Hos Mommer

6. oktober 2017

Hvis den kommer mens jeg er væk, så …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:00
Tags:

Jeg havde en lille kurv med tre minikaktus i oppe i shelteret, men tog dem ind forleden dag, da jeg ikke regner med, at de kan overvintre deroppe.
De havde, efter en meget lang pause efter om- og udplantningen først på sommeren, endelig taget sig sammen og var kommet i vækst, så nu skal de selvfølgelig også have nogle gode overlevelsesvilkår.
Da jeg ville give dem lidt vand her til formiddag, opdagede jeg, at den ene udvækst ikke var en ny ‘arm’, men en knop!
Sådan en bette fyr går i blomst! Det være en blomst … det havde jeg ikke lige regnet med, men den blev fluks foreviget.
Billedet herunder er ikke ret meget mindre end naturlig størrelse, så den må vist siges at kunne betragtes som værende et barn endnu.
Jeg havde oprindeligt sat kaktusserne i min systue, men nu blev de flyttet ind i køkkenet, fordi John meget gerne må – nej, skal – huske at holde øje med den de næste par dage.
Han har svoret højt og helligt at fotografere den, hvis den skulle være så uforskammet at springe ud, mens jeg befinder mig i Silkeborg.
Det håber jeg ikke, men jeg ved ikke, hvor hurtigt det går fra dette stadie – jeg bliver nok en anelse fornærmet, hvis den ikke kan vente, for hvem er det lige, der har gået og nusset om den hele sommerren? Der er dog desværre ikke rigtig nogen at brokke sig til, hvis den ikke lystrer, og nu har jeg forhåbentlig garderet mig mod helt at gå glip af synet ved at have gjort John opmærksom på knoppen.

P1070334

Reklamer

9 kommentarer »

  1. Det ligner sandelig en knop. Og da kaktussen er så lille som den er, er det vanskeligt at tro blomsten bliver 15 cm stor, men det ser jo ud som det er en af dem der måske skal blive lidt længere. Det kunne være fint at se den i blomst. Kaktussen til venstre ligner den vi har på en meter, den blev sået i 1978 og er således snart 40 år gammel. Den blomstrer fint men blomsterne er kedelige.

    Kommentar af Jørgen — 6. oktober 2017 @ 16:16 | Svar

    • John har lovet … men jeg håber virkelig, at den kan vente til jeg er hjemme igen.
      Jeg troede, at alle kaktusblomster var smukke, men jeg ved heller ikke så meget om dem.

      Kommentar af Ellen — 6. oktober 2017 @ 17:23 | Svar

  2. Jae, her skilles vores interesser så …. Garnfarveri, strik, have, svampe, England og smukke huse, ordnørderi og alt den slags – alt det er ok og helt i orden og meget interessant, men altså kaktus…..

    Kommentar af Lone Nielsen — 6. oktober 2017 @ 16:50 | Svar

    • …de er da ellers moderne pt.

      Kommentar af Jørgen — 6. oktober 2017 @ 16:57 | Svar

      • Ja, kaktus er meget trendy … jeg er nu heller ikke vild med at have for mange af dem, men de kan have nogle fuldstændig fantastiske blomster – i hvert fald visse af dem – men Lone, vi er enige om, at kaktus normalt ikke er noget, der pynter i en vindueskarm.

        Kommentar af Ellen — 6. oktober 2017 @ 17:27 | Svar

        • Ved det godt Jørgen – men jeg er håbløst umoderne 🙂
          Ellen: Heller ikke i en vindueskarm 🙂

          Kommentar af Lone Nielsen — 6. oktober 2017 @ 21:14 | Svar

      • Ved det godt Jørgen – jeg er håbløst umoderne 🙂

        Kommentar af Lone Nielsen — 6. oktober 2017 @ 21:11 | Svar

  3. Du skulle have købt et webcam, så kunne du selv have holdt øje med den 😉

    Kommentar af Lene — 6. oktober 2017 @ 19:18 | Svar

    • Haha, ja, men det kunne jeg ikke nå – jeg opdagede det først lige inden jeg skulle ud ad døren 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. oktober 2017 @ 22:16 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.