Hos Mommer

22. august 2017

Skal vi mødes?

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:53
Tags:

Pia skrev til mig i går, fordi hun havde fået en god ide.
Sidste år var hun på Frederiksdal for at plukke kirsebær. Det var en interessant dag, fordi der også var en guidet rundvisning – og mon ikke der også er det i år? Det satser vi på. Hvis det mod forventning ikke skulle være tilfældet, finder vi ud af at hygge os alligevel.
Kan man så oven i købet kvit og frit få nogle gode syltekirsebær med hjem, gør det nok ikke dagen ringere …

image

Pia fik den glimrende ide, at alle bloggere, der har tid, lyst og lejlighed, kan mødes på Frederiksdal kl. 11:00 den 3. september.
Bloggerægtefæller er naturligvis også velkomne – det er en lang tur for de fleste, for det ligger helt ovre i nærheden af Nakskov – men selv om mødestedet således ligger på Lolland, har fynboerne, pga. færgen Spodsbjerg/Tårs, en fordel her frem for sjællænderne, så måske kunne vi være så heldige, at der var nogle fra denne ø, der kunne tænke sig at deltage og få hilst på andre bloggere. Jyder er naturligvis også velkomne – alle er faktisk velkomne – og man ved aldrig, hvor meget spandevis af gratis stevnskirsebær kan lokke …
Vi tager hver især frokost og kaffe/kage med. Der er et naturcenter i Frederiksdals baghave, hvor der er bord og bænke og tørvejr, hvis vejret ikke skulle være helt med os.

Adressen er Frederiksdalsvej 30, 4912 Harpelunde.

Hvad siger I? Skal vi mødes?
Foreløbig bliver vi fire: Pia & Allan, John og mig, men vi vil selvfølgelig gerne se mange flere.

IMG_7694IMG_7696

Billederne er til ære for Pia, som efterlyste at se kanden, som jeg købte på markedet i Markaryd.

Reklamer

28 kommentarer

  1. Ih, det gad jeg godt. MEN jeg er på en anden ø netop den dag – Bornholm.
    Godt initiativ 🙂

    Kommentar af Kisser — 22. august 2017 @ 18:54

    • Øv, det var uheldigt, at et lige skulle ramle sammen, men det er der ikke rigtig noget at gøre ved.

      Kommentar af Ellen — 22. august 2017 @ 19:15

  2. Det var virkelig en oplevelse, og måske har nogen fulgt med i serien ‘En stor dag på Godset’ som har været vist i tv.
    En nysselig kande med indhold. Jeg har en tilsvarende, som er gemt godt væk. Det er egentlig lidt synd.

    Kommentar af Pigen fra landet — 22. august 2017 @ 20:07

    • Jeg glæder mig allerede 🙂
      Det er næsten sødere med sådan en kande end en rigtig vase.

      Kommentar af Ellen — 23. august 2017 @ 19:39

  3. Enten er der en fejl i Rejseplanen, eller også vil DSB ikke være med. Det ville jeg ellers gerne have været.

    Kommentar af Rasmine — 22. august 2017 @ 20:13

    • Jeg kan godt få DSB til at samarbejde – du skal fra Hovedbanen kl. fx 8:07, så er du på Nakskov station kl. 10:47. Herfra er der et kvarters kørsel i bil.
      Der går tog til Nakskov hver time syv minutter over hel.

      Kommentar af Ellen — 23. august 2017 @ 19:47

      • Du er dygtig! Jeg har faktisk haft ringet til DSB, hvor man bildte mig ind, at jeg skulle fra Hovedbane gården klokken 7.10, og den har jeg ikke ligefrem liggende lige om hjørnrt. Det er heller ikke særlig relevant for mig, hvor lang tid det tager at komme fra Nakskov station til bestemmelsesstedet i bil. Det kunne blive et temmelig dyrt kvarter, selv om det faktisk var muligt at få fat i en taxa helt derude, hvor kragerne vender. Vi får se.

        Kommentar af Rasmine — 24. august 2017 @ 18:08

        • Det vil ikke være noget problem for os at samle dig op på Nakskov station kl. 10:47 – der er ingen grund til, at du tager en taxa. Giv mig besked, hvis vi skal hente dig der.

          Kommentar af Ellen — 24. august 2017 @ 20:48

          • Desværre synes min ryg ikke, jeg skal plukke kirsebær på søndag – men tusind tak for det generøse tilbud.

            Kommentar af Rasmine — 1. september 2017 @ 19:51

            • Øv da – ikke så godt, men velbekomme.

