Hos Mommer

20. juni 2017

Hvad er der med det der ‘russisk’?

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:34
Tags: , ,

Jeg har en efterhånden stor, fransk esdragon i krydderurtebedet, for fransk skal det være, når det drejer sig om esdragon; den russiske dur ikke, den er for mild og uinteressant i smagen, siger man, og jeg er enig. Fransk, altså. Min franske er frodig, på trods af, at en eller anden hævdede, at den ikke kan overvintre i Danmark. Den har det nok lige som humlebien og har foreløbig klaret to vintre. Der er masser til at tørre allerede nu – Karen fik en nytørret portion af både den og timian med hjem i torsdags.
Jeg har to mandstro i staudebedet. En Eryngium bourgatii ‘Big Blue’, som har en fantastisk blå farve, som man næsten ikke tror er ægte, men det er den. Jeg har i hvert fald ikke malet den.
Ikke så langt derfra har jeg sat en russisk mandstro, som vist nok bliver blå på et tidspunkt, men lige nu ligner den bare enhver anden tidsel, så John skal holdes i stramme tøjler for ikke at rive den op. Altså er noget med russisk heller ikke helt godt her.
Russisk salvie er heller ikke så god en krydderurt som den ‘rigtige’ salvie. Kan alt det mon være en tilfældighed?
Og dog … russisk scilla er vist okay. Og er der overhovedet forskel på dansk og russisk boghvede?

P1060964 P1060967

Sidste år købte jeg i England en pakke tidselfrø; en bestemt slags tidsel, som skulle kunne trække sommerfugle til, og sommerfugle synes jeg vi har en beklagelig mangel på hernede i Den Stråtækte.
Der kom ikke ret mange op, faktisk kun to steder fandt de op af jorden. Forleden viste jeg John dem og sagde, at når han går og hiver tidsler op, må han IKKE tage disse her – se lige forskellen på dem og de andre, som bare er ukrudt, John, den er stor, ikke? – Jojo, det er den da…
I går gik han og ordnede med buskrydderen omme bagved – bl.a. der hvor tidslerne befinder sig.
Og smadrede den ene af de flotte og omhyggeligt (fra min side) skånede tidsler – men lod den anden være …???
Han gør det jo ikke med vilje, så jeg beherskede mig. Jeg blev ikke sur. Jeg talte pænt og stille og roligt, da jeg spurgte ham, hvorfor den ene var væk og ikke den anden.
Jamen den du sagde, jeg ikke måtte røre, står der da endnu! Lige derovre!
Der var TO!
Nå for pokker. Sorry.
Og hvorfor manden kunne kende den ene tidsel og ikke dens enæggede tvilling, får stå hen i det uvisse, men jeg undrer mig. Meget.
Og der er en grund til, at han hverken vil eller må røre staudebedene.
Engang for mange år siden i Havdrup havde han også ordnet et bed. Alt ukrudtet stod tilbage og det, der skulle være der, var der ikke.
Det var dengang vi blev enige om at fordele havearbejdet på en anden måde, og det går som regel godt – med enkelte undtagelser.

Advertisements

18 kommentarer »

  1. John havde vel bare kun fået den ene tidsel ind på den mentale gps og overhovedet ikke kigget på den? Men øv, og jeg kender godt det der med at miste planter på buskrydderkontoen 😦

    Kommentar af Fruen i Midten — 20. juni 2017 @ 18:04 | Svar

    • Måske – det ‘sjove’ er bare, at det var det eksemplar, jeg viste ham, der røg i dag!
      Jeg tror, vi er mange, Frue. Desværre … det er en eller anden naturlov 😉

      Kommentar af Ellen — 20. juni 2017 @ 19:04 | Svar

      • Nå, dér røg den teori. Var ellers god, syntes jeg. Ja, vi er nok en del 😦

        Kommentar af Fruen i Midten — 20. juni 2017 @ 19:13 | Svar

        • Jeg havde nok haft samme gæt som dig 😉

          Kommentar af Ellen — 20. juni 2017 @ 19:55 | Svar

  2. Ha ha – jeg nød dit indlæg 🙂

    Kommentar af Miri — 21. juni 2017 @ 07:07 | Svar

    • Hehe, tak 🙂
      (Jeg har i øvrigt købt alun.)

