Hos Mommer

29. april 2017

Til (den evige) kamp mod skvalderkålen!

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:06
Tags:

Som så mange i blogland har været inde på, har de seneste meget kolde 14 dage haft én fordel: Det meste er sat i stampe og forårets blomster har haft en usædvanlig lang sæson. Da vi tog afsted, nævnte jeg for John, at det var en smule ærgeligt, at alt, både tulipanerne og alle påskeliljerne ville være væk, når vi kom hjem igen, men det var så ikke tilfældet – nogle få tulipaner blomster, men de er ikke engang kommet alle sammen endnu, og jeg kan ikke mindes, at jeg før har oplevet påskeliljer blomstre så længe.
Det eneste, der på ingen måde har stået i stampe, er skvalderkålen. Den har vokset sig stor og stærk, mens vi var væk, og jeg er altså ikke helt enig med dem, der hævder, at det er et nydeligt bunddække. Den bliver gladeligt 3/4 meter høj, hvis den har gode forhold, og det har den ved alle de gamle roser. På grund af samme gamle roser har jeg ingen mulighed for at komme de forbistrede skvalderkål ordentligt til livs. Jeg gik endda så vidt, at jeg, stærkt imod mine principper, købte round-up i geleform. Det skal man give den uønskede plante en ganske lille smule af på et blad, så skulle giften trænge ned og ødelægge roden uden af forurene noget andet; i dette tilfælde mine fine roser.
Det hjælp ikke en døjt. Jeg gav det to chancer, for jeg kunne jo lige så godt få det brugt, nu jeg havde købt det, men det er ikke de mange penge værd.
Der skete bare det, at skvalderkålen så lidt brunlig og mistrøstig ud i nogle uger for så at tage fat igen med fornyet styrke.
Hvordan jeg skal få bugt med dem, når de står i rosenbed, aner jeg ganske enkelt ikke. I princippet er der kun at gøre at grave alt op, men det vil jeg simpelthen ikke byde de gamle roser – jeg er sikker på, at de ikke vil overleve sådan en behandling.
Man kan, når man er medlem af Haveselskabet, få en havekonsulent ud i 1½ time for 1800 kroner. Jeg kunne godt blive fristet … jeg vil ikke ofre en mindre formue på at få lagt hverken en hel eller en halv haveplan, men at gå rundt og snakke om en masse ting, få en masse ideer og forslag og formentlig også få en masse gode råd med på vejen, lyder som en god investering.

P1010342

IMG_5747

For at finde et billede, der kunne illustrere hvad det er, jeg helst ikke vil ødelægge, sad jeg og kiggede på de første billeder vi tog i forbindelse med overtagelsen af Den Stråtækte … jeg var faktisk selv lidt overrasket over, hvor meget her er sket, selv om jeg naturligvis godt er klar over det.
Og overse venligst, at det var noget sludder at sige …
Men ville det ikke også være synd at gøre noget, der ville kunne skade de skønne roser? Det ligner ikke så meget mere den jungle, vi overtog i august 2014 – og alligevel kan jeg hele tiden finde på noget nyt at plante, lave om eller flytte rundt på, men det er en del af det at have en have.

Reklamer

28 kommentarer

  1. Har du prøvet at spise skvalderkål? Det har jeg ikke, for jeg har jo ikke have, men det skulle smage godt og være meget sundt. Det ved du vel godt, men desværre kan man nok ikke spise sig ud af problemet …

    Kommentar af Rasmine — 29. april 2017 @ 15:42

    • Jeg ved godt, at mange priser skvalderkål som en sund og dejlig spise, men det er så meget en hadeplante hos mig, at jeg ikke har spor lyst til at kaste mig ud i gastronomiske eksperimenter med den. Jeg ved godt, at det er fjollet, men sådan er det desværre …

      Kommentar af Ellen — 29. april 2017 @ 18:03

      • Det er ikke alting, man kan eller for den sags skyld skall give en fornuftig grund til 🙂

        Kommentar af Rasmine — 29. april 2017 @ 21:24

        • Der er rigtigt 🙂

          Kommentar af Ellen — 30. april 2017 @ 09:04

  2. Det ser altså knaldhyggeligt ud; både før og efter-billedet! En enkelt lille skvalderkål eller to kan umuligt ødelægge idyllen ❤️

    Kommentar af Maude // skøreliv.dk — 29. april 2017 @ 16:28

    • Åh, Maude, hvis det bare var en eller to, så har du helt ret, men det er nærmere en eller to millioner skvalderkål, og så kan de sagtens ødelægge idyllen!

