Hos Mommer

16. juni 2017

Hercule Poirots sekretær har fået nyt arbejde

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 19:55
Tags:

Når man sidder i en bil i omkring 6000 kilometers tid, og det hovedsagelig er husbonden, der har været chauffør, så ryger der en del masker af pindene. Især på strækket hjemmefra til Hoek van Holland og vice versa, samt de næsten tre timer, vi sad ved færgen i Hoek van Holland og de to timers ventetid i Dublin havn.
Det blev ikke til så meget de dage, hvor vi kørte næsten hele dagen på The Wild Atlantic Way i Irland, for der var så meget smukt at se på hele tiden.
Jeg fik afsluttet min egen farveversion af Find Your Fade, som jeg først lavede til Inge. Jeg fik strikket et Take It All, som jeg ellers havde forestillet mig at skulle have overtalt samme Inge til at være det næste sjal/tørklæde til hende, men det skal jeg ikke, for jeg bryder mig ikke om det. Det er for lille og lidt for uspændende at strikke – så hellere et tredje Find Your Fade. Jeg fik også strikket et pandebånd i nogle af resterne fra mit Find Your Fade.
Og så løb jeg tør. Ikke for garn, men for opskrifter, for jeg havde ikke regnet med at være så flittig i ferien, men jeg fik også strikket en del mere end forventet, mens vi var hos Charlotte.

Miss Lemons booteesMiss Lemons bootees

Den slags er der jo heldigvis råd for. Charlotte skulle afsted for at finde den helt rigtige farve tråd til en jakke hun skal i gang med. Hun spurgte om jeg ville med, for hun skulle i Miss Lemon’s Wool Shop i Pewsey. Enhver Agatha Christie-læser vil vide, at Miss Lemon var Hercule Poirots sekretær, men nu er hun reinkarneret som garn- og stofbutikindehaver i en lille engelsk provinsby.
En herlig butik! Flere steder i butikken stod disse bootees i mange forskellige udgaver, og jeg kunne ikke stå for dem. Jeg kender ingen, der snart skal have barn, men det skulle ikke forhindre mig i at spørge Miss Lemon, om jeg måtte tage et billede af de bittesmå støvler. Det måtte jeg … hun havde ingen nedskrevet opskrift på dem, men hun fortalte mig, at de er dobbelte, og at jeg derfor skal strikke seks kvadrater á 24 m x 24 retriller (eller hvad der skal til for at få nøjagtige kvadrater). Derefter fortalte hun, hvordan de sys sammen. De røde er fra butikken, og de blå er min udgave. Jeg fik også strikket de seks kvadrater til et par lyserøde/hvide støvler, men de er ikke syet sammen endnu – heldigvis kunne jeg huske, hvordan det skulle gøres.

Reklamer

27 kommentarer

  1. De er godt nok nuttede! Nu mangler du bare en hel masse babyer at strikke til 🙂

    Kommentar af Fruen i Midten — 16. juni 2017 @ 20:20

    • Ja! Heldigvis kan jeg lave et lille lager 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. juni 2017 @ 20:21

  2. Det er uden tvivl de sødeste babyfutter jeg nogensinde har set! ❤️

    Kommentar af Maude // skøreliv.dk — 16. juni 2017 @ 21:14

    • Ja … de er lidt anderledes 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. juni 2017 @ 22:13

  3. Hvor er de bare søde, husk at huske den opskrift, hvis nu jeg skulle få brug for sådan en 😉

    Kommentar af Lene — 16. juni 2017 @ 21:48

    • Jeg laver gerne et par stykker til dig, Lene 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. juni 2017 @ 22:14

  4. Hvor er de søde!

    Kommentar af www.randiglensbo.dk — 16. juni 2017 @ 21:48

    • Ja, de er 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. juni 2017 @ 22:14

  5. Hvor er de nuttede. Det er imponerende, at du bare kan kopiere en model, udfra det du ser og lidt forklaring.
    Det er meget charmerende at brug Miss Lemon som butiksnavn. Jeg husker ikke at have set hende med håndarbejde 🙂

    Kommentar af betty — 17. juni 2017 @ 09:44

    • Jeg ville heller ikke have kunnet huske en mere kompliceret opskrift, men denne var ret enkel.
      Næh, hun virkede ikke lige som den hyggelige håndarbejdstype på mig 🙂

