Hos Mommer

26. oktober 2017

Processer

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 23:17
Tags: ,

Processer er mange ting.
Der er en proces, når moffar skal sætte et lille reolsystem op på Annas værelse. Først skal der tjekkes, om der findes et murbor i familien. Det gjorde der ikke – i hvert fald ikke det, der skulle bruges. Der manglede også skruer til væggen.
Det at lave mad er også en proces … der skal købes ind og maden skal tilberedes, så vi slog to fluer med ét smæk og kørte til Devizes, hvor jeg myldrede rundt i Sainsburys, mens Charlotte og John myldrede rundt i Rose’s for at finde de fornødne værktøjer.

P1000071P1000077

Anna er en glad pige.
Familien (alle, men nok mest Aubrey) er glad, fordi jeg lavede den familietraditionelle napolitanske kartoffelkage her på vores sidste aften herovre.
Det kan med lidt god vilje også kaldes en proces at først få en mindre lastbil til at hænge fast i græsplænen for derefter at hidkalde nogle stærke murersvende til at skubbe den fri igen. Det lykkedes hurtigere og nemmere, end John og jeg havde forudset.
Charlotte gik ud for at skubbe med, men inden hun nåede at demonstrere sine kræfter, var bilen fri og chaufføren var glad igen.
Det bliver også noget af en proces at få den græsplæne til at ligne en græsplæne igen, når processen med at bygge hhv. skur, drivhus og swimmingpool.

P1000079P1000080

Endelig er det en proces at lære at bevæge sig rundt på fire lemmer. Nu har Homo erectus efterhånden eksisteret i adskillige tusind år, så det må nødvendigvis tage lidt mere end et par måneder at vende tilbage til australopithecus-stadiet – eller endnu længere tilbage – hvilket ikke desto mindre er, hvad ungerne har sat sig for.
Jeg synes nemlig, at de ligner aber, der løber. Børnene mener selv, at de træner til at ligne geparder, og det er bestemt ikke mig, der skal fortælle dem, at det gør de nok ikke helt.
De løber godt nok hurtigt. Jeg har taget et par videoer, men dem skal jeg spare jer for.
Der kommer dog et sæt billeder fra træning i højdespring: Man løber til på alle fire, og man springer på samme måde, som en kat gepard ville gøre.
Det gør lidt ondt i håndleddene en gang imellem, når man lander lidt hårdt, men det tages i stiv arm. Tøhø.

P1000118P1000119

P1000141P1000142P1000143

Den dreng må kunne blive en fantastisk volleyballspiller …

Det er egentlig også en proces at overbevise mig selv om, at vi allerede skal hjem i morgen, men en kendsgerning er det ikke desto mindre. Vi har checket ind på flyet, så hvis vi udebliver, bliver vi nok efterlyst …

Reklamer

18 kommentarer »

  1. Live er en lang proces.
    Detligt med unger der har en god fantasi, og kan blive ved med at finde på nye lege uden alt der dyre legetøj. Sådan et par familier har vi også her på gaden. Det hører vist til sjældenhederne.
    Det var noget værre noget med Johns forsvundne kuffert. Godt I blev genforenet med den, og især indholdet.
    Jeg håber turen hjem forløber uden det store benspænderi.

    Kommentar af Pigen fra landet — 27. oktober 2017 @ 06:41 | Svar

    • Det er nemlig bare så skønt at se børn i fri fantasiudfoldelse – man bliver så glad.
      Ja, sikke en historie, men vi satser på, at hjemturen går glat og smertefrit.

      Kommentar af Ellen — 27. oktober 2017 @ 08:42 | Svar

  2. Tiden flyver altid alt for hurtigt i godt selskab 🙂 Sikke et pænt reolsystem Anna har fået.

    Kommentar af www.randiglensbo.dk — 27. oktober 2017 @ 06:42 | Svar

    • Ja, desværre gør den det.
      Ja, ikke? Det synes Anna også 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. oktober 2017 @ 08:43 | Svar

  3. Interessant form for motion, men øh, volleyballspiller – hvordan det ?? Sikken fin reol 🙂 Napolitansk kartoffelkage lyder lækkert, hvordan gør man?

