Hos Mommer

12. april 2017

Store – og helt små – børnebørn

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 18:50
Tags: ,

Vi har haft et par særdeles hyggelige dage sammen med Ditte og Peter. Deres datter, som bor meget tæt på dem, var efterhånden blevet en anelse nysgerrig efter at se de der Ellen og John, som mor og far sommetider talte om, så hun kiggede over i går eftermiddags – medbringende sin lille og meget nye datter på bare seks uger.
Årrrhhh, hvor var hun dog dejlig! Den lille, altså, men datteren var nu også vældig sød … men sådan en bette bebs er da bare ikke til at stå for; jeg bliver så varm om hjertet, når jeg ser sådan en hjælpeløs og totalt afhængig lille størrelse.

Påske 2017

Det samme kan man ikke længere sige om mine to børnebørn … de er så sandelig hverken små eller hjælpeløse mere. Aubrey går rundt og ser enormt sej ud (er jeg sikker på han selv mener) iført badebukser og kasket. Anna med badedragt og sin nye, helt egen pc på hovedet. Tror jeg det er … ligner det ikke en pc? Hun skal starte næste skoleforløb (secondary school) i en ny skole efter sommerferien, så egen pc er et must. Hun er meget glad for den og har fået sin egen mailadresse nu.
Her har vi, både i går og i dag, kørt Arresø rundt med Ditte og Peter i 9 graders varme kulde og med en blæst så stærk, at chillfaktoren fik det til at føles som 9 minusgrader, og så sender Anna sådan et billede af dem, taget i dag, hvor det mere ligner en sommerferie end en påskeferie.

image

Det dejlige barn er dog ikke større eller blevet mere blasert, end hun kan skrive sådan en dejlig mail til sin mormor.
Glade blev både John og jeg, så der var ikke et øje tørt – og der er hele 1½ måned til vi skal se hinanden igen …

Advertisements

17 kommentarer »

  1. Sikke da et fantastisk vejr, de holder sig. Vi har forladt Berlin i utide og i protest over regnvejr. Så nu sidder vi, eller rettere jeg, midt i en seksretters gourmetmiddag med tilhørende vine på Sdr. Hostrup kro i Aabenraa. Per er gået i seng (igen). Jeg tror det er anden gang i alle de år, jeg har kendt ham, at han er nødt til at krybe under dynen.
    Så tilgiv mig, at jeg sidder ved bordet med min mobiltelefon – det er pænt kedeligt blot at se på alle de andre. Men maden er lækker, så jeg nægter at gå, før jeg har smagt det hele.

    Kommentar af Fru Z — 12. april 2017 @ 20:20 | Svar

    • Det bliver da en berlintur, I husker! Hvor er det synd for din stakkels Per – hils ham … er det Roskildesyge?
      Surt, at du må sidde alene og spise sådan en god middag; det er altså ikke den samme oplevelse, når man ikke har en at dele den med.
      Men så må du dele den med os andre i stedet for … kan du anbefale kroen og maden? Vi er nemlig ved at kigge efter steder til en overnatning til Sort Sol til efteråret.

      Kommentar af Ellen — 12. april 2017 @ 20:33 | Svar

      • Maden er virkelig god – regner med at blogge om det én af dagene. Prøv evt at tilmelde dig deres nyhedsbrev – de har indimellem nogle virkelig gode tilbud – og det et sådan et, vi har booket.

        Kommentar af Fru Z — 12. april 2017 @ 20:36 | Svar

      • I øvrigt kan vi varmt anbefale sort sol. Det er en fantastisk oplevelse. Men sørg for at booke en tur med guide – de kan altså et par tricks.

        Kommentar af Fru Z — 12. april 2017 @ 20:38 | Svar

        • Tak … jeg vil se lidt nærmere på det med kro og mad.
          Sort sol har vi prøvet tre gange før, den ene gang med Iver Gram himself, og ham vil vi prøve at få fat i igen, for ja, det er så absolut bedst med en guidet tur – de har jo specialaftaler med steder, vi ikke får lov at køre ind til som privatpersoner.

          Kommentar af Ellen — 12. april 2017 @ 21:36 | Svar

  2. Jeg læste hos Tina, at de havde 23 grader derovre! Det er jo til at blive misundelig af… når man kigger ud på gråvejr og blæst her!
    A og A har da virkelig nydt det gode vejr… seje unger der bare vokser opad! De var kun i sidste uge det var småbørn… Og nu får du dejlige mails fram Anna… hjertekrammer!
    Ja, sådan en lille bebs kan også gøre mig aldeles blød. Der er noget uimodståeligt ved sådan et lille nyt menneske.

    Kommentar af Anne Holtegård — 12. april 2017 @ 21:40 | Svar

    • Det er da lidt unfair med så stor forskel, ikke?
      I sidste uge, ja, og i næste uge flytter de hjemmefra …
      De der babyer gør noget ved kvindehjerter 🙂

      Kommentar af Ellen — 13. april 2017 @ 09:15 | Svar

  3. Sikke en dejlig mail at få 🙂 Jeg er enig med dig i, at små babyer er helt fantastisk dejlige – men store børnebørn er nu heller ikke så tossede 🙂

    Kommentar af Randi — 12. april 2017 @ 21:51 | Svar

    • Hver alder har jo sin egen charme, men der er bare noget helt særligt over små babyer 🙂

      Kommentar af Ellen — 13. april 2017 @ 09:17 | Svar

  4. Åh, sådan en sød og kærlig mail. Den er da lige til at smelte over. Jeg troede først, at billedet var fra sidste sommer, men jeg ved godt, det har været sommervarmt i England. Det ser dejligt ud med de skønne børn i badetøj i haven.

    Kommentar af betty — 12. april 2017 @ 22:56 | Svar

    • Det gjorde jeg også – smeltede 🙂
      De havde det koldt længere end normalt, så de kan vel nærmest siges at have sprunget foråret over.

      Kommentar af Ellen — 13. april 2017 @ 09:18 | Svar

  5. Dejlig mail ♡ og sikke et skønt vejr de har derovre!

    Kommentar af /ks — 13. april 2017 @ 08:24 | Svar

    • Superdejlig, og de gik direkte til sommer ovre i UK 🙂

      Kommentar af Ellen — 13. april 2017 @ 09:19 | Svar

  6. At modtage såden en fantastisk sød og kærlig mail, må selvfølgelig få hjertet til at smelte. Hvor er det et fantastisk vejr de har, det er næsten ikke til at tro, når man sidder her og småfryser.
    Vi takker for det gode selskab; den slags varmer altså også ❤️

    Kommentar af fiberfryd — 13. april 2017 @ 08:43 | Svar

    • Det gør det godt nok også – jeg er ellers ikke sentimentalt anlagt, men Annas ord gjorde helt ondt – på den go’e måde, selvfølgelig 🙂
      Aldeles enig – både i det næstsidste og det sidste – vi siger selv tusind tak; det varmer nemlig indeni, også selv om det trods alt ikke var nok til at opvarme turen op til Grævlingebakken 😉

      Kommentar af Ellen — 13. april 2017 @ 09:24 | Svar

  7. Det ligner jo sommer, dejligt hun skriver til sin mormor.
    og nej der er ikke meget som kan målemsig med små nye babyer.

    Kommentar af Anette — 13. april 2017 @ 10:55 | Svar

    • De er bare noget så nuser, sådanne små pjevser 🙂

      Kommentar af Ellen — 13. april 2017 @ 12:08 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.