Hos Mommer

3. august 2017

Manyeleti – første dag

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 20:09
Tags: , , ,

Det er nok ingen hemmelighed, at wi-fi’en lod en del tilbage at ønske i vores teltlejr, eftersom der har været tavshed fra min side i et stykke tid. Jeg opgav på forhånd, da jeg oplevede, at det tog flere minutter at loade en FB-side. Så var jeg klar over, at jeg ikke engang gad forsøge at uploade et indlæg med masser af billeder.
Det bliver derfor en skønsom blanding af overordnede indtryk, temaer og kronologi – noget forvirrende, måske, men skidtpyt, ikke?

27 timer efter vi gik ud ad døren i Den Stråtækte, ankom vi til Khoka Moya i Manyeleti lige vest for den store Kruger Park. Det var et langt døgn (1½ + 10 timers flyvning; 8 timer i bus plus det løse), og vi var efterhånden trætte, fordi vi alle sover elendigt i en flyver. Det begyndte at blive en smule spændende allerede ved flyskiftet i Zürich, hvor vi skulle mødes, for englænderne kom først tre minutter før planlagt afgang … de nåede det dog lige.

IMG_6809

Aubrey satte sig i bussen med et lille, tilfreds smil om munden, og det forlod ham ikke, før han faldt i søvn ½ minut før første stop … we are actually IN Africa now. Cool.
God guide. God mad. Godnat …
Næste morgen var der en tidlig, frivillig tur – normalt lader de gæsterne sove længe den første dag, men vi ville have det hele med, så vi mødtes kl. 06:15, fik en kop varm kakao, hilste på vores faste ranger, Lyton, og så afsted.

IMG_6765IMG_6770

Der gik ikke mange minutter, før vi så de første dyr, og inden for 10 minutter havde vi set impala, kudu, zebra og elefant.
Herefter kørte han off road, hvilket gjorde det hele endnu mere autentisk. Det er forbudt for private og for personbiler i det hele taget at køre uden for de angivne veje, men disse rangers har speciel tilladelse til at køre overalt. Vi ville, som nævnt før, af flere årsager aldrig køre ind selv, for man får 100 gange mere ud af at være sammen med en ranger. De taler sammen via radio og hjælper hinanden – we’ve just seen the lion females with the cubs – go to …
Kort tid efter kom vi til de to sovende hanløver, som ved, hvor hunnerne er, men ikke interesserer sig for dem, før de kommer i brunst.

IMG_6783IMG_6788

De var heller ikke interesserede i os. Som i overhovedet ikke. De var 100 % ligeglade … så længe vi bliver i bilen, ikke taler højt og ikke rækker arme ud eller rejser os op, er bilen en for dyrene en velkendt enhed, som hverken er farlig eller interessant.
Vi fandt ikke hunløverne, men det er stadig dag ét, så der kommer flere chancer.
Pumba kom også et smut forbi med sin familie – vortesvinet I ved, fra Løvernes Konge. Zazu fløj forbi og hilste.

IMG_6812

Kaffe/kakao/tepause blev der også tid til. Den kaffe smager altså bedre under disse omstændigheder end enhver anden kopkaf…

Kaffepause

Tilbage igen kl. 9:45, hvor der var morgenmad. Ingen andre end os seks havde været ude den morgen.
Teltlejren er ikke indhegnet, så de vilde dyr kommer helt tæt på. I ordets bogstaveligste forstand, så vi fik at vide, hvordan vi skal opføre os, mens vi er her. “Alt, der løber, er mad, så man løber ikke. Aldrig. Og hvis der pludselig står en elefant foran jer, skal I bare stå helt stille, så vil den ignorere jer.”
Okay. Godt så. Hmmm.
Da vi skulle tilbage fra morgenmaden, gik Charlotte og Anna først, men kom tilbage igen … “der står en stor bøffel lige ved siden af stien, så vi vil gerne ledsages af en ranger”.
Det syntes rangerne også var en god ide. Bøflen er det farligste dyr, farligere end løverne, for disse løber, hvis de ser os. Blev der sagt … men i hvert fald skal vi have stor respekt for bøflerne.