              Kommentar af Ellen — 1. september 2017 @ 21:05

  4. Håber der møder mange op… det kunne da være så spændende at mødes på den måde.
    Vi kommer godt nok ikke.. nu har vi jo lige været øst på…
    Fin kande… og fint match med blomsterne…

    Kommentar af Anne Holtegård — 22. august 2017 @ 21:47

    • Det har jeg efterhånden på fornemmelsen, at der ikke gør – men du kunne da godt tage en tur til østover, Anne 🙂
      Ja, vase og blomster passer så nydeligt sammen.

      Kommentar af Ellen — 23. august 2017 @ 19:48

  5. Sjov mødeide! Men lige den dag skal jeg sidde og nyde minderne fra min 60-års fødselsdagsfest dagen før, så jeg ønsker jer god tur og håber på fint fremmøde.

    Kommentar af conny — 22. august 2017 @ 23:03

    • Ih dog, er det nu? Jeg forstår godt, at det ikke lige er den dag, du har lyst til at stå ekstra tidligt op 🙂
      Du ønskes en rigtig god fest.

      Kommentar af Ellen — 23. august 2017 @ 19:49

  6. Tusind tak fordi du gjorde mig opmærksom på dette indlæg, Ellen. Jeg havde nemlig ikke set det, for jeg har været væk et par dage. Men jeg har selv åbent showroom den weekend (fredag, lørdag og søndag fra 11.00 – 13.00), så jeg kan ikke komme med. MEN det kunne jo være, at I kiggede ind. Jeg giver gerne en kop kaffe… 🙂

    Kommentar af Mia Folkmann — 23. august 2017 @ 20:29

    • Åhh. Det er ærgerligt, at du ikke kan komme med på Frederiksdal, men vi kunne da helt sikkert godt finde på at tage imod det tilbud om en kop kaffe – og få set dit showroom. Lad os tales ved, når vi er nærmere dagen 🙂

      Kommentar af Ellen — 23. august 2017 @ 20:58

      • PS. Pia og Allan er selvfølgelig også velkomne… og evt. andre, der har lyst… 🙂

        Kommentar af Mia Folkmann — 23. august 2017 @ 21:06

        • Tusind tak – Ditte og Peter kommer måske også, og hende har du jo mødt før 🙂

          Kommentar af Ellen — 23. august 2017 @ 21:26

          • Hvis du fortæller mig nogle dage inden, hvor mange der har lyst til at kigge ind hos mig, skal jeg sørge for, at der er kager til kaffen… 😉

            Kommentar af Mia Folkmann — 23. august 2017 @ 21:33

            • Fantastisk – det skal jeg nok 🙂

              Kommentar af Ellen — 23. august 2017 @ 21:37

  7. Jeg bliver også helt tiltrukket af en tur i blogland, øøh med blogland, men jeg har været til svoger og svigerindes fælles fødselsdag dagen før, og da de ikke normalt holder fødselsdag, skal de ha’ lov til at holde en ordentlig en af slagsen, så jeg kan ikke helt overskue at skulle op og med toget fra Hovedbanen kl. 8:07 næste morgen. God fornøjelse 🙂

    Kommentar af Mette L — 23. august 2017 @ 22:49

    • Ih, det kunne da ellers have været så hyggeligt at møde dig igen – men jeg havde nu også takket nej, hvis jeg havde været fest aftenen før. Det må blive en anden gang, så 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. august 2017 @ 08:07

      • Der skal helt klart være en anden gang 🙂

        Kommentar af Mette L — 24. august 2017 @ 08:50

        • Enig 🙂

          Kommentar af Ellen — 24. august 2017 @ 20:45

  8. Lyder som en god ide – skal lige overveje. Vender tilbage.

    Kommentar af Jørgen — 25. august 2017 @ 21:20

    • Det kunne være så hyggeligt, hvis I kom med, Jørgen.

      Kommentar af Ellen — 26. august 2017 @ 17:20

  9. DEsværre glippede en god chance for at se en masse “kendte” bloggere og ikke mindst kaffe hos Mia.
    Jeg skal til Baby Shover hos mit barnebarn, og det kan jeg ikke gå glip af . Kh Marianne

    Kommentar af marianne bentzen — 26. august 2017 @ 17:49

    • Nej, det kan du naturligvis ikke, men det kunne have været rigtig hyggeligt at møde dig IRL 🙂

      Kommentar af Ellen — 26. august 2017 @ 18:54


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.