Hos Mommer

16. juli 2017

Fifty Shades of Yellow

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 18:58
Tags: ,

Vejret udenfor er Fifty Shades of Grey i dag.
Som en kontrast til dette vil jeg hermed præsentere min personlige fortolkning af Fifty Shades of Yellow – eller i hvert fald 15 plus en temmelig grøn.
Fra venstre mod højre er det: gul snerre/hasselblade, lugtløs kamille, alm. syre, padderok og skvalderkål.
Sidstnævnte skulle blive lidt blågrå … det har jeg svært ved at se.
Efterhånden som jeg udskiftede planterne, blev jeg mindre og mindre overrasket og kunne efterhånden bare en anelse træt i stemmen sige:
Jamen dog – den ser søreme ud til at blive gul denne gang”.

50 Shades of Yellow

Okay – de er mere eller mindre gule og har mere eller mindre grønt islæt, men jeg kan hverken se gråt eller blåt – ikke så meget som en antydning.
Der er dog ikke to, der er ens – hvilket man kan diskutere om er en fordel eller ulempe.
Det ville være synd at kalde dette for en regnbue af farver – jeg må se at få fundet noget, der kan give nogle variationer over farvetemaet, men det er svært, når det ikke falder ud, som sagkundskaben hævder, at det gør.
Nå. Der er vel ingen, der har påstået, at plantefarvning er en eksakt videnskab?
Når englænderne er her efter afrikaturen, skal vi prøve at farve med tagrørsblomster, som jeg formoder er kommet til den tid – sådan en gang planteindsamling med efterfølgende farvning må være lige i børnenes tribal-ånd.
En af naboerne har er stort valnøddetræ i sin have og mod at “være med på en kigger”, fordi hun synes det er en spændende emne, jeg er gået i gang med at udforske, er jeg velkommen til at få den ulækre, grønne yderste skal fra valnødderne, når vi når så langt hen på sæsonen.
Sorte bønner er også på listen – skulle give blå farver, og hvis DE giver gule farver hos mig, så skriver jeg bog!
Jeg er også ved at indsamle løgskaller, men der er godt nok langt til 400 gram – det vejer jo ingen verdens ting! Det kan være jeg skal sætte naboerne i gang med at samle ind til mig – jeg kunne eventuelt dele en seddel ud med teksten
Løgskaller, avokadosten og –skaller modtages med tak nede i Den Stråtækte.
Så tror de nok, jeg er ved at blive skør, men det er vel heller ikke helt ved siden af …

Advertisements

28 kommentarer »

  1. Hehe.. måske er gult dit lod i farvelivet.. 🙂

    Kommentar af Inge — 17. juli 2017 @ 09:28 | Svar

    • Det håber jeg ikke 🙂

      Kommentar af Ellen — 17. juli 2017 @ 13:42 | Svar

  2. Plantefarvning giver primært gule farver, du kan bruge chrom som bejdse det kan give en mørkere farve ( hvis jeg husker rigtigt, jeg, plantefarvede i slut halvfjerdserne- start firserne, blå kræver planten farvevejd og en base ( i gamle dage brugte man urin) eller indigo, rød så skal du have fat i krap. så vidt jeg husker giver valnød en brunlig nuance. for at farven bliver “farveægte” skal du bruge en bejde- allun-tin eller chrom, Cochenille giver også rødlige farver. Ulla

    Kommentar af ulla — 17. juli 2017 @ 11:10 | Svar

    • Ja – det er en større videnskab, dette her … jeg har læst meget om emnet, inden jeg gik i gang, men det var min fornemmelse, at variationen godt nok var i de gule og gulgrønne farver, men jeg troede alligevel, at der var større nuanceforskelle, end jeg indtil videre har set.
      Jeg bejdser med alun – har endnu ikke prøvet andre, men vil se, om jeg kan få fat i noget vinsten.
      Urin er da vist svagt surt? Menneskeurin i hvert fald …
      Farvede du kun garn? Eller farvede du også stoffer?

      Kommentar af Ellen — 17. juli 2017 @ 13:48 | Svar

      • Kun garn

        Kommentar af Ulla — 20. juli 2017 @ 19:36 | Svar

  3. Det er meget fascinerende, sådan noget plantefarvning, synes jeg. Også selv om det hele bliver gult 🙂 Jeg vil se frem til at læse din bog, hvis du præsterer at få gult garn ud af sorte bønner 😉

    Kommentar af oeglemor — 17. juli 2017 @ 11:46 | Svar

    • Haha – det må uden tvivl blive en bestseller 😀 – men ja, det er fascinerende, også selv jeg kunne tænke mig noget mere farvevariation.

