Hos Mommer

9. august 2017

Hvordan spiser man i Khoka Moya?

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 21:45
Tags: , , ,

Dagen er gået med at lave så meget ingenting som muligt, så jeg kan lige så godt benytte lejligheden til at komme med endnu et safariindlæg med billedspam galore, iblandet lidt kulinariske beskrivelser. Jeg ved endnu ikke, om dette er det sidste eller det næstsidste … men her kommer lidt om den gode mad. Vi indtog alle måltider i lejren på en åben, men overdækket terrasse. Der var sidde/hyggearealer og der var en forsænkning med en stor bålplads med langbænke i passende afstand fra ilden, over hvilken børnene ristede skumbananer tre aftener.

IMG_7501IMG_6847
Vi tager først lige et par af de smukke fugle – en lilac breasted roller og en … stær af en slags, tror jeg nok. Men utrolig smuk, når man så den flyve.

Morgenmaden, som blev trommet ind kl. 10, bestod altid af baked beans med lidt ekstra ting i, stegte kartofler, stegte tomater og enten bacon eller pølser. Tre slags müsli/cornflakes, to slags yoghurt, to store frugtfade, hvidt og mørkt brød, man selv rister, og en eller anden slags muffin. Derudover stod der en og stegte spejlæg eller røræg efter ønske. På bordene stod mælk og to slags marmelade.

IMG_6857

(Impalaer …)

Frokosten var klokken to og havde altid en stor og varieret salatbuffet med to slags dressinger. Som lunt var der forskellige grønsager og altid enten kød og fisk eller to slags kød. Altid tre lune ting, som fx stegte kartofler, squash … alt der kan steges. Når vi troede, vi var helt færdige, kom de med desserten …
På de dage, der ikke indeholdt udflugter, havde man fri mellem morgenmaden og frokosten og mellem den og sidste gamedrive, som startede 15:30 – sådan var det i tre dage, fordi der var en heldagsudflugt og to halvdagsudflugter på de andre tre dage.

IMG_6859

(Girafmor med barn …)

Aftensmåltidet lignede i princippet meget frokostmåltidet, men kødet og/eller fisken var lidt mere spændende; fx springbok, og desserten var mere … skal vi sige … voluminøs! Det lyder måske lidt ensformigt, men de var gode til at variere tilbehøret, og ingen gik sultne fra bords, fordi det var så svært at begrænse sig, synes de fleste af os. Vi blev dog bedre til det i løbet af ugen – det var nødvendigt, hvis vi ikke skulle trilles ud til safarivognene!

IMG_6922

(Zebraer ved det lille vandhul …)

Den ene af aftenerne vendte vi ikke tilbage til teltlejren, men til et sted, som de havde holdt hemmeligt indtil nu. Her havde de rigget en kæmpe boma til, med bar og grill med tre slags kød og ved siden af medbragt tilbehør og salater. Vi blev alle bænket, og personalet kom syngende ind, fortsatte syngende og dansende rundt om bålet, mens hårene rejste sig på armene af nok de fleste af os.
Det kan bare ikke beskrives, det skal opleves. I øvrigt lige som alt andet hernede …
En afrikansk stjernehimmel er af en eller anden grund meget større end vores. Det føles, som om stjernerne falder helt ned i hovedet på os, og de virker som om de er meget, meget større.

IMG_7273AFRIKA 2017-443

Anna og Aubrey var (igen) helt opslugte af det fremmede, men spændende scenarie. Han var i virkeligheden hammertræt efter dagens oplevelser, men sad intenst opslugt og klappede og rokkede med til de hede, dunkende, varme og inciterende afrikanske rytmer, som har noget udefinerbart over sig. Jeg ville sige erotisk, det vil Aubie helt sikkert ikke … men ingen lades upåvirket af dem.

IMG_7517IMG_7522

Næsehornsfamilien. Næsehornsfar gik og græssede et lille stykke væk.
Resten er bare billeder, billeder, billeder – efter redigering er der ‘kun’ 620 tilbage, så der skal kasseres flere, men det er godt nok svært.

