Hos Mommer

19. september 2017

Løg og alkanna

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:15
Tags:

LøgskallerEndelig havde jeg fået samlet over 50 gram løgskaller. Når man kun kan bruge det yderste, helt tørre og nærmest pergamentagtige lag, skal der bruges mange løg for at få den mængde.
Flere steder stod der, at man, i stedet for at bejdse garnet, kunne bruge en aluminiumsgryde til at koge farvesuppen i, og naturligvis også til at farve garnet i den siede suppe (for en gangs skyld duftede det virkelig af suppe).
Jeg lagde derfor et ubejdset og et bejdset naturfarvet fed i, samt et fed bejdset, gråt garn. Der blev også til et 2. bad af det bejdsede naturgarn.
Det er ikke nok at bruge aluminiumsgryde som ‘bejdse’, men alle farverne blev ganske flotte – der er en del mere glød og ‘gyldenhed’ i dem, end kameraet kunne finde ud af. Hvad er det med de kameraer? Det er altså hammerirriterende, at de ikke kan gengive de korrekte farver.
På billedet er det ubejdset, bejdset, 2. bad og det grå garn. Det med 2. bad gider jeg ikke en anden gang – det kom til at ligne alle de første 50 shades of yellow lige lovlig meget.

 Alkanna-eksperimenter

Det gik endnu mere galt, da jeg skulle fotografere alkanna-eksperimenterne. Ligegyldigt hvad jeg gjorde ved og med kameraet blev farverne alt, alt for blå. Ovenstående var det bedste resultat, og det er slet ikke godt nok. Heller ikke de to sidste farver til højre i billedet er korrekt gengivet med den blågrå farve, alkannaen gav efter at have fået nogle korn kaustisk soda.
De andre til venstre for, derimod, var meget mere rødlilla end billedet viser – mere i retning af det lille indsatte billede ved siden af.
De to længst til venstre er hhv. bejdset og ubejdset garn, blot farvet i spritsuppen fortyndet cirka x 3 med vand. Den næste er 2. bad, tilsat en smule eddikesyre, og den lyseste er 3. bad.
I morgen skal jeg hente nogle pH-sticks, som jeg har bestilt på apoteket. Når nu pH-værdien skulle betyde så meget, er det rart at vide, hvor på skalaen jeg egentlig arbejder – især når Ditte kommer, og vi skal arbejde i stor skala.
Det så også ud til, at hvis jeg lod temperaturen forblive på omkring 50°, gik farven endnu mere over i det rødlilla, så der skal eksperimenteres en del mere. Jeg hælder mest til at holde alkannabadet nogenlunde neutralt (dvs. uden at komme syre eller base i overhovedet) – den basiske blå er lidt for grå efter min smag.
Nu er jeg spændt på blåtræet, som står og trækker farve ud til i morgen. Blåtræet, som virker mest rødt lige nu, men vi får se …

Reklamer

18 kommentarer »

  1. Fortsat imponeret. Og jeg forstår at vi nærmer os professionalisme, når det er nødvendigt at inddrage apoteket, der jo trods alt ikke sælger løg.

    Kommentar af Jørgen — 19. september 2017 @ 16:21 | Svar

    • Ja, selv John fulgte interesseret med, da jeg begyndte at lege den lille kemiker med syrer og baser og farveskift und alles 🙂

      Kommentar af Ellen — 19. september 2017 @ 21:36 | Svar

  2. Trist at du ikke kan gengive de korrekte farver med dit kamera, men de forkert gengivne alkannafarvede, som jeg ser dem, er superdelikate.
    God fornøjelse med blåtræ. Er du opmærksom på, at vandets (manglende) hårdhed har betydning for resultatet. Se evt. mere her: https://theknittinggenie.com/2014/01/24/dyeing-with-cochineal/
    Mvh.

