Hos Mommer

22. juni 2017

Alle har en historie at fortælle

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:48
Tags: ,

Kristina Comes HomeAlle har en historie at fortælle, og nogle gange er der også en historie om historien, som måske er værd at fortælle:
I går standsede der en bil ud for vores hus og et ældre ægtepar steg ud. Han talte et lidt gebrokkent, men fint forståeligt dansk; hun forstod en del dansk, men talte det ikke.
De var kørt forbi, havde fået øje på vores idyl og vendte fluks om, fordi de gerne ville tage nogle billeder af af dette typisk danske hus. John stod ude i garagen og fik en lille sludder med dem, inden han kaldte på mig.
Værs’go’ – tag bare billeder, sagde John, kunne I ikke også tænke jer at se haven?
Det ville de meget gerne, så vi gik en tur rundt i haven, mens de snakkede og snakkede; han på en pudsig blanding af dansk og engelsk og hun kun på engelsk. Jeg talte engelsk til dem og John talte dansk. Det må have været forvirrende at høre på, men vi forstod glimrende hinanden alle fire. Noget af huset så de også – indefra, altså, og de tog mange billeder af have, af hus, af John og af mig, hvilket var det eneste, jeg ikke brød mig særlig meget om, men jeg kunne ikke stoppe dem, desværre, selv om jeg flere gange hårdnakket påstod, at de billeder ville blive langt bedre uden mig.
De er mormoner, og han havde været udstationeret i Danmark et par år som missionær i 1961-1963. Det er ret godt gået, at han stadig kan huske at tale dansk efter 54 års pause. Han har dog været her et par gange siden, men ikke i længere tid.
De præsenterede sig som Luana og Dennis Smith. Hans oldemor hed Kristina og hun udvandrede til USA i 1868, så han har danske rødder, hvorfor han valgte at missionere i Danmark, da han var ung. Han er skulptør – en temmelig talentfuld en af slagsen, synes jeg – og han har to værker her i landet: Kristina Comes Home, som står på Amerikakaj i København og The Mormon Immigrant Family, som står i Rebild Bakker.

De – nok især Dennis – snakkede og snakkede om deres liv, om deres seks børn, 21 børnebørn og to oldebørn, om deres liv i USA, om sine danske rødder, om sit ophold i Danmark. De spurgte til, om vi havde børn, om vi havde været i USA, og om vi kendte nogen der.
Han sagde på et tidspunkt, at vi må altså meget undskylde den måde USA er på for øjeblikket; de var SÅ flove over deres tåbelige præsident, hvortil jeg svarede, at det vel ikke var deres skyld; de har formentlig ikke stemt på den uduelige og skøre Trump, siden han finder det nødvendigt at undskylde? Nej, DET havde de så sandelig da ikke! Og så blev vi enige om at tale om mere opmuntrende emner …

Sådan kan en ganske almindelig og temmelig rutinepræget onsdag formiddag pludselig blive til en noget mere interessant onsdag formiddag.

  

Jeg er fascineret af det liv og den detaljerigdom, han har formået at få ind i sine bronzeskulpturer.

Reklamer

26 kommentarer

  1. Sådan tager dagen pludselig en uventet drejning!
    Og ekstra interessant, at disse turister havde denne tilknytning til Danmark. Det er spændende at få udvidet verden i mødet med mennesker.
    Skulpturerne er skønne. Udstråler liv og leg. Jeg vil kigge efter den i Rebild, når jeg får muligheden.
    Og Trump .. ja, ham ville de nok hellere sende til Rusland!

    Kommentar af Anne Holtegård — 22. juni 2017 @ 17:02

    • Ja, og det er skønt, når den slags sker. Jeg vil også meget gerne se hans skulpturer i virkeligheden.
      HAHA – ja, send Trump til Rusland – de tager vel imod ham med kyshånd 😀

      Kommentar af Ellen — 22. juni 2017 @ 19:26

  2. Fantastisk beretning! Og meget smukke skulpturer! ❤️

    Kommentar af Maude // skøreliv.dk — 22. juni 2017 @ 17:33

    • Ja, ikke? Tænk at den slags bare sker 🙂

      Kommentar af Ellen — 22. juni 2017 @ 19:26

  3. Sikke da et sjovt og spændende møde 🙂

    Kommentar af www.randiglensbo.dk — 22. juni 2017 @ 18:01

    • Bestemt!

