Hos Mommer

6. august 2017

Blyde River Canyon, Bourke’s Luck Potholes og God’s Window

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 14:45
Tags: ,

Af de seks hele dage, vi havde i Khoka Moya, var der kun en enkelt dag, hvor der ikke var mulighed for gamedrives, nemlig om søndagen, hvor der var heldagsudflugt til bl. a. Blyde River Canyon, som vi, sidste gang vi var i Sydafrika, havde fået at vide var et absolut must at se, men dengang passede det ikke ind i programmet, så det var fint, at det hørte med til denne tur.
Jeg har set flere canyons, og jeg må konstatere, at de er alle meget forskellige. Grand Canyon var den største, men i mine øjne egentlig ikke den mest imponerende – smag og behag er dog som bekendt forskellig.

IMG_7280IMG_7281IMG_7282

Ved første stop fik jeg fluks øje på koraltræet. Jeg elsker bare koraltræerne med deres nærmest selvlysende røde blomster.
Bjergene i området havde områder med grønne alger, som lyste så fint i solskinnet – det var disse farver, der gjorde denne canyon forskellig fra andre.

Blyde River CanyonBlyde River Canyon

Vi gik ned til Bourke’s Luck Potholes, som var temmelig imponerende at se, men det er godt nok svært at tage billeder, der kan give det rigtige indtryk af, hvor mere og mere overvældende det virkede, efterhånden som man nærmede sig.

Bourke's Luck PotholesBourke's Luck Potholes

Det er vinter hernede og dermed tørketid. Jeg kunne godt tænke mig at se dette natursceneri i regntiden – men det kommer jeg ikke til.

Bourke's Luck Potholes

Bourke's Luck PotholesBourke's Luck Potholes

Længere sydpå kunne man se ud gennem God’s Window, hvis man skulle have lyst til det, hvilket vi havde … det er såmænd da også en meget pæn udsigt han har, ham Gud … vi blev høfligt bedt om at holde hans vindue rent.

God's WindowGod's Window

At God's Window

Så jo, Sydafrika er meget andet end safarier og vilde dyr, hvilket vi oplevede mange gange i 2004, da vi kørte ad Garden Route og langs den sydligste kyst ved Kap Agulhas; videre til Stellenbosch og rundt om Kap Det Gode Håb.
Fordi børnene havde førsteprioritet på denne ferie, var det helt bevidst, at det hele skulle dreje om safariture, men denne heldagstur var en dejlig og smuk afveksling, som også børnene nød, selv om det medførte nogle timer i bus – ikke mindst fordi der var flere lejligheder til at købe souvenirs.

IMG_7296

Vi skal være igennem den bevogtede port til området, hvor Khoka Moya-lejren ligger, senest klokken 17:30, hvor der er bare en halv time til det bliver mørkt, ellers bliver vagterne sure over at være tvunget på overarbejde.
Vi nåede det, og inden vi nåede frem til teltlejren, kom der fem giraffer spankulerende, som vi med nød og næppe kunne nå at fange med kameraerne gennem bussens vinduer, inden lyset blev for svagt. Vi så desuden både bøfler, impalaer, kuduer og elefanter på den korte tur.
Så vi fik nogle af dyrene at se, selv om det slet ikke var meningen den dag.

Giraffer i Manyeleti

Reklamer

14 kommentarer »

  1. Hehe, hvor blæret at kunne skrive “sidste gang vi var i Sydafrika” 😉 Nøj et flot træ! Ramte I lige præcis den rigtige årstid, eller ser det altid sådan ud?

    Kommentar af Fruen i Midten — 6. august 2017 @ 17:51 | Svar

    • Hehe, ja, det var måske lidt blæret, men det er ikke desto mindre fjerde gang, vi besøger det afrikanske kontinent, og vi er vilde med det 🙂
      Det er SÅ flot, men der findes en hel del arter, og jeg ved faktisk ikke, hvornår man ser hvad blomstre. Vi så også en del, da vi var i SA i midt-september.
      Hvis du orker, kan du læse mere her: http://davesgarden.com/guides/articles/view/2594#b

      Kommentar af Ellen — 6. august 2017 @ 21:59 | Svar

  2. Jeg ved ikke hvorfor jeg havde fået forståelsen, af at du og John skulle alene afsted med børnene, men jeg har tydeligvis mistolket det. Det er da også meget sjovere at dele oplevelserne med forældrene.
    Hils John og ønsk tillykke med fødselsdagen.

    Kommentar af Pigen fra landet — 6. august 2017 @ 19:12 | Svar

    • Vi gav turen for børnenes skyld, men ville da ikke undvære forældrene, så jeg har nok bare ikke udtrykt mig klart nok.
      Jeg har hilst og skulle sige tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. august 2017 @ 22:03 | Svar

  3. Sikke mange nuancer der er i landskabet… og så de farvespræl fra Koraltræet. Forunderligt og anderledes.
    Dagens bonus med besøg af dyrene.
    Hvad er mon souvenirsindkøb for ungerne? Og de voksne?

    Kommentar af Anne Holtegård — 6. august 2017 @ 19:31 | Svar

    • Det er lige præcis, hvad det er: Forunderligt og anderledes.
      Børn: trommer, en rasle-rytmedims med majs eller ris i, dyr hernedefra. Anna købte en flot og ret stor morter med udskårne elefantlignende ornamenter. Voksne: håndlavede træfade, håndskårne dyr i træ.

      Kommentar af Ellen — 6. august 2017 @ 22:07 | Svar

  4. Fin natur kan man ikke få nok af…

    Kommentar af Jørgen — 6. august 2017 @ 21:35 | Svar

    • Det kan man ikke, nej 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. august 2017 @ 22:08 | Svar

  5. Hvor er det dejligt, at I har haft sådan en god tur! Og lige så dejligt, at vi nu kan læse om de spændende dage. I har da fået set utrolig mange dyr – det er uden tvivl en oplevelse for livet, for jer alle seks. Mon ikke ungernes liv hjemme i campen, får lidt afrikansk indflydelse den næste tid? 😉

    Kommentar af fiberfryd — 6. august 2017 @ 23:25 | Svar

    • Åh, Ditte, den oversteg alles (ellers ret høje) forventninger, så det kunne næsten ikke være bedre.
      Jeg tror, du har helt ret i det med ungernes Base Camp – de fik temmelig mange gode og brugbare ideer 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. august 2017 @ 23:27 | Svar

  6. wow sikke smukke billeder, du fik med fra turen. Hvad betyder gamedrives egentlig? Jeg tror det har noget med ture ud for at finde dyr, men er ikke helt sikker.
    http://www.underet-er-at-vi-er-til.blogspot.com

    Kommentar af Lene — 7. august 2017 @ 17:48 | Svar

    • Ja, det er turene ud med den åbne vogn, jeg har vist nogle billeder af efterhånden.

      Kommentar af Ellen — 7. august 2017 @ 22:57 | Svar

  7. Meget smuk canyon! Og du har helt ret. Hver canyon har sin charme, som vi også kommenterede under hver vores USA-tur.

    Kommentar af conny — 8. august 2017 @ 23:06 | Svar

    • Ja! Dér var man i hvert fald ikke i tvivl om, at de var vidt forskellige 🙂

      Kommentar af Ellen — 9. august 2017 @ 09:49 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.