    Kommentar af Fruen i Midten — 27. oktober 2017 @ 08:30 | Svar

    • Har du ikke lagt mærke til, hvordan de smider sig frygtløst efter bolden?
      Google det og tag opskriften fra madabc. Det er min – bogstavelig talt.

      Kommentar af Ellen — 27. oktober 2017 @ 08:45 | Svar

  4. Sikke dejlige dage I har haft derovre. Hygge, praktiske sysler, leg og glæde. Det har virkelig været dejlige indlæg at læse.

    Kommentar af Conny — 27. oktober 2017 @ 09:02 | Svar

    • Jamen tak 🙂 – det er nok fordi, vi virkelig har haft det dejligt … som altid!

      Kommentar af Ellen — 27. oktober 2017 @ 11:18 | Svar

  5. Hittepåsomme unger! Det er de sjoveste udfordringer de kaster sig ud i..
    Fin reol Anna er flyttet ind i. Et rigtigt pigeværelse.
    Pløre er vist bare prisen for en skøn have senere!
    God tur hjemover…

    Kommentar af Anne Holtegård Clausen — 27. oktober 2017 @ 10:46 | Svar

    • Fantasien fejler i hvert fald ikke noget!
      Ja, det er desværre prisen, men det bliver godt. Engang …
      Tak:-)

      Kommentar af Ellen — 27. oktober 2017 @ 11:20 | Svar

  6. Og nu er I formentlig på vej hjem igen, håber turen går glat uden forviklinger. De børn har den skønneste fantasi, hvordan i alverden er de kommet på at bevæge sig på fire i stedet for på to ven?

    Kommentar af Lene — 27. oktober 2017 @ 14:52 | Svar

    • Vi er nu i lufthavnen og skal slå to timer ihjel, men alt er helt okay.
      De har en fantastisk fantasi, og det med de fire ben stammer fra safarituren, hvor de så tre geparder flygte i en rasende fart 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. oktober 2017 @ 16:08 | Svar

  7. Velkommen hjem, for det er I nok kommet, når du får læst dette. ‘Geparder’ – de er godt nok fantastiske de unger 😀 Jeg kan godt forstå, at Anna er glad for sin reol med indbygget skrivebord; det er både praktisk og rigtigt pænt.

    Kommentar af fiberfryd — 27. oktober 2017 @ 15:19 | Svar

    • Ikke helt, vi sidder i den skønne lounge, som mit Priority Pass giver adgang til. Vi lander kl. 20 i Kbh.
      De er skønne, er de, og ja, Annamusen er meget glad for sit nye reolsystem – mig minder det om tresserne, men sådan går tingene jo i ring 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. oktober 2017 @ 16:11 | Svar

  8. Åh, disse farveller!
    De knuser lidt af hjertet hver gang, men når der er gået et par dage, svulmer det (hjertet) igen ved tanken om det næste gensyn.
    Det er også en proces, at vænne sig til. God tur hjem.

    Kommentar af Fru Z — 28. oktober 2017 @ 02:07 | Svar

    • Ja. Sådan er det nemlig. Og tak – vi er trygt hjemme igen.

      Kommentar af Ellen — 28. oktober 2017 @ 08:30 | Svar

  9. Interessant indlæg om processet af alskens art. Og forud for alle disse processer finder de mentale processer sted, der fører til de fysiske.

    Kommentar af Jørgen — 28. oktober 2017 @ 09:26 | Svar

    • Det er rigtigt – en omskrivning af Pias ord vil være, at livet er en lang serie af processer.

      Kommentar af Ellen — 28. oktober 2017 @ 09:56 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.