Hos Mommer

27. juni 2017

En svær beslutning

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 10:21
Tags: ,

Det var noget underligt noget med det hotspot. Da jeg forsøgte at tilslutte det, som jeg jo har gjort så mange gange før, nægtede det pure. Da jeg senere fik den snedige ide at gå ud på terrassen med telefonen, kom det i gang, og det har virket lige siden – også indenfor. Det giver 4,5/1,5 på bredbåndstesten, hvilket er lidt under en fjerdedel af, hvad det glemte modem trækker.

Måske glemte jeg det, fordi jeg har andet i tankerne. I morgen kommer her en ejendomsmægler og ser på huset. Vi sætter det til salg nu. Det er en af de sværere beslutninger i mit liv, for hvor har jeg dog elsket dette hus og dette sted – vi må bare se i øjnene, at tiltrækningen ikke er nær så stor mere efter at have fundet Den Stråtækte, så vi kommer her ikke ofte nok. Det medfører en ond cirkel, for når vi så er her, er der for meget at lave, og så er det ikke længere den oase og det fristed, det helst skal være. Her er stadig skønt her midt i skovene, men ‘hjemme’ er ikke så meget her mere, som da vi boede i kedelige Havdrup. Vi er ikke kede af at skulle sætte kursen mod Danmark, og vi er her aldrig så længe ad gangen som før i tiden.

Da vi jobstoppede, troede vi, at vores liv skulle fordeles omkring 50/50 eller i det mindste 66/34 mellem DK og S, men igen: Da boede vi i Havdrup. Vi var slet ikke klar over, hvor inderligt trætte vi var af det rækkehus, før vi flyttede til Den Stråtækte.

Vi bliver heller ikke yngre, og det giver for meget arbejde at skulle passe og vedligeholde to store huse med to store haver, så det kan ikke være anderledes. Vi har konstant dårlig samvittighed over ikke at komme tit nok herop, og det dur ikke – det skal være lysten der driver værket og ikke pligtfølelsen.

Det bliver spændende at se, hvor længe det kommer til at stå til salg … det kan vel være alt mellem en måned og et par år. Jeg går rundt heroppe sådan lidt ved siden af mig selv og kan slet ikke finde ud af mine meget blandede følelser. Lettelse. Vemod. Sorg. Resignation. Glæde.

For filan, hvor er det svært. Jeg er sikker på, at jeg kommer til at vræle, når det skal overdrages til andre, men på den anden side ved jeg også, at det er det rigtige at sælge nu.

Advertisements

36 kommentarer »

  1. Kære Ellen… klog beslutning med alle de rejser I foretager, er der hele tiden forpligtelser med 2 ældre huse og omgivelserne, og før alderen for alvor kommer til at trykke, er det fornuftigt at skille jer af med det, I holder mindst af.

    Og så længe I kan tygge smør, så tæller England og familien der jo mest.:-)

    Alt har sin tid…og selvom det er vemodigt lige nu, så bli’r det garanteret også en lettelse…

    Kommentar af Madonna — 27. juni 2017 @ 10:46 | Svar

    • Så klogt sagt, Madonna, og du har helt ret. Det er jo netop sådan, det er.

      Kommentar af Ellen — 27. juni 2017 @ 11:19 | Svar

  2. Wauw. Men I ved jo nok, hvornår I skal sige stop. De gode argumenter har du jo selv anført. Jeg ønsker jer held og lykke med salget.

    Kommentar af conny — 27. juni 2017 @ 11:26 | Svar

    • Tak,Conny – vi håber det går hurtigt, nu beslutningen er truffet …

      Kommentar af Ellen — 27. juni 2017 @ 13:39 | Svar

  3. Jeg kan godt sætte mig ind i, at det må være en svær beslutning, men det må også være svært at overkomme begge boliger. Når beslutningen om at sælge har en hel del at gøre med, at I er så glade for at være hjemme i jeres hus ved fjorden, så er det nok en beslutning, I ender med at blive rigtig tilfredse med.

    Kommentar af www.randiglensbo.dk — 27. juni 2017 @ 11:56 | Svar

    • Det er ved at være for meget med to steder – nok især for John, som har det meste af det hårde, fysiske arbejde, så jo, vi tror begge, det er den rigtige beslutning.

      Kommentar af Ellen — 27. juni 2017 @ 13:40 | Svar

  4. Hvor jeg dog forstår alle dine overvejelser, men også de forskelligrettede følelser, der bemægtiger dig lige nu. Det er en bittersød beslutning, I har taget. Jeg ønsker god vind med salget og er sikker på, at I lander fint 🙂

    Kommentar af Liselotte — 27. juni 2017 @ 13:15 | Svar

    • Tak … bittersød er et godt og rammende ord, men selv om det har været svært at træffe den – især for mig – så er det den rigtige beslutning for os.

      Kommentar af Ellen — 27. juni 2017 @ 13:41 | Svar

  5. Åh, hvor er det dog en stor og svær beslutning.

