Hos Mommer

19. oktober 2017

Jeg er vist storforbruger af kameraer

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:40
Tags:

Det blev en rigtig elektronikdag – jeg vil omdøbe den til en elektronokdag …
Nu er jeg på mit femte Lumix. Tror jeg nok det er … det er efterhånden svært at holde rede på.
Mit TZ70 kan ikke længere zoome, og hvis det endelig, én gang ud af irriterende mange forsøg, tager sig sammen til det, kan det ikke fokusere. Nogle gange kan det ikke engang fokusere alligevel, så det kan lige så godt kasseres. Det irriterede mig dog lidt, for det er kun 2½ år gammelt, men en eller anden fortalte mig engang, at der er omkring 100.000 billeder i et Lumix, så det er vel derfor … det er ganske enkelt slidt op allerede.
Det nye er et Lumix TZ80 – nogle vil sige, at det er forældet, fordi der både er kommet et TZ90 og et TZ100, og det er det da på sin vis også, men jeg brugte lidt tid på specifikationerne, og så vidt jeg kunne gennemskue, er de to sidste kun forbedrede i forhold til 70’eren på videofunktionen, og den bruger jeg stort set aldrig. Så er det jo fjollet at give næsten det dobbelte for at få den nyeste version.

Et lille, men efektivt modemOg nu, hvor vi alligevel skulle i Elgiganten, besluttede John sig for at aflive sin mobiltelefon. Den var også ved at blive gammel og senil … dråben var, at der ikke var plads nok til at reinstallere netbanken på den.
Han besluttede sig for en Galaxy J7, som har en lidt større skærm uden dog at komme i nærheden af tabletstørrelse.
Denne telefon kunne ikke tage SIM-kortet fra den gamle, så vi måtte ind i 3-butikken i Næstved Storcenter for at få et, der passer til den nye.
Her tjekkede ekspedienten lige vores abonnement, nu vi var der, og kom frem til, at for 30 kroner mere om måneden kan vi få 100 GB i stedet for de 40, vi har, plus at vi som en lille bonus kunne få deres sidste nye mobile router med, så vi nu har to.
Det er altså smart! Ikke så meget, at vi nu har to, men at det nye er bittelille og ikke mindst, at det også kan køre på batteri. Det fylder ingenting, hvilket er skønt, når vi skal have det med på rejser, og det trækker fint – her i Den Stråtækte klarer det hele 38/16 Mbit/s, hvilket er flot. Jeg er spændt på, hvad kapaciteten er i Sverige og England, men det sidste finder vi ud af allerede i morgen.
Det er jo så smart, at vi ikke betaler mere for at bruge det ude omkring i den store verden, så vi har altid vores egen router med. Jeg ved godt, at roaming er blevet “gratis” i EU, men 3 har en masse andre lande med uden for EU, så det er langt bedre.
Grunden til, at gratis blev sat i gåseøjne er, at de fleste teleselskaber bare har hævet abonnementspriserne – det må være ærgerlige penge for folk, som ikke rejser ud af landet – men det har 3 ikke, for de havde allerede alle aftalerne og har derfor ikke været nødt til at hæve deres priser.
Det gider jeg ikke brokke mig over …

Reklamer

16 kommentarer »

  1. Der er sandelig gang i elektronikken og forbruget af kameraer.
    Jeg er stadig nogenlunde tilfreds med mit første Lumix, der vist er TZ20. Mobilen skal nu snart skiftes fordi det er en Windows-phone, og den kategoriseres vist efterhånden som en usmartphone.
    God rejse.

    Kommentar af Jørgen — 19. oktober 2017 @ 20:39 | Svar

    • Enten tager du ikke ret mange billeder med dit Lumix, eller også passer du meget godt på det. Det synes jeg nu også, at jeg gør, men jeg er åbenbart i stand til at slide kameraer op!
      Nåda – så skal du til at finde ud af, hvilken telefon du så vil have, for en usmartfon er ikke godt.

      Kommentar af Ellen — 19. oktober 2017 @ 20:45 | Svar

  2. Du inspirerer….

    Kommentar af Kisser — 19. oktober 2017 @ 21:14 | Svar

  3. Mit første Lumix (der som Jørgens er et TZ20) kører stadig! Dog er der nogle mørkere pletter (formentlig lidt indenbords skidt) på alle billeder med lys himmel eller lignende.
    Jeg kvier mig ved at købe nyt, men måske skal jeg bare springe ud i det.
    Den røde sol vi havde tirsdag formiddag var helt umulig at fange med både telefon og Lumix, hvorimod mit gamle digitale spejlreflekskamera bare virker i den slags situationer.

    Kommentar af fiberfryd — 19. oktober 2017 @ 21:36 | Svar

    • Hvis det virker, er der ingen grund til at købe nyt, men det er selvfølgelig lidt irriterende med de sorte pletter.
      Jeg kunne heller ikke fange den røde sol, men det lykkedes lidt bedre for John.

