Hos Mommer

23. august 2017

Tag på kurophold i det præstøske frilandsmuseum og få grønne fingre

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 20:52
Tags: ,

Ditte viser sig at være lige så interesseret i plantefarvning som jeg; hun har farvet kilovis af garn for mange (over 30!) år siden, og blev vist lidt inspireret af nogen til at starte igen. Jeg foreslog derfor, at hun kunne komme på ferie i Den Stråtækte i nogle dage, og så skulle vi ellers farve, farve, farve, farve. Det lod hun sig ikke sige to gange, så hun stod på Næstved station kl. 9:30 i morges.

IMG_9695IMG_9696IMG_9697

Vi kastede os fluks over opgaven – jeg havde bejdset noget garn i aftes, så vi indledte med at bejdse en masse af Dittes medbragte garn.
Da det var i orden, satte vi gyldenris over, og da det kogte, gik vi ned og hentede tagrør i kilovis.
Kraprod blev sat i blød.
John morede sig vist over vores snak og vores gestik ved komfuret … men der var så sandelig også gang i både gryder og snak hele tiden.
Og i skylleriet. Og klipperiet … da vi ikke havde flere plader til rådighed, gik vi ud og samlede rejnfan.
På kurset sagde Anne, at man bruger både stængler og blomster af gyldenris og rejnfan, men jeg bruger altså kun blomsterne og får dermed langt klarere farver end de sædvanlige gulligt-grønne.

IMG_7707IMG_7709

Det blev til nogle yderst potente farvebade – alt på billedet herover er andet bad, og der var masser af krudt tilbage i både tagrør og gyldenris.

Ud over at råhygge og multisnakke, fik vi yderligere bejdset et hold, så vi har til den røde kraprodsfarvning i morgen. Til indigo- og valnøddefarvningen skal garnet ikke bejdses.
Vejret har leget sommer i dag, og vi havde heldigvis et par korte pauser til at sidde oppe på terrassen og nyde en kopkaf, solen og den skønne udsigt.
Da Ditte kiggede ned mod køkkenet, bemærkede hun, at det da fuldstændig lignede frilandsmuseet – bindingsværk, stråtag, brosten og med plantefarvet garn hængende til tørre på stativet. Da hun samtidig sad og strittede med sine nærmest mørkegrønne fingre efter en omgang tagrørsfarveskylning af garnet, gav dagens overskrift næsten sig selv.
(Kuropholdet kom ind i billedet, fordi Ditte er helt med på at spise det samme som John og jeg gør for tiden, så vi er simpelthen alle tre på kur, indtil Peter kommer fredag aften. Det er dog ikke den deciderede fasteudgave af den; det vil jeg alligevel ikke byde mine gæster – vi holder os til den sjovere del af den, bare med minus brød, kartofler og pasta.)

IMG_7712

Jeg kunne godt se, hvad Ditte mente …
Og farverne? Jamen de er da bare skønne.
Siger de to kvinder, der har ‘begået’ dem …
Og vi er slet, slet ikke færdige endnu, men vi har heldigvis hele to dage mere til at gå yderligere farveamok i …

IMG_7710

Reklamer

27 kommentarer

  1. Jeg har ingen forstand på plantefarvning, men jeg er helt sikker på, at det er interessant. Jeg blev så optaget af din ide om at invitere en interessefælle (kan ikke lige finde et bedre ord) på besøg. Den tanke vil jeg arbejde lidt videre med. Tak for ideen.

    Kommentar af Annette — 23. august 2017 @ 21:40

    • Du leger bare – den slags ideer er helt gratis 😉
      Og ja, det er en rigtig god ide. Det kan sagtens være interessant nok i sig selv, men den hyggedimension og faglige sparring, der kom med i dag, er guld værd!

      Kommentar af Ellen — 23. august 2017 @ 21:52

  2. Holdnuop … I får sørme udnyttet tiden og mulighederne i tilgængeligt materiale. Resultatet ser bare strålende ud… farvestrålende, midt i bindingsværksidyllen.
    Spændende hvilke farve næste fase viser.
    Og respekt for kurophold og standhaftighed. Hvordan har I det på den ændrede kost? Hovedpine? Træthed? Eller giver det mere energi? (Skulle man tro med alt det I har nået!)

    Kommentar af Anne Holtegård — 23. august 2017 @ 21:52

    • Vi har bare været SÅ gode! (Synes vi også selv.)
      Vi har det meget, meget fint med den en anelse modererede kur. Vi har hverken hovedpine eller er trætte, men det har nu heller ikke givet mere energi. Til gengæld har vi tabt 2½ kilo hver på den første uge, hvilket vi er ret tilfredse med.

