Hos Mommer

24. september 2017

Uforudsete begivenheder

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:54
Tags:

Der er gang i Pension Fjordblik, som Ditte har omdøbt Den Stråtækte til. Hun var kun lige blevet hentet af sin mand, inden den ene af Die Drei Mädchen dukkede op i det dejlige vejr. Hun er en travl dame, så det kunne kun blive denne lørdag, hvis det skulle blive, og det skulle det helst. Hendes mand var til badmintonturnering, så hun benyttede sig af hans fravær til at foreslå, at vi fik os en hyggelig dag, aften og søndag formiddag, inden hun skulle hjemover igen.
Hun skal snart være farmor for anden gang, men der er planlagt kejsersnit om 14 dage, fordi moderkagen ligger i vejen for en normal fødsel.

IMG_7937

Det gik fuldstændig som forventet: Masser af god snak, en god tur til Fed Havn, efterfulgt af god mad og god vin. Der var kun nogenlunde stille, mens Barnaby var på. Vi er begge ret glade for den serie, og da man ikke kan se den senere on demand, blev vi enige om at se den.
Vi gik i seng ved ettiden, men Sus var oppe allerede inden otte, hvilket jeg var noget forbavset over, for hun er alt andet end morgenmand.
Forklaringen var, at sønnen havde ringet ved totiden og spurgt, om hun ikke lige kunne komme over for at passe Olivia, for Signe skulle indlægges – vandet var begyndt at sive, og det duede jo ikke, at hun gik i fødsel.
Det kunne Sus bare ikke lige … hun måtte sige til sin søn, at hun befandt sig helt nede ved Præstø, og at hun havde drukket for meget vin til at kunne køre bil endnu.
Sønnen havde kontaktet hende igen tidligt i morges og sagt, at de på hospitalet ville udføre kejsersnittet, så snart det var muligt, så han ville, forståeligt nok, lige så snarest muligt ind til Signe.
Sus fik derfor en tidlig morgenmad og kørte ved 8:30-tiden for at hente lille Olivia, så Bjørn kunne komme afsted til hospitalet.
Klokken 13 sendte hun en mms med et billede af en fin, lille pige. Alt var gået fint – ikke ligefrem som planlagt – men godt, og i den slags tilfælde gør det naturligvis ikke noget, at Die Zwei Mädchen fik en lidt kortere tid sammen end de havde regnet med. Det får de snildt indhentet en anden gang.

Reklamer

14 kommentarer »

  1. Er moralen at man aldrig skal indtage mere alkohol end man kan køre bil, især når man har barnebarn og et til på bedding? Tillykke med søsterens nye lille barnebarn.
    Der er gang i den, må man sige.

    Kommentar af Jørgen — 24. september 2017 @ 16:18 | Svar

    • Jamen kejsersnittet var jo planlagt til om 14 dage, så ingen tænkte på, at det kunne blive nu.
      Det er nu ikke min søster, men min veninde 🙂
      Ja, vi er godt ‘besatte’ for tiden.

      Kommentar af Ellen — 24. september 2017 @ 17:04 | Svar

  2. Godt det gik godt 🙂 Dejligt I fik tid til den gode snak, maden + vin og lidt tid sammen 😀

    Kommentar af Margrethe — 24. september 2017 @ 18:04 | Svar

    • Ja – vi fik nået det meste 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. september 2017 @ 20:27 | Svar

  3. En slags action packed get together! Godt at alt endte fint! 😜

    Kommentar af Maude — 24. september 2017 @ 19:12 | Svar

    • Det kan man sige – og ja, det var godt 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. september 2017 @ 20:27 | Svar

  4. Godt hun nåede hjem, så sønnen kunne nå at være med til fødslen.
    Jeg får pludselig flash back til den sommer min far døde. Vi havde bekendte på besøg, da plejehjemmet ringede, at min far var blevet dårlig. Ingen af os kunne køre. Min søster, som jeg ringede til, kunne heller ikke køre. Vi havde begge nydt ferien med god vin. Derefter fik jeg kun et glas vin indtil min far døde . Det var frygteligt ikke at kunne køre derned.

    Kommentar af Lene — 24. september 2017 @ 19:22 | Svar

    • Ja, det var godt.
      Jeg forstår dig egentlig godt, og også din reaktion, men man kan jo på den anden side ikke altid sidde og frygte det værst mulige scenarie.

      Kommentar af Ellen — 24. september 2017 @ 20:31 | Svar

  5. Huh, så var der pludselig forfærdelig langt fra Den Stråtækte og hjem til civilisationen. Godt, det hele endte, som det skulle 🙂

    Kommentar af Fruen i Midten — 24. september 2017 @ 19:57 | Svar

    • Det var der, og ja det var godt 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. september 2017 @ 20:32 | Svar

  6. Man kan ikke tage højde for alt, og som regel går det jo alligevel på den ene eller anden måde. I fik hygget jer, moderen nedkom i utide, men enden var god.

    Kommentar af Eric — 24. september 2017 @ 20:07 | Svar

    • Det kan man nemlig ikke, og dette gik fint, så ja, enden var god.

      Kommentar af Ellen — 24. september 2017 @ 20:34 | Svar

  7. Dejligt at høre, at I fik hygget og snakket, inden det pludselig skulle gå stærkt. Et nyt, fint barnebarn er en ret god undskyldning for at forlade luksuspensionen 😉
    Jeg regner med, at John nyder freden efter godt fem dage med uafbrudt kvindesnak – og mon ikke også du trænger til lidt ro? I morgen skal jeg have ryddet op i noter og garner, så der er helt styr på det inden næste omgang farvning. Og måske kan jeg få bejdset lidt garn …

    Kommentar af fiberfryd — 25. september 2017 @ 00:33 | Svar

    • Hehe, ja, det var en helt acceptabel undskyldning 🙂
      Jeg tror faktisk, at John hygger sig over, at vi hygger os, og dagen i går var vejrmæssigt temmelig kedelig, så jeg bejdsede 12 fed og fik begyndt på et sjal i nogle af indigofarverne. Jeg skal jo have noget til de næste to weekenders bilture 😉

      Kommentar af Ellen — 25. september 2017 @ 07:32 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.