Hos Mommer

15. september 2017

Sjældne fund – i Danmark, men vist ikke her

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:38
Tags: ,

På dagens svampejagt (fin fangst, men desværre ingen tragtkantareller) faldt vi over nogle køllesvampe, som jeg ikke mindes tidligere at have set i virkeligheden. Først pigsvampen i går, og nu denne – det må virkelig være et optimalt svampeår i år.
Jeg bestemte den til at være en Clavariadelphus pistillaris – herkuleskøllesvamp, men er ikke 100 % sikker. Den var dog så stor – og ikke blank – at jeg ikke kunne se andre match end dette. Vi så den flere steder, hvilket er interessant i betragtning af, at det er første gang.
Det er ikke første gang, vi ser guldgafler; dem ser vi næsten altid, men de små fine, skriggule svampe er så flotte, når de står og lyser op i skovbunden.

Clavariadelphus pistillarisGuldgaffel

Under jagten på identiteten af køllesvampen faldt jeg over en anden svamp, som viser sig at høre under laverne – jeg har bare altid kaldt den en svamp, men man bliver heldigvis hele tiden klogere.
Det drejer sig om en Peltigera neopolydactyla. Det er godt nok nogle heftige navne, vi er ude i i dag … men det må være den, og den er kun observeret et enkelt sted i Danmark. Vi har den flere steder her på torpet, så jeg gætter på, at den må være almindelig her i Sverige. Den har et svensk navn (nordlig trevarlav), så mon ikke?

Peltigera neopolydactyla (4)

Sådan kan man komme meget rundt – i sin søgen efter ét, finder man tit noget andet og måske noget tredje … somme tider slet ikke det, man oprindelig gik efter, men det går endda, for ens viden øges hele tiden.
Så er det bare, om man kan huske det til en anden gang … det der med indlæring går ikke så tjept som i de yngre dage, og ny læring sidder heller ikke lige så godt fast fra starten, men kræver ofte gentagelser. Gid man kunne bejdse hjernen, som man bejdser garn for at få farven til at sidde bedre fast.

IndigorørhatLeocarpus fragilis

Vi er ikke færdige med de underlige navne. Dog ikke den til venstre, som jeg tror er enten en net-eller punktstokket indigorørhat. Tror, så den kommer ikke i gryden – der er en svag mulighed for, at det er en djævlerørhat, og jeg er ikke dygtig nok til at kunne skelne, så jeg skal ikke risikere noget.
Den gule oganisme til højre er efter al sandsynlighed et svampedyr ved navn poleret glatfrø (Leocarpus fragilis). Godt så. Poleret glatfrø. Helt ærligt …  
Nu tror jeg vi stopper for i dag; min hjerne kan ikke rumme mere ny viden, hvis den også skal lagres, hvilket den helst skal, for det er så dejligt at have svar på rede hånd, når man går i skoven og bliver spurgt om de forskellige svampes navne.

Reklamer

18 kommentarer »

  1. Jeg beundrer din viden og evnen til at indsuge ny som en – tja …

    Kommentar af Eric — 15. september 2017 @ 17:29 | Svar

    • Hehe, tak, men svampen her holder ikke så godt vand som da den var ung.
      Heldigvis hører det til det, som en kollega engang kaldte ‘gold viden’, men som jeg foretrækker at kalde almenviden, så skulle jeg glemme det meste igen, går det nok 😉

      Kommentar af Ellen — 15. september 2017 @ 18:16 | Svar

  2. Guldgaffel – hvor poetisk! Navnet forledte mig i første omgang til at tro, at den ud over at være smuk at se på også var en særligt lækker spisesvamp – men det har jeg nu fundet ud af ikke er tilfældet. Ak ja, man kan ikke få både i pose og i sæk ;-(

    Kommentar af T — 15. september 2017 @ 18:52 | Svar

    • Skønhed er desværre ikke ensbetydende med velsmag – heller ikke i svamperiget. Jeg synes den smukkeste af dem alle er den røde fluesvamp.

      Kommentar af Ellen — 15. september 2017 @ 19:03 | Svar

  3. Jeg ved ikke, hvorfor eller hvordan jeg er blevet til T …

    Kommentar af Rasmine — 15. september 2017 @ 18:54 | Svar

    • HA – var det dig? Jeg ved heller ikke lige, hvad der smuttede der, men WP genkendte dig heller ikke, så du måtte godkendes 🙂
      PS: Det er nu pudsigt, at Gravataren tilsyneladende godt vidste, at ‘T’ var dig – symbolerne er ens, opdagede jeg lige.