      Kommentar af Ellen — 17. juli 2017 @ 13:50 | Svar

  4. Nu fremgår det jo, at du ikke er så vild med gul, så det gør noget. Selv kan jeg godt lide farven, i små portioner helst ikke på mit tøj … Men du strikker jo mønster somme tider, så hvad med at kombinere det med noget sort uld? Evt. fra et sort får, for at blive i det naturlige. Plantefarvning har jeg ingen som helst forstand på, men kan man mon tage noget af det gule garn og farve det med en anden plante og så måske få andre farver ud af det? I mine meget unge dage farvede jeg bomuldsgarn med batikfarve og endte med en hønsestrikket trøje i 32 forskellige farver. Gud ved, hvor den er nu? Ærmerne var kun mønstrede ved håndledet, resten af ærmet var graderet fra den lyseste lyseblå til en meget mørk marine. Du godeste, hvordan fik man dog tid og ork til den slags, den gang man havde studier/arbejde at passe? Det må have gået ud over både nattesøvn og forberedelse …

    Kommentar af henny894 — 17. juli 2017 @ 12:10 | Svar

    • Jeg kan egentlig også godt lide disse farver her, men det kan min hud ikke, og jeg bryder mig ikke om at se syg ud, når jeg ikke er det 🙂
      Jeg må strikke noget til John; han ser rigtig godt ud i gult.
      Mankan godt overfarve, men eftersom stort set alle planter giver gult, giver det ikke rigtig mening … derimod kan man starte med andre farver – fx giver lyseblåt garn grønne farver, og gråt garn en noget mørkere. Jeg er ikke færdig med at eksperimentere.
      Vi var hurtigere og stærkere dengang, Henny. Og så ved jeg, at jeg ikke fik nok søvn, da jeg arbejdede. Det gør jeg nu.

      Kommentar af Ellen — 17. juli 2017 @ 13:55 | Svar

  5. Selv om gult heller ikke lige er min farve, så er det nogle flotte farver, rigtig flotte og der er sikkert en del der vil blive glade for et eller andet kreativt fra din hånd i gult.
    Jeg er nu klar med læsningen og hvor har jeg dog nydt det, men det vidste du jo allerede.
    Jeg kan rigtig godt sætte mig ind i hvordan du har det med hensyn til salg af den svenske idyl. Du beskriver netop de følelser jeg havde, da vi besluttede os for at sætte sommerhuset i DK til salg i 2008, hold da godtnok lige op hvor det gjorde ondt. Jeg var 3 generation der havde huset og er kommet der siden jeg blev født. Men til gengæld var lettelsen over ikke længere at skulle bruge alle ferier på vedligehold af hus i DK samt at det ikke længere var nødvendigt at bede familien i DK om at køre de knap 100 km. for lige at kigge til huset ubeskrivelig dejlig. Selv om savnet stadig er der, så er jeg meget glad for, at vi tog beslutningen.
    Tak for dejlig læsning!

    Kommentar af Annette Knudsen — 17. juli 2017 @ 15:50 | Svar

    • Det vil jeg håbe, der er nogen der kunne blive, Annette – ellers brænder jeg inde med meget gult garn 🙂
      Jeg kan altid strikke tæpper til Røde Kors – de er ligeglade med farverne …
      Det er imponerende, at du har læst alt det op, men jeg er glad og smigret!
      Puha – som 3. generations ejer må det have gjort endnu mere ondt på dig med det sommerhus, men ja, alting har sin tid, og så må man bare tænke på de gode ting,man har med fra den tid.
      Velbekomme – du er altid velkommen her 🙂

      Kommentar af Ellen — 17. juli 2017 @ 16:53 | Svar

  6. Ellen, jeg prøvede at lægge en kommentar forleden og troede faktisk, at det var lykkedes. Lige nu kan jeg altså ikke finde den, så det gik nok ikke igennem, fordi internetforbindelsen her ikke er så stabil.
    Det forbavser mig ikke, at du er blevet opslugt af farvning af dit garn med naturlige “farvegivere” (hvis man kan kalde det det).
    En ven, som jeg kender fra Iowa (hun bor i Wisconsin) gør en helt masse med fibre, og eksperimenterer altså også med naturfarvning af uld og silke. Hvis du googler “Dying Donna Kallner fiber art kan du læse lidt på hendes blog – hvis du ellers er interesseret.

    Kommentar af Lene (Canada) — 17. juli 2017 @ 19:57 | Svar

    • Øv, det er så surt, når kommentarer bliver ædt af Det Store Cyberuhyre, og du ligger ikke og spræller i mit spamfilter.
      Jeg læser stort set alt, hvad jegkan finde på nettet om plante- og svampefarvning, så tak for link. Jeg har været ovre og kigge hos Donna 🙂

      Kommentar af Ellen — 17. juli 2017 @ 21:33 | Svar

      • Ja, som sagt er internetforbindelsen her ikke altid god, saa det kan vaere svaert.
        Haaber at du finder noget interessant hos Donna.

        Kommentar af Lene — 17. juli 2017 @ 21:45 | Svar

        • Irriterende … men ja, Donna ved meget – der er i det hele taget mange gode amerikanske sider om emnet.

