Hos Mommer

7. juni 2017

Mottisfont Abbey and gardens

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:31
Tags: , ,

Mottisfont har længe været et ønske for os, men eftersom stedet er bedst kendt for sine kæmpestore muromkransede rosenhaver, er dette første gang vi er så tidligt på den, at det er muligt at nyde de over 500 roser.
De fleste af dem er de helt gamle roser, som ser ud som på billederne herunder. De dufter fantastisk, men de remonterer ikke, så de skal ses her i starten af juni … faktisk var den officielle rosenhaveåbning i dag, så her var en del besøgende, men stedet er stort, så det var okay, og vi var her ydermere, da de åbnede kl. 10, men det var lidt voldsomt, da vi kørte igen.

Mottisfont (13)Mottisfont (26)

Jeg ved, at nogle mener, at en ‘rigtig’ rose skal se ud som dem, man ser i massevis til konfirmationer og i forbindelse med studenterdimissioner (nej, ikke dimensioner …), men det er, hvad Charlotte kalder firserroser, og som blev fremelsket til at kunne remontere, men som næsten aldrig dufter. De gamle, engelske roser så som sagt helt anderledes ud (og var meget smukkere efter min beskedne mening – jeg elsker deres lidt pjuskede udseende pga. de mange kronblade), og det var dem, som David Austin satte sig for at forædle til at ligne sig selv, men både dufte vidunderligt og remontere. Det lykkedes ham som bekendt til fulde, men det er ikke David Austin-roser på Mottisfont.

Mottisfont (21)

Der var mange roser – og også mange andre blomster, selvfølgelig – det var helt berusende at gå rundt i de overdådigt duftende og blomstrende haver.

Mottisfont (14)Mottisfont (24)

Selve det imponerende Mottisfont House var engang et priory, men det gik det, som det gik for så mange andre af den slags religiøse steder efter reformationen: De blev købt af rigmænd. Den sidste ejer her var Maud Russel, som, efter sin mands død i 1942, havde en langvarig affære med den kun omkring halvt så gamle Ian Fleming (I ved: James Bonds ‘far’). MR skrev dagbog hver dag stort set hele sit liv, og barnebarnet Emily Russel har editeret og offentliggjort dem fra 1938-45 i en bog, som jeg vil prøve at få fat i, for den lyder interessant.
Mange steder i huset var der lagt/sat/ophængt citater fra hendes dagbøger – her på servietterne på det opdækkede spisebord.

Mottisfont (33)Mottisfont (35)

Mottisfont

Det var virkelig dejligt og meget inspirerende at se – både haverne, parken med de enorme træer (jeg har aldrig set så stort et London plane tree) og det imponerende hus.
Maud Russell blev en gammel dame (1892-1982). Hun overdrog Mottisfont til National Trust i 1957, men blev boende på stedet til 1972.

Advertisements

22 kommentarer »

  1. Sikke smukt der er – og solskin har I fået derovre. Til gengæld er blæsten og regnen nået til Danmark 🙂

    Kommentar af www.randiglensbo.dk — 7. juni 2017 @ 18:23 | Svar

    • Ja, vejret har artet sig hæderligt i dag … jeg håber virkelig ikke, at det bliver så slemt i DK, som det var her!

      Kommentar af Ellen — 7. juni 2017 @ 18:36 | Svar

  2. Meget våd dag her! Men haven trænger…
    Endnu en smuk engelsk have. Duften må næsten være bedøvende med 500 roser!
    God fornøjelse med bogen. Det lyder til at være en dame med personality.
    DR K har lige sendt 3x Storbritanniens fantastiske slotte. Har nydt gensynet med Tower, Hampton Court, Kensington og ser frem til at besøge Windsor. Nyd de sidste dage i England intenst…

    Kommentar af Anne Holtegård — 7. juni 2017 @ 20:02 | Svar

    • Godt vi har fået vand … kan jeg jo sagtens sige 😉
      Det var helt overvældende, og jeg glæder mig til bogen.
      Jeg elsker den slags udsendelser og sluger dem i videst muligt omfang.
      We will, thanks 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. juni 2017 @ 22:08 | Svar

  3. Fornemt sted I har besøgt – og tak for medsynet.

    Kommentar af Jørgen — 7. juni 2017 @ 20:07 | Svar

    • Bestemt, og velbekomme.

      Kommentar af Ellen — 7. juni 2017 @ 22:09 | Svar

  4. Nå, lykkedes det ham “som bekendt” – der fik du da lige skilt rose-fårene fra -bukkene! Dejligt, at I har godt vejr igen, og roserne ser ikke ud til at have taget skade. Her blev vejret aldrig særlig voldsomt, men til gengæld er det stadig vådt og kedeligt.

    Kommentar af Fruen i Midten — 7. juni 2017 @ 20:16 | Svar

    • Ups, sorry … men selv jeg kendte til DA’s roser længe inden jeg blev haveinteresseret, så jeg gik bare ud fra, at når jeg vidste det, så ved alle det;-)
      Mange roser havde desværre taget skade, men det kan ikke ses på mine billeder.
      Godt, at vejret ikke blev så slemt som her, for det var slemt!