P1070167P1070166

Teltet var omkring 50 m2 og havde en herlig bred dobbeltseng med varmetæpper i; det blev virkelig koldt om natten, og der er ikke voldsomt meget isolering i en teltdug. Der var bad og toilet, en sofa, et skrivebord, samt to liggestole ude foran. På billede to ses englændernes telt fra vores terrasse.
Herunder skimtes en flok impalaer, som selvfølgelig er ufarlige, men der kom både bøfler, hyæner og elefanter gående lige forbi. Så bliver man lige så stille indenfor og siger ikke en lyd. Ingen gæster går uden for teltet uden at blive fulgt af en ranger, når det er blevet mørkt.
Om aftenen hørte vi et stort kor af frøer og hver nat hørte vi løver brøle tæt på. Lidt skræmmende i starten, men det blev forbavsende hurtigt hyggeligt med alle disse fremmede, men fra tv-udsendelser alligevel velkendte og meget afrikanske lyde.

P1070168IMG_7222

Det blev til et væld af oplevelser allerede på første tur. Ungerne elskede det og kedede sig ikke et sekund, selv om det var en tretimers tur – det var fantastisk at se deres spændte, forventningsfulde og glade ansigter. Al træthed var som blæst væk for os alle.
Og der skulle komme syv game drives mere … det her kunne kun blive godt.

Reklamer

22 kommentarer

  1. Så spændende… lidt skræmmende. .. jeg ville være bekymret for kryb
    hvor mange ranger var der lyder som om der næsten var mandsopdækning.

    Kommentar af Anette — 3. august 2017 @ 21:05

    • Vi så stort set ingen ‘kryb’, så det behøver du ikke at være bekymret for.
      Der var så mange rangere, som der behøvedes. Vi seks havde vores egen private hver dag. Der kan sidde op til 10 gæster i en bil, men de splittede ikke familier ad, og vi havde ikke behov for oversættelse, så derfor var vi ‘alene’ ude med den dygtige Lyton.

      Kommentar af Ellen — 3. august 2017 @ 21:36

  2. Hvor fantastisk spændende, det må have været 🙂

    Kommentar af Pollyanna — 3. august 2017 @ 21:47

    • Det var en speciel og enestående ferie 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. august 2017 @ 09:44

  3. Spændende, spændende 🙂 Hvor flyver man til før de otte timer i bus? Rart at vide, at man bare skal stå helt stille, hvis man pludselig står næse til snabel med en elefant! Hvordan med A & A, måtte de færdes selv, eller var de sammen med en voksen, altid?? Var teltet komplet med toilet- og badefaciliteter, eller skulle man have fat i en ranger, hvis man skulle på toilettet om natten? Og og og, jeg tror, jeg kommer til at stille 10.000 spørgsmål til den tur 😉

    Kommentar af Fruen i Midten — 4. august 2017 @ 06:33

    • Man flyver til Johannesburg. Vi kunne også have taget en mindre flyver videre og så have nøjedes med et par timer i bus, men det ville have koster 25.000 kroner for os seks!
      A & A gik aldrig rundt uden en voksen, og teltet havde stort badeværelse med to brusere og to håndvaske, samt et separat toilet ved siden af.
      Du spørger bare – og jeg vil også skrive mere om turen

      Kommentar af Ellen — 4. august 2017 @ 09:48

  4. Det er spændende at høre om en ferie, som jeg ikke tror jeg nogensinde kommer på. Jeg har aldrig haft lyst til ferie i Afrika, men derfor kan jeg godt nyde ferieberetninger derfra 🙂 Det må kræve sin kvinde/mand at huske at stå stille, når kroppens første reaktion formentlig er at flygte.
    http://www.underet-er-at-vi-er-til.blogspot.com

    Kommentar af Lene — 4. august 2017 @ 07:00

    • Sådan er der vist mange, der har det med Afrika – jeg har det sådan med Asien, men kunne tage til Afrika igen og igen.
      Det er rigtigt, at instinktet byder os at flygte, og det er det eneste, man bare ikke skal prøve på. Vi kom heldigvis ikke tættere på end jeg beskrev i dette indlæg.