      Kommentar af Ellen — 17. juni 2017 @ 10:40

  6. Mon ikke det er denne opskrift: http://susanbanderson.blogspot.dk/2007/03/page-81-booties.html
    Mvh.

    Kommentar af Kristine — 17. juni 2017 @ 10:43

    • JO! Tak! jeg googlede ellers grundigt rundt for at finde dem, for jeg tænkte, at det nok ikke var en dyb og velbevaret hemmelighed, hvordan de skal fremstilles.
      Jeg sætter et link til opskriften i et indlæg senere, hvis andre skulle få lyst til at strikke dem.
      Pudsigt, i øvrigt, at Miss Lemon insisterer på at skrive bootees 🙂

      Kommentar af Ellen — 17. juni 2017 @ 10:51

      • Jeg kunne huske at have set opskriften en gang, så jeg googlede baby boots six squares knitted. Bingo!
        De er meget nuttede og nemme (hvis man kan lide at sy i strik), men pasformen og især hælen synes jeg ikke er god, men sådan er man forskellig.
        Hvis du har flere rester, så kan spiral-/tubevanter anbefales.
        Booties eller bootees, der vist frit valg: https://en.oxforddictionaries.com/definition/bootie
        Mvh.

        Kommentar af Kristine — 17. juni 2017 @ 11:32

        • Nu har jeg i sagens natur ikke proppet en babyfod ned i dem endnu, men jeg synes da at kunne huske, at en sådan netop er nærmest trekantet; brede hvor tæerne er og smal ved hælen. Nå. Vi får se …
          Rester? Jeg har tre fletkurve med rester 😉

          Kommentar af Ellen — 17. juni 2017 @ 14:11

          • Jeg forsøgte at udtrykke, flere rester af samme garn og farver, for det har du forhåbentlig ikke tre kurve med 😉.

            Kommentar af Kristine — 19. juni 2017 @ 19:21

            • Nårh – jamen det har jeg – men ikke tre kurve, nej 🙂

              Kommentar af Ellen — 19. juni 2017 @ 19:46

  7. Selv jeg må kunne strikke disse her, og det kan være, at jeg gør det, selv om jeg ikke har noget at bruge dem til for de er godt nok søde! Det er bare en skam, at jeg ikke kan pynte dem.

    Kommentar af Rasmine — 17. juni 2017 @ 11:05

    • Du behøver ikke at have knapper; du kan hækle en lillebitte rose, fx. Eller også går du ned og køber to knapper … opskrift på støvlerne kommer lidt senere.
      De er nemlig søde nok til bare at have stående.

      Kommentar af Ellen — 17. juni 2017 @ 14:09

      • Måske ender der med, at jeg bliver dygtig nok til at fremstille de røde. De er bare SÅ flotte! Hækle en lillebitte rose – men jeg kan heller ikke hækle, så hvis jeg skal kunne klare det, må jeg have et link til opskriften på sådan en 🙂

        Kommentar af Rasmine — 17. juni 2017 @ 15:07

        • Haha, den må du selv google dig frem til – eller spørge Kristine 🙂

          Kommentar af Ellen — 17. juni 2017 @ 15:32

  8. Det er de 6000 km. tid der skræmmer mig mest. Jeg vil udforske Sjælland i år. 🙂 Sikken en dejlig tur det har været – og morsomt at du fandt Poirots sekretær inkarneret i en garnbutik! 😀

    Kommentar af Donald — 17. juni 2017 @ 15:15

    • Ja, så skal du i hvert fald køre rigtig meget, hvis du skal nå de 6000 km 😉 Vi kan anbefale Jungshoved!

      Kommentar af Ellen — 17. juni 2017 @ 15:32

      • OK! tak for forslaget.

        Kommentar af Donald — 17. juni 2017 @ 23:07

  9. I love miss Lemon og jeg glæder mig over at hun har fået nyt at beskæftige sig med efter Monsieur Poirot ikke er længere. De er virkelig, virkelig søde. Og jeg skulle lige til at spørge efter opskriften … men tænkte at jeg lige skulle læse dit lyserøde indlæg også, for tænk nu hvis …

    Kommentar af /ks — 18. juni 2017 @ 14:23

    • Jaja – en særdeles høj alder er ingen hindring for den effektive dame 😉
      Og den har du så nu … opskriften 🙂

      Kommentar af Ellen — 18. juni 2017 @ 15:26

  10. Fine småstøvler til småfolk. Skal der også bruges kvadrater hvis du skal strikke sådanne til John? Godt det var masker der røg af pindene og ikke finker af panden.

    Kommentar af Jørgen — 23. juni 2017 @ 20:30

    • Hehe, hvis jeg skal strikke sko/futter til John, vil jeg nok bruge en anden opskrift. Jeg kan næsten ikke forestille mig disse i str. 43 😀
      Der ryger skam finker af panden indimellem …

      Kommentar af Ellen — 23. juni 2017 @ 20:39


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.