      Kommentar af Ellen — 29. april 2017 @ 18:06

  3. Burde skvalderkål ikke forsvinde, hvis ethvert lille skud straks får en omgang af et lugejern? Det er naturligvis ikke let, men måske …
    Jeg har haft held med at slå skvalderkål tilbage med et middel som er sprøjtet på nogle blade, men da kålen står i hækken til naboen, er det ikke let, men måske var det med gel en dårlig ide.
    Idyllerisk, som min moster ville sige, er det nu.

    Kommentar af Jørgen — 29. april 2017 @ 17:07

    • Jo, jeg kan bare ikke komme til med lugejern, men at hive dem op med hånden er nok lige så effektivt – eller måske bedre, for så skærer jeg da i det mindste ikke rødderne over, så jeg ligefrem rodformerer planterne. Problemet (for mig) er bare, at jeg ikke får gjort det ofte nok – man skal være der i samme øjeblik, der titter et nyt blad frem, og det er ikke realistisk.
      Du kan da prøve gelen – det kan være du er bedre til det end mig 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. april 2017 @ 18:08

  4. Jeg har stor succes med bekæmpelse af den uønskede skvalderkål når jeg tidligt forår er ude med hakkejernet. Også succes hvis I kan komme til med slåmaskinen …

    Kommentar af Kisser — 29. april 2017 @ 17:51

    • Som jeg skrev til Jørgen, kan jeg ikke komme til med et hakkejern, men skærer man ikke også bare rødderne over, så man formerer dem i stedet for at komme dem til livs? Det er skruen uden ende. Det bedste er at komme ned med en greb (aldrig en spade!) og så få så mange rødder med som muligt – men jeg kan heller ikke få en greb i jorden pga. roserne. Til gengæld er greb-metoden brugt med held i andre bede omme bagved – der fik jeg bugt med skvalderkålen på en enkelt sommer.
      Og en plæneklipper er desværre ikke en mulighed i rosen- og andre bede 😉

      Kommentar af Ellen — 29. april 2017 @ 18:13

      • Et PS – jeg har lige fået mail fra min økologiske forening, der også fortæller, at den 3. maj er der en tv-udsendelse om chili fra bl.a. gartneri Toftegård – kl. 21. og på DR1.

        Kommentar af Kisser — 29. april 2017 @ 19:02

        • Tak! Den skal jeg huske at se 🙂

          Kommentar af Ellen — 29. april 2017 @ 19:38

  5. Dæk dem med plastik 😊

    Kommentar af Rita Nielsen — 29. april 2017 @ 18:57

    • Velkommen og tak for forslag … bare det var så nemt, men roserne står for det første tæt, og desuden jeg har et hav af blomster, der kommer op, inden skvalderkålen rigtigt begynder, såsom vintergækker, erantis, krokus, påskeliljer og tulipaner, og jeg vil ikke forhindre alle disse vidunderligheder i at komme op, når man allermest har brug for blomster 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. april 2017 @ 19:38

  6. Jeg har opgivet og vil slet ikke have bede mere udover det ved terrassen og inde på gårdspladsen. Jeg har læst et sted at ved at slå dem tæt hele tiden, så stresser man dem og de skulle kunne holdes nede.
    Hvor ser der bare hyggeligt ud og hvor har I fået gjort det fint.

    Kommentar af Lene — 29. april 2017 @ 21:26

    • Ja, men man kan ikke slå et rosenbed med masser af forårsblomster i 🙂
      Hvis man bare kan holde skidtet væk fra starten … mit nyetablerede staudebed, hvor jeg virkelig rensede igennem, kan jeg sagtens holde skvalderkålsfrit – det er der, hvor der er blevet forsømt i mindst fire år, den er helt gal med.

      Kommentar af Ellen — 30. april 2017 @ 09:07

  7. Det bliver/er så flot i jeres have. Og med den entusiasme er der jo til mange nye haveideer, be- og om-plantninger….
    Vi har ikke skvalderkål, men en masse af de gule vortemælk… Der ligge en opgave med at få dem gravet op og sendt væk… Når det bliver lidt lunere: Jeg fryser som en lille hund uden snor, når jeg kommer udenfor… Satser på at Maj bliver en havemåned!

    Kommentar af Anne Holtegård Clausen — 29. april 2017 @ 22:06

    • Entusiasmen er der heldigvis endnu 🙂
      Fryser du også, når du går og arbejder? Jeg havde igen problemer med at holde varmen, da jeg kæmpede med skvalderkålen i går, selv om det kun var 8°.
      Men ja: maj bliver god!