      Kommentar af Ellen — 15. september 2017 @ 19:04 | Svar

  4. Fine billeder. Spændende historie. Kan man farve garn i svampe?

    Kommentar af Jørgen — 15. september 2017 @ 19:45 | Svar

    • Det kan du tro, man kan. Der er flere svampe, der kan farve, men jeg har endnu ikke fundet nok eksemplarer af den enkelte svamp.

      Kommentar af Ellen — 15. september 2017 @ 21:02 | Svar

  5. Punktstokket indigorørhat … Årh hvem har dog fundet på de navne?! Men det er nu nok et af de bedre navne, fordi det giver indtryk af hvordan den skal se ud, den svamp. Hvis man ellers kan forestille sig en punktstokket fyr …

    Jeg mødte en mand, en præstesøn, hvis far havde lært ham alle navnene på planterne i græsrabatterne, grøfterne, og det var han faktisk glad for i sin voksne alder. Jeg kan godt forstå ham! Jeg kender ikke mange navne på svampe udover præsteP, ikk’ – og Karl Johan (mærkeligt navn!) champignon, kantareller og … er der ikke noget, der hedder “østershatte”? Jeg bliver helt svimmel …

    Kommentar af Donald — 15. september 2017 @ 23:59 | Svar

    • Ja, dette navn er meget logisk 🙂
      Jeg er ganske enig – jeg vil så gerne kunne mange flere plante- og svampenavne, også selv om jeg kender en del. At kunne de latinske betegnelser er også godt, for så kan Charlotte og jeg snakke sammen om havens blomster og buske, fordi vi altid kan finde frem til hvad den anden mener via det latinske navn.
      Karl Johan hedder således, fordi den efter sigende var denne svenskerkonges yndlingssvamp.
      Østershatte kan man købe i de fleste supermarkeder – jeg plukker dem også selv og har skrevet om dem nogle gange: https://mommer.wordpress.com/?s=%C3%B8stershatte

      Kommentar af Ellen — 16. september 2017 @ 08:59 | Svar

  6. Ja min hjerne stod af, da jeg prøvede at sige navnene højt 🙂

    Kommentar af Lene — 16. september 2017 @ 07:13 | Svar

    • Jeg troede ellers, du måtte være god til latin 😉

      Kommentar af Ellen — 16. september 2017 @ 08:59 | Svar

  7. Guldgaffel – det var dog et herligt navn til den lille gule gevækst. Og det er tydeligvis køller ved siden af. Der er stil over de latinske navne. Jeg glæder mig over at se dem, men har ingen ambitioner om at lære dem.
    Jeg er imponeret over din evne til både at se og fotografere 🙂

    Kommentar af betty — 16. september 2017 @ 09:36 | Svar

    • Du skal såmænd ikke være så imponeret – det er jo ren interesse, og så kommer man nemt til at ‘snakke’ for meget 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. september 2017 @ 11:48 | Svar

  8. Den sidste (Leocarpus fragilis) ligner svamp på flotte metalstrikkepinde 😉
    Nogen stor svampesamler, endsige -kender, er jeg ikke, men jeg er god til at blive imponeret over de små og store svampe og laver, man ser ude i skovbunden. Guldgaflen er fantastisk; det navn må jeg huske, til når jeg ser den i levende live.

    Kommentar af conny — 16. september 2017 @ 16:17 | Svar

    • Hehe, ja, eller et eller andet lækkert spiseligt – men det er det så ikke 🙂
      Enig: Man kan da kun blive imponeret over naturens store variation.
      Og guldgaffel er da et navn, der er let at huske – den ligner virkelig en gaffel.

      Kommentar af Ellen — 16. september 2017 @ 17:29 | Svar

  9. Jeg synes, de der køllesvampe ligner en flok hattifnatter, så jeg gætter på, at Tove Jansson har fået ideen derfra 🙂

    Kommentar af Mette L — 17. september 2017 @ 20:11 | Svar

    • HA – navnet Tove Jansson gjorde, at jeg vidste hvad du talte om, men jeg husker ikke hattifnatterne, så jeg har vist ikke læst nok mumitroldebøger 🙂

      Kommentar af Ellen — 17. september 2017 @ 20:15 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.