Hos Mommer

17. januar 2017

Hollandsk biksemad

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:42
Tags: ,

Mine forældres naboer dyrkede kål. Hvidkål og rødkål. Vist også gulerødder, kartofler og porrer, men jeg husker især kålen. Nabokonen gjorde derfor meget i kålretter – det var selvfølgeligt for hende både pga. parrets levevej og fordi hun hævdede, at hun var efterkommer af hollænderne, der i 1521 blev hidkaldt af Christian d. 2. Om det virkelig kan passe, at hun kunne føre sin historie så langt tilbage, skal jeg ikke kunne sige, men hun var god til kålretter, og en af dem holdt min mor meget af at lave.

Den hedder hollandsk biksemad.
Jeg har lige googlet retten og blev temmelig forbavset over, i hvor mange varianter den findes.
Flere af dem med spaghetti i! Det har jeg aldrig hørt om – hvor er lige det hollandske henne? Kendte man spaghetti i 1500-tallets Holland? Det tror jeg ikke.
Jeg kan heller ikke forstå, at opskrifterne indeholder kartofler – dem kendte man i hvert fald ikke i 1521, for kartoflen kom først til Europa i 1537 og omtales ikke i Danmark før 1630.

Min (grund)opskrift ligner denne til forveksling, hvad råvarerne angår, men jeg lader retten stå og simre i mindst to timer i en stor stegegryde.
Derudover er den naturligvis piftet en smule op henover de 40 år, jeg har lavet den. Jeg kommer masser af hvidløg i, hvilket vel efterhånden ikke kan forbavse nogen. For hvidløgsforskrækkede vil ingen, et eller højst to fed nok være passende, men jeg bruger mindst fem. De skal presses i – ikke skæres i stykker.
Jeg kommer en pakke bacontern i sammen med farsen, når den brunes, og jeg tilsætter en smule knust, tørret chili, når alt er blandet sammen.
Vi holder meget af at give det et skvæt Worcestershire Sauce på tallerkenen. Det og chilien er bestemt heller ikke særlig hollandsk … jeg ved det godt …
imageDer står en stor portion og simrer lige nu. Det er mad til i aften og nem mad til i morgen, hvor vi kører til Sverige og har Søren med. Jeg er lidt spændt på, hvad han siger til den mad, for han er … hmmm, skal vi sige … en anelse konservativ med, hvad han putter i munden. Både hans mor og hans tidligere kone var slagterdøtre, og især i barndomshjemmet var salat kun noget man gav hønsene. Med andre ord var det yderst traditionel dansk bondemad, der blev serveret i det nielsenske hjem. Bondemad er jeg også opvokset med i mine første år, men da mine forældre blev lidt mindre fattige i løbet af 60’erne, blev min mor meget eksperimenterende med maden og syntes det var spændende at drage de nye, importerede varer med ind i madlavningen. Hun var heldigvis også god til det, og jeg bilder mig ind at have taget med i bagagen at have lyst til at ‘lege’ med maden.

Nå, men bondemad er dejligt, bare man ikke får det hver dag, og Søren må spise, hvad der kommer på bordet.
Det plejer han nu også, for som op til flere mænd, jeg kender eller kender til, er det kun fikse ideer, der er årsag til kræsenheden – hvis de ikke bliver spurgt og ikke har andet valg, bliver de små pus ofte positivt overraskede, når de opdager, at det ikke var så slemt som forventet – måske smagte det ligefrem godt!

Reklamer

34 kommentarer

  1. Jeg husker retten fra min barndom – jeg tror min mor kaldte det irsk stuvning, og der var ikke spagetti i, men alt det andet! Jeg har totalt glemt den ret, men den skal prøves i nærmeste fremtid.

    Kommentar af Fru Moll — 17. januar 2017 @ 17:13

    • Jeg måtte lige google irsk stuvning og kan godt se, at det minder meget om hollandsk biksemad. Du må genoplive den gamle ret – den er god 🙂

      Kommentar af Ellen — 17. januar 2017 @ 17:51

  2. Det vigtigste for hollandske gryderetter (stompot tror jeg de oftest hed) er at grøntsagerne er “lekker lang gekoken”. Altså totalt udsmattede 🙃

    Kommentar af linda — 17. januar 2017 @ 17:18

    • Udsmattede lyder så ulækkert, men efter et par timer er kålen og gulerødder bestemt ikke rå længere 😉

      Kommentar af Ellen — 17. januar 2017 @ 17:51

  3. Den lyder rigtigt lækker, den hollandske biksemad. Vi spiser desværre næsten ikke kål mere, det er nemlig noget af det, der står på listen over ting, Gordon kun må få i meget begrænset omfang på grund af hans “Faktor V, Leiden”, hans tendens til blodpropper.

