Hos Mommer

6. marts 2017

Accent? Dialekt?

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 19:30
Tags: ,

Jeg er godt i gang med David Crystals A Little Book of Language, og jeg er – som altid – dybt fascineret. Ikke Billedresultat for punctuationkun af indholdet, men også af Crystals måde at skrive på, som er pædagogisk og let forståelig, uden at man føler han taler ned til én. På den anden side … hvis ikke en mand, der ved alt hvad der er værd at vide om det engelske sprog, skulle skrive godt, hvem skulle så?
De første kapitler handler om, hvordan og hvornår en baby tilegner sig et sprog. Det er først ved ni-måneders alderen, man så småt begynder at kunne høre, om et barn er kinesisk, dansk, engelsk eller hvad det nu måtte være. Indtil da er alle lyde, det udstøder, ens for alle verdens babyer. Jeg vidste ikke, at babygråden for hhv. “jeg er sulten” og “jeg har ondt” lyder ens på kinesisk og på dansk, imagemen det gør den.

Han bruger en del krudt på dialekter og accenter. Jeg bruger nok de to ord lidt i flæng, når det gælder det danske sprog. Hvornår er det dialekt og hvornår er det accent? På engelsk er det klart defineret: Dialekt er forskellige ord for den samme ting og forskellig grammatik indenfor det samme sprog. Accent går kun på lyden af sproget.
Hvornår er det så en dialekt og hvornår er det et andet sprog? Vi anser dansk, norsk og svensk for at være tre sprog, mens en kineser vil anse dem for at være tre dialekter af det samme sprog. Definitionerne og grænserne er ikke entydige.

Skriftsproget har han også været lidt inde på, men kommer det mere (jeg har kun læst 1/3 af bogen). Når han sætter det op på nedenstående måde, er det en smule fascinerende at se hvor forskellige betydninger der kan udtrykkes ved at bruge de samme ord, men forskellige tegn:
Mary went into the garden.
Mary went into the garden?
Mary went into the garden!
Mary went into the garden…
Mary went into the garden!!!!
Mary went into the garden???
Punctuation matters! (Ikke et citat fra bogen her, men fra en anden.)
 
Uh, det er spændende læsning, men jeg skal skåne jer for mere. Denne gang …

I stedet vil jeg underholde jer med nogle vendinger, jeg er stødt på i en bog af en dansk forfatter – men han skriver måske dialekt?  
I hvert fald hævder han, at et skæg “beskæmmede” en persons ansigt. Det hedder skæmmede, for beskæmme betyder at gøre skamfuld. Jeg kom straks til at tænke på Charlottes frydefulde hyl, når hun sagde: “HAHAHAAAA jeg er helt bedækket af tæppet, så nu kan du ikke se mig.”
Han skrev “uundværlig”, da han helt sikkert mente “uundgåelig”. Underlig fejl at begå …
Han skrev “Alle mand fra borde, råbte jeg i mit indre øre”. Det er da vist noget sludder.
Han skrev “Det gav et sæt i begge mine ben, da jeg landede på dørken…”. Giver det ikke “et stød”? Når det giver et sæt i én, tales der om noget andet.

Sprog. En kilde til evig underholdning. På flere plan.

Advertisements

24 kommentarer

  1. Ha,ha,ha..man får mange varianter med tegnsetting. Et lite komma betyr mye.

    Kommentar af ingridtunheim — 6. marts 2017 @ 19:52

    • Ja, det kan have en ret så stor betydning for betydningen 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. marts 2017 @ 20:55

      • Hihi! Jeg forstod den godt. Charlotte bedækket af et tæppe … 🙂

        Kommentar af Marianne Kruse — 7. marts 2017 @ 10:21

        • Hahaha – langsomme Ellen! Selvfølgelig er det det, Maude mener. Tak, Marianne 😀

          Kommentar af Ellen — 7. marts 2017 @ 10:37

  2. Fascinerende! Jeg synes nu det er allermest heldigt, at du ikke har fået små børnebørn, der er kommet til verden som kludetæpper! 😂

    Kommentar af www.skøreliv.dk — 6. marts 2017 @ 19:57

    • Uh, jeg føler mig meget dum, men den skal jeg vist have skåret ud i pap, Maude … sproglige kludetæpper? Eller???

