Hos Mommer

6. februar 2017

Franske portioner?

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:26
Tags: ,

Vi var til kombineret fejring af Ellas 4-års fødselsdag og fremvisning af næsten nyfødte lillesøster Ida.
Vi fik hilst på nogle personer, vi ikke ser ret tit mere, fordi de to børns mormor og morfar er skilt og nu lever hver deres nye liv. Det forhindrer dem dog heldigvis ikke í at være i stue sammen, og i går var det således det meste af familien på mormors og morfars side, der var samlet, inklusive oldemor og oldefar – og det var naturligvis rigtig hyggeligt.
Heidi og Nikolaj serverede en overdådighed af hjemmebag – to slags boller, banankage og en drøm af en lagkage.
Det tog kun 10-15 pust at få aflivet de fire lys. I den alder puster man opad i egne næsebor i stedet for at ramme lysene, men det lykkedes til sidst for den lille stump; helt uden hjælp fra far. Nånej, store stump … man er vel blevet fire år!

P1050788

Vi tre søstre er ikke ligefrem naboer, så vi var blevet enige om at finde et sted at spise aftensmad sammen, når fødselsdagen var vel overstået og benytte os af lejligheden til at få sludret lidt sammen.
Det blev Jonstrup Gl. Købmandsgård, som ingen af os kendte, men som tilsyneladende havde et par gode menuer at vælge imellem.

P1050790

Det var søreme godt, vi havde lagt en god bund, for de der franske portioner bliver da også mere og mere franske …

P1050792P1050793P1050795

Okay – ret skal være ret … den øverste lille ting var bare en lille ekstra servering (kyllingehjerter) som en gestus fra kokken.
De havde en 5-retters fiskemenu og en 5-retters kødmenu, men vi kunne vælge fra en til fem retter og mikse de to menuer efter forgodtbefindende, hvilket vi alle syntes var et glimrende koncept. Vi valgte tre retter, men ikke de samme tre. Herover ses kalvetatar (som to minutter efter forevigelsen blev overhældt med en delikat consommé, lavet på noget, jeg ikke lige husker … vi fik mange ‘sjove’ ting præsenteret i går. I midten røget marv (spændende!) og til højre alles hovedret: oksemørbrad. Kun Hans ønskede fisk (ørred) til hovedret.

P1050797P1050798P1050800

Desserterne vi tilsammen valgte, var hhv. hjemmelavet rygeost med parmesankiks, is af kondenseret mælk og tre slags ost.
De fleste af retterne var temmelig alternativt udtænkt, især hvad tilbehøret angik, men uden undtagelse meget lækre.
Portionerne var alle ret små i det, så vi kunne, på trods af kagebordet, såmænd godt have spist fem retter, men vi gik trods alt ikke sultne fra bordet ved at nøjes med tre. Overmætte var vi dog heller ikke.
Det var lige efter mit hoved; nemlig at få noget mad, som jeg aldrig nogensinde selv ville give mig i kast med.
Priserne var ganske rimelige, trods gourmetstilen, så alt i alt kan jeg godt anbefale Jonstrup Gl. Købmandsgård, hvis man skulle befinde sig i nærheden ved aftensmadstide.


Dagens ejendomsmæglerbemærkning:
“Det er et dejligt område. Her burde man lave sig et lille otium og så komme her tit”.
Hvad mon han tror otium betyder?

Advertisements

20 kommentarer

  1. Charmerende Ella, børn er bar ikke til at stå for når de skal puste lys ud og i det hele taget.
    Spiseriet aktiverer en gammel vending min mor brugte: Jeg har en glubende appetit. Det var vist en hun var født med.
    Faktisk synes jeg det er glimrende med små portioner – i det store og hele, men man skal helst kunne blive mæt, Jeg må lige se hvor den gl. købmandsgård ligger.

    Kommentar af Jørgen — 6. februar 2017 @ 16:39

    • Det er bare nogle skønne størrelser.
      ‘Glubende’ – er godt, gammelt ord, som vist ikke bruges ret ofte mere. Lad os endelig holde liv i det 🙂
      Selv om man er vant til små portioner, så bør man tage fem retter, hvis man ikke har fyldt sig med kage forinden – men godt smagte det.

      Kommentar af Ellen — 6. februar 2017 @ 19:11

  2. Det er så hyggeligt at blive inviteret til fødselsdag hos familiens yngste 🙂

    Kommentar af Randi — 6. februar 2017 @ 17:25

    • Det er det da 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. februar 2017 @ 19:11

  3. Fint skal det være, er det ikke det, man siger? Så må størrelserne vel følge med…. 😝

    Kommentar af Maude — 6. februar 2017 @ 18:14

    • Jojo, og fint var det – men også godt 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. februar 2017 @ 19:12

  4. Det er alt for længe siden, at jeg har været på restaurant til flere retters menu. Det må vi have gjort noget ved 🙂 For det ser da lækkert ud.
    At fylde fire år, det er stort, og man skal absolut ikke kaldes lille.
    Og nu fik du sat tankerne i gang, mon han mente en oase i betydningen åndehul?

