Hos Mommer

20. marts 2017

Det var dengang der var biler til … eller hvad?

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 19:11
Tags:

Pratt BenzinI min gavepapirsskuffe kunne jeg pludselig finde et gammelt danmarkskort … undrede mig lidt over det, men det viste sig at være et John havde fundet i sine gemmer, havde kigget lidt på og så åbenbart lagt det tilbage i en forkert skuffe.
Det er et kort, han engang fik af sin morfar.
Det er et Danmarkskort med angivelse af Pratt Benzin stationers fordeling i det ganske danske land.
Pratt Benzin??? Hvem har nogensinde hørt hørt om det? Nogle af os halvgamle kan sikkert huske Gulf, Esso, Mobil og BP – og kan måske oven i købet huske deres logoer og/eller farver. Men Pratt?
DET DANSKE PETROLEUMS AKTIESELSKABS BENZIN PUMPER I KJØBENHAVN: PRATT BENZIN. D.D.P.A.
Så har vi vist fået det hele med … og der kommer en del billeder.
Kortet er fra 1928, og en af de ting der slog mig var hvor tæt disse benzintanke var placeret (billede af eget nærområde længere nede), men på den anden side kender jeg ikke distancen, som den tids biler kunne køre på en tankfuld.
Jeg kunne huske nogle af de gamle kendingsbogstaver, men selvfølgelig ikke dem alle. Jeg huskede K for København, L for Lolland, Z for Esbjerg (Ribe amt) og Y for Vejle, fordi det var steder, jeg kom med mine forældre. At O ikke var Odense, men noget andet på Fyn, kunne jeg også huske, fordi det var så ulogisk!
Og så selvfølgelig vores eget A.

Pratt Benzin (1)Pratt Benzin (4)

“Automobilister” – er det ikke skønt?
Nyd lige disse færdselsregler:

Pratt Benzin (5)

Pratt Benzin (6)

Husk at række pisken i vejret, inden I stopper!
For Strandvejen nord for København gjaldt åbenbart særlige regler:

Pratt Benzin (3)

Og det har også været vigtigt at vide hvornår ‘lygten’ tændes i København … jeg forstår dog ikke, hvorfor den fx blev tændt kl. 9:30 mellem den 30. juni og den 7. juli, hvorimod jeg ville kunne forstå, hvis den var tændt mellem kl. 04 og 16 omkring nytårstide, men det kan godt være, det bare er mig, der ikke kan finde ud af at læse oplysningerne rigtigt.

Pratt Benzin (2)

Og som nævnt lå der rigtig mange benzinpåfyldningsmuligheder i hele landet – det var ikke mindre tæt end dette nogen steder i hele landet. Jeg ved ikke, om der var konkurrerende mærker på den tid, eller kun dette ene, for i givet fald er det jo endnu mere imponerende med antallet.

Pratt Benzin (8)

Til sidst denne vejledning i, hvordan bilen smøres – at det står som oplysning på et kort af denne art tolker jeg som, at det oftest var noget, bilejeren selv måtte sørge for at gøre.
Det er ikke kun her i 2017, jeg er glad for at have en mand som John. Det ville jeg så sandelig også have været i 1928! Havde jeg været enlig mor dengang, ville jeg virkelig have haft et problem.
Jeg ville i øvrigt nok have haft en del andre og nok også større problemer end hvordan jeg skulle få smurt den bil, jeg på ingen måde ville have haft råd til at anskaffe mig …

Pratt Benzin (7)

Advertisements

33 kommentarer »

  1. Ih… herlige minder om service på benzintanken; unge mennesker, der tjente lommepenge på at fylde benzin på og vaske ruderne! Og os unger der lå og noterede nummerplader… og kunne huske kendingsbogstaverne… U var min onkel i Nørresundby, NT var Tønder…
    Min legekammerats far havde VW i Tønder og vi børn legede i de gamle biler omme bagved.😃
    Jeg læser lygtetændingsplanen som dansk sprogbrug klokken fire og så det mondæne kl 16! Mon det holder vand?
    PS. Hvis der skal ordnes noget på bilen ud over benzin og sprinklervæske, køres den til mekaniker!!!

    Kommentar af Anne Holtegård — 20. marts 2017 @ 19:32 | Svar

    • Ja … selv om kortet og færdselsreglerne er fra længe før vores tid, kunne der nok fremkaldes nogle minder fra vores barndom.
      Snedige Anne! Selvfølgelig er det da samme klokkeslæt, men skrevet på to forskellige måder. Tak 🙂
      Bilerne i dag er jo ren elektronik, så selv en John næsten ikke kan lave noget selv mere 😦

      Kommentar af Ellen — 20. marts 2017 @ 20:04 | Svar

  2. Uha, det er fantastisk hvad man kan hive frem fra arkiverne i ny og næ! ❤️

    Kommentar af Maude // skøreliv.dk — 20. marts 2017 @ 20:06 | Svar

    • Ja – fuldstændig ligegyldige, men alligevel måske lidt spændende eller interessante ting 🙂

      Kommentar af Ellen — 20. marts 2017 @ 20:10 | Svar

  3. Det er sandelig en fornøjelse at se disse gamle tekster mv, og man kommer jo til at tænke på dengang man samlede bilnumre. Sproget er en fornøjelse at læse, og måske kunne nutidens automobilister lære et og andet om passende trafikal adfærd.
    Lygtetændingstidspunktet er det samme i begge kolonner – kl. 4 og 16 er det samme.
    Jeh har aldrig hørt om omtalte selskab.
    Tak for delingen.