      Kommentar af Ellen — 6. marts 2017 @ 20:58

      • Bedækket af tæppe?! 😉 … måske.

        Kommentar af /ks — 13. marts 2017 @ 15:18

        • Ja. Marianne herover havde den med det samme 🙂

          Kommentar af Ellen — 13. marts 2017 @ 15:20

  3. Det er så spændende med sprog, tegnsætninger og betoninger i det talte sprog.
    Det er heldigt, at du har fået mulighed for at perfektionere (som jeg tror du gør?) dit engelske med svigersøn og børnebørn. Eller også er det omvendt, at de er heldige med at have fået en så sprogkyndig og interesseret svigermor og mormor.

    Kommentar af betty — 6. marts 2017 @ 21:50

    • Jeg prøver i hvert fald hele tiden at blive bedre, men Tim er en meget høflig englænder, der helst ikke retter mig, selv om jeg har bedt ham om at gøre det. Heldigvis retter Charlotte mig 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. marts 2017 @ 09:21

  4. Tegnsætning og betoning betyder alt! Herlige eksempler på meningsforstyrrende mangler og muligheder.
    Skriftligt kan man både hviske og råbe højt alt efter bogstavering og tegnsætning.
    Betoningen er ikke så tydelig på skrift… men en væsentlig faktor for min forståelse af det sagte. Når sproget mudres af mumlen, afsnuppede endelse og flad tale … græmmes jeg. Dansk er smukt, når det bruges med omhu. Når bétoningen er fórkert, forsvinder meningen…
    Vi skal ikke tale som en Morten Korch film, men lidt tydeligere diktion ville ikke være nogen skade til…!
    Fortsat god fornøjelse med den engelske bog. Den ser ud til at være rigtig god.

    Kommentar af Anne Holtegård Clausen — 7. marts 2017 @ 11:20

    • Tegnsætning kan virkelig betyde meget for forståelsen, og jeg forstår godt, at du med Menière kan have problemer med at forstå, hvad mumlende personer siger.
      Dansk opfatter jeg dog ikke som et smukt sprog – tværtimod … bare tænk på, at ingen – bortset fra hollændere og danskere – kan høre forskel på hollandsk og dansk, og jeg synes,, at hollandsk har mange ‘grimme’ lyde 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. marts 2017 @ 12:09

  5. På dansk går accent på udtalen/intonationen (jf. accent = tryk) og vel primært hos personer, der har et andet modersmål. Dialekt er en variant af et nationalsprog, der tales på en bestemt egn.

    Kommentar af Eric — 7. marts 2017 @ 17:44

    • Ja, men hvilken slags variant? Ord eller tone? Jeg er enig i, at det du skriver, er den måde, vi normalt definerer det på, men hvad så, hvis det kun er udtalen/trykket/sprogmelodien der er anderledes? Vi kan nok godt finde på, at sige, at en eller anden har fx en fynsk accent? Eller hvad?
      Det var mange spørgsmål 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. marts 2017 @ 17:59

      • I min bevidsthed er udtalen/trykket osv. underforstået, når vi siger “fyndk” eller “nønderjysk”. At der så også følger andre ord med, ligger også i betydningen. Hvis man helt isoleret skulle tale om udtalen, ville jeg nok bruge “intonation”.

        Kommentar af Eric — 8. marts 2017 @ 16:19

        • Intonation er et godt ord for det!

          Kommentar af Ellen — 8. marts 2017 @ 16:57

  6. Det er altid et spændende emne, dette med sproget. Jeg synes det du her skriver illustrerer at bevidsthed om sprogets mangfoldighed er af stor betydning.
    Det kunne formentlig være gavnligt for den danske forfatter, der synes at lægge vægt på at alt flyder.