    Kommentar af Kisser — 27. juni 2017 @ 13:30 | Svar

    • Ja, det er. Den har også været under overvejelse længe.

      Kommentar af Ellen — 27. juni 2017 @ 13:42 | Svar

  6. Til lykke med beslutningen, så husets brug og vedligeholdelse ikke bliver en belastning fremfor glæde, når det ikke er oplagt for jer, at dele huset og dermed pligter og glæder med andre.
    Det er svært at fravælge et sted, der har været rammen for mange gode oplevelser, hvor væggene kan fortælle mange historier om familiens (i generationer) ophold, men minderne er heldigvis ikke nagelfaste, så dem tager du med dig og jeres behov for den svenske residens har jo også ændret sig, da den stråtækte idyl faciliterer de fleste, bortset fra den svenske natur.
    Du er sikkert opmærksom på, at risikoen for indbrud kan stige, når huset er eksponeret, så det er en god ide at fjerne (affektions)værdifulde ting.
    Mvh. og godt salg

    Kommentar af Kristine — 27. juni 2017 @ 14:39 | Svar

    • Joh tak … og det med at have noget sammen med andre har vi prøvet, og det gør vi aldrig igen. Man har forskellige standarder og er ikke enige om, hvornår hvilke ting skal gøres, og hvor meget tingene må koste. Og det bliver jo alligevel os, der kommer til at stå med ansvaret, fordi det har været vores så længe, og det vil vi ikke, for så er det ingen aflastning af betydning. Vi er blevet spurgt om fællesskab, men svaret var et meget konsekvent NEJ.
      Vi har haft indbrud tre gange og har ikke noget af synderlig værdi heroppe, og der kommer ikke et Til salg-skilt ude ved vejen. Selvfølgelig vil det kunne ses på internettet, men det vil ikke skrige til tilfældige forbipasserende med skumle hensigter.

      Kommentar af Ellen — 27. juni 2017 @ 15:17 | Svar

  7. Det lyder, som om I har overvejet det nøje og fundet frem til det svar, der er det rigtige for jer. Selvfølgelig er det vemodigt at skulle skille sig af med et sted, der har bragt jer så megen glæde. Men det skulle jo nødigt ende med at blive en sur pligt.

    Jeg har gjort næsten det modsatte for nylig. Nemlig købt hus, eller for at være helt præcis, betalt det, jeg har. Med tingene som de er i øjeblikket, er det bedst, at listen over regninger, der skal betales hver måned, er overskuelig. Men egentlig føles det helt fint ikke at være prioritetsbestyrer mere. 🙂

    Kommentar af henny894 — 27. juni 2017 @ 15:01 | Svar

    • Og det er netop det, det er ved at blive. Måske ikke ligefrem en sur pligt, men en pligt, og på et eller andet tidspunkt bliver den også sur.
      Tillykke med dit huskøb. Det er med at indrette sig bedst muligt for sig selv, og når omstændighederne ændres, må situationen genovervejes.

      Kommentar af Ellen — 27. juni 2017 @ 15:20 | Svar

  8. Uha – det er helt sikkert en af de største beslutninger. Det er et dejligt hus, et skønt område og en livgivende oase – men jeg forstår også, at den stråtækte har overtaget en del af de funktioner. Så jeg tror, at det rigtige må være, at ønske jer held og lykke med salget

    Kommentar af Fru Z — 27. juni 2017 @ 15:39 | Svar

    • Den var svær, men nødvendig – tak for gode ønsker. Gid det må gå hurtigt, når nu det skal være …

      Kommentar af Ellen — 27. juni 2017 @ 16:34 | Svar

  9. Det lyder som den helt rigtige beslutning, selvom den var svær af sentimentale grunde. Man skal ikke samle på pligter og arbejde, bare fordi man bliver ældre.

    Kommentar af Eric — 27. juni 2017 @ 16:58 | Svar

    • Ja … meget sentimentale. Holddaop, hvor har vi haft mange gode stunder heroppe, men det er tid nu til at skippe det – bl.a. af den årsag, du nævner.

      Kommentar af Ellen — 27. juni 2017 @ 17:16 | Svar

  10. En beslutning er et valg mellem mindst to muligheder. Og valget er taget. Det er glimrende at alle de mange følelser dukker op. Hvis ikke skulle beslutningen være truffet for længe siden.
    Det er i øvrigt det jeg kalder at ukomplicere.

    Kommentar af Jørgen — 27. juni 2017 @ 17:05 | Svar

    • Sådan har jeg ikke lige tænkt, men det er da rigtigt.
      Ja, det kalder du det jo … jeg synes nu ikke, at det var/er kompliceret; nok snarere arbejdstungt,men det er et godt ord i mange sammenhænge 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. juni 2017 @ 17:18 | Svar

  11. Pyha, det må have været svært, det hus er jo en del af jeres minder, men I har taget den rigtige beslutning. Når først det bliver pligtbetonet mere end lystbetonet, så er det tid. Held og lykke med salget.

