Hos Mommer

17. februar 2017

Krise!

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 18:51
Tags: ,

Pyyyha … men lad det være sagt med det samme: Krisen er overstået igen … men den var der ikke desto mindre.
En times tid efter morgenmaden fik Anna ondt i maven. Det blev værre og værre, og kort tid efter gik hun op i seng. Hun var ligbleg, men havde ikke feber. Charlotte og jeg vekslede bekymrede blikke … vi skulle afsted med dem til lufthavnen kl. 15:45!
Hun fik to Panodil junior, men de hjalp tilsyneladende ikke spor. Det stakkels barn græd og erklærede, at hun i hvert fald ikke skulle ud at flyve i dag!
Uh, hun havde ondt, det var der ingen tvivl om. Men lige i midten, nederst i maveregionen og ingen slipsmerter, så vi satsede på, at det i det mindste ikke var blindtarmsbetændelse. Måske en menstruation, der er på vej for første gang? Nu havde hun også fået lidt kvalme, så der blev sat et fad op til formålet, hvis det skulle blive alvor.
Lige inden frokost fik hun en Ipren. Hun kan ikke sluge piller (det kunne hendes mor heller ikke, før hun var blevet næsten voksen), så den blev knust og pakket ind i jordbærmarmelade.
Vi andre satte os til frokostbordet. 10 minutter efter kaldte hun på sin mor, fordi hun havde kastet op. Anna altså …
Det var her, krisen opstod, uden vi egentlig talte om det lige på det tidspunkt, men det blev en usædvanlig stille frokost, og Charlotte begyndte nu at tænke på backup-planer. Måske blev hun nødt til at sende Tim og Aubrey hjem og så selv komme med Anna, når hun var rask igen – så mistede de da kun to flybilletter. Da hun nævnte det for Tim, udbrød Aubrey: “Mummy, that’s NOT fair! I want to stay here as well!”.

P1050917

Hun kastede kun op denne ene gang og klokken 14 spurgte hun, om hun måtte komme ned og ligge på sofaen og spille iPad sammen med Aubrey.
Så var vi klar over, at krisen formentlig var overstået. Hun kunne også smile igen – det ses tydeligt på billedet, at her ved 15-tiden var krudtet vendt tilbage til øjnene.
Hvis det var Iprenens skyld, at hun kastede op, havde den på sin vis alligevel gjort nytte, selv om den bare lige var nede og vende. I hvert fald forsvandt både smerter og kvalme med den ene opkastning, og da klokken var en halv time i afgangstidspunkt, erklærede hun sig selv helt klar igen.
Krise afblæst.
Den lille bøf til Aubie følte dog ikke megen glæde på sin søsters vegne, men ærgrede sig lidt – han var slet ikke moden til at tage hjem endnu og ville hellere have været blevet. Det var selvfølgelig på en måde dejligt at høre, men hvor var vi (andre) dog lettede over, at hun blev rask næsten lige så hurtigt, som hun blev syg.
Hvad pokker det kan have været, finder vi nok aldrig ud af …
De er nu afleveret i lufthavnen, og selv om jeg altid finder det lidt vemodigt, når de drager hjemover igen, er det naturligvis helt som det skal være … ingen ferie bør forlænges ufrivilligt pga. sygdom.

Advertisements

25 kommentarer

  1. Sikke da en omgang; håber I andre går ram forbi!… Opkastningssyge er nu engang det værste, der findes.

    Kommentar af Maude — 17. februar 2017 @ 19:21

    • Ganske enig, men jeg er ikke bekymret, for det kan ikke have været det – vi har alle seks været de samme steder, vi har spist den samme mad, og vi har ikke været (tæt) sammen med andre end os selv – jeg tror heller ikke, det havde været overstået så hurtigt, hvis det havde været Roskildesyge.

      Kommentar af Ellen — 17. februar 2017 @ 19:34

  2. Det var en værre forskrækkelse, I fik. Mystisk med sådan et kort forløb. Men hvor var det godt for Anna og jer allesammen, at hun så hurtigt blev frisk igen.

    Kommentar af betty — 17. februar 2017 @ 19:46

    • Det var meget underligt, men det endte heldigvis på bedste måde 🙂

      Kommentar af Ellen — 17. februar 2017 @ 20:07

  3. Puha sikke en forskrækkelse. Hun ser glad ud på billedet, og godt de kom hjem med raske børn. Ja underligt at det kan opstå så pludseligt og forsvinde lige så hurtigt.

    Kommentar af Kisser — 17. februar 2017 @ 20:09

    • Ja, der er hun blevet sit glade jeg igen, men det var noget mystisk noget …

      Kommentar af Ellen — 17. februar 2017 @ 20:12

  4. Det var da godt, at det gik hurtigt over. Hun har måske spist et eller andet, som hun ikke havde godt af – og så skulle det bare op igen?

    Kommentar af Randi — 17. februar 2017 @ 21:28

    • Det må hun vel have gjort – vi kunne bare ikke regne ud hvad det skulle være.

      Kommentar af Ellen — 18. februar 2017 @ 09:45

  5. Pyh… det er godt, hun blev sig selv så hurtigt😊 Den slags lynsygdomme finder man sjældent en forklaring på.
    De er forhåbentligt snart hjemme og klar til hverdagen igen… selv Aubie!
    Jeg skal lige beundre hans hue… og dit arbejde.
    P 1,5 og dobbelt. Den må være blød, fast, tæt, varm på en gang!