      Kommentar af Ellen — 23. august 2017 @ 21:55

  3. Den ferie gad jeg godt have haft del i. Bare på observatørstadiet. God fornøjelse.

    Kommentar af Anette — 23. august 2017 @ 22:29

    • Jeg tror det er meget sjovere at have fingrene i suppen, Anette – men tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 23. august 2017 @ 22:36

  4. Det er meget, meget hyggeligt (og produktivt) at være på kurophold hos jer 🙂 Det er bare ærgerligt, at vi har ALT for lidt garn at lege med 😂

    Kommentar af fiberfryd — 23. august 2017 @ 22:33

    • OG mangler et udekøkken/grovkøkken og flere gryder (nye behov opstår undervejs) …

      Kommentar af fiberfryd — 23. august 2017 @ 22:37

    • Hehe, du hygger dig vist deroppe 🙂
      Men ja, det er meget sjovere, når du er her, og det med garnet findes der en løsning på 😉

      Kommentar af Ellen — 23. august 2017 @ 22:38

  5. Nåh, nu forstår jeg bedre Dittes Instagramopslag, hvor hun skrev noget om plantefarvningskursus i Præstø – Jeg havde slet ikke fået tænkt i disse hyggebaner 😉
    Fortsat god fornøjelse. Det ser rigtig godt ud – og knap så gult som i starten 😀

    Kommentar af conny — 23. august 2017 @ 22:54

    • Hehe, det er et kursus bestående af to deltagere og to lærere, med i alt to personer 😉
      Tak, det er godt, dette her …

      Kommentar af Ellen — 24. august 2017 @ 08:03

  6. Hvor ser det bare morsomt ud og hvor kunne jeg ha lyst til at prøve. Dog ved jeg at et sådant prosjekt ikke lige passer tll mig, så jeg fortsætter mine svindyre indkøb af garn her i mit ikke så billige land (denne gang venter jeg på Tinde Pelsullgarn fra Hillesvåg garnfabrikker (garantert fra norske får) til en størrelse xxl til ældstesønnen som mente at det nu var hans tur.

    Kommentar af udvandreren — 24. august 2017 @ 07:15

    • Pas på, for man bliver bidt af det 🙂
      Kan du ikke købe garn i DK og få det sendt op til dig? Det er ikke helt billigt med garn nok til en XXL 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. august 2017 @ 08:05

      • Det er, desværre, meget for dyrt at sende mellem Danmark og Norge – EU/ikke EU. Garnet til trøjen jeg strikkede til Tobias købte jeg i København og havde selv med hjem. Det vil jeg også gøre en anden gang.

        Kommentar af udvandreren — 24. august 2017 @ 10:55

        • Det er hamrende dyrt at sende pakker, men såmænd ikke meget dyrere til Norge end inden for EU – 275 kroner til England mod 315 til Norge, og når vi er deroppe, kan de sidste 40 kroner næsten være det samme … jeg har joket med, at jeg bare skal samle fem pakker, så kan det betale sig, at jeg selv flyver over og afleverer dem.

          Kommentar af Ellen — 24. august 2017 @ 20:53

  7. Hehe, og hvad laver John så. Har han noget ude i skuret, han kan dimse med? 🙂

    Kommentar af Fruen i Midten — 24. august 2017 @ 08:32

    • Han har altid noget, han kan dimse med 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. august 2017 @ 20:53

  8. Whau, det ser godt ud.

    Kommentar af Kisser — 24. august 2017 @ 10:12

    • Uh ja, og det bliver meget bedre 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. august 2017 @ 20:53

  9. De tre billeder af jer ved komfuret er skønne siger alt om, at I lærer og af hinanden. God fornøjelse med dagens farver og jeg ser frem til næste afsnit af føljetonen.
    Mvh.

    Kommentar af Kristine — 24. august 2017 @ 12:57

    • Tak – næste afsnit er lige udkommet 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. august 2017 @ 20:54

  10. Imponeret. Hvilke muligheder I har for at have noget at tagejer til de kommende lange vinteraftener.

    Kommentar af Jørgen — 25. august 2017 @ 21:23

    • Vi kan i hvert fald ikke påstå, at vi ikke har nok at tage os til 🙂

      Kommentar af Ellen — 26. august 2017 @ 17:22

  11. Tænk hvis det var spaghetti i gryderne. Nej undskyld 🙂 det ser smukt og hyggeligt ud.

    Kommentar af Donald — 25. august 2017 @ 23:31

    • Det har bare været SÅ hyggeligt 🙂

      Kommentar af Ellen — 26. august 2017 @ 17:22

  12. Vidste jo godt, at du ville få en hel masse godt ud af den garnfarvningside, som du fik ;o) Endnu engang ærgerligt, at jeg ikke strikker.

    Kommentar af Lene (Canada) — 29. august 2017 @ 03:56

    • Hehe … men jeg kan godt forstå, at man selv som ikke-strikker kan blive fristet af de skønne farver 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. august 2017 @ 09:20


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.