Hos Mommer

24. oktober 2017

Syslerier

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:50
Tags: , ,

Søreme om ikke det blev til en tur mere til Bristol i dag; denne gang for at komme i IKEA, som de har både der og i Southampton, men C foretrækker Bristol. Begge børnene skulle have nye reoler – først var det meningen, at det skulle være julegaven til dem, men for det første er det temmelig besværligt at have dem med i kufferterne frem og tilbage til Danmark, og for det andet var det med at benytte sig af, at moffar er her med sine gode hænder og alligevel går og småkeder sig en smule, fordi han ikke har noget at lave.

P1000060P1000057

Det var moffars sysleri i dag. Mommers hedder babyfutter til Røde Kors’ julebazar. Så bliver beskæftigelsen vist heller ikke mere pensionist- eller mormoragtig … men det er et dejligt lille arbejde at sidde med, især i flyveren.

P1000052

Begge børnene har noget med tøjdyr af enhver størrelse, farve og art. Mommer her blev (også) blød og gav dem hvert et nyt dyr. Aubie en middelstor haj og Anna en sjælden tiger. Sjælden, fordi den er sort og hvid som en zebra.
Anna har kun få dyr ad gangen i sin seng, men Aubrey vil have alle sine. Hele tiden. Ved sidste folkedyretælling var der 55, hvilket ikke levner meget plads til sengens oprindelige indbygger, men de skal være der allesammen; de har både navne og faste bosteder – og han husker, hvor eller af hvem han har fået dem alle. Han ville meget gerne foreviges på bloggen, men så ville han først rydde op og sætte dem ordentligt, hvilket godt kan tage en 20-30 minutter. Da den tid var gået, kaldte han på mig og præsenterede mig for hvert enkelt dyr.

P1000054P1000055

Til sidst demonstrerede han, hvordan han selv klarede at være der sammen med alle dyrene. I love to lie in my bed, erklærede han, og det er jo fint nok.

P1000033P1000035

Charlotte har haft den store planlægning i gang, hvilket betyder, at hun har arrangeret nogle hjemmearbejdsdage i denne uge. Det er selvfølgelig dejligt for alle, at det kan lade sig gøre, selv om vi jo egentlig er her for at være barnepige for børnene – men dette er da en meget bedre løsning.
Hun skal sy nogle flere modeller op i stout, og alt det tegne- og klippesysleri kan hun udføre hjemme. Det tager cirka en arbejdsdag at lave ét mønster.

P1000034P1000037

Jeg er så imponeret over denne lineal – hvis man ellers kan sige sådan om en dims, der stort set kun har afrundede sider. Jeg ville ikke ane, hvad jeg skulle stille op med dimsen, men jeg er så heller ikke uddannet skrædder. Charlotte kunne ikke leve uden den.

Der bliver syslet – livet går sin stille gang, og vi nyder bare at være sammen. Vi har allerede været her over halvdelen af tiden. Det kan jeg slet ikke forstå, men tiden flyver jo i godt selskab. Den flyver alt for hurtigt i det bedste selskab …

Reklamer

18 kommentarer »

  1. Når man kan sysselsætte, må man også kunne sige sysselsætninger, og det er den slags, du lige har brugt. Det er rart, som I stornyder det 🙂

    Kommentar af Eric — 24. oktober 2017 @ 18:26 | Svar

    • Hehe, ja, masser af sysselsætninger – og med masser af stornydning 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. oktober 2017 @ 22:54 | Svar

  2. Hvis man tager noget frem og tilbage til Danmark, tager man det så ikke fra Danmark til et andet sted og derfra tilbage til DK?
    Mvh.

    Kommentar af Kristine — 24. oktober 2017 @ 19:17 | Svar

    • Jo, det var ret fjollet formuleret, men det er da hyggeligt at se dig igen, og jeg er åbenbart nødt til at begå fejl for at få dig på banen 😉

      Kommentar af Ellen — 24. oktober 2017 @ 22:59 | Svar

  3. Hvor ser de bare dejlige ud de unger, i en helt skov af tøjdyr. Jamen hvad mere kan man ønske sig 🙂

    Kommentar af havehyrden — 24. oktober 2017 @ 19:23 | Svar

    • Ikke ret meget mere – bortset fra måske en safaritur til … 😉

      Kommentar af Ellen — 24. oktober 2017 @ 23:00 | Svar

  4. Der er ikke noget som en ordentlig tøjdyrsamling! Den kan vare i mange år.
    Jeg kan afsløre, at under en af børnenes senge, der nu fungerer som gæsteseng, er der resterne af deres samling. Ingen vil rigtig tage sig sammen til at gøre noget ved den. Og børnene er nu hhv. 27 og 32 …

    Kommentar af conny — 24. oktober 2017 @ 19:26 | Svar

    • Det kender jeg skam godt, Conny – vi fik først ryddet den slags ordentligt op eller ud, da vi skulle fraflytte rækkehuset, hvor vi havde boet i 26 år 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. oktober 2017 @ 23:01 | Svar

  5. Åhr, det lyder pragtfuldt! ❤️

    Kommentar af Maude // skøreliv.dk — 24. oktober 2017 @ 19:33 | Svar

    • Det tror jeg vi er flere, der synes 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. oktober 2017 @ 23:02 | Svar

  6. Det lyder super hyggeligt. Dejligt at være omgivet af de nærmeste familiemedlemmer. Det er godt Aubie lige kan skaffe plads til sig selv i sengen også 🙂 Jeg kan godt forstå, dagene går hurtigt på den måde, I lever for tiden.

    Kommentar af betty — 24. oktober 2017 @ 22:02 | Svar

    • Det er skønt, Betty, og det har vi jo også ‘talt’ om så mange gange før.
      Han kan lige knibe sig selv ind, men der er ikke oceaner af plads mere …
      Dagene går ALT for hurtigt!

      Kommentar af Ellen — 24. oktober 2017 @ 23:03 | Svar

  7. Åh ja, krammedyr! Donnaen kan stadig blive lidt blød, hvis hun ser et nuttet krammedyr. Det kan moren så ikke. Hvor skønt med en moffar med hænderne skruet rigtigt på, så man kan få nye reoler 🙂

    Kommentar af Fruen i Midten — 24. oktober 2017 @ 22:39 | Svar

    • De er da også søde, alle de dyr – og bare så SUPERbløde, at jeg godt kan forstå, at både A&A og måske også Donnaen gerne vil have dem med hjem.
      Det er nemlig en god moffar at have 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. oktober 2017 @ 23:06 | Svar

  8. Jeg ville have skrevet at livet går sin stille gang, men det har du jo selv skrevet. At sysle er ikke det værste man kan.

    Kommentar af Jørgen — 25. oktober 2017 @ 08:37 | Svar

    • Det gør det, og vi går stille med – sommetider er det bare det bedste at gøre … at sysle, altså.

      Kommentar af Ellen — 25. oktober 2017 @ 16:35 | Svar

  9. Rolige, stilfærdige dage, hvor man kan sysle i samdrægtighed er en luksus. Jeg er sikker på at både ungerne og Charlotte nyder at tilbringe sysletid sammen med jer.

    Kommentar af fiberfryd — 26. oktober 2017 @ 00:01 | Svar

    • Ja … jeg tror vi nyder det lige meget alle sammen 🙂

      Kommentar af Ellen — 26. oktober 2017 @ 07:17 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.