Hos Mommer

4. august 2017

Er en safari noget for børn?

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:32
Tags: , ,

Safari er noget for lidt større børn, vil jeg nok sige. Vores rejse var ekstra børnevenlig, og der var da også andre mindreårige børn end vores i vores gruppe på 28, hvor den yngste var fem og Anna var den ældste på 11. Jeg synes ikke, det var en god ide at bringe en femårig med (for lille til at forstå og for lille til at lystre en fremmed øjeblikkeligt), men der var to ældre søskende, og hun kunne jo ikke være alene hjemme … her var det, som for vores vedkommende, bedsteforældrene, der gav turen – bedsteforældre, der reelt var for gamle til at deltage … det er altså ikke helt smart med krykker, når man man skal på et gamedrive eller ind og ud af en bus. Vi var MEGET glade for, at vi hver gang var bare os seks på turene i den åbne vogn.

IMG_7417IMG_7420

imageOvenstående billeder er taget efter en halvanden times bushwalk, hvor rangerne tog alle over 16 år ud at vandre i bushen, i grupper på højst seks.
Imens var der to guider, som malede børnene. A & A var bushbabies (galago), en nuser lille fyr, som vi så den ægte vare af flere gange, men da den er et natdyr, kunne vi ikke tage billeder; vi så den bare ‘fanget’ i Lytons projektørlys.
Samme ranger Lyton var utrolig sød og virkelig glad for sine to bushbabies, som han omtalte dem som under resten af ferien – where are my two little bushbabies? Oh there you are!
Lyton var speciel – det viste sig, at han var den ledende ranger i området, og at guiden havde bedt om at få ham til os, da hun hørte, hvor levende interesseret A&A var i Afrika og i dyrene – det fandt hun ud af i løbet af de otte timer i bussen.

IMG_7050IMG_7058

Den dag, vi så en skole, var vi bagefter henne for at se den traditionelle måde at lave majsmel på. Aubrey prøvede, men var glad for, at han ikke behøvede at stå der i tre timer for at lave nok til en families dagsforbrug …
Bagefter fik vi smagsprøver på den mad, man spiser i det område. Der var sat stole op, men Aubie satte sig på jorden for at spise, og på forespørgsel fra guiden Sanne (står lige til venstre for Tim) om hvorfor, lød svaret: It’s not really tribal to sit on plastic chairs, and I want to be tribal!
Det havde knægten jo ret i, og Sanne var helt solgt.

IMG_7389

Børnene sad oppe foran og havde derfor let ved at stille Lyton spørgsmål. Han svarede dem, som han ville svare voksne, og han tog i det hele taget børnene helt seriøst. De stillede nu også nogle gode spørgsmål, som viste, at de i forvejen havde læst meget om dyrene i Afrika og vidste noget allerede.

IMG_7147

IMG_6954

Her var der bøfler på den anden side af vandet. En anden dag så vi 54 elefanter komme for at drikke. Det var flot at se, men desværre ødelagde den store flok de gipsafstøbninger, børnene havde været ude for at lægge ned i dyresporene dagen før.

IMG_7407

Vi var som sagt på otte gamedrives á tre timer, og ungerne kedede sig ikke et øjeblik på de ture (det gjorde vi heller ikke), selv om der (en sjælden gang) kunne gå op til en halv time, inden der skete noget interessant – det var spændende at prøve selv at få øje på noget, men det gjorde vi uhyre sjældent – det ER virkelig svært. Selv en giraf er svær at få øje på; det tror man er løgn, indtil man har prøvet IKKE at kunne se giraffen, selv om den står 50 meter fra én.

IMG_7263IMG_7565

Når vi nærmede os solnedgangstid, standsede Lyton et godt sted og riggede en særdeles velforsynet bar til. Der var alt, hvad man kunne ønske sig, men vi fik selvfølgelig kun en enkelt genstand – det dur jo ikke at have en flok halvfulde turister at holde styr på – men det er hyggeligt at se solen gå ned mens man får en sludder med hinanden og med den dygtige og sympatiske mand.