          Kommentar af Ellen — 18. juli 2017 @ 11:33 | Svar

  7. Interessant at det ender med gult i alle afskygninger. Lige i øjeblikket ser jeg mange af de der “speckles” hos dem, der sælger håndfarvede garner. Jeg forstår ikke, hvordan de kan få den effekt frem, men det ser sjovt ud.

    Kommentar af conny — 18. juli 2017 @ 10:12 | Svar

    • Det ved jeg heller ikke, men der er mange dygtige derude 🙂

      Kommentar af Ellen — 18. juli 2017 @ 11:34 | Svar

      • Jeg kender en, som farver ulden foer hun spinder og saa blander farverne medens hun spinder garnet

        Kommentar af Lene — 18. juli 2017 @ 12:31 | Svar

        • Også en god ide, men så skal jeg lige have genopfrisket mine (i forvejen ikke særlig store) spindekundskaber først 🙂

          Kommentar af Ellen — 18. juli 2017 @ 13:06 | Svar

  8. Ja! til foregående indlæg, det er et priviligium, at man kan have en dag som ikke er stresset, og kan spørge, hvad så nu? Jeg kan jo forstå at du ikke mangler idéer (det gør jeg heller ikke) så jeg vil ikke komme med nogle forslag. (Forøvrigt var det ikke dig der foreslog mig en tur til Jungshoved? Det er en god idé!)

    Farvning med naturfarver er smukt; og det er også spændende at høre om teknikken gennem tiderne. Gul som du har den her var ikke så nem at lave som farve til malerier, men det er vist fordi kravet var at det var ler- eller stenpulver, pigment, ikke plantefarve; men til textiler var de røde var vanskelige – er det ikke derfor at rød blev brugt på de kongelige klæder?

    Senere fik man klare farver ved kemisk ændring af tjære, anilinfarver, giftige og uholdbare – det ændrede moden og også malernes muligheder. Jeg ved ikke så meget om det, men det gør din datter sikkert.

    Det er bestemt ikke skørt at samle avocadosten og de her valnøddeskaller (bliver til brun, ikke?) Vi havde et valnøddetræ i 4 år i Gentofte, og gav nødder med skaller, som egentlig ikke var særlig ulækre. Jeg tror de bliver det (altså ulækre) når de får lov at ligge.

    Kommentar af Donald — 19. juli 2017 @ 15:51 | Svar

    • Det er et herligt privilegium at have, og jo, Jungshoved er stadig en god ide – det er et dejligt område.
      Rød – og blå – var nemlig kongefarverne, fordi de var vanskelige af skaffe og derfor dyre. Jeg ved faktisk ikke, hvor meget Charlotte ved om farver på den måde – hun ved nok mere om hvordan de virker sammen 🙂
      Jeg mener også, at valnøddeskaller giver brunlige farver, og det jeg mener med ulækker er, når den grønne, bløde skal uden på den hårde, ‘rigtige’ skal begynder at gå i opløsning – det er noget værre griseri at ordne, men det er altså det, man farver med.

      Kommentar af Ellen — 19. juli 2017 @ 20:53 | Svar

      • Jatak – når den begynder at gå i opløsning! Min fætter havde brune hænder i tre fire uger!

        Kommentar af Donald — 20. juli 2017 @ 01:01 | Svar

        • Hehe – det er da i hvert fald en effektiv farve 😉

          Kommentar af Ellen — 20. juli 2017 @ 11:37 | Svar

  9. Sådan er det stort set med plantefarver – gul, gul, gul, medmindre man bruger mere eller mindre lovlig kemi. Jeg har netop hørt Lene fra Fredsminde unika garn i Klemensker anbefale, at fryse valnøddeskallerne. De kommes bare frosne i vandet, når der skal farves. Bladene fra valnød kan altså også bruges. Men kolde farver er nærmest håbløse at få med planter fra dansk natur.

    Kommentar af fiberfryd — 23. juli 2017 @ 07:14 | Svar

    • Ja … det er jo sådan det er, og jeg vidste det godt, men processen er så spændende og interessant, at jeg er nødt til at fortsætte lidt endnu.
      Skal jeg forstå det sådan, at man KAN fryse valnøddeskallerne, eller at resultatet bliver bedst, hvis man gør det?
      Jeg har lige præsteret en flot kølig, støvet rosa fra solbær, så nu ærgrer jeg mig naturligvis over, at jeg kun farvede 20 gram for at afprøve det – og syltede resten af bærrene 🙂

      Kommentar af Ellen — 23. juli 2017 @ 10:07 | Svar

  10. Skallerne KAN fryses, men de behøver ikke være kolde 😉 De er bare ikke så fedtede at rode med i køkkenet i frossen tilstand. Og du som ikke engang kan lide solbærsyltetøj 😆

    Kommentar af fiberfryd — 25. juli 2017 @ 07:29 | Svar

    • Okay, tak 🙂
      Ja, æv … det var altså for dumt, at jeg ikke lavede lidt mindre syltetøj 😦

      Kommentar af Ellen — 25. juli 2017 @ 10:39 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.