Hos Mommer

10. juli 2017

Man begynder med bejdsningen

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:39
Tags: ,

EvolutionNu er det nu! Jeg vil i gang med den plantefarvning, og for at komme i gang skal man bejdse garnet først, så jeg hev fat i den store, emaljerede gryde, jeg tog med hjem fra Sverige til samme formål. Jeg har også taget det hjemmespundne garn (i stærkt varierende flamé-grader!) med hjem, for jeg vil øve mig på noget, hvor det ikke gør så meget, hvis resultatet ikke skulle blive helt som forventet. Når jeg så er blevet lidt af en mester udi farvning, kan jeg købe noget uldgarn, der er spundet af folk eller maskiner, der er lysår bedre end mig til den slags.
Skulle det lykkes mig at få farvet det hjemmespundne garn på tilfredsstillende vis, vil det være velegnet til sokker og hjemmefutter.
Først skal det gennemvædes grundigt. Imens vejede jeg alun af og opløste det i lidt varmt vand. Jeg havde godt 200 gram garn pr. gryde, så det var godt 40 gram alun.

IMG_6676IMG_6678

IMG_6679Over på komfuret og langsom opvarmning til 90°, hvor det stod og småsimrede en time. Derefter langsom afkøling. Undervejs rørte jeg forsigtigt rundt i ‘suppen’ – vi kan jo ikke have, at garnet valker.
Og hvad skal jeg så først prøve at farve med? Rejnfan kan jeg ikke opdrive … måske er jeg lige tidligt nok ude … den farve er jeg nødt til at afprøve. Gul snerrerod? Jeg fandt lidt gul snerre, da jeg cyklede en tur, men jeg havde ingen spade med, så jeg må bruge blomsterne og den smule rod, der kom med op, og se, hvad der kommer ud af det. Jeg kan eventuelt supplere med hasselblade, som også skulle give en varm, gul farve.
Senere skal jeg helt sikkert prøve tagrørenes blomster, da de skulle give en søgrønblågrå farve, men de blomstrer først, når vi er hjemme fra Sydafrika. Det passer også fint, for så kan jeg involvere børnebørnene – med deres passion for alt, der har med natur at gøre, vil de formentlig synes det er spændende at være med til denne farveproces.
Jeg håber virkelig, at den farvning bliver lige så god som det billede, jeg så, for så kunne det godt blive en yndlingsfarve, og tagrør går vi aldrig ned på her ved Den Stråtækte …

Jeg har foreløbig bejdset to hold garn, og jeg når et til i dag, selv om det tager laaang tid at køle det ned igen, men jeg kan lige så godt få overstået dette kedelige arbejde, således at jeg kan farve, når det passer mig. Eller rettere: Når det passer naturen at levere de planter, jeg gerne vil forsøge mig med.
Jeg er ret glad for, at jeg kan holde døren, som befinder sig tæt på komfuret, åben, for sådan en gang kogende fåreuld lugter altså ikke særlig godt. Det er ikke så slemt som våd hund, men det kommer tæt på!
Uhhh, jeg kan næsten ikke vente på fortsættelsen af fru Nielsens farverige fortælling …

Advertisements

20 kommentarer »

  1. Ih, hvor spændende 😀 Tagrør er interessant, fordi den adskiller sig fra de mange gul/grøn/brune den danske flora mestendels begaver os med. Bejser du udelukkende med alun, eller prøver du andet også?

    Kommentar af fiberfryd — 10. juli 2017 @ 18:33 | Svar

    • Det bliver spændende at se tagrørsfarven IRL … du kender godt farven?
      Foreløbig bejdses kun med alun, men jeg skal have fat i noget vinsten, tror jeg. De forskellige bejdser giver jo åbenbart ret forskellige farver, så der skal nok eksperimenteres på et tidspunkt. Måske … garnet skal jo både haves inden og kunne bruges bagefter 😉

      Kommentar af Ellen — 10. juli 2017 @ 19:10 | Svar

  2. Spændende med sådanne naturgøremål.

    Kommentar af Jørgen — 10. juli 2017 @ 21:02 | Svar

    • Ja – både hvad processen og resultatet angår 🙂

      Kommentar af Ellen — 10. juli 2017 @ 21:39 | Svar

  3. God tur til Sydafrika ønskes!

    Beskrivelsen af lugten af “bejdsning” – opvarmning – af ulden får næsen til at knytte sig sammen 😀

