Hos Mommer

22. januar 2017

Nye planer i England

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:57
Tags: , ,

Det er svært at etablere sig som skrædder, selv i England og selv i et område med indbyggere, der overordnet set regnes for at være velhavende.
Alligevel er det vanskeligt at finde kunder, der er villige til at ville betale mellem 1200 og 3000 pund for at få sig noget bespoke tayloring. Dem der vil og kan, har allerede deres faste skrædder, som de er loyale over for. Nu vil hun prøve et andet koncept af: Made to measure.

Skuret til Ragtime 6Skuret til Ragtime - før

Hun har lejet sig ind i et skur, som ligger sammen med andre tilsvarende – nogle lidt større, nogle lidt mindre, nogle grimmere, nogle pænere – i forbindelse med et stort havecenter. Der er 10-12 kunsthåndværkere og småhandlende af forskellig slags, som på denne måde får et billigt forretnings- og/eller arbejdslokale.
Charlotte overtog det lige efter nytår og har brugt tiden på at male ALT, samt lægge nyt gulv og få sat nogle lamper op. Udlejeren sagde, at der lige var blevet malet, så det var lige til at bruge. Det var Charlotte så ikke helt enig i, så hun gik i gang.
Mor her er ret stolt af, at hun selv har kunnet lægge gulvet, efter at have stillet John et par spørgsmål, da vi var derovre i julen.
Udenfor skal der stilles krukker med blomster, når vejret bliver til det, og i det hele taget skal hun få det til at se lidt mere indbydende ud.

Skuret til Ragtime - før 3Skuret til Ragtime 7

Nu er hun næsten færdig, selv om der stadig mangler nogle detaljer, som fx noget for vinduerne, men arbejdsbordet og den store industrisymaskine er flyttet herned, så nu skal der sys modeller.
Hun vil sy lidt forskellige faconer af de almindeligste størrelser op i stout (ubleget, lidt groft og stift lagenlærred) og hænge på bøjler og giner. Skuret til Ragtime 8Hun har dermed faste mønstre til prøvning og til senere at klippe efter. Hun vil så i lettere grad tilrette mønstrene til folks forskelligheder, og kunden vil kunne vælge ærmelængde på bluser, jakker og kjoler, men det bliver som sagt skåret over nogle standarder og der bliver heller ikke mere end en enkelt prøvning undervejs, i modsætning til ægte bespoke, hvor der er flere prøvninger, og hvor mønster og design er 100 % individuelt og udarbejdet helt forfra hver gang.

Kunden vælger også selv stof, og som hjælp til at finde det rigtige snit og de rigtige farver har C allieret sig med en veninde, som er god til den slags.
Det er C egentlig også selv, men det er lige så meget for at hjælpe veninden i gang igen efter hun har været igennem en meget lang og meget sej kamp med at restituere sig efter hun for seks år siden blev kørt over af skolebussen (ja, sgu!), da hun skulle aflevere sin ældste søn i skolen. Hendes etårige søn, som hun havde på armen, blev dræbt, og Niki selv så tæt på at dø af sine mange hårde kvæstelser, at det er et mirakel, at hun overhovedet er her og at hun efterhånden kan gå igen.
(Skolebuschaufføren fik en fængselsdom, hvilket ingen fandt uretfærdigt.)
Det var både en skrækkelig historie og et sidespring fra indlægget her, men jeg syntes alligevel, at det hørte med til historien om Charlottes kommende og forhåbentlig blomstrende forretningsliv.
Butikken skal hedde Ragtime – et godt navn med indbygget ordspil.

Advertisements

26 kommentarer

  1. Fedt initiativ C har gang i. Det skal nok blive en succes. Og hatten af for C’s overskud til Niki også. Av en historie. Gode venner er guld ♡

    Kommentar af /ks — 22. januar 2017 @ 18:37

    • Vi krydser alt hvad vi kan krydse for god vind.
      Det er en forfærdelig historie, men Niki skal nok klare den – hun er sej.

      Kommentar af Ellen — 22. januar 2017 @ 20:11

  2. Lad os håbe der kommer gang i forretningen og at Niki får et godt skub fremad. Det er dog en dramatisk historie.
    Sjovt at læse om stout. Det blev brugt på min seneste arbejdsplads – fra 1973 – 87 – til fremstilling af engangpuder fyldt med halm og anvendt på hospitaler ved behandling af bl.a. liggesår. Og til gardiner hertil da vi købe hus i 1978. De holder fint endnu.

    Kommentar af Jørgen — 22. januar 2017 @ 19:04

    • En skrækkelig historie, men Niki er sej, så vi krydser fingre for, at alt går som håbet.
      Det var en anvendelse af stout, jeg ikke havde hørt om, men holdbart og aldeles uelastisk er det ganske rigtigt og kan tåle lidt af hvert.

      Kommentar af Ellen — 22. januar 2017 @ 20:13

  3. Held og lykke til C med den nye forretning og hvor er det dejligt at læse, at hun har overskud til at give veninden en håndsrækning også.

    http://www.underet-er-at-vi-er-til.blogspot.com

    Kommentar af Lene — 22. januar 2017 @ 19:38

    • Tak – og det overskud er ikke noget, C tænker så meget over – det koster ikke C noget, Niki er glad, og så er C det også, hvis det kan hjælpe hende videre.

