt.
Kommentar af Ellen — 19. december 2017 @ 20:09
Tak Ellen – det vil jeg overveje. Der er jo også Mødrehjælpen. De bliver vist også glade for strik. Og det er nu rart at rydde ud i fejlkøb og rester engang i mellem.
Kommentar af Lone Nielsen — 19. december 2017 @ 21:58
Det var så lidt … og ja, det er både rart og nødvendigt at få ryddet lidt op både i garnlageret og samvittigheden 🙂
Kommentar af Ellen — 19. december 2017 @ 22:06
Årh mand, hvor er de flotte. Især de der orangegule gurkemejefarver er da helt skønne 🙂 Hvornår prøver du med rødkål? spurgte Fruen, som nu igen har blå fingre efter at have snittet rødkål.
Kommentar af Fruen i Midten — 19. december 2017 @ 19:13
Du kan vist godt lide gule og orange farver? Jeg har et sjal til dig i tankerne 🙂
Og ja – jeg bliver nok nødt til også at forsøge mig med rødkål, men det bliver først efter englænderne er taget hjem igen 🙂
Kommentar af Ellen — 19. december 2017 @ 20:12
Jeg har været nørkler hos Røde Kors et par år. Det er rigtigt, at Røde kors opskrifterne skal følges, men valg af farver og striber er helt op til ens fantasi, og det er utroligt hvor forskellige f.eks. undertrøjen bliver. I den nørklerafdeling, jeg er med i, er der flere, der ikke strikker efter Røde kors opskrifter. Disse arbejder sælges i den lokale Røde kors-butik, der har en speciel plads til Nørklerne. Sådan er der i mange Røde kors forretninger, mener jeg.
Kommentar af Fru Moll — 19. december 2017 @ 20:42
Det er rigtigt – det kan være svært at se, at tingene er strikket efter samme opskrift.
En speciel plads til ‘uautoriserede’ nørkleting? Jeg har ikke engang været inde i RK-butikken i Præstø; vi strikker i et lokale et andet sted i byen. Det er faktisk lidt pinligt – jeg må se at få besøgt butikken 🙂
Kommentar af Ellen — 19. december 2017 @ 21:52
Sig mig, skal der snart bestilles garn igen? Du er da vild i varmen (ligesom gurkemejegarnet :-))
Kommentar af fiberfryd — 19. december 2017 @ 23:54
Hehe, jeg har endnu, tak, men det svinder godt nok hurtigt i lageret 🙂
Kommentar af Ellen — 20. december 2017 @ 8:07
Du bliver så dygtig – men sådan er det jo, når man i den grad går systematisk til værks, som du gør, og så ovenikøbet kan lide det. Det må også give en særlig stemning til strikningen, når du ved, du selv har været med i så stor en del af den forudgående proces.
Kommentar af Conny — 20. december 2017 @ 11:27
Det giver nemlig en speciel form for tilfredshed med det færdige strikketøj 🙂
Kommentar af Ellen — 20. december 2017 @ 14:57
Hvad hedder mon den omtalte læggehøne på engelsk. Kunne være, om muligt, man skulle indføre et enkelt engelsk ord, der dækker ligge og lægge.
Aldrig i mine livsskabte dage har jeg tænkt så meget på farvet garn som i disse tider. Men det fornøjer.
Kommentar af Jørgen — 20. december 2017 @ 17:40
Ideen er for så vidt god nok, hvis det ikke lige var fordi de havde den samme problematik på engelsk, hvor det hedder hhv. lie og lay.
Næhh, jeg kunne godt forestille mig, at det med plantefarvning af garn ikke lige har ligget forrest i din bevidsthed 🙂
Kommentar af Ellen — 20. december 2017 @ 19:14
Skønne farver. Jeg er selvfølgelig vild med de blå… Men de gule hhv. grønne er vidunderligt intense.
Jeg er forbavset over, at superwash garnet tager så godt i mod… Efter al det skriveri der har været om det garn, troede jeg, at det var imprægneret/behandlet/mishandlet så det ikke kunne anvendes. Der var næsten religiøs afstandtagen til superwash og missionering for ren uld!