    Kommentar af Jørgen — 7. marts 2017 @ 20:18

    • Meget spændende … synes nogle af os 😉
      Det synes jeg i hvert fald, at det har, men det er der rigtig mange, der ikke er enige i, desværre.
      Han har nogle lidt pudsige fejl, taget i betragtning, at han ellers skriver flydende (!) og med et godt sprog.

      Kommentar af Ellen — 7. marts 2017 @ 21:07

  7. Jeg ville ønske, at jeg var god til at samle på betonings-eksempler, men desværre glemmer jeg alt for hurtigt mine observationer – nu, da jeg har lidt bedre tid (bortset fra alle de uforudsete, forfærdelige hændelser) så kunne jeg jo bevæbne mig med en lille notesbog og miniblyant i lommen. Det, der først falder mig ind, er hvor meget tilhørende udråbsord og forstærkende bandeord bruges af dansktalende danskere (hæ!) men iøvrigt er det nemt at begynde fra en ende med henholdsvis spørgende og kommanderende udtryk og konstatere forskellene i betydning. (Her var jeg lige ved at skrive “meningsforskellene”, men det betyder noget helt andet! 🙂 )

    Om jeg er sulten! – Om jeg er sulten? – Jeg *er* sulten. – Jeg er så sulten. – Ih hvor er jeg sulten. – Jeg er s’gu sulten osv.

    Jeg synes det er interessant at betoninger betyder så meget; og jeg kan huske første gang jeg med forundring hørte at kineserne har betydningsdannenden intonation. Forskellen er, tror jeg, at de har det på et enkelt ord, hvor vores intonations-“størrelse” er sætningen, ordet bevarer sin betydning trods sætningens ændring af betoning.

    På flere plan forekommer i ordnets “korpus”, men jeg havde ikke hørt det før. Jeg plejer at bruge “på flere planer” (og det forekommer også flest gange). Dialekt eller variant?

    Forresten må du gerne skrive nogen om skånsk i sommerhuset 🙂

    Kommentar af Donald — 8. marts 2017 @ 15:33

    • Det er nemlig hamrende interessant! Jeg lærte fx engang til engelsk, at når man siger “just a moment, please” til en englænder i telefonen, er det supervigtigt, at man går op i tonefaldet, når man siger ‘please’. Det er høflig tale. Går man nedad, er man sur og dermed uhøflig. Det er der ikke ret mange danskere, der ved – kan man høre, når selv professionelle omstillingsdamer taler til kunderne 🙂
      “På flere plan” er lige så korrekt som “på flere planer”, når det er intetkønsplan (altså ET plan). Hvis det er EN plan (Egon …), så kan det kun hedde flere planer. Det kan du tjekke på sproget.dk.
      Jeg er møgelendig til skånsk, Donald …

      Kommentar af Ellen — 8. marts 2017 @ 16:56

      • Ja det vidste jeg ikke – jeg vidste godt at engelsk intonation gerne vil op, men at det ligefrem er uhøfligt! Det må være fordi det let lyder “kommanderende”.
        Ja, det undrede mig at “flere plan” er lige så godt som flere planer. Det vidste jeg (heller) ikke – det var jo det jeg fandt ud af på “korpus”; med den tilføjelse, at de fleste brugte “planer” som flertal i sammensætningen “på flere planer”.

        Kommentar af Donald — 8. marts 2017 @ 19:22

        • Så lærte du også noget nyt den dag 🙂

          Kommentar af Ellen — 9. marts 2017 @ 09:53

  8. I Berlin var der en berliner, der spurgte, hvilken dialekt jeg talte. Stærkt smigret måtte jeg sige, at det ikke var en dialekt, men en accent.

    Kommentar af Eva — 10. marts 2017 @ 13:22

    • Wow – så har man altså god grund til at være stolt af sin evne til at tale det fremmede sprog 🙂

      Kommentar af Ellen — 10. marts 2017 @ 17:54


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.