      Kommentar af Ellen — 22. januar 2017 @ 20:16

  4. lyder som en god ide for hende arbejdsmæssigt, overvejer at besøge et sted der heder kjolekompagniet, de gør noget ligne – og kjolerne er vildt sjove… de har så også altid nogle stk kjoler færdige hængende som man kan købe.
    sikke en historie med veninden

    Kommentar af Anette — 22. januar 2017 @ 20:04

    • Jeg tror på, at det er et godt koncept, indtil det modsatte er bevist … jeg kender ikke Kjolekompagniet, men det lyder som lidt af det samme, bortset fra, at C ikke laver ‘sjovt’, men mere klassisk design – det er jo Country Life in England 😉
      Forfærdelig, men hun er sej – ikke mindst for sønnens skyld.

      Kommentar af Ellen — 22. januar 2017 @ 20:18

      • de også mest sjove pga stof valg… ellers er de meget klassiske. Vil tro de arbejder med max 5 grundmønstre. så en kjole kunne være ganske klassisk hvis man vil.
        ja man kan noget når det for sine børn.

        Kommentar af Anette — 22. januar 2017 @ 20:23

        • Man kan virkelig meget – meget mere end man tror er muligt.

          Kommentar af Ellen — 22. januar 2017 @ 20:35

  5. Det lyder spændende. Hun er dygtig, din datter.

    Kommentar af Kisser — 22. januar 2017 @ 20:14

    • Ja, det gør – nu må vi så bare håbe, hun er dygtig nok 🙂

      Kommentar af Ellen — 22. januar 2017 @ 20:19

  6. Til Charlotte: Wauw!! Mega-sejt! ❤️ – al mulig held og lykke med det!
    Til veninden: Ubærligt! Man forstår ikke den styrke der må kræves – hver dag… ❤️

    Kommentar af www.skøreliv.dk — 22. januar 2017 @ 20:54

    • Tak, skøreliv – det er to seje tøser, hver på deres måde, så vi håber og krydser.
      Ja. Ubærligt er et godt ord. Vi kan ikke forestille os, hvordan det er at miste sit barn, og så på så forfærdelig en måde.

      Kommentar af Ellen — 22. januar 2017 @ 21:25

  7. Det lyder rigtig spændende. Jeg ved fra min nevø, at det kan være en lidt presset branche – og så må man gå nye veje. Held og lykke til Charlotte med det nye tiltag!

    Kommentar af Randi — 22. januar 2017 @ 21:27

    • Hmmm – nu bliver man jo helt nysgerrig efter at vide, hvad din nevø laver, siden han ved noget om den slags, men jeg takker på Charlottes vegne 🙂

      Kommentar af Ellen — 22. januar 2017 @ 21:37

      • Han er skrædder – vi har været inde på det før – han har bl.a. lavet en hel del teaterkostumer i tidens løb.

        Kommentar af Randi — 22. januar 2017 @ 21:42

        • Åh ja, det er da rigtigt … sorry … det er noget værre noget med den hukommelse …

          Kommentar af Ellen — 22. januar 2017 @ 21:46

  8. Ser fint ud – tillykke med det og jeg håber det bliver godt. Det er jeg sikker på det gør:) Havde jeg pengene, var alt mit tøj skræddersyet:) Sikke frygteligt med Charlottes veninde. Sødt af Charlotte hun vil og kan hjælpe hende. Good luck med alt.

    Kommentar af Mette — 23. januar 2017 @ 10:13

    • Det er fedt med skræddersyet tøj, men der er, som du siger, lige det med pengene 😉
      Ja, en forfærdelig historie! Tak for gode ønsker.

      Kommentar af Ellen — 23. januar 2017 @ 10:41

  9. Hvor er “skuret” blevet flot, efter at Charlotte har været i gang. Hun er virkelig sej og fyldt af gode ideer.

    Kommentar af conny — 23. januar 2017 @ 10:34

    • Ideerne mangler ikke, men det er sommetider nemmere at få dem end at føre dem ud i livet – vi håber selvfølgelig det bedste for hende 🙂

      Kommentar af Ellen — 23. januar 2017 @ 10:42

  10. Knæk og bræk til C og N. Hatten af for initiativ og drive… Det ser allerede indbydende ud.
    Nok er England kendt for skrædderkunst.. for de få… men de er, som du skriver, trofaste over for egen skrædder. Eller vanedyr. Eller kommer kun hos “et navn”??
    Deres hang til at gå i bybilldet med de “rigtige” bæreposer, har givet en godt grin!

    Kommentar af Anne Holtegård — 23. januar 2017 @ 19:31

    • Tak – jeg håber selvfølgelig, at hun får travlt.
      Ude på landet tror jeg ikke de så meget går efter et navn – mere at de er trofaste, hvis de ellers er tilfredse, og det kan man jo ikke rigtig se noget forkert i.
      Det er også nemmere at få syet hos den samme, som derfor kender mål, type, osv. – så er der ikke så meget at diskutere hver gang; man kan næsten bare ringe og sige, at nu skal man bruge en ny dragt.

      Kommentar af Ellen — 23. januar 2017 @ 19:53

  11. Det ser meget spændende ud. Hun er godt nok en energisk kvinde; jeg ønsker hende (og Niki) rigtig god vind!

    Kommentar af fiberfryd — 24. januar 2017 @ 18:33

    • Tak – energien fejler ganske rigtigt ikke noget – men hun er jo også kun 40, tøhø 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. januar 2017 @ 19:50


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.