Hos Mommer

28. oktober 2017

Ude er vådt, men hjemme er blæst

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 14:16
Tags: ,

imageDe kvikke af jer vil med det samme gennemskue, at dagens overskrift er en lettere omskrevet udgave af en gammel talemåde.
Udgaven her holder faktisk meget godt. Ganske vist var det dejligt vejr flere af dagene, mens vi var der, men de har fået rigtig meget vand derovre – der var en god grund til, at lastbilen sad fast i deres græsplæne, for der var meget vådt i England.
I Danmark blæser det lige nu. Både ved Den Stråtækte og i resten af landet.
Til gengæld regner det for en gangs skyld ikke …
Og blæsevejret skulle tage til i løbet af dagen og den kommende nat, men heldigvis ser det værste ud til at kravle lige præcis uden om Præstø Fjord.
P1000164Lad os se. DMI har som bekendt ikke altid ret i deres forudsigelser, men hvis jeg nu lader som om jeg tror på dem, så skulle det være ved sekstiden i morgen tidlig, at Ingolf befinder sig tættest på os.
Forhøjet vandstand truer man også med, fordi bælterne bliver fyldt op af alt det vand, som bliver presset ind i dem oppefra, men det skulle ikke nå helt ned til Præstøfjorden. Andre steder på Sjælland og Fyn vil det være slemt.

Alle mine dahliaer er måske ikke ligefrem glade for blæsevejret, men planterne står da endnu alle sammen.
Nogle af blomsterstænglerne var knækkede, da vi kom hjem, så i dag har jeg været ude for at trimme; smide de grimme og døde ud og tage resten af de knækkede plus lidt flere ind i vaserne. At have masser af smukke blomster inde her tæt på november kan jeg godt lige holde ud, selv om det måske ikke passer så fint med den samtidige ild i brændeovnen.

Ikke nok med, at man truer os med blæst og stormflod … på mandag kommer der også snevejr – og selvfølgelig dermed kulde, og hvis det holder stik, er det hurtigt sket med dahliaerne. Det der hvide noget sammen med kulde og frost måtte meget gerne vente en rum tid endnu, for jeg har virkelig mange blomster ude i haven stadigvæk, og dahliaerne er slet ikke færdige med at sætte knopper.
Roser er der også en del af endnu, men de står i læ og vil ikke blive generet af blæsten – sne og kulde vil de dog nok ikke være specielt glade for, så skal vi ikke bare aftale, at DMI atter tager fejl?

Reklamer

10 kommentarer »

  1. Her er da vist også også ret vådt, men måske ikke helt så meget som i England. Vi fik en snert af frost for 14 dage siden, og det var nok til at lægge squash-planterne ned og sætte de øverste hortensiablomster og -blade ud af kraft.
    Lad os ikke håbe Ingolf laver for meget ravage, og lad os håbe ingen mener det mest sne på mandag.

    Kommentar af Jørgen — 28. oktober 2017 @ 15:29 | Svar

    • Der var godt nok meget vand i UK.
      John påstod også hårdnakket, at vi havde haft nattefrost, men ingen af dahliaerne havde taget skade, så jeg har lidt svært ved at tro på det.
      Vi håber på det bedste – og tager vores forholdsregler.

      Kommentar af Ellen — 28. oktober 2017 @ 16:06 | Svar

  2. Velkommen hjem 🙂 Godt, I nåede det, inden Ingolf laver rod i både luft- og landtrafik. Jeg siger også nejtak til sne og kulde. Det må gerne vente længe.

    Kommentar af Fruen i Midten — 28. oktober 2017 @ 15:38 | Svar

    • Ja, det var bedre timet, end vi vidste, da vi bestilte billetterne 🙂
      Det må faktisk gerne holde sig helt væk for min skyld – men der er så lige et issue med nogle skadedyr …

      Kommentar af Ellen — 28. oktober 2017 @ 16:07 | Svar

  3. Sjov og forfriskende omskrivning af den gamle talemåde 🙂 Det er fantastisk, I har så mange blomster i haven her ved indgangen til november.
    Det ligger mig lige på tungen at sige, at jeres dage i England gik så hurtige. Det kommer til at lyde, som om jeg var der 😉 Sådan er det at læse med 🙂 Så dejligt for børnene at få reoler og hylder sat op af John.
    Jeg håber, Ingolf mister pusten på vej til os.

    Kommentar af betty — 28. oktober 2017 @ 20:48 | Svar

    • Det er så dejligt at have blomster næsten hele året, lige fra vintergækkerne til dahliaer, storkenæb og roser endnu.
      Dagene gik virkelig for hurtigt, Betty – alt, alt for hurtigt …
      Lad os håbe det, også at du ikke bliver så hårdt ramt i Midtjylland.

      Kommentar af Ellen — 28. oktober 2017 @ 21:52 | Svar

  4. Ingolf gik heldigvis vores område forbi – nu er det så Odense og Roskilde, der står for skud med oversvømmelser i aften og nat, hvis prognoserne holder stik.
    Jeg tåler altså ikke så godt al den tale om sne, når min bil stadig kører rundt på sommerfutter. Heldigvis er min private dækskifter ved at lade op til dækskifte, og jeg tror altså ikke på koldt vejr endnu.

    Kommentar af conny — 29. oktober 2017 @ 16:38 | Svar

    • Jeg, og vi har fået friske meldinger fra Roskilde om, at vandet står højt, men ikke kritisk højt. Det gør det vist kun på det famøse sted i Jyllinge Nordmark, som altid har problemer.
      Du må fyre lidt op under din dækskifter … men jeg vælger også at lade være med at tro, at prognoserne passer!

      Kommentar af Ellen — 29. oktober 2017 @ 18:21 | Svar

  5. Alt er relativt, men jeg synes nu nok vi har fået rigeligt med vand i Nordjylland.
    Dejligt med blomster så langt henne i oktober, og du er god til at få dem ind.

    Kommentar af Lene — 29. oktober 2017 @ 22:41 | Svar

    • Ja, okay, I har fået MEGET mere vand, end vi har i vores område, og det var naturligvis det, jeg sammenlignede med. I kunne såmænd nok have slået England …
      Det er skønt med blomster både inde og ude næsten hele året rundt. Det er alt havearbejdet værd 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. oktober 2017 @ 23:34 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.