    Kommentar af Lene — 27. juni 2017 @ 20:20 | Svar

    • Ja, netop, og nu er vi nået dertil. Tak for gode ønsker 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. juni 2017 @ 20:34 | Svar

  12. Tillykke med beslutningen. Jeg kan godt forstå, den har været svær at træffe.
    Jeg håber, I må få solgt hurtigt. Held og lykke med det.

    Kommentar af betty — 27. juni 2017 @ 22:56 | Svar

    • Tak, Betty – det håber jeg også, vi gør. Når nu beslutningen er truffet.

      Kommentar af Ellen — 28. juni 2017 @ 09:47 | Svar

  13. Jeg håber for jer, at det går hurtigt. Når først beslutningen er taget, er det rart at få overstået i en fart og overlade ansvaret til nye kræfter; sejpineri er aldrig behageligt.
    I kan glæde jer over, at jeres hus ganske sikkert også bliver en kilde til dejlige oplevelser for de næste ejere.

    Kommentar af fiberfryd — 28. juni 2017 @ 00:15 | Svar

    • Enig: Det ville virkelig være dejligt, hvis det kunne gå hurtigt. Desværre er jeg ikke så optimistisk, hvad det angår …

      Kommentar af Ellen — 28. juni 2017 @ 09:48 | Svar

  14. Jeg kan snildt følge den oplevelse af at behov og lyst ikke er det, man havde planlagt efter.
    Rettidig omhu er at få taget de nødvendige beslutninger, så mulighederne passer til det nye liv. Trods ambivalens er der en lettelse ved at handle på det… Håber I kan handle hus hurtigt!
    Det fæøltes så godt at sælge campingvognen… nu vil jeg også gerne af med teltvognen, men Erik er ikke klar til at slippe den!

    Kommentar af Anne Holtegård — 28. juni 2017 @ 09:39 | Svar

    • Ja – tingene og omstændighederne ændrer sig jo hen ad vejen, og det man som 40-årig troede, man kunne, når man blev halvgammel, stemmer ikke nødvendigvis overens med virkeligheden.
      Jeg håber I snart bliver enige … her var det mig, der var længe om at vænne mig til tanken 🙂

      Kommentar af Ellen — 28. juni 2017 @ 09:49 | Svar

  15. Nå du ved at det er det rigtige … så er det jo.
    Jeg har ved flere lejligheder, været totalt imponeret over hvor meget I gaber over. Og selvom det der arbejde-noget ikke tager 8 timer af jeres dage, så har I jo bare så meget andet. Så forståelse. Både for at det er rigtigt – og for at det er rigtig svært. 🙂

    Kommentar af /ks — 28. juni 2017 @ 17:07 | Svar

    • Det betyder altså virkelig meget, at vi ikke begge er væk 10-11 timer hver dag for at passe et arbejde – det er næsten mere en fysisk begrænsning end det er en tidsmæssig, men grunden er jo ligegyldig, når resultatet er det samme …
      Men tak for forståelse. Det er altid rart 🙂

      Kommentar af Ellen — 28. juni 2017 @ 17:42 | Svar

  16. Det har ingen nytte, at leve et liv med dårlig samvittighed. Det dræner energi. Så en god beslutning som nok har været undervejs nogen tid 🙂

    Kommentar af Lone Nielsen — 28. juni 2017 @ 20:00 | Svar

    • Det er nemlig rigtigt – og du har også ret i det sidste 🙂

      Kommentar af Ellen — 28. juni 2017 @ 20:58 | Svar

  17. Jeg kan sagtens forstå den beslutning, men jeg kan også forstå sorgen, bekymringen, hjernelammelsen.

    Jeg kunne forestille mig at bo hele året i en svensk skov, med gode naboer – men det er nok en romantisk drøm, som let kunne ende med ensomhed.

    Kommentar af Donald — 5. juli 2017 @ 16:25 | Svar

    • Det kunne vi også engang, men ja, man bliver sikkert let ensom, og man er 100 % afhængig af at kunne køre bil.

      Kommentar af Ellen — 5. juli 2017 @ 16:31 | Svar

  18. Hvor typisk – jeg snakker om mig selv og glemmer at tjekke om andre er okay. Jeg kender godt fornemmelsen af at noget er rigtigt, men derfor gør det stadig ondt. I har så mange minder her.
    Men I har valgt at sætte det til salg, fordi I har jeres skønne skønne hus. Nu bliver minderne skabt der. Og naturligvis kommer I stadig til Sverige. Mange knus og varme tanker herfra!!

    Kommentar af Kong Mor — 5. juli 2017 @ 16:54 | Svar

    • Vi er helt okay, tak 😉
      ja, vel gør det ondt, men det kan ikke være anderledes – vi må finde på gode undskyldninger for at komme til Sverige en gang imellem.
      Stort knus retur!

      Kommentar af Ellen — 5. juli 2017 @ 17:47 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.