IMG_6892IMG_6918IMG_6920

En lidt tåbeligt udseende giraf i den blå time og en meget opmærksom kuduhan, som lige har hørt et eller andet farligt i nærheden (ikke os).

IMG_6934

Burchell’s zebra (kan kendes på, at de er lysegulbrune et eller andet sted på kroppen).

IMG_6969

En landende grib.

IMG_7135

En flok græssende bøfler.

IMG_7160IMG_7159

Børn og mødre.

IMG_7568

Og til slut kamæelonen. Da Lyton havde sat baren op på vores sidste gamedrive, spurgte han, hvad vi manglede at se. Vi mente, at nu havde vi vist set alt, hvad der var at se, men han sagde, at vi endnu havde kamæleonen til gode. Da vi kørte igen, var det blevet helt mørkt, men han lyste med hurtige bevægelser rundt i det nu kulsorte landskab.
Med ét stoppede han bilen og lyste på denne fyr, som her er gengivet i omtrentlig naturlig størrelse. Vi sad bare totalt målløse: Hvordan i himlens navn kan du få øje på den, samtidig med, at du kører?
Det er da nemt nok: Bladene er meget mindre end dyret.
Okay. Godt så. Det havde han selvfølgelig ret i …

Reklamer

20 kommentarer

  1. Wow, hvor er dine billeder altså flotte. Hvor er det eventyrligt, alt det I har oplevet.
    Jeres maver blev heller ikke snydt. 🙂 Men hvad med de kaffetørstige morgenmennesker? Hvis de fandtes på jeres tur? Morgenmad kl 10 lyder sent. Det er selvfølgelig en ubetydelig detalje i den rigdom af oplevelser 🙂

    Kommentar af betty — 9. august 2017 @ 22:44

    • Det var virkelig eventyrligt …
      Vi fik kaffe/te/kakao kl. 6:15 inden starten om morgenen og igen ved nitiden, når Lyton stoppede for turens pause. Dertil en lille tørkage af en art, men vi var ret sultne, når vi kom tilbage lidt i 10.

      Kommentar af Ellen — 10. august 2017 @ 09:54

  2. Det lyder som intet mindre end en fuldstændig fantastisk oplevelse; I har haft som familie! Det er også spændende af læse om 🙂

    Kommentar af www.randiglensbo.dk — 10. august 2017 @ 07:45

    • Ja! Det gør det meget bedre, at vi alle seks har været fælles om alle oplevelserne.

      Kommentar af Ellen — 10. august 2017 @ 09:55

  3. Den afrikanske nattehimmel er virkelig ubeskrivelig! Smukke, smukke billeder! ❤️ – i øvrigt fik jeg ristede græshopper. Smagte faktisk ganske ok!

    Kommentar af Maude // skøreliv.dk — 10. august 2017 @ 07:59

    • Den slags delikatesser udsatte de slet ikke os for … det kunne ellers have været sjovt. Så længe de holder sig til græshopper … 😉

      Kommentar af Ellen — 10. august 2017 @ 09:56

  4. Nuser lille kamæleon 🙂 Et meget godt eksempel på noget, man bare ALDRIG havde oplevet, hvis man kørte rundt på egen hånd. Lækker mad I har fået på turen, men havde den noget som helst med den lokale madkultur at gøre?

    Kommentar af Fruen i Midten — 10. august 2017 @ 08:43

    • Et lysende (tøhø) eksempel, ja.
      Jeg synes, at maden var fint (syd)afrikansk. Selv den traditionelle ‘stammemad’, vi fik en dag, er ikke så forskellig fra den mad, vi kender. Det er lidt andre krydderier og lidt mere eksotiske frugter, men ellers meget lig vores. At maden er genkendelig, oplevede vi både da vi var i Sydafrika på egen hånd i 2004 og i Botswana og Zimbabwe med et sydafrikansk rejsebureau i 2007, så derfor tror jeg ikke, man på denne tur har taget specielt hensyn til, at vi var danskere.

      Kommentar af Ellen — 10. august 2017 @ 10:01

      • Så lærte jeg lige det 🙂 Jeg havde forestillet mig, at .. næh, jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig, bare at den lokale mad var helt anderledes end vores.

