Hos Mommer

18. marts 2017

NU står verden ikke længere

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:12
Tags: , ,

John har meldt sig under Facebookfanen! Han har ellers hele tiden nægtet særdeles hårdnakket at hoppe med på den galej, men han er muligvis blevet påvirket af, at jeg tit siger Nårh, det? Det har jeg læst på Facebook, når han undrer sig over hvorfra jeg ved dette eller hint om venner eller familie.
imageSommetider glemte jeg at orientere ham, hvilket vist irriterede ham lidt indimellem.
Inge er så flink at lade Hasse logge på hendes profil, men det har jeg pure nægtet John – Hvis du vil vide hvad der sker på FB, så må du få din egen profil der! Min profil er min profil og den er ikke til låns. Punktum. Ikke engang til min mand.
Den holdning kunne han jo ikke rigtig gøre noget ved …
Min teori er, at han efterhånden var blevet en smule nysgerrig, hvad det medie angår. Da Inge, Hasse, John og jeg sad på Taverna Zorba i Aalborg og checkede ind på den, samtidig med, at vi takkede Eric for anbefalingen og næsten samtidig med, at Hasse tog et billede, som Inge lagde op, kunne jeg fornemme, at John godt kunne se, at FB måske havde sine nyttige og måske også lidt pudsige sider. Jeg tænkte dog ikke nærmere over det lige den aften, men uden at have spurgt John selv, vil jeg tro, at det var en af de mange bække små, der efterhånden blev til Facebook-åen.

Han har nu sendt venneanmodninger og accepteret andres ditto, han har uploadet profil- og baggrundsbillede, og han er foreløbig blevet medlem af to grupper … jojo, der er skam gang i ham. Han høvler rundt blandt andre fotointeresserede for at se hvad der rører sig rundtomkring.
OG han er mildt sagt irriteret over alle de reklamer og sponserede links, der hele tiden dukker op, men sådan er det bare, kunne jeg fortælle ham – der er ulemper ved stort set alt, og dette er altså Facebooks.

Jeg har, lige fra jeg mødte John første gang, syntes, at hans ansigt minder om en lidt blidere udgave af Simon Spies’ uden det store skæg. Min faster sagde det samme til mig, da hun mødte ham: “Ih hvor han ligner Spies – har du selv tænkt på det?”
Det havde jeg jo, men det var altså ikke derfor, jeg faldt for ham – og hans stemme ligner på ingen måde Spies’ stemme – heldigvis. Johns er den diametrale modsætning (nej, ikke diameNtrale – det har noget med en diameter at gøre) … han har en meget behagelig stemme, faktisk.
Hvis nogen skulle være i tvivl, er det John på det øverste billede …

Advertisements

20 kommentarer »

  1. De mænd er skeptiske! Min mand skulle heller ikke på det Facebook pjat, men efterhånden tog nysgerrigheden overhånd, så han er skam kommet på både Facebook og Instagram, og har fundet nogle interessegrupper, som han har stor fornøjelse af!

    Kommentar af Fru Moll — 18. marts 2017 @ 15:23 | Svar

    • Hehe, vores – og sikkert også mange andres – mænd ligner hinanden: alt nyt er potentielt farligt 😉
      Jeg tror også, at John vil finde ‘sine egne’ interessegrupper og finde glæde ved dem.

      Kommentar af Ellen — 18. marts 2017 @ 15:49 | Svar

  2. Man har en holdning til en ny er bedre.
    Det er sjovt at se ligheden mellem Spies og John og omvendt, det var umiddelbart indlysende.

    Kommentar af Jørgen — 18. marts 2017 @ 15:36 | Svar

    • Ja, ikke? Det er hermed konstateret, at det ikke kun er faster og mig, der kan se ligheden.

      Kommentar af Ellen — 18. marts 2017 @ 15:50 | Svar

  3. Ahrmen HALLO! Nej, nu står verden da vitterligt ikke mere! 😂

    Kommentar af Maude // skøreliv.dk — 18. marts 2017 @ 15:48 | Svar

    • Nej, jeg måtte beherske mig for ikke at se alt for forbløffet ud 😉

      Kommentar af Ellen — 18. marts 2017 @ 15:51 | Svar

  4. Jeg kan godt forstå, at John har fået lyst til at være en del af fællesskabet på Facebook. Det er da ret hyggeligt – og man bestemmer jo selv, hvordan man bruger det.

    Kommentar af Randi — 18. marts 2017 @ 16:08 | Svar

    • Præcis! Men han har ikke rigtig forstået, at eller hvordan man selv bestemmer hvor privat eller offentlig man vil være, men det kommer 🙂

      Kommentar af Ellen — 18. marts 2017 @ 16:28 | Svar

  5. Ellen, du er jo en guldgrube af den anden verden 🙂 Tiøren faldt godt og grundigt her ift. diametrale modsætninger. Det har jeg da aldrig tænkt over, men det giver jo vanvittig god mening 🙂
    Hvis man gider, så kan man klikke i øverste højre hjørne på de der dumme reklamer på FB og styre dem i en retning, man kan leve med. Men det koster jo også tid.

    Kommentar af Mette L — 18. marts 2017 @ 16:53 | Svar

    • Jamen dog, Mette 🙂 Det var store ord i marts, men tak, og ja, det giver nemlig god mening, når man tænker over det.
      Jeg ved det godt, men man slipper desværre aldrig for de reklamer, så jeg gider sjældent gøre noget ved dem.