    Det er sjovt med bondemad. Min mor serverede jævnligt noget, hun kaldte irsk stuvning. Jeg tror ikke, det havde ret meget med Irland at gøre, bortset fra, at der var mange kartofler i. Det smagte rigtig godt, og det er vel en 30-40 år siden, jeg har fået det sidst.

    Kommentar af Henny Stewart — 17. januar 2017 @ 17:33

    • Må man så ikke få kål? Den er ny for mig, men tror du virkelig, der sker noget ved at spise hollandsk biksemad et par gange om året? Det tror jeg ærlig talt ikke.
      Men som Fru Moll herover sagde, så minder det meget om irsk stuvning, og hvis det meste af kålen erstattes med kartofler, så er alle måske glade 🙂

      Kommentar af Ellen — 17. januar 2017 @ 18:00

      • Det er på grund af vitamin K. Når man spiser blodfortyndende medicin, er det en meget fin balance, og man opsøger jo ikke ligefrem noget, der kan forstyrre den. Men vores gamle læge sagde godt nok, at han måtte spise lidt af alting. Men tryk på “lidt”.

        Kommentar af Henny Stewart — 17. januar 2017 @ 18:41

        • Okay – så én gang om året, da 🙂

          Kommentar af Ellen — 17. januar 2017 @ 18:43

  4. Jeg har aldrig hørt om hollandsk biksemad før, men jeg tror, det skal prøves. Vi spiser rigtig meget kål her i huset, så en ny variant er altid godt.
    Det må jo være kålens indhold af vitamin K, der er synderen. Jeg har før hørt, at hvis man får blodfortyndende medicin, så skal man passe på med broccoli.

    Kommentar af Kirsten — 17. januar 2017 @ 18:15

    • Det med vitamin K bekræfter Henny herover.
      Altid godt med nye variationer over det gamle tema – alting bliver lidt kedeligt i længden, synes jeg.

      Kommentar af Ellen — 17. januar 2017 @ 18:45

  5. Tror afgjort ikke, at der fandtes spaghetti i 1500-tallets Holland, men på trods af mit historikerophav må jeg være dig svar skyldig! Som udgangspunkt har spaghetti i form af nudler vist flere tusinde år på dagen.

    Kommentar af www.skøreliv.dk — 17. januar 2017 @ 18:48

    • Nej vel? Men jeg vidste ikke, at nudler var så gamle. Hvordan så de ud? Rullede man dem ud med kagerullen og skar dem i fine strimler?

      Kommentar af Ellen — 17. januar 2017 @ 18:59

  6. He he, og hvis Søren er utilfreds , må han smøre sig et stykke rugbrød med leverpostej 😉 Ligger det ikke i navnet “biksemad”, at der kan være en million varianter, fordi man har brugt, hvad man lige havde ved hånden?

    Og så skal man holde sit indtag af K-vitamin nogenlunde konstant og undgå de store udsving. Så kål-fest en enkelt gang om året er ikke verdens bedste ide. Så hellere lidt kål og broccoli og hvad har vi hele tiden. Det er det, vi har lært – og kører efter (ifm Gemalens blodfortyndende medicin).

    Kommentar af Fruen i Midten — 17. januar 2017 @ 21:03

    • Det må han nemlig – og jo, det hedder vel sådan, fordi man bikser noget sammen – og alligevel er både alm. biksemad og hollandsk ditto noget fast defineret i mit køkken 🙂
      Det bekræfter Lene herunder (ikke fordi jeg ikke tror på dig eller andre), men lidt ad gangen gør åbenbart ikke noget. De 100 gram bliver dog klart overskredet i hollandsk biksemad.

      Kommentar af Ellen — 18. januar 2017 @ 15:14

  7. Hollands biksemad har jeg ikke hørt om før. Jeg laver en ret, der ligner meget, der hedder irsk stuvning. Det er forresten længe siden. Godt du minder om den. Når jeg kan stå på begge ben, så skal den da laves igen. I Holland bruger man meget chili, fra dengang de havde kolonier i Østasien. Måske er biksemaden ældre end kolonitiden?