      Kommentar af Ellen — 20. oktober 2017 @ 15:52 | Svar

  4. Sikke en masse elektronik. Igen må jeg konstatere, at jeg nøjes med at læne mig op af min søde husbond, og ellers vente så længe som muligt med at udskifte ting. Igen må jeg konstatere, at jeg er født i et forkert årti, for jeg lader mere eller mindre glad og gerne manden beslutte mange køb – og jeg orker ikke sætte mig ind i dit og dat. Det kommer helt sikkert til at være til min ulempe på et tidspunkt – og det er så sådan, det er.
    Det lille mobile modem er nu godt nok smart – held og lykke med det.

    Kommentar af conny — 19. oktober 2017 @ 21:46 | Svar

    • Jeg venter også så længe som muligt, men det bliver det desværre ikke nemmere af – og jeg har ingen, jeg kan læne mig op ad, så jeg er pinedød nødt til at finde ud af hvordan tingene fungerer. Det tager jeg så ingen skade af, men jeg er ikke den skarpeste kniv i skuffen her 😦

      Kommentar af Ellen — 20. oktober 2017 @ 15:54 | Svar

  5. Ja, du må vist være storforbruger af kameraer 🙂 Mit første Lumix TZ20 virker stadig helt perfekt, efter Mads rensede det for skidt, som det Ditte nævner, men inden jeg spurgte om han ville kigge på det, havde jeg haft fødselsdag og fået et nyt FZ60, så det er det jeg altid bruger.
    Vi har 300 mb for 29,- kr om måneden. Det rækker rigeligt til vores behov, og billigere fås det vist ikke. Jeg vil i hvert fald slet ikke bruge tid på at undersøge det.

    Kommentar af Pigen fra landet — 20. oktober 2017 @ 14:57 | Svar

    • Så du har to Lumixer der virker – det må da være dejligt 🙂
      Det var godt nok helt vildt billigt – det ville jeg heller ikke spilde tid på at gøre noget ved!

      Kommentar af Ellen — 20. oktober 2017 @ 15:57 | Svar

  6. Jeg har mange kameraer og bruger dem næsten aldrig. De fleste af de billeder, jeg tager, tager jeg med telefonen. Deres kvalitet er fuldt på højde med mine point-and-shoot-kameraer, men måske nok ikke med mit DSLR. Det er til gengæld sådan et skrummel, at der skal planlægning til, hvis det skal med. Planlægning gider jeg stort set ikke mere 😀

    Tillykke med nyanskaffelsen, som jo er noget mere end blot og bar point-and-shoot.

    Kommentar af henny894 — 20. oktober 2017 @ 15:02 | Svar

    • Hvis du med point-and-shoot-kameraer mener de der helt små, der er mindre en en pakke cigaretter og koster omkring 1000 kroner, så er Lumix ganske rigtigt klasser bedre – man får altså meget for pengene her, og jeg synes ikke, at telefonen kan hamle op med det. Jeg har jo også mit Canon, men det kræver, at jeg gider slæbe på det, og det gider jeg kun til helt særlige lejligheder.
      Tak. Er du okay? Vi ser dig jo ikke så tit her mere, men jeg tænker tit på, hvordan det mon går dig.

      Kommentar af Ellen — 20. oktober 2017 @ 16:01 | Svar

      • Det går stort set, som det plejer, men desværre ikke med nogen udsigt til forbedring. Det gør mig noget umeddelsom, men en gang i mellem kvækker jeg da en lille smule …

        Kommentar af henny894 — 20. oktober 2017 @ 18:58 | Svar

        • Årh, for pokker … men godt, ar du kvækker lidt sommetider.

          Kommentar af Ellen — 21. oktober 2017 @ 07:38 | Svar

  7. Tillykke med det nye kamera.
    Mit TZ80 kører godt; men jeg har sværere ved at få gode skarpe billeder end med det gamle. Jeg synes også der er mange valgmuligheder, som ligger helt op ad hinanden billedmæssigt.
    Jeg kan få solopgange i et utal af farveafvigelser og kraft, som oftest overgår virkeligheden; men det kniber med at få den nøjagtige gengivelse af det farvespil JEG ser.
    Det er selvfølgelig fordi jeg ikke bruger den fornødne tid på at sætte mig ind i det hele. Den samme manglende interesse for manualer er nok årsag til, at jeg ikke endnu har fundet ud af, hvordan jeg automatisk får dato og tid på billederne.

    Nå, alt det har du sikkert allerede styr på.

    Kommentar af natural2222 — 22. oktober 2017 @ 05:18 | Svar

    • Du har tilsyneladende ikke de samme oplevelser med TZ80, som jeg har. Men du har vist heller ikke helt tålmodigheden (og det skulle komme fra mig 😉 )
      Man kan vel ikke sige, at jeg har totalt styr på det, men de fleste funktioner er mage til dem i TZ70, så jeg er godt med, synes jeg.
      Især røde farver er svært for de fleste kameraer; der er et professionelt udstyr til, som fx Johns, og selv hans kan volde vanskeligheder med rødt.

      Kommentar af Ellen — 22. oktober 2017 @ 10:13 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.