    Kommentar af Donald — 11. juli 2017 @ 00:20 | Svar

    • Jeg gad godt se en knyttet næse 😀 – men så slemt var det altså heller ikke; som sagt ikke engang som våd hund …
      Og tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 11. juli 2017 @ 11:01 | Svar

  4. Dén proces glæder jeg mig til at følge. I mine meget unge dage gik jeg på aftenskole en hel sæson, hvor vi kartede, spandt og farvede garn med alle mulige planter og dur (jeg husler i hver fald én bestemt lus, der gav rød farve). Løgskaller er også god til de gyldne farver. TAK for at bringe denne erindring fem i lyset – det havde jeg da helt og aldeles glemt 🙂

    Kommentar af Fru Z — 11. juli 2017 @ 08:38 | Svar

    • Jamen velbekomme da – pudsigt, at du kender alle teknikkerne, men så ved jeg jo hvem jeg kan spørge 😉
      Du tænker nok på cochenillelusen … jeg tror nu nok jeg holder mig til plantefarvningen i første omgang.

      Kommentar af Ellen — 11. juli 2017 @ 11:06 | Svar

      • Du må gerne spørge. Men hvis du skal have et svar, du kan bruge til noget, skal du nok prøve st finde en anden livline. Det er vel efterhånden 35 år gammel viden ….

        Kommentar af Fru Z — 11. juli 2017 @ 11:27 | Svar

        • Hehe – okay så 😉

          Kommentar af Ellen — 11. juli 2017 @ 11:29 | Svar

  5. Jeg så en rejnfan på min vandretur for et par dage siden, og det var lige før den sprang ud.
    Spændende proces med plantefarvning, og specielt hvordan farverne tager sig ud.
    Så du udsendelsen med Søren Ryge, der havde besøg af plantefarvere og som havde spundet, farvet og strikket en ny sweater til ham?
    Bloggen Skau og co. (Pernilles blog) har også fortællinger om alternativ plantefarvning – garnet står i glas i en uges tid.

    Kommentar af Kisser — 11. juli 2017 @ 09:05 | Svar

    • Så er de nok på vej – håber jeg kan nå en farvning eller to, inden vi skal rejse.
      Nej, det gjorde jeg ikke, for jeg får knopper af Søren Ryge 😦 – men Pernille kan jeg kigge indenfor hos 🙂

      Kommentar af Ellen — 11. juli 2017 @ 11:08 | Svar

  6. Sikke en langsommelige proces. Trods alt går det så langsomt, at du kan nå en tur til Sydafrika i mellemtiden 😉
    Jeg er spændt på resultatet – af garnet altså. Nå ja, også Sydafrika 😀

    Kommentar af /ks — 11. juli 2017 @ 09:46 | Svar

    • Ja, der er tid til fordybelse!
      Jeg er også spændt … på begge dele 😉

      Kommentar af Ellen — 11. juli 2017 @ 11:09 | Svar

  7. Ja, du går aldrig ned på aktiviteter. Kedsomhed er noget, du overlader til andre 😉 God arbejdslyst.

    Kommentar af conny — 11. juli 2017 @ 10:44 | Svar

    • Tak – det er også så kedeligt at kede sig 😉 – og man må aldrig gå ned på planer!

      Kommentar af Ellen — 11. juli 2017 @ 11:09 | Svar

  8. Jeg har også været på afteskole med karte, spinde, farve… Det var spændende! Men jeg fik aldrig tid til at fordybe mig. Glæder mig til at se mere til dit projekt…. Jeg troede lige, du ville farve garn til koftestrik…. men det er måske målet?

    Kommentar af Anne Holtegård — 11. juli 2017 @ 10:55 | Svar

    • Det er nemlig spændende – bortset fra at karte – jeg har prøvet, men det gider jeg ganske enkelt ikke, fandt jeg hurtigt ud af. Da jeg fik ulden fra to får, betalte jeg mig fra at få det kartet, men jeg skal have taget spinderiet op igen, hvis disse farvninger lykkes.
      Foreløbig er målet bare at se, om jeg kan finde ud af at plantefarve. De der gulgrønne farver klæder mig overhovedet ikke, så jeg vil ikke selv kunne bære plantefarvet tøj.

      Kommentar af Ellen — 11. juli 2017 @ 11:12 | Svar

  9. Du er godt nok aktiv 🙂 Glæder mig til at se, hvad det bliver til.

    Kommentar af Lene — 11. juli 2017 @ 14:32 | Svar

    • Det gør jeg også – det er svært at vente 🙂

      Kommentar af Ellen — 11. juli 2017 @ 16:49 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.