      Kommentar af Ellen — 22. juni 2017 @ 19:27

  4. Det var da et spændende møde, der kom i stand pga af jeres fine hus og jeres gæstfrihed. Så fik jeres dag lige pludselig et helt andet indhold. Sådan noget er jeg vild med. Han er virkelig en talentfuld skulptør. Figurerne er meget levende på de billede du viser. Dejligt at du fortæller 🙂

    Kommentar af betty — 22. juni 2017 @ 20:05

    • Ja – det er herligt, når den slags ting sker og får en hverdag til at blive speciel.
      Han er meget talentfuld – jeg ville ønske, jeg havde vidst noget mere om hans virke, mens han stadig var her, så vi kunne have talt om det.

      Kommentar af Ellen — 22. juni 2017 @ 20:28

  5. Ej hvor sjovt!

    Kommentar af Fruen i Midten — 22. juni 2017 @ 21:04

    • Ja 🙂

      Kommentar af Ellen — 22. juni 2017 @ 21:34

  6. Sikke en oplevelse
    og smukke skulpture

    Kommentar af Anette — 22. juni 2017 @ 23:10

    • Den slags er nemlig en dejlig oplevelse, Anette.

      Kommentar af Ellen — 23. juni 2017 @ 09:58

  7. Fantastisk hvad livet byder, når vi er åbne for det 🙂 Jeg tror I er åbne mennesker, der er gode til at snakke med andre og dermed får I sådanne fantastiske oplevelser, på en helt almindelig Onsdag 🙂

    Kommentar af Miri — 23. juni 2017 @ 07:10

    • Ja … vi bestræber os i hvert fald på at være åbne for de gode oplevelser, livet byder os. Jeg ved så ikke, om det altid lykkes 😉

      Kommentar af Ellen — 23. juni 2017 @ 10:00

  8. Det er en skøn historie. At være åbne for andre mennesker kan give så meget til gengæld og det formår I altid. Tænk, at han stadig kan sproget – og at hun også kan forstå dansk. Tilknytningen til Danmark må betyde meget for dem.

    Kommentar af fiberfryd — 23. juni 2017 @ 09:30

    • Tak for de søde ord, og ja, det med sproget var vi begge imponerede over.
      Min fornemmelse – ikke bare i dette tilfælde – er, at rigtig mange amerikanere går mere op i deres historie end vi europæere gør. Sikkert fordi selve deres lands historie er så kort i sammenligning.

      Kommentar af Ellen — 23. juni 2017 @ 10:01

  9. Det var dog fantastisk – men det var jo også sådan, I fandt jeres idyl, at I kørte forbi på tur.
    Det er jo ikke så længe siden, jeg var i Rebild Bakker, men jeg kan ikke huske skulpturen. Jeg tror, hans skulpturer er sådan nogle, der er rare at røre ved.

    Kommentar af conny — 23. juni 2017 @ 14:20

    • Det var det jo lige netop 🙂
      Enig: hans skulpturer ser varme og levende ud, selv om det ‘bare’ er metal.

      Kommentar af Ellen — 23. juni 2017 @ 14:59

  10. Ja, I har antennerne ude, og så skader det jo ikke at være sprogkyndig. I har tusindvis af sådanne oplevelser til gode fremover pga. jeres åbne sind. 🙂

    Kommentar af Madonna — 23. juni 2017 @ 14:47

    • Det skader nemlig aldrig, og jeg synes det er en herlig spådom, du kommer med der, Madonna – jeg håber virkelig den går i opfyldelse 🙂

      Kommentar af Ellen — 23. juni 2017 @ 15:00

  11. Sikke en god oplevelse! Dejligt når begge parter er imødekommende over for det pludselige og ukendte 😀

    Kommentar af /ks — 23. juni 2017 @ 16:50

    • Ja! Det kan der komme meget godt og interessant ud af 🙂

      Kommentar af Ellen — 23. juni 2017 @ 19:45

  12. Sådan en god historie er det en fornøjelse at læse.

    Kommentar af Jørgen — 23. juni 2017 @ 20:51

    • Dejligt at høre, Jørgen. Eller rettere læse …

      Kommentar af Ellen — 23. juni 2017 @ 20:52

  13. Goddag igen! Det er Dennis Smith der ringer. Jeg har lige laest jeres post om vores besog til jeres dejligt, dejligt hus og have. Aldrig ville vi have traafet jer hvis ikke I havde haft saa fantastik en eden. Vi er kommet hjem nu til Utah i Amerika, og allerede savner Danmark. Igen, tak for Jeres gaestfrihed. …..Dennis og Veloy Smith

    Kommentar af Dennis Smith — 2. august 2017 @ 19:55

    • Hej Dennis – hvor fint, at du kunne finde ind til min blog!
      Det var meget hyggeligt at hilse på jer – og spændende at høre om din tilknytning til Danmark.
      I må da komme til Danmark igen – og I skal være meget velkomne til at besøge os igen 🙂

      Kommentar af Ellen — 3. august 2017 @ 12:11


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.