    Kommentar af Anne Holtegård — 17. februar 2017 @ 22:38

    • Nej, vi må bare sige, at det var det og det var hurtigt væk igen!
      Huen er netop alle fire ting, og Aubie elsker den 🙂

      Kommentar af Ellen — 18. februar 2017 @ 09:46

  6. Det er ikke rart, når børn får det så dårligt. Forhåbentlig er hun kommet sig helt. Hun har jo alderen til, at hormonerne begynder at røre på sig, så det kunne jo godt være et forvarsel om menstruation.

    Kommentar af henny894 — 17. februar 2017 @ 23:25

    • Det var også vores første tanke … hendes mor var kun 1½ år ældre, hvilket jeg syntes var ret tidligt dengang, men det sker nok tidligere og tidligere. Hun er bare slet ikke færdig med at være barn endnu, når hun kun lige er blevet 11 år – men vi ved jo heller ikke om det var det …

      Kommentar af Ellen — 18. februar 2017 @ 09:49

  7. Åh hvor godt hun blev frisk igen. Det der forbigående mave-noget kan være så mange ting. Håber de er vel hjemme igen og at den stråtækte også igen har vænnet sig til kun de sædvanlige 2 beboere.

    Kommentar af /ks — 18. februar 2017 @ 09:30

    • Ja, det kan det jo, men hun er okay – og det er vi også. Der går som regel et lille døgns tid, inden Den Stråtækte og dens to gamle er tilbage i normaltilstanden 🙂

      Kommentar af Ellen — 18. februar 2017 @ 09:51

  8. Æv ikke rart, godt Hun fik det bedre hurtigt, nogle gange skal det bare ud så går det fremad igen. Tænker ogå det sagtens kunne være forvarsel om første menstruation, jeg blev i perioder rigtig skidt omkring ægløsning.
    Håber de kom godt hjem, og der ikke er alt for stille i huset.

    Kommentar af Anette — 18. februar 2017 @ 09:45

    • Ja, det er jo sådan, det er … og det er alt for tidligt med menstruation, synes vi, men det kan vi lige som ikke rigtig gøre noget ved, hvis det skulle være det.
      Her er meget stille, men forskellen føles altid størst lige når de er rejst.

      Kommentar af Ellen — 18. februar 2017 @ 09:53

  9. Godt hun blev klar igen. Vi sendte kusinen og farmor afsted 12 timer senere end egentlig planlagt i går aftes. Der var jo koks i flybilletterne og nye måtte erhverves. Det var selvfølgelig dejligt med 12 ekstra timer men træls for dem, at de først kom hjem midt i nat. Men hjem kom de, det har skrevet til os. Kusinen fik faktisk også ondt i maven 2 timer inden afgang. Det gik over igen og vi tænker det var rejsefeber. Nu er der tomt i vores lille bitte hus nu for det fylder godt med ekstra mennesker, når ens hus er under 100 kvadrat meter:o) Helt tomt er her nu ikke, for begge unger har en kammerat her. Det er nu hyggeligt nok:)

    Kommentar af Mette — 18. februar 2017 @ 11:33

    • glemte at skrive, der er billede af bolero på min blog:o)

      Kommentar af Mette — 18. februar 2017 @ 12:49

      • Det er nogle korte mavepiner, de små englændere kan præstere! Godt de begge blev friske igen inden de gik i luften.
        Det er mange mennesker i et lille hus – kan sagtens huske det fra Havdrup, og vi nyder at have mere plads nu 🙂
        Jeg har været ovre og kigge hos dig 🙂

        Kommentar af Ellen — 18. februar 2017 @ 15:17

  10. Det kan have været en influenza virus, som hun allerede var immun overfor, men som havde ændret sig lidt (det gør vira en gang imellem). En læge forklarede engang at disse her influenza vira er noget af det værste menneskeheden kan blive udsat for, men at vores immunsystem heldigvis har lært at bekæmpe dem i de fleste eksisterende former – du ved nok mere end jeg om det, om fugle-influenza, “spansk syge” i 1918, og de ting, man gør for at beskytte os mod smitte. Men altså, denneher læge forklarede i en radioudsendelse at vi hele tiden får små varianter af virus, som vi nemt kan bekæmpe, fordi de er “fætre”, men hvis der så kommer en fjernere “slægtning”, så skal immunsystemet have mere information om hvordan de “ser ud” på overfladen.

    Kommentar af Donald — 18. februar 2017 @ 11:43

    • Ja, vira muterer konstant, men det lyder ikke helt sandsynligt med influenzavirus for Annas vedkommende – heller ikke selv om hendes immunsystem genkendte virussen, for man kaster ikke op af influenza. Men hvad det så har været, må stå hen i det uvisse …

      Kommentar af Ellen — 18. februar 2017 @ 15:19

  11. Det er så vanskeligt at bedømme “ondt i maven”, så det er da godt, at det kunne gå over med en omgang opkast. Jeg håber, at de alle har det godt og måske allerede er landet og hjemme i god behold.

    Kommentar af conny — 18. februar 2017 @ 12:31

    • Det er et ret ukonkret begreb, men det var godt, at det var så hurtigt overstået.
      De er landet og er hjemme i god behold … og alle er raske, tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 18. februar 2017 @ 15:21

  12. Det sker at børn pludselig rammes af et eller andet og det sker at dette et eller andet hurtigt er overstået. Sådan var det vist. Og jeg ser at familien kom godt hjem.

    Kommentar af Jørgen — 19. februar 2017 @ 13:37

    • Ja, det har vi jo alle oplevet – det var bare lidt mere kritisk lige den dag, så vi tænkte mere over det.

      Kommentar af Ellen — 19. februar 2017 @ 13:55


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.