IMG_7183

Det var safariture set fra børnehøjde. Flere billeder af flere dyr kommer senere.
I hvert fald for vores børns vedkommende var det en kæmpe succes – de havde ikke spor lyst til at tage hjem igen, da den dag oprandt, men de er kommet hjem med mange, mange gode minder i bagagen og de fik begge alle de ønsker opfyldt, de kom herned med.
Både forældrenes og bedsteforældrenes forventninger blev også mere end indfriet. John og jeg har været på to safarier før, og Tim og Charlotte var på en på deres bryllupsrejse, men ingen af os har før set så mange – og så mange forskellige – dyr eller haft så god en ranger.
Vi vil derfor aldrig på safari mere, har vi besluttet, for det kan ikke blive så godt igen. Denne tur skal være den, jeg vil huske.
Jeg kan på det varmeste anbefale Albatros’ Khoka Moya-tur. Man behøver jo ikke at tage en af de to-tre børnevenlige udgaver, de har.
Senere vil jeg komme lidt ind på maden og på de tre ture, vi blev taget med på uden for området – der blev ikke spildt noget tid på de otte dage!

Reklamer

16 kommentarer

  1. Man kommer langt med godt forarbejde og ægte interesse, som A&A her. Guiden får et medlevende selskab med på tur og derfra kan alt ske… Og alle får så meget mere med hjem
    Aubrey giver den godt som bushbaby 😉
    Deres hjemlige camp får da helt nyt perspektiv og fantasi ind i lejrlivet.
    Hvor er det godt I fik denne tur sammen… alle sammen.

    Kommentar af Anne Holtegård — 4. august 2017 @ 17:44

    • Du har så ret 🙂
      Og ja: De har fået en hel del ideer til forbedring og ‘autentificering’ af deres egen Base Camp.
      Vi er så glade for, at vi ‘byttede’ et krydstogt for denne tur!

      Kommentar af Ellen — 4. august 2017 @ 23:35

  2. Jeg tænkte det samme som Anne, at A+A da har fået næring til at udfylde mange timer i den hjemlige camp 🙂 skønt at I faldt så godt i hak med jeres ranger.
    http://www.underet-er-at-vi-er-til.blogspot.com

    Kommentar af Lene — 4. august 2017 @ 18:55

    • Og Anne havde ret: De har har fået mange gode ideer til forbedringer.
      Ja, dejligt med denne virkelig gode ranger – sådan en som ham gør forskellen mellem den gode tur og den fantastiske tur.

      Kommentar af Ellen — 4. august 2017 @ 23:37

  3. Det må altså også være sjovt for rangeren, når sådan et par unger udviser ægte – og endda kompetent -interesse for det hele 🙂 I var vist også heldige at have ham for jer selv. Øh, hvad var temperaturen egentlig. Jeg kan se, at I har ret meget tøj på, mens rangeren virker mere let påklædt?

    Kommentar af Fruen i Midten — 4. august 2017 @ 19:39

    • Ja, det var det – vi var meget heldige med at få ham, og der var ingen tvivl om, at han også kunne lide ungerne – de fik et ordentligt knus af ham, da vi tog afsted fra lejren. Han kunne også lide Tim, som er god til at joke og komme med sjove – som i virkelig sjove og ikke bare tøhø – bemærkninger og kommentarer. Vi hyggede os hurtigt, som om vi havde kendt hinanden længe.
      Om natten og dermed også kl. 06:15 var der kun 9°. Dertil kom, at Lyton sad nede, og vi andre sad oppe, hvor vinden kunne mærkes temmelig meget, når vi kørte – også selv om vi ikke kørte stærkt. Om dagen var det 20-25°, og vi sad i vognen i T-shirts, men så snart solen var gået ned, var det hammerkoldt.

      Kommentar af Ellen — 4. august 2017 @ 23:43

  4. Ham der Aubrey altså, ham har jeg sansen for.!!

    Kommentar af udvandreren — 5. august 2017 @ 07:49

    • Hehe – han er også en lille charmør – men han ved det heldigvis ikke selv 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. august 2017 @ 09:52

  5. Sikke nogle herlige oplevelser, – 54 elefanter, der ødelægger gipsafstøbninger af fodspor, jeg ved snart ikke hvad der er størst (jo det ved jeg).