      Kommentar af Ellen — 21. juni 2017 @ 08:04 | Svar

      • Håber du vil dele dine oplevelser i Planternes verden 🙂

        Kommentar af Miri — 21. juni 2017 @ 13:41 | Svar

        • Det kan du tro … men jeg skal først til Sverige og hente al min hjemmespundne uld 🙂

          Kommentar af Ellen — 21. juni 2017 @ 21:48 | Svar

  3. Jeg kender en, der helst så min. en halv meter med bar jord på hver side af den hæk, han skal klippe. Det går så ikke, for det er der, vi har de få blomster, der er i haven … Så de planter, der står op mod hækken, er ret hårdføre.
    Hvor er den blå “tidsel” virkelig flot i farven!

    Kommentar af conny — 21. juni 2017 @ 08:27 | Svar

    • Sådan er det med de mænd: Det er de store armbevægelser … det der med nusseri og passen på, det gider de ikke.
      Den er meget flot – og hårdfør, såmænd, men det dur jo ikke, at din mand kapper toppen af den, når han skal klippe hæk 🙂

      Kommentar af Ellen — 21. juni 2017 @ 10:51 | Svar

  4. Hvis jeg havde rigelighed af fransk estragon, ville jeg lave estragoneddike og/eller bearnaiseessens, da det langt overgår, hvad der normalt kan købes. Det er uovertruffent til kartoffel(salat), æg i div. afskygninger, dressinger, kryddersmør og ikke mindst fisk.
    Alun: bejdsning => plantefarvning?
    Mvh.

    Kommentar af Kristine — 21. juni 2017 @ 11:15 | Svar

    • Ganske enig – mht. eddiken, men bearnaiseessens har jeg ikke lige tænkt på, men det må kunne googles hvordan man gør.
      Jeps. Jeg skal til at kaste mig ud i plantefarvning af uld, inspireret af Miri.

      Kommentar af Ellen — 21. juni 2017 @ 11:26 | Svar

      • Eddike – efter eget valg, jeg bruger Urtekrams æblecider, da den er både skarp som vineddike og har en snert af æblesurhed og -sødme – opvarmes med finthakket skalotteløg og peberkorn til kogepunktet under låg. Trækker til afkølet, sis (smag på det – løg er uforudsigelige, måske skal det fortyndes med mere eddike) og eddiken overhældes rigelig estragon, der er groft hakket og uden grove stilke. Lad det trække 1-2 mdr. og si, men det sidste gør jeg ikke, da det er efterladt i et sommerhus i det nordjyske fiske- og kantarelland, der først genbesøges året efter. Resultatet er alligevel bedre end godt. Så godt, at de andre brugere af sommerhuset “forlanger”, at det er tilgængeligt. Prøv det evt. til kantareller fremfor citronsaft.
        Er man, som jeg er, vild med lakrids og hindbær, er estragon og hindbær en slags paradis.
        God fornøjelse med plantefarvningen. Jeg ser frem til, at du formidler.
        Mvh.

        Kommentar af Kristine — 21. juni 2017 @ 12:55 | Svar

        • Det skal jeg prøve. Tak for opskrift.
          Jeg er en af de fem danskere, der ikke kan lide lakrids, men jeg kan altså godt lide estragon!
          Det bliver spændende med den farvning – jeg skal nok skrive om det, men jeg skal lige have hentet al den hjemmespundne uld hjem fra Sverige.

          Kommentar af Ellen — 21. juni 2017 @ 21:48 | Svar

  5. Da jeg såede squash satte jeg en pind hvert sted – så jeg ikke kom til at rive forkert. Kunne måske bruges i enkelte tilfælde hos jer.

    Kommentar af Jørgen — 23. juni 2017 @ 20:49 | Svar

    • Det kunne være jeg skulle prøve – men så kommer han nok bare og siger, at han ikke kan se en pind 😉

      Kommentar af Ellen — 23. juni 2017 @ 20:51 | Svar

  6. Alm. boghvede og tatarisk boghvede er to forskellige arter, som dog (vistnok) ligner hinanden en del.
    Det er almindelig boghvede der dyrkes i Danmark og Centraleuropa.

    Der er noget om det der med “Russisk”-fornavnet på planter. Jeg tror det signalerer hårdførhed, og det koster ofte lidt på smag og vækst at kunne tåle vejr og vind.

    Kommentar af natural2222 — 25. juni 2017 @ 05:40 | Svar

    • Okay, tak for info … og lidt pudsigt, at du synes det er noget om det med russisk til ‘fornavn’ 🙂

      Kommentar af Ellen — 25. juni 2017 @ 20:59 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.