      Kommentar af Ellen — 30. april 2017 @ 09:09

  8. Hvor er det en fornøjelse at se før og nu billederne. Der er virkelig sket en fantastisk forbedring.
    Nej, du må endelig ikke grave roserne op. Nu er det sikkert en stor opgave, men hver gang en lille spire skvalderkål titter op, skal den nappes af. Roden svækkes, fordi den ingen næring får. Men næste år kommer der nye spirer. Som igen nappes af. På den måde har jeg fået mere spinkle skvalderkål. Jeg har mine tvivl om, hvorvidt de helt kan udryddes.

    Kommentar af betty — 29. april 2017 @ 22:53

    • Forandringen er stor, og processen er ikke slut endnu .-)
      Jeg får dem aldig helt udryddet i dette rosenbed, men jeg gør mit bedste for at holde dem nogenlunde nede.

      Kommentar af Ellen — 30. april 2017 @ 09:10

  9. Vi har haft skvalderkål/havepest i alle årene siden vi flyttede ind i 1982. Det er en evig kamp. Vi holder det nede ved lugning, så niveauet er tåleligt. Kun hønsegården midt i baghaven er 100 % fri.
    Round-Up er ikke velegnet til tokimbladede arter, hvis man holder sig til lave doseringer. MCPA tager dem; men det middel har damptryk, og vil derfor give risiko for skade på naboplanterne. Konklusion: Ingen kemi.

    Afnapning af blade vil med tiden -hvis det er 100 pct. afnapning- betyde døden for rodnettet; men så vil andre planters rodnet trænge ind i området fra de dele af haven, hvor blade får lov at stå.

    Bedste model -for os i al fald: Acceptér at alt ikke kan styres 100 i naturen.
    Ellers indhegn området og anskaf høns.

    Kommentar af natural2222 — 30. april 2017 @ 06:12

    • Åh, så det var derfor, round-up ikke var så effektivt … det er urealistisk at nappe 100 % af i så stort et bed, når der også er så meget andet, der skal passes. Jeg må se i øjnene, at dette er en livslang kamp, jeg aldrig vil vinde – men jeg må blive ved at kæmpe 🙂
      Det er ikke fordi jeg er fanatisk mht. at der ikke må være ukrudt i haven – det ville give mig stress – men her i rosenbedet skal der helst være bare lidt pænt, og skvalderkålen er tilbøjelig til at tage overhånd.
      Desværre har John brugt sin vetoret mht. høns, men det er heller ikke en mulighed i forhaven lige ud til vejen, hvor det aktuelle bed ligger.

      Kommentar af Ellen — 30. april 2017 @ 09:15

      • Jeg kan godt se, at en 0,8 meter bred hønsegård i hele husets længde vil komme til at tage sig en anelse underlig ud!

        Kommentar af natural2222 — 30. april 2017 @ 12:43

        • Hehe, nemlig – og hønsene ville sikkert heller ikke være helt tilfredse med forholdene 🙂

          Kommentar af Ellen — 30. april 2017 @ 13:04

  10. Hvis man ikke kan lide at tabe, skal man vælge sine kampe og modstandere med omhu – skvalderkål er en af den slags.
    Mvh.

    Kommentar af Kristine — 30. april 2017 @ 12:30

    • Ja, enig … problemet er bare, at det ikke er en kamp, jeg selv har valgt – medmindre det tæller med, at jeg valgte at bo på dette vidunderlige sted, og så fulgte skvalderkålen altså med. Man kan ikke få alt 🙂

      Kommentar af Ellen — 30. april 2017 @ 12:37

  11. Der er meget få ting, jeg virkelig hader, men skvalderkål er én af dem. Hvis du en dag snubler over løsningen, håber jeg du skriver om den her, så jeg kan få lov at nyde godt af den, for lige nu har jeg nærmest opgivet. Heldigvis har jeg den mest i et bed med træer og buske, så jeg prøver at bilde mig selv ind, at den er fin som bunddække, men helt ærligt: der er intet fint over det 😦

    Kommentar af Pia — 30. april 2017 @ 14:04

    • Velkommen til – og jeg er ganske enig i, at jeg også bruger ordet ‘hade’ meget sparsomt. Det er et stærkt ord, som ikke skal misbruges, men jeg er også enig i, at de forbistrede skvalderkål har jeg en anelse svært ved at se naturens mening med …
      Jeg skal nok skrive om det, hvis jeg finder de vises sten … hvis det virkelig sker, må jeg mindst stå til en Nobelpris 😉
      Nej, det er nemlig ikke spor fint som bunddække.

      Kommentar af Ellen — 30. april 2017 @ 14:20


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.