Hos Mommer

3. oktober 2017

Der kunne skrives bøger om det jeg ikke forstår

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:36
Tags: ,

Der kunne skrives bøger om det jeg ikke forstår, og det er da der også blevet. Temmelig mange, endda …
Noget af det er plante- eller rettere lavfarvningens mysterier, for hvordan noget fuldstændigt hvidgråt, tørret lav kan udvikle denne dybt rødbrune farve, virker ganske forunderligt.
Alligevel forstår jeg nok lidt af det – væsken, jeg har tilsat, er 5 % salmiakspiritus, hvilket vil skabe en kemisk reaktion, ganske som når man kommer syre eller base i en given væske, som så omgående skifter farve.
Men det er nu alligevel fascinerende.
imageHvad jeg derimod stadig ikke forstod var, hvorfor det skal stå i flere måneder? Udviklingen, som ses på billederne herunder, er sket på fem dage, og selv om farven sikkert nok vil kunne intensiveres yderligere, havde jeg svært ved at forestille mig, at et par uger ikke skulle være nok.
Jeg ledte højt og lavt og fandt endelig en artikel fra et universitet i Nebraska, der angreb spørgsmålet på en videnskabelig måde, hvilket er fint med mig.
Jeg skal spare jer for forklaringen – den kan I selv læse, hvis I orker, men meget kort fortalt: As the lichens decompose, orcinol in the lichen medulla is transformed into orcein, en proces der åbenbart tager mindst 60 dage.
Artiklen omhandlede forsøg med en kombination af skaldyr og lav, men her stod jeg af; synes ikke forskellen er værd at have det arbejde for, da der er andre ting, der kan farve den lyslilla, som skaldyret giver.
Nu er det snart ikke 50 Shades of Yellow for mit vedkommende mere, men 50 Shades of Purple. Det gør så ikke spor …

Lav i ammoniak 24 timerLav i ammoniak 5 døgn

Den tredje ting, der undrer mig, at at slutresultatet bliver lilla … hvis det altså bliver det i mit eget private eksperiment … men sådan er det tit med kemi. Det bliver en smule spændende, men jeg er åbenbart nødt til at vente yderligere 55 dage med at se hvad det bliver til.
Det er igen det der med tålmodigheden … den bliver godt nok sat på prøve en gang imellem.
Måske skulle man forsøge sig med lidt rønnebær i ventetiden?

Reklamer

16 kommentarer »

  1. Det meste af det, jeg ikke forstår, er der formentlig allerede skrevet bøger om. Men du har ret: kemi er spændende. Ikke mindst fordi der kan komme det mest overraskende ud af den atomare kærlighed, enten af sig selv eller hvis der er en kemisk Kirsten Giftekniv til stede 🙂

    Kommentar af Eric — 3. oktober 2017 @ 18:55 | Svar

    • Netop … man skulle ellers tro, at det var en eksakt videnskab, men det er det altså ikke altid 🙂

      Kommentar af Ellen — 3. oktober 2017 @ 19:00 | Svar

  2. Du ender som videnskabsmand, Ellen! 😀

    Kommentar af Maude — 3. oktober 2017 @ 19:09 | Svar

    • I hvert fald Den Lille Kemiker 🙂

      Kommentar af Ellen — 3. oktober 2017 @ 19:57 | Svar

  3. Dette svarer vel egentlig til hjemmekrydret snaps. Det er ikke altid til at vide hvad der kommer ud af processen. Det er ret spændende med alle de muligheder for farver der faktisk er at finde.

    Kommentar af Jørgen — 3. oktober 2017 @ 19:48 | Svar

    • Glimrende sammenligning – og ja, der er vitterlig et utal af muligheder.

      Kommentar af Ellen — 3. oktober 2017 @ 19:58 | Svar

  4. Jeg tror altså ikke, at du har noget garn tilbage, når de 55 dage er gået … 😂

    Kommentar af fiberfryd — 3. oktober 2017 @ 21:49 | Svar

    • Der skal være garn nok til og med foråret. Mindst! 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. oktober 2017 @ 09:13 | Svar

  5. Det med kemi fatter jeg ikke en ligning af… det sagde mig aldrig noget i skolen..🤓
    Men at vente så længe.. det kan jeg godt forstå er svært!!! 😱
    Min tålmodighed ville være stærkt udfordret 😇

    Kommentar af Anne Holtegård — 3. oktober 2017 @ 23:00 | Svar

    • Jeg kunne faktisk godt lide kemi, især den svære organiske del af det, men jeg har glemt det meste af det efterhånden.
      Det er søreme også svært at vente, men det er nødvendigt, åbenbart, hvis man vil have den rigtige farve frem, og det vil jeg jo gerne 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. oktober 2017 @ 09:15 | Svar

  6. Hvad sker der mon, hvis du tilsætter lidt citron (syre) – altså bare som led i eksperimentet!

    Kommentar af Fru Moll — 3. oktober 2017 @ 23:14 | Svar

    • Hmmm. Det er værd at prøve, men nok først, når fermenteringen er færdig; så kan man dele suppen i to. Selve udtrækningen skal ske med ammoniak, ellers sker der ikke en pind, som jeg har forstået det.

      Kommentar af Ellen — 4. oktober 2017 @ 09:16 | Svar

  7. næ hvor spændende, det er jo kemiens verden og den er fantastisk. I princippet er det jo en base man har smidt i vand….Det er ammoniak. Men ellers kan man se at de stoffer der farver i vores hverdag er meget syre-base afhængige. Hvis du koger et rødkål og hælder væsken fra er den lilla. Tilsætter du syre eller base i forskellige mængder og styrker vil du se et meget stort farvespil. De kemiske molekyler skifter struktur når der er syre eller base tilstede og pga dette skifter de så farve. Det er selvfølgelig ikke alle molekyler der har disse egenskaber, men mange har.

    Kommentar af havehyrden — 4. oktober 2017 @ 08:16 | Svar

    • Ja, det kunne da vist lige trigge dig, Havehyrde 🙂
      Det gælder for flere af plantefarverne, at de farver rødt eller blåt i hhv. surt og basisk miljø. Især for alkannaens vedkommende var der en ret markant forskel.

      Kommentar af Ellen — 4. oktober 2017 @ 09:22 | Svar

  8. De er sure, sagde ræven, om rønnebærrene 😉 men jeg er ikke sur, jeg synes det er så skønt at du udforsker din indre kemikertrang

    Kommentar af Lene — 4. oktober 2017 @ 09:38 | Svar

    • Haha, det er lidt som det der med den gamle cirkushest 🙂
      I hvert fald nyder jeg det!

      Kommentar af Ellen — 4. oktober 2017 @ 09:59 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.