      Kommentar af Ellen — 4. august 2017 @ 09:51

  5. åååhhhh hvor er det herlige billeder og gode tekster. Næsten som at være der selv. – Skal se billederne en dag …………….

    Kommentar af Helle — 4. august 2017 @ 10:29

    • Det skal du i hvert fald – hvis du orker … vi har taget MANGE billeder 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. august 2017 @ 10:43

  6. Så spændende at læse om jeres oplevelser. I har samlet skønne minder sammen med børnene.
    Jeg kommer til at tænke på turen, jeg var på i 2007 sammen med min yngste og hendes daværende svigerfamilie. Lige nu kan jeg ikke huske navnet på parken. Vi boede i små hytter på området. Du har så evig ret med hensyn til ture sammen med en dygtig ranger. Det kan man ikke selv.

    Kommentar af betty — 4. august 2017 @ 10:58

    • Åh, har du også været afsted? Man glemmer sikkert aldrig en god safari, selv om man kan glemme navnet på, hvor man var.
      Vi har virkelig mange minder sammen nu 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. august 2017 @ 16:35

  7. Meget enkle leveregler! Meget store oplevelser… bogstaveligt talt… Så mange elefanter!!!
    I må være totalproppet med indtryk.

    Kommentar af Anne Holtegård — 4. august 2017 @ 17:36

    • Vi er virkelig totalproppet, Anne, men det er en god og dejlig fornemmelse 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. august 2017 @ 23:28

  8. Ai men altså så utroligt spændende som du beretter. Tror jeg ser ud som Aubrey mens jeg sidder her og læser. Ihhh altså, sådan et eventyr gider jeg godt en dag 🙂

    Kommentar af udvandreren — 5. august 2017 @ 07:41

    • Det ønsker jeg for dig, at du kommer. Heldigvis er denne tur i en prisklasse, hvor man ikke behøver at være millionær for at deltage.

      Kommentar af Ellen — 5. august 2017 @ 09:51

  9. Det er jo lige til at leve sig ind at der går et par elefanter forbi, og hvorledes lydene lyder om natten.

    Kommentar af Jørgen — 6. august 2017 @ 21:08

    • Men det skal opleves, Jørgen – det er helt vidunderligt. Jeg kan anbefale det, og I er ikke for gamle (hvis du skulle finde på at bruge det som undskyldning). Du er godt gående, bogstavelig talt, og turens ældste fyldte 80, mens vi var der.

      Kommentar af Ellen — 6. august 2017 @ 22:18

  10. Jeg spejdede efter de impalaer – 1. jeg ved ikke helt, hvordan de ser ud – 2. jeg kan ikke se nogen dyr på billedet. Men nu har jeg heller ikke en ranger ved min side 🙂
    Jeg er vild med den luksuriøse indretning af teltene. Så vil jeg gerne på camping igen 🙂

    Kommentar af conny — 8. august 2017 @ 22:54

    • De står mellem centrum og kl. 12, lige til højre for den sorte stang – men det er meget svært at se dem.
      Den slags teltliv gider jeg også godt 🙂

      Kommentar af Ellen — 9. august 2017 @ 09:37

      • Tak for hjælpen – jeg kan (muligvis) ane dem; men billedet er lige lidt lille til mine øjne 😉 (og nu har jeg googlet, så jeg ved, hvad jeg skal se efter).

        Kommentar af conny — 9. august 2017 @ 11:01

        • Det er faktisk ikke et særlig godt billede – jeg vil sætte et bedre i et andet indlæg 🙂

          Kommentar af Ellen — 9. august 2017 @ 12:20


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.