      Kommentar af Ellen — 7. juni 2017 @ 22:12 | Svar

  5. Ha, jeg tænkte som fruen i midten og jeg måtte slå remontere op, anede ikke hvad det betød og er stadig i tvivl 😉 men godt at I som rosenkyndige kunne få den oplevelse. Jeg tror nu også at rosenuvidende som mig ville have nydt stedet.

    Kommentar af Lene — 7. juni 2017 @ 21:25 | Svar

    • Det betyder, at de blomstrer igen og igen hele sommeren, i stedet for kun at blomstre én gang.
      Og du har helt ret: ikke-rosenkyndige (som fx John) nød al blomsterpragten mindst lige så meget som de ‘rosenkyndige’ 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. juni 2017 @ 22:15 | Svar

  6. Det var en dejlig beskrivelse af roserne og flotte billeder. Den dagbog lyder spændende. Jeg synes, det er en sød og sjov ide med citater på servietterne.

    Kommentar af betty — 7. juni 2017 @ 23:19 | Svar

    • Jeg glæder mig til at se, om bogen er læseværdig, og ja, man måtte jo lige læse, hvad der stod 🙂

      Kommentar af Ellen — 8. juni 2017 @ 08:03 | Svar

  7. Spændende sted og spændende historie. Maud Russell har da vist fået sin part af livets goder.

    Kommentar af Kirsten — 8. juni 2017 @ 03:07 | Svar

    • Ja, det ser sådan ud … i et af uddragene fra 1941 stod der: “Today I had to wash my hair myself for the first time ever.” Det var søreme hårde tider for nogle under krigen …

      Kommentar af Ellen — 8. juni 2017 @ 08:32 | Svar

  8. Hvor må det være en skøn oplevelse, med alle de mange, mange roser. Jeg har aldrig rigtigt interesseret mig for roser, netop fordi de ofte så så kunstige ud – men det er så firserrosentyperne, som Poulsen vist var rigtig gode til at fremavle. Nu er jeg blevet ret vild med roser, helst enkle typer, (a la de vilde) – og mange af netop Austins. Duften er vigtig, først med duft er det en rigtig rose.
    Spændende dame, Maud Russell!

    Kommentar af fiberfryd — 8. juni 2017 @ 08:03 | Svar

    • Det var det, Ditte – jeg har det lige som dig mht. roser, men vidste først hvorfor jeg egentlig aldrig rigtig havde syntes de var noget særligt, da jeg lærte disse gammeldags roser at kende. Og ja: en rose skal da dufte!
      Hun var vist ret spændende, og jeg er spændt på, hvordan hendes krigsdagbøger er.

      Kommentar af Ellen — 8. juni 2017 @ 08:36 | Svar

  9. Jeg har været på Mottisfont for mange år siden, og vores eget private testel er pyntet med roser fra stedet. Da vi var i England her i foråret, boede vi LIGE ved siden af. Men vi tog alligevel ikke dertil igen, for april var ikke lige den rette måned til roser… Men det er sådan et dejligt sted – og lige NU er der jo yndigt, kan jeg se 🙂

    Kommentar af Mia Folkmann — 8. juni 2017 @ 09:09 | Svar

    • Det er på sit allersmukkeste lige nu – jeg er glad for, at vi har haft styret os og ventet til det rette tidspunkt 🙂
      Jeg har til gengæld svært ved at styre mig, når jeg ser alle de smukke ting, som NT sælger fra deres butikker – det er ikke spor ‘turistjunket’, så jeg forstår godt, hvis du købte et testel 🙂

      Kommentar af Ellen — 8. juni 2017 @ 10:01 | Svar

  10. Man kan næsten mærke duften helt herover 🙂
    Spændende historie også med den sidste ejer af huset.

    Kommentar af conny — 8. juni 2017 @ 10:23 | Svar

    • Ja, hvis bare vinden havde den rigtige retning 🙂
      Sådanne personligheder gør mig nysgerrig, men desværre når bogen ikke at komme, mens vi er her, og de ville ikke sende den til Danmark 😦

      Kommentar af Ellen — 8. juni 2017 @ 12:04 | Svar

  11. Mottisfont er et interessant navn, jeg kan ikke lige gennemskue mulige betydninger af “font”, jo måske “Motti’s Source” (fontæne), Mathias’ Kilde eller noget.

    Jeg kan godt lide at du kan lide rosernes duft. Det kan jeg også, men roser og torne har drillet mig ofte. Nej det er nu ikke rigtigt, som blomster i en voksenhave er det OK. 🙂

    Jeg synes du får meget ud af besøgene og turene! Godt godt!

    Kommentar af Donald — 8. juni 2017 @ 14:46 | Svar

    • Godt regnet ud, for ‘fonten’ er netop en kilde, som har sit udspring i parken. En meget vandrig kilde, kunne vi se, så det har været oplagt at etablere et samfund der dengang tilbage i middelalderen.
      Roser er da også okay i haver, hvor der er børn, synes jeg, men alle skal naturligvis passe på tornene 🙂
      Vi får nemlig meget ud af vores ture, men C er en god guide … hun har jo snart boet herovre halvdelen af sit liv.

      Kommentar af Ellen — 8. juni 2017 @ 15:35 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.