    Kommentar af Jørgen — 20. marts 2017 @ 20:12 | Svar

    • Ja, det er altså sjovt 🙂 Gad vide om der overhovedet er nogen over 55-60 år, der ikke har prøvet at samle bilnumre?
      Tak – Anne så også, at det er de samme tider; det var jeg bare ikke smart nok til at gennemskue.
      Du heller ikke? John havde heller ikke, og han er gammel tankstationsbestyrer.

      Kommentar af Ellen — 20. marts 2017 @ 20:50 | Svar

  4. Indlægget vækker minder hos mig, selv om jeg trods alt ikke er så gammel, at jeg kan huske 1928. I en del af min barndom blev jeg kørt rundt i en bil, der måske kunne. Jeg er ikke helt sikker på årgangen, men min far og en af mine farbrødre havde på et tidspunkt fået den idé, at det kunne være sjovt at køre rundt i en veteranbil, så de købte sig en Ford A hver. Jeg har et billede af min fars et eller andet sted, og jeg husker tydeligt, at der stod U 193 på nummerpladerne. (U for Aalborg amt).

    Kommentar af Rasmine — 20. marts 2017 @ 20:16 | Svar

    • Jeg tænkte nok, at dette kunne få mange af jer til at få minder om dengang der engang var.
      Den første bil, jeg kan huske min far havde, var også en Ford. En af de helt høje, firkantede, men om det var en T eller en A, ved jeg ikke.
      U 193 – ja, så er det en gammel bil ☺

      Kommentar af Ellen — 20. marts 2017 @ 20:53 | Svar

  5. Det bringer minder frem om notesbog og grøfter ved den store hovedvej, hvor der kom flest biler. Måtte dog google for at huske at Viborg var TE 🙂
    Ja der var en gang, hvor armen blev brugt som vejviser ved bilkørsel. Pisken havde de dog næppe med i bilen 😉

    Kommentar af Lene — 20. marts 2017 @ 20:29 | Svar

    • Hehe, så du skrev også bilnumre ned 🙂
      Jeg husker både fars A og senere hans AV for Roskilde amt – jeg ved ikke hvornår de begyndte på at have to bogstaver, men det er jo (også) til at google.
      Næh – pisken lod de nok blive hjemme – den blev sikkert brugt til at tæve børn med i visse tilfælde …

      Kommentar af Ellen — 20. marts 2017 @ 20:55 | Svar

  6. Godt det ikke er smidt væk, for det er da herligt og lige til museum.

    Kommentar af Eric — 20. marts 2017 @ 20:32 | Svar

    • Ja, det er skønt at se – jeg håber vores engelske arvinger kan se værdien i sådan et klenodie, men det tror jeg, de kan.

      Kommentar af Ellen — 20. marts 2017 @ 20:56 | Svar

  7. Hvad står der i paragrafferne 10-13? Jeg tror, at lygtetændingstiden måske har noget med det at gøre, da lygter skal være tændt, hvis der er mere end 100 m. mellem lygterne.
    I øvrigt dejligt sjovt indlæg.
    Mvh.

    Kommentar af Kristine — 20. marts 2017 @ 20:50 | Svar

    • Lygterne skulle være tændt “fra 3/4 Time efter Solens Nedgang til 3/4 Time før dens Opgang”…
      De 100 meter mellem lygterne havde noget at gøre med parkerede biler eller andre genstande, der stod ved vejen. Hvis der var mere end 100 meter mellem gadelamperne, skulle disse genstande selv være afmærket med lygter.
      Tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 20. marts 2017 @ 21:02 | Svar

  8. Herligt! Ingen sprutkørsel, når man havde med heste at gøre. Mon det også gjaldt bryggerhestene?
    Jeg syntes, det var sjovt, at man kunne se, hvor bilerne var fra. Det kan man stadig i Tyskland, og det er stadig sjovt.

    Kommentar af Kirsten — 21. marts 2017 @ 03:24 | Svar

    • Det vil jeg tro det gjorde, men jeg vil også tro, at man måske ikke altid tog det så nøje …
      Helt enig; det er sjovt at kunne se, hvor bilerne(s ejere) kommer fra – jeg skal, hvis muligt, lige hen og kigge på en tysk nummerplade, hvis ikke jeg ved, hvad bogstaverne står for.
      Det er vist også sådan i England, men systemet er totalt uigennemskueligt, hvorfor det er ren udenadslære og derfor ikke sjovt for os turister.

