Hos Mommer

11. juni 2017

It’s a jungle out there!

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 14:58
Tags: ,

Vi var hjemme i aftes kl. 20, og jeg kunne næsten ikke vente med at gå en haverunde. Junglerunde … holddaOP, hvor var alting vokset på de knap tre uger, vi var væk, men en nabo kunne fortælle, at det har haft regnet meget, og der har både været varme og sol. Så ved vi godt, at det hele går amok. Intet er gået ud og alt er kommet op – selv de små enkeltknolde fra vinterens dahliaopbevaring, som jeg ellers var ved at smide ud, fordi de var faldet af ‘moderen’ og så meget døde ud, har givet resultat i form af en del små dahliaplanter … jeg besluttede i sidste øjeblik at smide dem ud i et stykke jord. Langt de fleste af dem er der kommet en plante ud af, så nu ved jeg det til en anden gang.

P1060896P1060902

Det kom ikke som nogen overraskelse, at det var ukrudtet, der var vokset allermest; så meget, at de ønskede planter for nogles vedkommende havde det lidt trangt, så det kløede i mine fingre for at komme i gang allerede i aftes, men jeg styrede mig. Der kom nemlig også Barnaby, så ham valgte jeg at sidde og hygge mig med i stedet for at gå i haven.

Gertrude Jekyll

Gertrude JekyllVi gik begge i gang straks efter morgenmaden, og nu er der pænt ude foran.
Allerede i morgen kommer Das Mädchen Karen og skal være her i nogle dage, så det er med at nå så meget som muligt inden hun arriverer – men hun har sikkert ikke noget imod at sidde på en stol eller gå med rundt og underholde mig, mens jeg nusser omkring i haven …

Det er skønt at se, hvordan stort set alt jeg har plantet siden vi flyttede ind, har fået rigtig godt fat.
Noget er blevet større end forventet, så jeg skal til at flytte rundt på noget for at det kan stå optimalt i forhold til hinanden, men sådan er det vel at have have: Man bliver aldrig færdig.
Min foreløbig eneste David Austin-rose, Gertrude Jekyll, er præcis så smuk som forventet, og hendes blomster er så store, tunge og tætte, at de har brug for støtte. Det har de så fået nu, så de velduftende blomster er kommet op i en lidt mere fornuftig højde.
I drivhuset var det hele vokset til mere end dobbelt størrelse af, hvad jeg havde forventet, så der skulle bindes tomater, chilier og agurk op, samt tyndes kraftigt ud i vinen.

Der skal også pakkes ud. Det gider jeg overhovedet ikke – jeg vil meget hellere være ude i haven … det er nok godt, at Karen kommer i morgen, så er der ikke rigtig nogen undskyldning for at lade hele ferieoppakningen ligge og rode. Nogle kan ikke lide at pakke kufferten til en ferie. Det elsker jeg, men at pakke den ud igen efter hjemkomst … vorherrebevares! Nå. Sæt i gang, Ellen!

Advertisements

22 kommentarer »

  1. VELKOMMEN hjem, og tusind tak fordi du delte alle de dejlige oplevelser med os. Det der med Irland er jeg begyndt at spekulere meget på!!! Kh Marianne

    Kommentar af marianne bentzen — 11. juni 2017 @ 16:20 | Svar

    • Tak, Marianne, og hvor er jeg glad, hvis jeg har kunnet inspirere. Jeg kan næsten garantere, at du ikke vil blive skuffet over Irland.

      Kommentar af Ellen — 11. juni 2017 @ 17:25 | Svar

  2. Til lykke med frodigheden og den søde Gertrude!
    Selv har jeg endelig besluttet mig og bestilt en Brother Cadfael. Det bliver spændende at se, om jeg kan holde liv i ham …

    Kommentar af Rasmine — 11. juni 2017 @ 19:05 | Svar

    • Tak 🙂 Jeg håber for dig, at du lykkes med din Brother Cadfael – roser er noget af det dejligste … især når de dufter helt intenst.

      Kommentar af Ellen — 11. juni 2017 @ 21:14 | Svar

  3. Det er ikke meningen I skal kede jer!….

    Kommentar af Maude // skøreliv.dk — 11. juni 2017 @ 19:47 | Svar

    • Og det gør vi så heller ikke 🙂

      Kommentar af Ellen — 11. juni 2017 @ 21:15 | Svar

  4. Jeg elsker al ferie (tæller pt 1,5 uge ned til sommerferien), men hader pakning. Både ind og ud. Godt at du finder fornøjelse ved havens forpligtelser.