Nogen forklaring på hvorfor det tog bedst mod farve?
Kommentar af Anne Holtegård Clausen — 20. december 2017 @ 19:29
Jeg har ingen anden forklaring, end at superwashbehandlingen må kunne betragtes som en form for yderligere bejdsning af garnet. Jeg oplevede også, at ved cochenillefarvningen tog superwashgarn meget bedre fat i farven. Jeg ved dog ikke, hvori en superwashbehandling består, så det er kun et kvalificeret gæt .. udover, at det er et faktum, at det er godt at farve med. Faktisk har jeg ikke set noget af det ‘religiøse’ skriveri – har du links? Eller kilder?
Kommentar af Ellen — 20. december 2017 @ 22:54
http://pforpernille.com/2013/10/07/superwash-uld/
http://kiratrust.blogspot.dk/2013/10/sandheden-om-uld-superwash-eller-ej.html?m=1
To forskellige udlægninger af samme emne.
På forskellige workshops oplevede jeg at superwash-uld blev betragtet som kunstigt, ødelagt, miljøskadeligt… Ja, det ville være som at tage en plastikpose på!
Kommentar af Anne Holtegård Clausen — 20. december 2017 @ 23:18
Jeg kigger på dine links lige om lidt.
Arwetta er jo superwashgarn – og noget af det lækreste og blødeste. Jeg ved godt, at mange tager afstand fra det, fordi “det fjerner uldens gode egenskaber”. Jeg er ikke enig, og jeg strikker fx altid mine ‘prinsesvøb’ til familiens nyfødte i Arwetta, fordi det kan maskinvaskes, hvilket de unge mødre er meget glade for.
Om det er miljøskadeligt at gøre garnet vaskbart, ved jeg så ikke – det må jeg læse om først. Men uanset metode, synes jeg stadig, at superwash på flere måder er godt garn.
Kommentar af Ellen — 20. december 2017 @ 23:31
Hende Kira Trust er både for frelst, for fanatisk og for dum! Pernilles indlæg er langt mere sagligt.
Tænk, at hun (Kira) uden at blinke kan hævde, at uld kan suge 40 gange sin egen vægt! Så skulle en trøje på 500 gram kunne indeholde 20 liter vand … sikke noget vrøvl; man har da lov til at tænke sig lidt om, men det har den slags frelstheder svært ved.
Jeg mister med det samme respekten for folk, der fyrer sådanne påstande af uden at tænke sig om. Uld kan indeholde 40 % af sin vægt – det er ligesom en anden snak 🙂
Jeg bruger som sagt meget superwashgarn, det er absolut ikke som at tage en plasticpose på, og det er i de fleste tilfælde blødere end det ubehandlede garn.
Kommentar af Ellen — 21. december 2017 @ 11:47
Det var nu også, så du kunne se hvor frelst noget af debatten var!!
Uld har mange gode egenskaber. Jeg kan lide følelsen af det “ubehandlede” uld, men vil til at strikke mere med superwash. Synes holdbarheden i supersoft er for ringe… Og for at have et større udvalg i garn…
Kommentar af Anne Holtegård Clausen — 21. december 2017 @ 14:49
Det regnede jeg også med – det ville have forbavset mig, hvis du var faldet for Kiras noget luftige påstande.
Det forstår jeg så udmærket – jeg tror, du vil kunne lide superwashgarn 🙂 Fx Drops Extrafine merino er tvundet på en måde, så det strikkede bliver flot og ensartet i en langt højere grad end ubehandlede uldgarner kan blive.
Kommentar af Ellen — 21. december 2017 @ 17:58
Det er sådan nogle flotte farver, du tryller frem. Hvad sker der med farverne, når blebuksen bliver vasket igen og igen?
Kommentar af Betty — 20. december 2017 @ 19:30
Nogle farver er meget vaske- og lysægte, andre ikke, og jeg ved ikke (endnu), hvordan gurkemejefarven har det med det.
Men skulle den falme, så pyt – i katastrofeområder er det ligegyldigt, og i i-lande (hvis der stadig er nogen, der bruger blebukser der) kan man jo bare farve igen.
Kommentar af Ellen — 20. december 2017 @ 22:56