Hos Mommer

22. september 2017

Hvorfor gør de det?

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:31
Tags: , ,

Lene, som altid har så gode og tankevækkende indlæg, citerede Brinkmann i det seneste af slagsen. Derfra ledte hun citatet over til at filosofere lidt over, hvorfor Ditte og jeg mon går så højt op i plantefarvning for øjeblikket.
Lene er så ikke den eneste, der har undret sig … der er løbet en del kommentarer ind, der måske ikke altid udtrykker direkte undren, men man aner den mellem linjerne.
Hvorfor gør I det? Hvad skal I dog bruge alt det garn til? Vil I sælge af det?
Svarene er hhv. fordi det er sjovt, det skal vi nok finde ud af, og ja, måske engang, men ikke lige nu.
Da jeg for 13-14 år siden fik uld fra to får, fik jeg det alt sammen kartet. Jeg ville lære mig selv at spinde, og allerede dengang tænkte jeg, at det kunne være sjovt at prøve selv at farve dette hjemmespundne garn med naturens egne farver, men jeg fik aldrig gjort noget ved det.
Ikke før nu. Og så skete det simpelthen, at det omgående greb både mig og om sig, så at sige. Tanken om, at man selv går ud og samler råmaterialer og råvarer, har altid trukket i mig – jeg samler jo fx også svampe.
Ditte har farvet garn i 70’erne, og hun siger, det er min skyld, at hun fik lyst til at genoptage det.
Det er nok processen, der er det sjoveste, ikke så meget målet – og nu er vi ved at bevæge os ind på Lenes tanker i indlægget, selv om jeg ikke er helt sikker på, hvordan jeg skal forstå det Brinkmann-citat.

Vi farver ikke garn, fordi vi har som mål at få et stort garnlager, og vi farver heller ikke for at tjene på det. Vi farver ganske enkelt, fordi vi kan, fordi vi synes det er sindssygt sjovt og også spændende at se resultaterne. Tiden er helt vores egen, så der går ikke noget fra nogen Set i Præstøved, at vi murer os inde i Den Stråtækte i fire dage for at hellige os eksperimenterne.
Jeg har svært ved at forklare, hvorfor det trækker så gevaldigt i os begge to, men hvis vi havde en tier for hver gang, vi har kigget ned i gryderne og sagt “Ihhh, hvor er det altså spændende!” siden i tirsdags, ville det have kunnet betale det garn, vi har købt til formålet.
Behøver man at kunne forklare en hobby, en lidenskab eller en passion? Så længe det ikke bliver en besættelse, og der er vi trods alt ikke endnu.
Vi farver ikke for at lære noget. Målet er at have det sjovt, ikke at lære nyt, men det er en sidegevinst, at vi lærer noget af at farve.

Jeg har købt 10 kilo garn i år alene til farveformålet og har farvet små seks kilo af dem. En del har spurgt, hvornår jeg dog får strikket alt det garn, men det er jeg er nu ikke bekymret over. Siden 2008, hvor jeg begyndte at føre regnskab over indkøbt og forbrugt garn, har jeg i gennemsnit brugt 7,5 kilo garn om året, hvilket en hel del strikkere, jeg kender, kun vil have en overbærende hovedrysten tilovers for, fordi mange af dem strikker meget, meget mere.
Med andre ord har jeg dermed ikke engang farvet til et års forbrug …

(Billedet er med for at vise, at vi har flere farverige personligheder i Præstø og omegn.)

Reklamer

20 kommentarer »

  1. Altså, hovedgevinster må være, at du har det så sjovt med at finde alle de spændende komponenter til dine mange farveforsøg, begejstres over resultaterne og dertil kommer, at du har fundet en person at dele passionen med! Fortsat god fornøjelse!