    Øv, nu kan jeg heller ikke skrive websted på denne computer. Mon det er fordi jeg slettede historik?

    http://www.underet-er-at-vi-er-til.blogspot.com

    Kommentar af Lene — 6. februar 2017 @ 18:52

    • Der er vist også noget om, at der lige om lidt vil være en oplagt lejlighed for din landmand at invitere dig ud at spise 😉
      Det mente han nok, men det var ikke det han sagde.
      Jeg kan ikke regne det ud, Lene – du er tilsyneladende den eneste, der har det problem 😦

      Kommentar af Ellen — 6. februar 2017 @ 19:14

  5. Ser lækkert ud, og måske mægleren tænker på atrium.

    Kommentar af Eric — 6. februar 2017 @ 18:56

    • Måske, men det virkede ikke sådan i konteksten.

      Kommentar af Ellen — 6. februar 2017 @ 19:15

  6. Ser lækkert ud, maden:) Og tillykke med Ella. jeg spiser ikke kage med lys i. Mere fordi jeg gennem mine mange års arbejde med børn, har set mange lys blive pustet ude. Ikke alle børn puster opad og pusten bliver nemt til vandspring…. Just saying 😀 :o) 🙂

    Kommentar af Mette — 6. februar 2017 @ 19:04

    • Jeg forstår det med fremmede børn, men her ville det jo blive i familien – og Ella spyttede ikke 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. februar 2017 @ 19:16

  7. Sådan en sød lille fødselar. Jeres middag lyder rigtig lækker. Når der er flere retter, synes jeg godt om små portioner, men man skal selvfølgelig ikke gå sulten fra bordet.
    Haha – hvad mon den ejendomsmægler tænker på?

    Kommentar af betty — 6. februar 2017 @ 22:42

    • Det skal helt sikkert være små portioner, men de kan også blive for små 🙂
      Jeg tror ganske enkelt, at han tror, at otium er noget man selv skaber. For at det skal blive et godt otium, måske? Der er et eller andet, han har misforstået her.

      Kommentar af Ellen — 7. februar 2017 @ 09:39

  8. Ikke dårligt at blive fire år. Så er man helt sikkert stor 🙂 Det var da nogle – ahem – interessante retter, I fik serveret. Der var jeg vist blevet rimeligt udfordret, hvis der ikke var mere at vælge i mellem (Og jeg synes ellers, at jeg kun er moderat kræsen) 😉 Det er en balancegang det der med 3 eller 5 retters menuer. Selvfølgelig skal alle helst blive nogenlunde mætte, men i de allerfleste tilfælde vil de sidste tot-tre retter i en 5 retters menu være totalt spild for mit vedkommende, fordi jeg simpelthen ikke kan spise dem. Og forresten sjovt, at det var en mand, der ville have fisk. Så meget for alle fordommene 🙂

    Kommentar af Fruen i Midten — 7. februar 2017 @ 09:29

    • Der var 10 retter – jeg tror godt, du kunne have fundet tre – og det var vitterligt små portioner; jeg tror ikke du ville være blevet bare tilnærmelsesvis mæt af to! MEN: De burde have afpasset portionerne efter antallet af valgte retter, synes jeg.
      Det med fordommene tænkte jeg også på – og så var det oven i købet jægeren i familien, der ville have fisk – både til for- og hovedret 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. februar 2017 @ 09:41

  9. Det er sjældent jeg er ude om spise fint… Vi får gerne en teaterplatte eller buffet, når jeg er i teatret med mine veninder. Det med portionsstørrelse er en sjov faktor. Platten passer fint til vores appetit; der er 5-6 små anretninger. Tapas restauranten Pingvin i Aalborg er også dejlig; vælg 3-4-5 små anretninger. Vi kan fint blive mætte. Men snakkede om at mæthedsoplevelsen hang sammen med, hvor intense smagsindtrykkene var. Det er ikke kun portionsstørrelsen! (Jægeren ville vel bare have noget andet, end det han selv laver!)
    Tillykke til fødselaren. Det er en flot høj lagkage… den mætter vist også!

    Kommentar af Anne Holtegård Clausen — 7. februar 2017 @ 11:49

    • Det er jo selvfølgelig forskelligt hvad man har lyst til, når man går i byen, men jeg elsker ‘fremmed’ mad i alle afskygninger.
      Jeres teori om mæthedsfornemmelsen er nok ikke helt ved siden af.
      Ja, pudsigt med jægeren – og ja, det var en heftig lagkage … på den go’e måde 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. februar 2017 @ 13:59

  10. Haha, verdensklasse med den lillebitte portion øverst 🙂 Tillykke med den lille – STORE – 4-årige. Selv om min den yngste ‘kun’ er fem, kan jeg godt allerede savne fireårsalderen. De er simpelthen (også) så kære i den alder.
    Jeg tænker, der må være et marked for kommunikationskurser til ejendomsmæglere. “Kurset behandler de gængse floskler – undskyld begreber – som ejendomsmægleren kommer til at bruge i flæng. Særligt ordene ‘otium’, ‘stenkast’ og ‘etagemeter’ kommer under kærlig behandlig” 😉

    Kommentar af oeglemor — 7. februar 2017 @ 13:09

    • Den kunne vi heller ikke stå for 😀
      Enhver alder har sin charme, men jeg savner nu også den specielle nydelse jeg havde, da børnebørnene var mindre – og det er naturligvis ikke fordi jeg ikke nyder dem nu!
      Hahaha – var det ikke noget for dig at starte et sådant kursus? Du har allerede solgt ideen så fint 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. februar 2017 @ 14:01


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.