    Den solnedgangsbar fortjener respekt. Ikke for drukkenbolte (så varer den også længere!)

    Kommentar af Donald — 5. august 2017 @ 16:52

    • Det var bare alt sammen så dejligt at opleve – og af 28 danskere var der på intet tidspunkt en, der fik for meget at drikke.

      Kommentar af Ellen — 5. august 2017 @ 21:24

  6. Til lykke med en vellykket tur, der har overopfyldt jeres forhåbningerne.
    Jeg har selv gode erfaringer med at opleve sammen med børn på deres præmisser, da det giver en anden indgangsvinkel og ofte er mindre blasert, fordi børn ser/spørger/opfatter/agerer mere jordnært og ligefremt.
    At safarien også omfattede besøg på en lokal skole og fremstilling af lokal mad synes jeg er klædeligt, så børnene får en flig af indsigt i forskellene på levevilkår. At Aubie “ikke forstår”, at plastikstole er et gode for de lokale fremfor at sidde på jorden, fremkalder et smil hos mig, fordi det vidner om hans barnlige forestillingsverden og forhåbentligt forstod de lokale også, at hans ønske om at være primitiv er hans (vrang)forestilling om autencitet.
    Mvh. og jeg ser frem til flere safari-indlæg, da det nærmeste jeg ellers kommer safari er, når jeg sidder i min safaristol.

    Kommentar af Kristine — 5. august 2017 @ 19:46

    • Tak – og ja, den oversteg alles forventninger.
      Enig: Det er dejligt at se og opleve tingene i børnehøjde.
      A & A så virkelig mange dagligdags ting i en helt anden verden, der satte tingene i relief for dem … skolen, landsbyen, de mange andre småbyer, vi kørte igennem … det hele fik dem til at tænke, kunne jeg se på dem. Jeg behøvede ikke at stille det dumme spørgsmål, om de ville bytte, for det lyste ud af dem, at det på én gang var spændende og på ingen måde misundelsesværdigt.
      Jeg tror ikke, der var nogen der så skævt til ham, fordi han sad på jorden. De lokale talte ikke engelsk …

      Kommentar af Ellen — 5. august 2017 @ 21:33

  7. Det er jo set før, at det kan være vanskeligt for deltagere at vide om deltagelse er en god ide, men det lyder som I havde det endog særdeles fint. Det er stadig ret interessant at det er så vanskeligt at få øje på dyrene selv.

    Kommentar af Jørgen — 6. august 2017 @ 21:18

    • Vi havde det særdeles fint, og vi lærte en masse om dyrenes ageren og om hvorfor Lyton kunne høre på visse fugle, om der var løver i nærheden – alt i alt en masse, de ikke fortæller om, når vi ser dyreprogrammer fra BBC eller National Geographic.

      Kommentar af Ellen — 6. august 2017 @ 22:25

  8. Jeg kan virkelig godt lide dine temaindlæg. Det giver i hvert fald denne læser mere end en blot og bar kronologi.
    Og så vil jeg lige spørge, om det ikke var lidt angstprovokerende at sidde i så åben en bil med alle dyrene omkring jer? Selvom du jo ganske godt har beskrevet, hvor gode rangerne var til at vurdere situationen.

    Kommentar af conny — 8. august 2017 @ 23:01

    • Tak, det er dejligt at du synes det.
      Det lyder måske underligt, men nej, overhovedet ikke. Jeg var ikke nervøs i så meget som ét sekund. Det gjorde ingen af os, for vi følte os 100 % sikre i bilen. Det var noget andet, når vi gik alene rundt i lejren, men det var ikke decideret angst, for så havde vi ikke gjort det uden ledsagelse.
      Vi talte om, at det jo også hurtigt ville ødelægge Albatros’ gode rygte, hvis der forsvandt en turist en gang imellem, så jo, vi var aldeles trygge ved, og som så ofte nævnt, uhyre glade for vores ranger 😉
      Selv vi totalnovicer kunne se, at dyrene var helt ligeglade med, at vi var lige i nærheden. Man er ikke i tvivl, når det IKKE længere er ligeglad!)

      Kommentar af Ellen — 9. august 2017 @ 09:47


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.