    Kommentar af Fru Moll — 22. september 2017 @ 18:06 | Svar

    • Du har så ret, Fru Moll – og tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 22. september 2017 @ 18:20 | Svar

  2. I gør det simpelthen fordi I har lyst!!??

    Kommentar af Kisser — 22. september 2017 @ 18:15 | Svar

    • Ja. Simpelthen 🙂

      Kommentar af Ellen — 22. september 2017 @ 18:21 | Svar

  3. Jeg synes bestemt ikke, man skal kunne forklare, hvorfor man har en hobby eller passion, eller hvad man kalder det. Vi spørger ikke anerkendte kunstnere, hvorfor de arbejder utrætteligt på det, de gør. Og hvorfor skulle alle mennesker ikke kunne skabe det, der optager dem uden at blive spurgt, “hvorfor”? I leger og har det sjovt. Hvis der skal noget med nytte ind i det, så er det vel, at I lærer noget ved alle eksperimenter.
    Da jeg var ung, syede jeg meget og lavede patchwork. Jeg var meget optaget af det, og stof og farvekombinationer optog mine tanker, inden jeg faldt i søvn. Det er da sjovt at have det sådan. Nyd det begge to og i fællesskab 🙂

    Kommentar af betty — 22. september 2017 @ 22:20 | Svar

    • Hvor er det godt sagt, Betty, og hvor er vi enige. Det vigtigste er, at vi nyder det og at vi selv synes vi kan bruge garnet bagefter. Måske ikke til noget, vi selv vil gå med, men Røde Kors vil meget gerne modtage 🙂
      Tak – du har selv været der med dit patchwork, så du forstår det, og du kan lige tro, vi nyder både garnfarvning og fællesskabet om interessen.

      Kommentar af Ellen — 22. september 2017 @ 23:12 | Svar

  4. Jeg kalder det leg og tror det er sundt for både sjæl og legeme, at vi kan begejstres hele livet. Ja, det koster da penge, men masser af mennesker bruger mange, mange penge på tips, lotto, spilleapps og mange andre former for underholdning og tidsfordriv. At vi også får et produkt, som vi kan bruge til noget fornuftigt, er bare en ekstra bonus 🙂

    Kommentar af fiberfryd — 22. september 2017 @ 22:32 | Svar

    • Vi er – måske ikke specielt overraskende – aldeles enige, og tak fordi du nævnte det, vi (bl.a.) talte om, men som jeg glemte at få ind i indlægget: Ingen af os bruger penge på spil, så pengene vi bruger på garn har vi ingen problemer med at skulle hverken forsvare eller bortforklare 🙂

      Kommentar af Ellen — 22. september 2017 @ 23:15 | Svar

  5. Hold nu da fast en fest I har haft 😊
    Jeg har ikke været på Feedly i lang tid, så jeg var nærmest igennem hele farveskalaen. Og jeg har da ventet med spænding på at du blev færdig med at udforske de gule farver. Den petroleumsgrønne blev da vildt flot! Og de lilla og rosa er ikke til at få armene ned over. Jeg kan godt forstå at I morer jer. Det er vel ikke anderledes end dem der bager kager i den store bagedyst; hvorfor gør de det? Det er ikke “rigtig mad”, mere mad for sjov.. hvorfor pynte så vildt, når det bare skal ind i gabet?
    Fordi det er sjovt for dem der laver det, og de skal vel ikke stå til ansvar for hvad de bruger deres fritid/penge til…
    jeg forstår personligt ikke hvorfor nogen gider se fodbold og følge med i div ligaer.

    Kommentar af Linda — 23. september 2017 @ 05:23 | Svar

    • Ja, det har virkelig været en fest. Af den gode slags 🙂
      Det er en god sammenligning med bagedysten, for selvfølgelig gør vi det kun fordi vi synes det er sjovt.
      Enig i det med fodbold, men det ville da også være kedeligt, hvis alle havde de samme interesser.

      Kommentar af Ellen — 23. september 2017 @ 11:22 | Svar

  6. Og jeg er bare så enig i det med at I gør det fordi det er sjovt, og vi voksne leger alt for sjældent. Alt har en tendens til at skulle have et formål, så det er skønt at se jer give los i farvelegen. Og jeg håber også du forstod at det var min pointe, men at vi ofte kommer til at tænke nyttetænkning, i stedet for at sige at vi leger 🙂

    Kommentar af Lene — 23. september 2017 @ 09:00 | Svar

    • Jeg forstod godt din pointe, og det er sundt at lege, men det er nok rigtigt, at vi er (for) tlibøjelige til at sige “hvad skal det gøre godt for?”