    Kommentar af betty — 17. januar 2017 @ 21:46

    • Der er flere her, der taler om irsk stuvning, men for mig er det noget andet – det er lidt pudsigt.
      Chili kommer vistnok fra Sydamerika, men der havde Holland vist også kolonier … og jeg ved ikke hvor gammel ‘min’ biksemad er 🙂

      Kommentar af Ellen — 18. januar 2017 @ 14:51

  8. Tak for den ret, så har jeg noget at bruge hvidkål til 🙂 udover salat. Og fruen i midten har “skudt” dit forslag ned med den rigtige begrundelse, man skal nemlig ikke stoppe med at spise de K-viytaminholdige grøntsager, men spise dem fordelt over året og under 100 gram om dagen.
    Og nudler i Holland kender jeg fra Vermicellisuppe, som blev serveret i mit barndomshjem, fordi en lærerkollega var gift med en hollænder og havde givet opskriften til min mor. Dengang kunne man ikke købe nudlerne i Danmark, så vi brugte små stjerner (formentlig en form for pasta?) i kalvehalesuppen, som det var. Vi elskede den, det var eksotisk i vores øjne. Ligesom vi elskede vores mors pizza med en kæmpe kant af brød og med pålægsrester på. Nudlerne kom sikkert til Holland fra østen, var hollænderne ikke nogen af dem, der sejlede ud i verdenen?

    Kommentar af Lene — 17. januar 2017 @ 23:07

    • Så lærte jeg lidt igen – fint nok 🙂
      Herligt med lidt madnostalgi – jeg kan godt huske de små stjerner – og pastaalfabetet … er det ikke nogenlunde samtidig, mon?
      Jo, hollænderne havde kolonier, men jeg ved ikke i hvor stort et omfang.

      Kommentar af Ellen — 18. januar 2017 @ 14:56

      • Åh, de småbitte pastastjerner havde jeg helt glemt! Min mor farvede dem og lavede halskæder af dem sammen med mig – sikken et pillearbejde :-0

        Kommentar af fiberfryd — 20. januar 2017 @ 20:06

        • Holddaop, ja, det var da virkelig et pillearbejde, men det har været flotte halskæder, I producerede 🙂

          Kommentar af Ellen — 20. januar 2017 @ 20:39

  9. Bondemad har været en trist omgang i hverdagen. Grønkål og peberrod var tidligere hoved-vitaminkilden i vinterens bondekost. Ellers stod den på grød, grød, grød og flæsk (og før kornet blev billigt og grisene blev talrige var det saltet gåsekød).
    Kartoflerne kom ind i billedet langt senere.
    Min mormors bror som vi overtog gården efter fortalte, at han i 1913 tjente på en gård i nabolandsbyen,hvor alt var temmelig gammeldags. De fik stort set aldrig kartofler og de spiste grød af fælles fad morgen, middag og aften. Der kan naturligvis have været noget erindringsforskydning inde over, men alligevel: 1913!
    Der er sket en del de seneste 100 år.
    Det har ofte undret mig, (måske har jeg skrevet dette før) at chili ikke blev taget ind i datidens nyttehaver. Peber var jo langt op i tiden meget dyrt, og chili kan jo på samme vis som peber skjule noget af smagen af halvfordærvet kød og harskt fedt, hvilket kunne være nødvendigt.
    Peberrod i god mængde har sikkert løst opgaven i dagligdagen.

    Her i huset er kålarterne repræsenteret næsten dagligt om vinteren. Vi bruger især mange rosenkål. Vi har tidligere dyrket dem, men har nu fundet et sted, hvor vi kan købe dem siddende på stokken. De smager langt bedre end de rosenkål som har været plukket i dage/ugevis før brug.

    Nabokonen kan godt have haft ret i forhold til sin slægt. Hollænderne på Amager giftede sig i generationer “inden for kolonien”, så der har helt sikkert været “rene hollændere” frem til tiden efter krigen 1657-60, hvor bevarede kirkebøger er mere reglen end undtagelsen.

    Kommentar af natural2222 — 18. januar 2017 @ 05:36

    • Der er sket rigtig meget de sidste 100 år, men jeg er nu også forbavset over det fælles grødfad helt oppe i det 20. århundrede.
      Jeg tror det varede meget længe, inden man begyndte at dyrke noget, der var så sart som chili … lidt på samme måde som tomater og agurker, som også kom sent ind i husholdningerne – så vidt jeg ved.
      Jeg skal huske det med rosenkålen, hvis jeg ser nogen på stok.
      Jeg kan desværre ikke huske (eller har aldrig vidst), hvad nabokonens pigenavn var – alene det kunne vel have afsløret slægtsforholdet.

      Kommentar af Ellen — 18. januar 2017 @ 15:04

  10. Jeg kender godt retten – og laver den også jævnligt, men jeg har aldrig vidst, at det hedder Hollandsk biksemad 🙂

    Kommentar af Randi — 18. januar 2017 @ 07:42

    • Det hedder den så heller ikke for alle, men pyt – bare det smager godt 🙂

      Kommentar af Ellen — 18. januar 2017 @ 15:04

  11. Det herlige ved biksemad er at det kan tilsættes alt muligt i forhold til smag – og hvad der end er i køleskabet 🙂 Denne variant lyder dejlig!

