Hos Mommer

2. februar 2017

De higer og søger …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:36
Tags:

De higer og søger i gamle bøger …
Disse få ord er de eneste jeg umiddelbart ville kunne citere fra Adam Oehlenschlägers digt Guldhornene, hvis man vækkede mig midt om natten og bad mig om at recitere digtet. Det er temmelig pompøst og svulmende; man kan ikke læse det højt uden at give sin stemmeføring en vis patos og et (forgæves) forsøg på at lyde som Poul Reumert. Eller rettere: Jeg ville ikke kunne, men en for mig ukendt Anders Ø. Kristensen kan godt, men han lyder altså helt forkert i mine ører. Og så udtaler han ‘oplukte’ i “i oplukte Höie med speidende Öie” som om det skal rime på opslugte. Jeg går da ud fra, at ‘oplukte’ har et og andet at gøre med at lukke op …
Ikke at jeg sådan går og læser Guldhornene op, hverken for mig selv eller andre, i tide og utide – i givet fald ville jeg forhåbentlig også have kunnet mere end de to første linjer udenad – men i dag måtte mit overfladiske bekendtskab med romantikkens første digt friskes op, fordi:
Vi var en tur i Faxe. Der har vi været før, men i dag så jeg for første gang rigtigt på statuen på byens lille torv. Jeg så en meget gejl hingst med en (mandlig, naturligvis) rytter på, befindende sig umiddelbart bag, hvad jeg gætter på må være en hoppe, hvorpå en (kvindelig, naturligvis) rytter sidder. Hun indtager en stilling, hvor hun ser ud, som om hun hengiver sig lidenskabeligt til … noget …

Rimfaxe og Skinfaxe i Faxe

Der var noget, der dæmrede … vi er i Faxe … var der i mytologien ikke noget med en Rimfaxe? Og var Rimfaxe ikke en hest?
Det blev undersøgt, da vi var hjemme igen, og jo, Rimfaxe var nattens hest, som trak månen hen over himlen, mens skummet fra dens bidsel faldt som dug. Gad vide, hvordan man dengang forklarede, at månen sommetider er fremme om dagen?
Skinfaxe var dagens hest. Den havde en manke, der skinnede som guld og lyste op som dagslys mellem jord og luft.

Guldhornene i originaludgaven

Hvad eller hvem er Delling?
Hvem der er hvem af disse to på Aage Petersens monument fra 1941 fremgår ikke nogen steder, men mit bud er, at hingsten må være Rimfaxe.
Selv om dette sidste spørgsmål stadig er uafklaret, blev jeg alligevel lidt klogere også i dag.

Opdatering: Lene ledte mig til Faxe kommunes hjemmeside, hvor følgende stod: “Nat og Dag var to personer, der red over himmelen med hver deres hest. Nat, der var datter af jætten Narfe, fik med asen Delling en søn, de kaldte dag.”
Det må derfor være hingsten, der er Skinfaxe.

Advertisements

8 kommentarer

  1. Delling er en ase, kig blot her på faxe kommunes hjemmeside: http://www.faxekommune.dk/kommunevaaben 🙂

    http://www.underet-er-at-vi-er-til.blogspot.com

    Kommentar af Lene — 2. februar 2017 @ 16:42

    • Ahhh – tak! Det er faktisk lidt pinligt, at jeg skal have en fra Nordjylland til at finde ud af det for mig 😳
      Og det gav mig samtidig svar på, hvem der er hvem, så jeg opdaterer lige … tak igen 🙂

      Kommentar af Ellen — 2. februar 2017 @ 16:50

  2. Tak for turen til Faxe og gensynet med statuen som jeg så som barn hver gang jeg var i Faxe. Jeg tænkte vist ikke meget over hvad det var for en historie der stod der midt på Vinkældertorvet. Hvorfor det torv hedder sådan har jeg ikke fundet ud af, men det har vist ikke noget med nordisk mytologi at gøre. Ved at se efter emnet så jeg et billede af Rollotårnet som jeg så vælte i sin tid. Det kunne ses fra Spjellerup.

    Kommentar af Jørgen — 2. februar 2017 @ 20:40

    • Og nu måtte jeg google Rollotårnet. Det var en sørgelig, kort historie, det havde, men det kan nu også undre mig lidt, at man ikke undersøgte nærmere om risikoen for at blive revet ned igen. Det er selvfølgelig altid nemt at være bagklog.

      Kommentar af Ellen — 3. februar 2017 @ 05:54

  3. Det er virkelig ikke til at se, hvad den statue handler om. Men interessant at høre fortællingen. 😉

    Kommentar af betty — 2. februar 2017 @ 22:02

    • Ja, om ikke andet, så lærte vi lidt mytologi 🙂

      Kommentar af Ellen — 3. februar 2017 @ 05:55

  4. Haha, det er da vist den mest virile rytterstatue (hvis man kan kalde den det?), jeg nogen sinde har set 🙂 Jeg kan heller ikke andet af Guldhornene, og jeg ville præcis som dig også komme til at lyde som et mislykket forsøg på en Poul Reumert-efterligning. Og sådan skal det være. Basta 🙂

    Kommentar af Fruen i Midten — 3. februar 2017 @ 09:04

    • Ja, den er meget ivrig 🙂
      Basta. Det er sådan Guldhornene skal læses op!

      Kommentar af Ellen — 3. februar 2017 @ 09:46


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.