      Kommentar af Ellen — 23. september 2017 @ 11:25 | Svar

  7. Mit gæt på hvorfor I gør det: I er nysgerrige. Og hygger jer sammen.
    Det er lidt svært at definere, hvilke aktiviteter, der er mål i sig selv, er det ikke? Bortset fra det kan jeg godt følge Brinkmann, når han siger, det er vigtigere at være et ordentligt menneske end at være sig selv, men det ideelle er jo, når det går op i en højere enhed.
    Men mon ikke alle har undertrykt en trang til at gøre et eller andet rigtig grimt og så har været et mere ordentligt menneske i stedet?

    Kommentar af Kirsten — 23. september 2017 @ 11:12 | Svar

    • Det er rigtigt begge dele 🙂
      Man kan i hvert fald ikke dele alt op på den måde.
      Jeg håber virkelig, at for langt de fleste mennesker går de to ting op i en højere enhed, men jo, det har vi nok alle prøvet, men det hører forhåbentlig til sjældenhederne.

      Kommentar af Ellen — 23. september 2017 @ 11:28 | Svar

  8. Der er vist mange svar på spørgsmålet. Jeg tror I har sat jer for at udvikle en ny færdighed ved at gøre det grundigt, svarende til hvad der har været styrende for udviklingen af nye færdigheder i mange faser af livet. Det er jo ikke et nyt behov der er opstået, men derimod realiseringen/virkeliggørelsen af en gammel drøm. At processen ledsages af mange gode følelser er vel brændstoffet, der bevirker at I arbejder så Arbejdstilsynet i andre forbindelser ville sige “Hov, hov, husk pauser”.

    Kommentar af Jørgen — 23. september 2017 @ 20:58 | Svar

    • Du har så ret … også i, at vi var dårlige til at huske at holde pauser, men sådan er det jo, når man er dybt optaget af noget.

      Kommentar af Ellen — 24. september 2017 @ 08:58 | Svar

  9. Nogle mennesker spiller rollespil, andre samler på frimærker, og I farver garn; alle hygger sig, og skader ingen i processen, og så er alt vel godt?!? Jeg tror, nørderi (i passende mængder, hvor man ikke helt tilsidesætter alt andet) er mægtig godt for en hel masse – fx humør og hjernevedligehold, og jeg har nok i virkeligheden en lille smule ondt af de mennesker, som slet ikke har noget, som de vildt gerne vil bruge en masse krudt på.

    Kommentar af Fruen i Midten — 24. september 2017 @ 08:29 | Svar

    • Jamen alt er nemlig godt – vi har jo ikke alle sammen de samme interesser. Heldigvis …
      Jeg synes også, at folk uden interesser må have et meget tomt liv. Og jeg har på fornemmelsen, at der rent faktisk er en del af dem.

      Kommentar af Ellen — 24. september 2017 @ 09:01 | Svar

  10. Legesyge… Nysgerrighed… (selv)Udvikling…
    Pyt… Bare vi har det sjovt! Det er så berigende at arbejde på projekter, enten de bliver som forventet eller ej. Kommer der så et godt resultat ud af processen, er det jo bare ekstra stort og tilfredstillende. Og giver lyst til mere!
    Fortsat god fornøjelse i værkstedet… og med det kommende strikkearbejde..

    Kommentar af Anne Holtegård — 24. september 2017 @ 13:47 | Svar

    • Nemlig: Pyt. Og det er rigtigt, at vi virkelig har fået blod på tanden nu – vi er slet ikke færdige med at farve 🙂
      Tak – jeg er lige startet på et sjal, h vor der skal bruge fem nuancer. Jeg valgte indigofarverne.

      Kommentar af Ellen — 24. september 2017 @ 15:13 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.