Hos Mommer

28. juni 2017

Vi bor tæt på et menneskereservat

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:38
Tags: , ,

Da Ditte og Peter var her i weekenden, legede vi som sædvanlig lokale turistguider og kørte lidt rundt med dem(!) både lørdag og søndag.
Når man kører ad Broskovvej, ad hvilken man også skal finde Oldtidsvejen (som var oversvømmet, da vi var der sidste år), kommer man forbi et menneskereservat. Jeg kender ikke de pågældende ejere af stedet, men de må formodes at have en mening med at skrive således. Man lægger i hvert fald mærke til det. Og undrer sig måske lidt …

IMG_6556 

Vi kørte til Bogø og fik fanget Farøbroerne fra en lidt anden vinkel; vi kørte ind for at hilse på den bittelille færge fra Bogø til Stubbekøbing, som kun sejler i sommerhalvåret, men som vi regner med, at cykelturisterne er glade for, for de må ikke køre på Farøbroerne. Derefter vi kørte videre til Møn, hvor Fanefjord Skov var dagens mål. Ikke af nogen speciel grund, men fordi det altid er godt at have et mål, og vi havde ikke været der før.

IMG_6558IMG_6562

Efter en længere tur ind ad temmelig våde skovveje, hvor bilen blev ganske forskrækkeligt snavset, nåede vi helt ud til klinten, som på denne del af Møn er af ler, og kunne af naturlige årsager ikke komme videre på hjul. Legebarnet Peter fik fluks øje på rebgyngen, hvor man kunne svinge sig helt ud over kanten. Vi andre skulle ikke nyde noget … man kunne også komme nede fra stranden og op her via et reb, men selv Peter opgav på forhånd, da der var så pladret, at han med stor sandsynlighed ville være blevet nægtet adgang til bilen bagefter.
Der var en meget lang langbænk, skåret ud af en træstamme. Ret kreativt.
Fanefjordskoven kunne sagtens blive målet en anden gang, hvor også kaffen eller picnickurven skal med.

IMG_6583IMG_6586

Vi lagde turen forbi Rønnebæksholm, hvor de normalt har en meget stor og yderst velplejet staude/urte/krydderurtehave, men den skuffede lidt denne gang, da der var en del bede, som bare lå hen og fik lov til at gro til med ukrudt. Halvdelen af anlægget var dog stadig nydeligt, og i midten voksede denne fantastiske rose, som jeg desværre har glemt navnet på. Ditte, kan du huske, hvad den hedder? Jeg bliver mere og mere vild med den, hver gang jeg ser billederne, så hvis ikke Ditte kan huske navnet, må jeg jo en tur til Rønnebæksholm igen for at finde ud af det, for den må jeg eje.
Resten af indlægget bliver billedspam af rosen. Jeg er stadig lidt handlings- og hjernelammet efter mødet med ejendomsmægleren. På tirsdag skal vi op og skrive under på kontrakten. Mon jeg kan lade være med at ryste på hånden?

IMG_6542IMG_6543IMG_6550IMG_6554IMG_6545

Er den ikke bare utrolig smuk? Og så dufter den oven i købet!

Reklamer

18 kommentarer

  1. Er bænken også rekreativ?
    Den rose er da bare dejlig, så lysten til at have en sådan forstår jeg til fulde.
    Må jeg oven på en begivenhedsrig dag alligevel spørge om, om I har valgt kun en ejendomsmægler fremfor også at få et slag på tasken om prisen mv. fra flere eller er reglerne anderledes “hinsidan” mht. det?
    Måske kan denne bog: https://www.nok.se/Allmanlitteratur/Bocker/Fack/Hantverk/En-handbok-om-indigo—Fargning–projekt/ have relevans i forhold til din interesse for plantefarvning og farvoritfarve.
    Her er en anmeldelse: http://www.kurbits.nu/
    Mvh. og nyd tørvejret så længe det varer

    Kommentar af Kristine — 28. juni 2017 @ 19:38

    • Tjah – jeg gad godt nok ikke være på rekreation på den bænk …
      Vi har undersøgt markedet grundigt, og ejendomsmægleren (som er udvalgt med omhu) bekræftede stort set vores ideer om værdien.
      Tak for link, men jeg tror lige, jeg venter lit med indogofarvningen og i starten holder mig til internettets anvisninger om de mere let tilgængelige metoder.
      Det er godt nok tørvejr endnu, men du milde, hvor det dog blæser! Det er næsten storm.

      Kommentar af Ellen — 28. juni 2017 @ 21:13

  2. Jeg har ingen ide om navnet på den fine rose, men jeg er i øjeblikket ved at lære mig at bruge en app på telefonen til at diktere kort info til mig selv. Det går lidt trægt, men det går. Måske var det en ide til næste møde med en rose du må eje.