        Kommentar af Fruen i Midten — 10. august 2017 @ 10:32

        • Jeg forstår så glimrende, hvad du mener. Faktisk tror jeg, at den nordafrikanske mad er meget mere forskellig fra vores, end Afrikas syd for ækvator er – da vi var i Tunesien, var det i hvert fald en helt anden slags mad, vi fik.

          Kommentar af Ellen — 10. august 2017 @ 12:32

  5. Jeg ville have svært ved at gå så længe uden morgenmad, men godt der var kakao og tørkager, det kunne da give lidt sukker 🙂 Det lyder lækkert, alt det mad I fik, og jeg kan godt forstå, at i til sidst måtte begrænse jer.
    Hvor har du fanget mange mor/barn situationer, og jeg forstår bedre og bedre, at en god fører er guld værd.

    http://www.underet-er-at-vi-er-til.blogspot.com

    Kommentar af Lene — 10. august 2017 @ 11:41

    • Det sukker var nok til at holde os gående. John troede også, han ville have svært ved at vente så længe, men der var ingen problemer for ham.
      En (god, men de er nu alle sammen gode) ranger betyder alt. Har man ikke det, får man ingenting at se.

      Kommentar af Ellen — 10. august 2017 @ 12:34

  6. Fantastiske billeder, smukke farver og dyrene ser ud til at være villige modeller, skønt vi jo godt ved at det er de i hvert fald ikke!

    Boma (hvad det så end er) oplevelsen lyder specielt godt, og jeg kom til at tænke på om lige det sted var ét, hvor raceforskellige kunne udviskes og man kunne spise og hygge sig sammen.

    Kommentar af Donald — 10. august 2017 @ 12:59

    • Tak – det var en fantastisk tur!
      Jeg er ikke så naiv at tro, at der ikke længere er raceforskelle i Sydafrika, men vi har i hvert fald ikke på noget tidspunkt oplevet racisme hernede. I vores lejr var der kun den rent fysiske forskel på sort og hvid.
      Det har så ikke noget med en boma at gøre … det er en indhegning med en palisade omkring – prøv eventuelt at billedgoogle “african boma”.

      Kommentar af Ellen — 10. august 2017 @ 13:22

  7. Hvor er det dejligt at blive mindet om alle vores egne oplevelser fra safari. Det er let sikkert en oplevelse for livet. MED ranger!

    Kommentar af Fru Z — 10. august 2017 @ 13:10

    • Dette var en oplevelse for livet – og som sagt vores sidste safari, for nu kan det ikke blive bedre.

      Kommentar af Ellen — 10. august 2017 @ 13:27

  8. Tak for skønne fotos og skønne beretninger. Lyder virkelig spændende og jeg blev helt betaget af den dans og de afrikanske rytmer – og syntes også at kunne høre den mens jeg læste (må sige noget om hvor god du er til at beskrive det – eller noget om hvor mærkelig jeg er). Tak.

    Kommentar af /ks — 10. august 2017 @ 17:55

    • Velbekomme – og har man én gang hørt de afrikanske rytmer, der føles som om de kommer ind fra ens egen krop, tror jeg, man er forelsket i dem på livstid – og du er da i øvrigt ikke spor mærkelig 😉

      Kommentar af Ellen — 10. august 2017 @ 19:19

  9. Bilederne er akkurat lige så smukke, som jeg havde regnet med fra din side. Og aftenlyset og den lave sol giver dem en hel særlig glød. Jeg er især vild med billedet af gribben og af bøflen med den dejligt våde snude og den flotte Pippi’frisure’ 😉
    Kosten kan I da ikke klage over – fik I også spændende/anderledes grønt og frugt? Eller bliver vi på grund af globaliseringen, snart præsenteret for det hele i supermarkederne?

    Kommentar af fiberfryd — 11. august 2017 @ 08:11

    • Ih, tak altså 🙂 – vi havde en del både blå og gyldne timer, så det var ofte svært at fotografere, fordi kameraet skulle bruge lang lukkertid.
      Ikke så mange nye/anderledes ting, men dog et par stykker, som nok er for let fordærvelige til at kunne blive transporteret langt væk.

      Kommentar af Ellen — 11. august 2017 @ 10:59


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.