    Kommentar af Fru Z — 11. juni 2017 @ 22:18 | Svar

    • God tur, når I når så langt.
      Ja, det havde ikke været så godt, hvis jeg havde afskyet det 😉

      Kommentar af Ellen — 12. juni 2017 @ 09:34 | Svar

  5. Jeg pakker ud og lægger til vask/på plads som det første og så er jeg kommet hjem! Elsker at pakke til ferie … det er en del af forventningen😃
    Fantastisk så flot det hele står i din have, den er længere fremme end mine få blomster er!
    Jeg følger pæonernes knopper, der bliver større og større…
    God fornøjelse med besøget i næste uge.

    Kommentar af Anne Holtegård — 12. juni 2017 @ 00:22 | Svar

    • Du er mere organiseret, kan jeg se 🙂
      Vi må være længere fremme, ja, for mine pæoner er næsten færdige.
      Tak – det bliver hyggeligt!

      Kommentar af Ellen — 12. juni 2017 @ 09:35 | Svar

  6. Jeg tror, det er en del af definitionen på ukrudt, at det vokser hurtigere og også er mere hårdført end de plantede planter. Men skønt, at der er liv i det hele, så I ikke skal bære stakkels døde planter væk. Jeg er ret god til at få gang i vaskemaskinen efter endt ferie. Måske fordi det er helt nødvendigt, hvis vi skal have rent tøj på? 😉 Men at få alting helt væk, det kniber mere …

    Kommentar af Fruen i Midten — 12. juni 2017 @ 12:13 | Svar

    • Det er i hvert fald en god og meget rigtig definition, selv om den måske ikke er den helt officielle 🙂
      Hehe – jeg har bare svært ved overhovedet at få åbnet kufferten – men det kan jo være, at jeg har for meget tøj, som du er lidt inde på 😉

      Kommentar af Ellen — 12. juni 2017 @ 23:55 | Svar

  7. Velkommen hjem 🙂 Dejligt at komme hjem til al den frodighed 🙂 Læste engang at et have menneske kunne kendes på, at hun satte kufferten ved døren og gik haverunden FØR hun gik ind i huset 🙂

    Kommentar af Miri — 12. juni 2017 @ 13:48 | Svar

    • Tak – og jeg ELSKER den definition af et havemenneske, Miri – den vil jeg tage til mig, skrive ned, printe ud og sætte op et eller andet sted udenfor 😀

      Kommentar af Ellen — 12. juni 2017 @ 23:56 | Svar

  8. Man ser i den grad hvad der sker når man ikke ser haven gro hver dag. Heldigvis er der kommet vand så det hele gror endnu mere.
    Tak i øvrigt for turens indlæg.

    Kommentar af Jørgen — 12. juni 2017 @ 21:23 | Svar

    • Ja, det må du sandelig nok sige … men hellere for meget vand end for lidt.
      Velbekomme 🙂

      Kommentar af Ellen — 12. juni 2017 @ 23:57 | Svar

  9. Dette at selv meget-meget-meget tørre småknolde og knolddele giver sig til at gro og blomstre er det allerbedste ved dahliaerne. De giver årligt endnu et bevis på, at hvor der er liv er der håb.

    Kommentar af natural2222 — 13. juni 2017 @ 04:01 | Svar

    • Nå, det vidste du godt? Men ja, det har du da ret i …

      Kommentar af Ellen — 13. juni 2017 @ 06:46 | Svar

  10. Hvor er det dejligt, at det hele er lykkedes. På denne tid af året skal man bare skal være væk en weekend, før det hele har ændret sig, så haven må næsten være ukendelig efter tre uger 🙂
    At pakke ud er rædsomt, men jeg tvinger mig til at gøre det med det samme, så det er overstået, for jeg hader hængepartier endnu mere … 😆

    Kommentar af fiberfryd — 13. juni 2017 @ 08:15 | Svar

    • Ja! Det er da voldsomt, som alting har grokraft.
      Du er også meget mere organiseret end jeg er, Ditte – men jeg fik da ordnet det, inden Karen kom 🙂

      Kommentar af Ellen — 13. juni 2017 @ 17:17 | Svar

  11. Jeg elsker kulsukker, der til min store glæde vokser alle vegne her på Lolland. Det er en lægeplante, der bruges bl.a. til helende cremer til brug på sår. Hedder Comfrey på engelsk (det var dér, jeg lærte den at kende nemlig) 🙂

    Kommentar af Mia Folkmann — 14. juni 2017 @ 22:56 | Svar

    • Ja, det er nemlig en gammel lægeplante – og tak for det engelske ord 🙂

      Kommentar af Ellen — 15. juni 2017 @ 11:25 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.