    Kommentar af Kristine — 19. september 2017 @ 19:38 | Svar

    • Det er virkelig irriterende med det kamera – den var gal igen i dag med blåtræet.
      Vi er meget opmærksomme på det med vandets hårdhed, og jeg har 240 liter regnvand ude i tønden til formålet, hvis det skulle være, men faktisk kan både Ditte og jeg bedst lide farverne, som kommer frem ved brug af det hårde vand.

      Kommentar af Ellen — 19. september 2017 @ 21:38 | Svar

  3. Det er altsammen så flot! Hvor mange kilo har du efterhånden farvet? Du kan da vist snart starte en webbutik!

    Kommentar af Fru Moll — 19. september 2017 @ 22:13 | Svar

    • Nok omkring fire kilo. Fem måske … jeg har ikke helt styr på det hjemmespundne 🙂
      Vi har talt om måske at sælge lidt af det. Måske. Engang. Det sker i hvert ikke før efter jeg er blevet 65, men der er kun et halvt år til nu … pyha, væmmelig tanke 😉

      Kommentar af Ellen — 20. september 2017 @ 07:43 | Svar

  4. Nu kan du snart fremstille alle farver 🙂 Hvordan farver man forresten sort – altså man kan jo fange et lille sort får – men ellers??

    Kommentar af Fruen i Midten — 20. september 2017 @ 09:08 | Svar

    • Ja, vi er der næsten med hele regnbuen – som jo ikke indeholder sort 😉
      Sort er svært, men skulle bl. a. kunne fås ved at koge alkannaen – jeg prøver dog ikke. Skal jeg bruge sort garn, vil jeg købe mig til det.

      Kommentar af Ellen — 20. september 2017 @ 11:24 | Svar

  5. Jeg er imponeret over din flid og engagement 🙂

    Kommentar af Lene — 20. september 2017 @ 16:59 | Svar

    • Haha, tak, Lene, men det når jeg ikke dig til sokkeholderne med – men for dig er det dit arbejde, du har det sådan med 🙂

      Kommentar af Ellen — 20. september 2017 @ 19:19 | Svar

  6. Den lille kemiker… Alkymisten… Madam Mim..😃
    Jeg ved ikke hvilken titel, der passer bedst?
    Men det er spændende at følge processen frem mod nye nuancer.
    Lysets farve og kameraets finesser kan ikke altid finde den rette farveskala. Noget der også irriterer(😡😡😡) mig! Trods alle mine fordomme mod iPad og iPhone er det ofte dem, der gengiver de mest korrekte farver🙄

    Kommentar af Anne Holtegård — 20. september 2017 @ 19:37 | Svar

    • Altså … Madam Mim var min bagbo her i Den Stråtækte, som flyttede! Jeg foretrækker at være den lille kemiker 🙂
      Det er virkelig irriterende – og Dittes iPhone var ikke et hak bedre end mit dumme kamera …

      Kommentar af Ellen — 20. september 2017 @ 20:44 | Svar

      • Jo, det var den, Ellen! Men den har andre svagheder, også på farvefronten 😉

        Kommentar af fiberfryd — 20. september 2017 @ 23:53 | Svar

  7. Jeg synes farverne er fine, selvom de ikke er gengivet korrekt, men jeg ved jo godt, at man helst vil have de skal fremstå, som de er i virkeligheden. Det er som at kigge farver, stof, tapet eller ander i en butik. Deres lys giver også sjældent de rigtige farver.

    Kommentar af Pigen fra landet — 21. september 2017 @ 19:33 | Svar

    • De er fine, ja, men det er bare ikke de rigtige 😦 Man skulle ellers tro, det kunne lade sig gøre i dagslys, for normalt er det, som du også siger, det kunstige lys, der giver forkerte farver.

      Kommentar af Ellen — 21. september 2017 @ 19:51 | Svar

  8. Jeg kendte ikke alkanna, men jeg synes, det ser flot ud, også med de “forkerte” farver.

    Kommentar af Kirsten — 22. september 2017 @ 04:11 | Svar

    • Johh – det er bare ikke de samme farver her, som øjnene ser 🙂

      Kommentar af Ellen — 22. september 2017 @ 15:47 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.