Hos Mommer

25. maj 2017

Så bliver det ikke mere irsk

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 18:21
Tags: ,

37 timer efter start hjemmefra landede vi i Dublin for en enkelt nat, fordi vi ikke gad køre 160 km til det af FDM bookede første stop – ikke når færgen først var inde kl. 19. Det var derfor hurtigt ind og hurtigt ud, og det var så Dublin for denne gang.
I morges kørte vi først mod Limerick, men skulle dreje af. Vi har kørt igennem Killarney og forbi Tullamore – vi har kørt igennem mange små byer befolket med Maloneyer, Kennedyer og Paddyer. Det bliver bare ikke mere irsk.
Vi undgik helt mortorveje og kørte mod målet via idylliske steder og små, ikke særlig gode, men derfor så meget mere irske, ‘autentiske’ veje.

IMG_5987

Jeg har jo noget med broer … dette var en af de gode af slagsen.

Vi besøgte Birr Castle, som stammer tilbage fra middelalderen, og som har været beboet af den samme familie siden 1620.

Birr Castle

Birr Castle, i hvis park vi så  gamle, kæmpestore, men levende træer, samt nogle, der ikke var så levende mere, men smukke eller sjove alligevel. Nogle var skåret ud til bænke eller til toadstools.

IMG_5990IMG_6002IMG_6011IMG_6013

De er meget glade for farvestrålende huse, kunne vi se i samtlige byer og landsbyer vi kørte igennem i dag. Skrappe, skrappe farver mange steder, enten hele facaden eller blot døre og vinduer.

Nu har vi fundet frem til Angelas dejlige B&B, og samme Angela vil servere en full Irish breakfast for os i morgen kl. 8:30.
Lige nu slapper vi af efter næsten tre dage tilbragt i bilen … det lyder fjollet, men det bliver man altså træt af …
Vejret er fuldstændig fantastisk og skulle blive det igen i morgen. Desværre var det vist så det; de lover byger hele weekenden, men vi tager det en dag ad gangen – vi har husket regnfrakkerne!

20 kommentarer

  1. Åh hvor fantastisk! Skønne fotos og malerisk beskrivelse. Vil gerne se nogle af de der skrappe-farvede-huse. Det har jeg svært ved lige at forestille mig – midt i det idylliske landskab, eller?!
    Fortsat rigtig god tur. Det lyder vidunderskønt!

    Kommentar af /ks — 25. maj 2017 @ 19:03

    • Jeg skal nok finde nogen at forevige – og nej, ikke ude på landet er man ikke så farverige, men det er man i småbyerne.

      Kommentar af Ellen — 25. maj 2017 @ 20:01

  2. Det kan være meget trættende at køre bil, så det er godt, at I nu kan slappe af. Det ser dejligt ud på billederne, og vejret er et gode, når man ved, hvor meget det regner på den grønne ø. Fortsat god tur 🙂

    Kommentar af Eric — 25. maj 2017 @ 19:52

    • Vi sætter stor pris på det gode vejr og nyder det så længe det varer, for otte dage med sol i Irland er nok lige i overkanten at forvente 🙂

      Kommentar af Ellen — 25. maj 2017 @ 20:04

  3. Det lyder jo næsten som I har det som blommer i æg, men jeg forstår nu meget godt I trænger til at slappe lidt af efter mange timer undervejs, heraf en del i den forkerte side. Ser frem til flere gode historier og flere gode billeder.

    Kommentar af Jørgen — 25. maj 2017 @ 20:04

    • Vi har det skam godt, men nu glæder vi os til at komme ud til de vestlige kyster 🙂

      Kommentar af Ellen — 25. maj 2017 @ 21:32

  4. Hvis du skal flade ud, så kan du med din interesse for plantefarvning streame DRs Søren Ryge fra d.d.
    Mvh. og fortsat god tur.

    Kommentar af Kristine — 25. maj 2017 @ 20:40

    • Jeg skal flade ud i aften, men det går ikke så godt med at streame herude på landet – John havde problemer med at se nyheder, så det må nok vente til vi er hjemme igen 🙂

      Kommentar af Ellen — 25. maj 2017 @ 21:34

  5. Rigtig god tur. Det er hårdt at være på farten, så det lyder lækkert med irsk morgenmad:-)

    Kommentar af Lene — 25. maj 2017 @ 22:16

    • Ja, så er der næsten energi nok til resten af dagen 🙂

      Kommentar af Ellen — 25. maj 2017 @ 23:10

  6. Tre dage i bilen er da forfærdelig lang tid, synes jeg. Selv om jeg går ud fra, I har overnattet på hoteller eller B&B. Der ser vidunderlig smukt ud på dine billeder. God tur videre.

    Kommentar af betty — 25. maj 2017 @ 23:41

    • Det er vi vant til, når vi kører rundt, men vi skal selvfølgelig have nogle pauser indimellem, og det havde vi ikke de første to dage – selvom vi ikke sover i bilen 😉
      Her er ret smukt …

      Kommentar af Ellen — 26. maj 2017 @ 7:12

  7. Åh, jeg ELSKER Irland, selvom det er mere end 20 år siden jeg sidst var der… Nu får jeg helt lyst til at tage afsted igen….

    Kommentar af Maude // skøreliv.dk — 26. maj 2017 @ 9:54

    • Det kan jeg godt forstå – det er virkelig et dejligt land!

      Kommentar af Ellen — 26. maj 2017 @ 19:10

  8. Åh, der ser dejligt ud 🙂 Hvad består irsk morgenmad af?

    Kommentar af Fruen i Midten — 26. maj 2017 @ 15:16

    • Næsten det samme som engelsk, bare suppleret med en skive blodpølse 😉

      Kommentar af Ellen — 26. maj 2017 @ 19:11

  9. Det lyder så skønt, og at I, indtil videre, er begavet med det dejligste vejr er dobbelt godt. Jeg glæder mig til flere Irlandsbeskrivelser og vil også gerne se de kulørte huse 🙂

    Kommentar af fiberfryd — 27. maj 2017 @ 7:40

    • Indtil videre går det det rigtig godt med det hele – selv vejret arter sig … og jeg må finde billeder af kulørte huse 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. maj 2017 @ 18:19

  10. Bilkørsel trætter. For mange indtryk og for lidt luft/motion.
    Jeg overraskes stadig over, hvor meget gammelt, borge, herregårde, byer, parker, der har overlevet menneskes krige med hinanden. Det er fascinerende at se dine billeder.
    Fortsat god tur… og godt vejr.

    Kommentar af Anne Holtegård — 27. maj 2017 @ 17:07

    • ja, der er meget, der har overlevet – og jeg lærer aldrig at forstå krige …
      Tak, det håber vi meget på, men det er jo Irland, så det regner meget …

      Kommentar af Ellen — 27. maj 2017 @ 18:17


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.