    Kommentar af Jørgen — 28. juni 2017 @ 20:43

    • Hehe, sådan en app har jeg – den brugte jeg, når jeg ‘skrev’ indkøbssedler på vej hjem i bilen, da jeg arbejdede. Jeg glemmer bare at bruge den, men jeg kunne jo også bare have taget et billede … jeg troede jeg kunne huske navnet …

      Kommentar af Ellen — 28. juni 2017 @ 21:15

  3. Smuk er den – og sikke en farvevariation.

    Kommentar af www.randiglensbo.dk — 28. juni 2017 @ 20:46

    • Ja, ikke sandt? Den skifter tilsyneladende med alderen på blomsten.

      Kommentar af Ellen — 28. juni 2017 @ 21:15

  4. Hej Ellen. Jeg tænker at rosen kan være en Alchymist.

    Kommentar af Marianne Kruse — 29. juni 2017 @ 09:28

    • JA! Klokken ringede straks, da jeg læste navnet. Tak, Marianne 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. juni 2017 @ 09:49

  5. Har ingen forstand på roser, men i dag læste jeg et indlæg hos Karen og indlægget før havde billeder af en rose, Alchymist, kunne det mon være den?
    https://dalsgaardiskivholme.com/2017/06/28/det-pureste-guld/

    Kommentar af Lene — 29. juni 2017 @ 09:28

    • Ja, det er den! Pudsigt sammentræf, men et godt et af slagsen. Nu har jeg et navn. Tak også til dig 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. juni 2017 @ 10:13

  6. Fantastisk rose. Som jeg husker roser fra min barndoms ferier hos min faster. Kan også tydeligt huske duften(e)

    Kommentar af Fru Z — 29. juni 2017 @ 09:36

    • Ja, den er ovenud smuk. Jeg vil så gerne eje en, men nu bliver det muligt, for jeg har fået navnet på den 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. juni 2017 @ 10:14

  7. Vi takker igen for et skønt ophold med indlagt sightseeing i lokalområdet. Det lyder helt utroligt, at der stadig er steder på Sjælland, som I ikke allerede kender 😉
    Rosen er den smukke ‘Alchymist’, som desværre ikke remonterer, men må nydes når den går amok i juni/juli. Men så sætter man måske dobbelt pris på den? Jeg har skam også overvejet, hvor jeg kan placere en! 🙂

    Kommentar af fiberfryd — 29. juni 2017 @ 10:49

    • Selv tak – det er altid dejligt at være sammen med jer – og også dejligt at blive inspireret til at finde nye steder at se 🙂
      Selvfølgelig kunne du huske navnet – jeg var næsten heller ikke i tvivl, men som du ser, var der også andre, der kendte den.
      Jeg ser, at den bliver kæmpestor, så det ideelle sted må lige overvejes 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. juni 2017 @ 10:57

  8. Flot rose – som jeg også havde set samme sted som Lene. Den er helt speciel. Duftede den?
    I er gode til ture. Skønt at læse, at der stadig er legebørn blandt jer 😉

    Kommentar af conny — 29. juni 2017 @ 11:32

    • Den duftede dejligt!
      Peter elsker at lege, og vi har en mand til blandt vennerne, som også gør det – det er så hyggeligt 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. juni 2017 @ 11:34

  9. Den bittelille færge hedder vistnok Ida og kan (næsten helt af sig selv) også sejle helt til København. For nogle år siden opdagede jeg en søstermodel til Ida på værft i Hundested og undersøgte, hvor længe man byggede færger af træ. Det var en trist erkendelse, at man holdt op med træskibs-byggeri omkring 1960erne, men netop færgen Ida har fået venner og sponsorstøtte og gør nytte som cyklist- og turistfærge ved Bogø. Jeg synes det er trist at den kunnen er ved at forsvinde, og at det ikke kan betale sig at bygge af træ – det er billigere og nemmere at bygge af glasfiber eller stål. Endnu er der mange træskibe og viden om, hvordan man skifter et bord (planke i skibssiden) og Vikingemuseet holder hævd i de oldgamle byggemetoder.

    Bænken udaf en træstamme er herlig! 🙂

    Ordet “menneskereservat” får i det mindste mig til at tænke på hvordan det mon er at være på besøg dér. 🙂

    Kommentar af Donald — 11. juli 2017 @ 00:16

    • Den hed nemlig Ida 🙂
      Ved du hvad? Når de 1000 år efter vikingetiden stadig holder deres skibsbygningsmetoder ved lige, så er jeg ikke så bekymret for træbådene … der vil helt sikkert være entusiaster derude, som vil sørge for, at de ikke går i glemmebogen.
      Hmmm – jeg ved ikke lige præcis, hvad det fik mig til at tænke på, men det var noget med indianere og problemer og den slags ubehageligheder.

      Kommentar af Ellen — 11. juli 2017 @ 10:59


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.