    Kommentar af /ks — 18. januar 2017 @ 09:20

    • Ja … der er jo en grund til navnet 🙂

      Kommentar af Ellen — 18. januar 2017 @ 15:05

  12. Noget ska’ den jo hedde, retten – så jeg kalder min for irsk stuvning, selvom der er både hvidkål, kartofler, gulerødder og porrer i. Måske den skulle hedde ‘irsk suppe’, for jeg laver den med meget væde ved hjælp af en god bouillon. Da det ikke var let at finde små stykker stribet flæsk og bacon til én person, fandt jeg på at bruge gode tyske medisterpølser og min slagters kålpølser i stedet. Men, som min søn siger, så kan det være et problem ‘at få det til at passe’ på andendagen. Enten er der blevet noget af det eller af det andet tilovers. Derfor ender det med, at der bliver fyldt lidt op – og så har den stået på irsk stuvning i tre dage. Det er tilladt at springe en dag over! Vi laver det ofte, da vi begge er vilde med alle de grøntsager – og en bette pøls’ te’. Med en god skive rugbrød og sennep til, er det en dejlig, let ret. Men sønderjyder ville sætte pris på væsentligt mere kød i retten end kun én pølse til hver …

    Kommentar af Elsebeth — 18. januar 2017 @ 12:42

    • Den irske stuvning jeg kender, er temmelig forskellig fra min hollandske biksemad – som der heller ikke er nok kød i, hvis man spørger en kødspiser. Stod det til mig, ville jeg nøjes med baconen, men det er fint nok med det hakkede kød.
      Det er da skønt at have mad til tre dage, og som du siger, behøver det jo ikke at være i træk.

      Kommentar af Ellen — 18. januar 2017 @ 15:10

  13. Denne glimrende ret havde jeg heller ikke hørt om, men det forekommer mig at jeg har fået irsk stuvning.
    Her i huset skal vi også være opmærksomme på kålindtaget pga Faktor V Leiden uagtet bodfortyndende medicin ikke indtages. Så overdreven kålspisning er ikke en god ide, men det ville nu nok heller ikke ske når man tænker i portioner. Der er temmelig mange (400000 synes jeg jeg så angivet) med Faktor V Leiden, de fleste heterozygote, de færreste homzygote (dobbelt ramte fra begge forældre).

    Kommentar af Jørgen — 18. januar 2017 @ 21:37

    • For mig er de to retter temmelig forskellige 🙂
      400.000 er virkelig mange, ja – hvor ved man mon fra, at det er så stort et tal? Der må da være mange, der aldrig er blevet testet for det?

      Kommentar af Ellen — 19. januar 2017 @ 10:17

      • Ved ikke hvor man ved det fra, men formentlig fra nogle studier af delpopulationer.

        Kommentar af Jørgen — 19. januar 2017 @ 13:06

        • Lyder troligt.

          Kommentar af Ellen — 19. januar 2017 @ 13:22

  14. Jeg tror lige, jeg skal “pinne” (= lægge på min Pinterest) den hollandske opskrift. Med så lang tids simren må grønsagerne også være i passende konsistens til en næsten 1,5-årig. Chilien bliver så nok sat på bordet i form af stærk chilisovs eller den omtalte Worcestershire Sauce.
    I øvrigt en tråd at blive klog af mht. Faktor V Leiden og kålindtag. Som et generelt rask menneske i en generelt rask familie er der ret meget, jeg skal til at lære, hvis vi skulle gå hen og blive mindre raske med årene, kan jeg godt se.

    Kommentar af conny — 19. januar 2017 @ 10:56

    • Det kan da kun hedde ‘pinne’, men jeg havde nok ikke gættet det, hvis ikke du havde forklaret betydningen 🙂
      Konsistensen vil være okay, men om hun kan lide kål, ved jeg ikke – det er jo en lidt skarp smag. Det er dog sommetider de mest underlige ting, de størrelser kan lide – eller ikke lide …
      Der er meget at lære, men vær du glad for det. John indtager tre forskellige slags ‘overlevelsestabletter’, men jeg har endnu ikke (bortset fra brystkræften, men det var jo heldigvis ikke noget kronisk) haft brug for at tage medicin for den ene eller den anden skavank. Dermed ikke sagt, at det ikke kommer, men min farmor klarede den fint til hun var 90 uden medicin overhovedet, og håbet er jo lysegrønt.

      Kommentar af Ellen — 19. januar 2017 @ 11:09


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.