      Kommentar af Ellen — 21. marts 2017 @ 09:33 | Svar

  9. Tak for en dejlig eftermiddag.. 🙂 Jeg husker ikke enkelt bogstaverne, men jeg husker NA for Haderslev/Vojens området.

    Kommentar af Inge — 21. marts 2017 @ 08:24 | Svar

    • Jamen selv tak da 🙂
      Man husker sikkert altid sit eget område, og N(T) må være kommet efter 1928.

      Kommentar af Ellen — 21. marts 2017 @ 09:34 | Svar

  10. Sådan et indlæg er guld værd – og sender dine læsere en tur ned ad Memory Lane.
    Køge have AY, da der blev indført 2 bogstaver.
    Jeg fik min første bil i 1964 (jeg betalte, ‘Finn var bruger) og nummerpladen var KE 51.423. En god GAMMEL Lloyd….
    Jeg sendte også min mor en tanke, fordi…. hun blev begravet fra Christianskirken på Christianshavn i 2002, og bilkortegen kørte gennem København til Bispebjerg kirkegård. Lige præcis den dag var der EU topmøde i København, så der var flere biler end normalt. Min jyske svoger bemærkede, at MAN vel respekterede et ligtog. NEJ, den tid var forbi. Det kom jeg bare til at tænke på, da jeg så sætningen ligtog….
    Og Cykle – gad vist om det blev udtalt med i?
    Jeg kom også til at tænke på Køges gamle politimester, der gav sig selv bøder, hvis han kom til at køre mere end 50 km i timen på HOVEDvejen.

    Kommentar af Kisser — 21. marts 2017 @ 09:48 | Svar

    • Tak – det er så hyggeligt at dykke lidt ned i historien, og det er tydeligt, at det fremkaldte minder hos dig.
      De københavnere, jeg kendte i min tidlige barndom, udtalte cykel med i, men jeg husker ikke, at det blev udtalt sådan andre steder i landet.
      Åh ja, den navnkundige Vagn Bro – min far var vist hans fan 🙂

      Kommentar af Ellen — 21. marts 2017 @ 09:57 | Svar

  11. Jeg synes altså det ret så sjovt man ikke måtte ride på heste beruset men tilsyneladende gerne køre bil….:)

    Kommentar af Mette — 21. marts 2017 @ 10:08 | Svar

    • Ha, ja, sådan kunne det godt tolkes, men jeg tog jo ikke alle paragrafferne med 🙂

      Kommentar af Ellen — 21. marts 2017 @ 10:20 | Svar

  12. I det var spænende læsning… bliver dog lidt i tvivl om jeg er meget gamle i min viden, for mange af de benzin tanke vækker genklang, men måske har jeg bare set gamle film.
    den med hesten og pisk/hånd gælder stadig (der bare ikke mange der husker den) det berusede gælder også, men jeg ser til en hver tid heler en fuld rider end køre bil (en god hest kan selv finde hjem)

    Kommentar af Anette — 21. marts 2017 @ 11:07 | Svar

    • Mener du Esso osv.? De forsvandt vist alle i løbet af firserne, men jeg ved jo ikke hvor gammel du er 🙂
      Man må jo heller ikke køre beruset på en cykel, men det er da rigtigt, at den fulde bilist nok er til størst fare for alle andre.

      Kommentar af Ellen — 21. marts 2017 @ 14:52 | Svar

      • jeg fra 81… så kan jo lige have nået at se nogle af dem…. ddpa vækkede genklang (derfor jeg tror gamle film)
        ja det nok meget godt fulde mennesker intet fartøj føre… Connemara ponyernes forfader var dog kendt for at køre sin sovende ejer hjem fra kroen på markedsdage….

        Kommentar af Anette — 21. marts 2017 @ 21:45 | Svar

        • Jeg tror der er rigtig mange heste, der har fragtet deres mere eller mindre berusede ejere hjem fra kroer og markeder 🙂

          Kommentar af Ellen — 21. marts 2017 @ 21:49 | Svar

          • absolut… det høre dog med til historien at på vej til markedet stod folk med deres hopper og Cannonball (ja det hed hingsten) bedækkede dem (for betaling) ved ankomst til kroen fik han rå æg… så måske var han også lidt træt 😉

            Kommentar af Anette — 21. marts 2017 @ 21:53 | Svar

  13. Dette med at dele ord lidt rigeligt kunne man også dengang.
    RØDE BENZIN PUMPER burde vel rettelig være RØDE BENZINPUMPER.

    Kommentar af natural2222 — 21. marts 2017 @ 14:20 | Svar

    • Jeg tænkte det samme, Farmer 🙂

      Kommentar af Ellen — 21. marts 2017 @ 14:52 | Svar

  14. Det var et morsomt indlæg. Jeg tror der var gode grunde til at have mange benzintankstationer rundt omkring: Det var dyrt at køre bil, både i benzin, i vedligehold og i slid. Og så var der værksted i forbindelse med de fleste tankstationer!

    Kommentar af Donald — 21. marts 2017 @ 18:27 | Svar

    • Var der det? Værksted, altså? Det må have været en god forretning – og folk var vel også mere nøjsomme dengang, vil jeg tro.

      Kommentar af Ellen — 21. marts 2017 @ 18:50 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.