      Kommentar af Ellen — 19. marts 2017 @ 00:10 | Svar

  6. Ser du, jeg har mødt begge de herrer, og fortrækker så afgjort John. Nu er Per måske den eneste tilbage uden en profil?

    Kommentar af Fru Z — 18. marts 2017 @ 16:58 | Svar

    • Har du det?! Jeg foretrækker så også John …
      Ja, det er tæt på. Kan han ikke overbevises?

      Kommentar af Ellen — 19. marts 2017 @ 00:11 | Svar

  7. Ja, der er da virkelig en lighed, der vil noget! Jeg kan godt forstå, John måske følte sig lidt udenfor, da I andre havde gang i facebook.Der var to af de fem kolleger, jeg var sammen med i går, der ikke er på facebook. Og sådan en aften, så glider samtalen tit omkring facebook. Jeg synes, det må være kedeligt ikke at være med. Jeg håber, John får glæde af det. Og han kan jo altid spørge dig til råds 🙂

    Kommentar af betty — 18. marts 2017 @ 22:02 | Svar

    • Den er faktisk ret slående, synes jeg …
      Jeg tror nemlig, han flere gange har tænkt på, at han egentlig gerne ville med i dette fællesskab, men det kan godt være svært at bøje sig, når man nu SÅ længe har været SÅ enormt benægtende 😉 Han skal nu nok hurtigt komme efter det, tror jeg.

      Kommentar af Ellen — 19. marts 2017 @ 00:13 | Svar

  8. Ja, så står verden ikke længere. Min mand har faktisk en FaceBook-konto, men hans sølvpapirshat har altid strammet gevaldig meget, så han har ingen FB-venner eller gruppemedlemskaber. Jeg har så begået den fejl at lade ham logge ind på min konto, når han fx skal snakke med nogle af vores familie/venner/bekendte i Canada. Måske skulle jeg bare have kørt hardcore som dig, for jeg synes det er noget pjat. Min egen sølvpapirshat er så også begyndt at stramme, hvilket som bekendt har fået mig til at slette min historik i FaceBook. Men det, at jeg ikke går der ind så tit mere, har faktisk givet mig noget tid til andre ting, og det er heller ikke så dårligt.

    Kommentar af henny894 — 19. marts 2017 @ 11:38 | Svar

    • Det er jo altid fint at beslutte sig til ikke at lade en tidsrøver tage overhånd.
      Jeg tror egentlig ikke, at Johns sølvpapirshat er særlig tætsiddende; det har nok mere været stædighed (ALLE andre er på FB, så jeg vil i hvert fald IKKE!) – og det er noget, jeg sagtens kan genkende, for ingen skal fortælle mig, hvad jeg bør eller skal gøre 🙂

      Kommentar af Ellen — 19. marts 2017 @ 12:08 | Svar

  9. Det er da flot at John vælge at komme med på Facebook; man bliver jo mobbet både for at være uden for og for at komme (sent) med. Erik vil absolut ikke ind på den bane… bare at få læst mail er en kamp mod teknikken! Han forventer vist, at jeg serverer de relevante nyheder….
    Bagud med kommentarer!
    Jeg er så imponeret af jeres indsats i haven. Og din evne til at se resultaterne for dig. Her har ikke været havevejr, altså så lunt, at man kan få lyst til at være derude og arbejde. Jeg får ondt i mine fingre, når det er koldt!
    Vi har fået købt plantesække til drivhus og minihuse. Så sol og lunt vejr … tak!

    Kommentar af Anne Holtegård — 19. marts 2017 @ 17:17 | Svar

    • John har det lidt på samme måde – og så alligevel ikke … han vil i hvert fald ikke indrømme, at det er fordi det måske er lidt svært, men det er også ligemeget, for han gør hvad han kan for at følge med, men jeg må nok erkende, at han er lidt afhængig af mig mht. det der it-noget 😉
      Hehe, jeg ser så ikke altid rigtigt, men så må jeg jo bare lave det om – og det gode vejr kommer i næste uge 🙂

      Kommentar af Ellen — 19. marts 2017 @ 18:07 | Svar

  10. Hyggeligt, at John pludselig, og meget overraskende, dukkede op på FB. Som du ved, var historien den samme her (der var både stædighed OG sølvpapir involveret), men nu bruger Peter FB meget mere end jeg 😉 Jeg er så træt af Facebook og tjekker kun sjældent – det giver så problemer, når folk bruger Messenger og regner med svar med det samme.
    Til gengæld så jeg en spændende ny profil på Instagram … Kan det virkelig have sin rigtighed? 😉

    Kommentar af fiberfryd — 20. marts 2017 @ 07:36 | Svar

    • Hvad er det med de mænd? Jeg kan så måske godt forstå John en ganske lille smule, for indimellem skaffer han sig selv ballade, fordi han simpelthen ikke kan lære at læse det der står i dialogboksene 😦 Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre ved ham … 😉
      Det er meget længe siden, jeg fik en profil på IG (det var vist dig der lokkede … ), men jeg har vist overhovedet ikke brugt den – og har heller ikke intentioner om at gøre det – jeg nægter at kalde det en sølvpapirshat, men jeg har tidsrøvere nok 😉

      Kommentar af Ellen — 20. marts 2017 @ 09:44 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.