Hos Mommer

29. januar 2017

En pludselig indskydelse

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 20:26
Tags:

Jeg lavede grønsagslasagne i dag. Det er fuldstændig umuligt at lave en lille portion grønsagslasagne, når man vil have så meget forskelligt i, som jeg vil – det var en slags operation Tøm dit køleskab – så der blev ALT for meget. Efter vi flyttede herned, har vi desværre ikke længere Inge og Hasse til at afhjælpe den slags akutte overskudssituationer – det var vi ellers gode til at finde ud af sammen, da vi boede bare 12-14 km fra hinanden.
Heldigvis flyttede der nogle rigtig gode og søde bagboer ind for godt et år siden. De er naturligvis begge tilknyttet Marjatta. Seminariet, tror jeg, i hvert fald for hans vedkommende. Jeg er faktisk ikke helt klar over, hvad hun præcis laver på Marjatta, men de ved begge virkelig meget både om bevægelse; han med en ph.d., hun som performing dancer, og om indlæring og skal snart på turne sammen. De har deres egen børneforestilling, som de skal rundt med. Spændende, spændende mennesker – ikke længere helt unge, men det gør dem ikke mindre spændende og interessante at lytte til og tale med.
De har en søn, der er designer i London – det kreative æble falder ikke langt fra stammen – og en datter, der er børnelæge og som bor i Jylland.  
Han er svensk, hun er dansk, men hun havde boet i Sverige med sin Göran i 35 år, indtil november 2015, hvor de flyttede hertil.

P1050768P1050769

Han kommer fra Jämtland, og måske fordi jeg kom og forstyrrede dem i en øvelsesseance i forbindelse med deres snarlige turne, tog han sin violin med over til os og spillede et par af sit hjemlands vemodige sange for os … sit Jämtlands vemodige sange, tøhø. For vemodige, det var de – i mol og derfor lidt dystre i deres udtryk, men særdeles svenske, ingen tvivl om det – ikke engang for os ærkedanskere, som er opvokset med Først den ene vej

Det er jo lidt usædvanligt sådan at have sin næsten helt private spillemand, men hvor er det dog hyggeligt.
Og vi slipper for at spise grønsagslasagne de næste to dage – nu er der kun til én dag. Gode naboer/genboer er godt at have i mange sammenhænge.

Reklamer

24 kommentarer

  1. Herlig historie – godt der blev gået til stålet, så der er nyt at spise i morgen.

    Kommentar af Jørgen — 29. januar 2017 @ 20:32

    • Jeg skulle nok have skrevet ‘til én dag TIL’ – men det behøver jo ikke at være i morgen 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. januar 2017 @ 20:45

  2. Det godt med hjælp når man laver store potioner.
    lasagne lyder godt.

    Kommentar af Anette — 29. januar 2017 @ 20:55

    • Ja, det er – og lasagne er altid godt, både med og uden kød 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. januar 2017 @ 22:19

  3. Hvor spændende med sådan nogle dejlige naboer. I har med jeres hus i Sverige noget svensk tilfælles med dem. Og med børn i England har I også noget fælles. Det må være hyggeligt med egen spillemand. 😉

    Kommentar af betty — 29. januar 2017 @ 23:36

    • Det er så hyggeligt, og vi kan altid finde noget at snakke om – vores ‘englandsbørn’ beskæftiger sig oven i købet med samme branche.

      Kommentar af Ellen — 30. januar 2017 @ 09:13

  4. Skønt med musik til maden 🎻🎻

    Kommentar af Kisser — 30. januar 2017 @ 00:29

    • Ikke så tosset 🙂

      Kommentar af Ellen — 30. januar 2017 @ 09:13

  5. De der vemodige svenske melodier gad jeg godt have hørt. Jeg kender kun en enkelt, der er vemodig, og jeg elsker musik i mol.

    Kommentar af Rasmine — 30. januar 2017 @ 00:56

    • Ifølge Göran er de fleste folkemelodier fra Jämtland i mol 🙂

      Kommentar af Ellen — 30. januar 2017 @ 09:24

      • Altså må jeg til at fokusere på Jaemtland 🙂

        Kommentar af Rasmine — 30. januar 2017 @ 22:36

        • Mon ikke det er muligt at finde noget på YouTube? Det er ikke kun i Jämtland, at svenskerne spiller i mol.

          Kommentar af Ellen — 31. januar 2017 @ 08:56

  6. Godt initiativ, jeg har vist ikke lige nogen i nærheden, der kan hjælpe mig. Og istvan er her jo ikke til at spise rester.

    http://www.underet-er-at-vi-er-til.blogspot.com

    Kommentar af Lene — 30. januar 2017 @ 08:46

    • Det er fint med et bagland, der er med på den slags 🙂

      Kommentar af Ellen — 30. januar 2017 @ 09:25

  7. Fantastisk!! Jeg elsker den slags familier/mennesker, der favner bredt – SÅ inspirerende! ❤️

    Kommentar af www.skøreliv.dk — 30. januar 2017 @ 08:55

    • Ja, det er nemlig 🙂

      Kommentar af Ellen — 30. januar 2017 @ 09:26

  8. Jeg laver tit grøntsags lasagne – vi har min mor rundt om hjørnet og hun får alle vores rester. Det passer som regel lige til en:) Jeg er blevet rigtig god til ikke at have ret meget i overskud, hvis jeg lige selv skal sige det:)

    Kommentar af Mette — 30. januar 2017 @ 11:11

    • Det er på mange måder, det er godt at have mor lige i nærheden … skønt.
      Jeg ville ønske, jeg havde dine evner – jeg lærer vist aldrig at lave lidt nok …

      Kommentar af Ellen — 30. januar 2017 @ 11:38

  9. Mange grøntsager er godt for meget 😉.

    Kommentar af Kristine — 30. januar 2017 @ 16:18

    • En sandhed uden modifikationer 🙂

      Kommentar af Ellen — 30. januar 2017 @ 18:03

  10. Hyggeligt! Jeg tror, jeg godt kan lide de vemodige jämtlandske sange.

    Kommentar af Kirsten — 30. januar 2017 @ 16:29

    • Det kan jeg såmænd også, selv om jeg mest er et dur-menneske 🙂

      Kommentar af Ellen — 30. januar 2017 @ 18:04

  11. Hvor var det en god idé! I har også en særlig evne til at få nye bekendte til at føle sig velkomne (ved jeg af egen erfaring) og som regel kan nye mennesker også bidrage med nye ‘blik’ og vinkler på verden, som udvider ens egen horisont. ‘Göran och hans fru’ lyder som et rigtigt interessant bekendtskab 🙂

    Kommentar af fiberfryd — 1. februar 2017 @ 13:14

    • Jamen dog … tusind tak, hvor er du sød … men altså … det kommer jo helt af sig selv, når det er interessante mennesker, man er sammen med 🙂

      Kommentar af Ellen — 1. februar 2017 @ 15:42


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.