Hos Mommer

13. januar 2017

Katastrofeturister

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:45
Tags:

Nej – vi var ikke katastrofeturister, for der var ikke meldt katastrofevejr, og vi gik heller ikke i vejen for noget redningspersonnel.
Men vejrudsigten onsdag aften varslede op til 25 sekundmeter ved Vesterhavet. Vi har før kørt derover bare for at opleve Vesterhavet, når det er barskt, men sidst vi gjorde det, er præcis 10 år siden – det ved jeg, fordi det var på vejen derover, at Charlotte ringede og fortalte, at jeg lige var blevet mormor til en lille Aubrey, og han fylder 10 i morgen.
Vi var igennem alt slags vejr flere gange, inden vi var ved målet – lige fra blændende solskin til hagl, til regn, til slud og til sne. Det vekslede hele tiden.

P1050702

25 sekundmeter er ikke storm, men når det er rigtigt stormvejr, er det ikke videre smart at køre ud i sin bil – og i øvrigt er Storebæltsbroen højst sandsynligt lukket. Vi var altså ikke rigtige katastrofeturister … jeg kan godt lide det ord … sådanne har vel eksisteret længe, men første gang jeg lagde mærke til ordet, var i forbindelse med oversvømmelserne i sidste uge.
Vi kørte til Thorsminde, hvor der var pænt blæs i den, og hvor en del af havnen var oversvømmet. Jeg gik – på eget ansvar – ud på molen for at komme lidt tættere på larmen og de ret så høje bølger.

P1050707

Det gjorde jeg sandelig også … kom tættere på, altså … pludselig var der en bølge, der var væsentligt større end alle de andre, så jeg var glad for mine vandtætte vandrestøvler, da vandet kom og og slikkede mig om anklerne.
Efter dette kørte vi til Søndervig, hvor jeg havde booket et værelse for natten på Strandkroen. Det havde dog ikke været nøvendigt at booke, for vi var de eneste gæster den nat.
Om aftenen var der dog tre hold gæster i restauranten, som vel havde omkring 15 borde i den del, vi sad i. Da et fjerde hold kom, bemærkede de til tjeneren, at de havde løbet risikoen og var gået herned uden at bestille bord – hvortil hun kvikt svarede, at der var de søreme heldige, for de havde lige fået et afbud!

P1050725

Desværre kunne vi ikke komme ind og se sandskulpturerne Afrikas vilde dyr – det må have været flot, men det var næsten tre måneder for sent til det, så vi måtte nøjes med et snydekig gennem et hegn.
I dag kørte vi via Hvide Sande hjem, for jeg ville ind og købe mig fattig i forskellige røgede fiskelækkerier på røgeriet, som jeg ved er virkelig godt.
I havnen lå der den fætter, som ses herunder. Den stod på bunden, men må formodes også at kunne flyde. Er det en slags nemt flytbar boreplatform til prøveboringer, mon? Jeg har aldrig set sådan et monstrum før.
Og i dag var der nærmest havblik, som det ses … det var godt, vi traf en hurtig beslutning onsdag aften og kørte tidligt torsdag morgen.

P1050731

Katastrofeturisme passer ellers rigtig godt til en fredag d. 13., men nu er vi trygt hjemme igen …

29 kommentarer »

  1. Tænk at I bare kører af sted for at se havet fråde. Og vi andre, der bor tættere på, bliver hjemme 🙂 Godt I er hjemme nu og sidder trygt og lunt i den stråtækte. God weekend til jer.

    Kommentar af Lene — 13. januar 2017 @ 17:11 | Svar

    • Vi ser det alligevel nok ikke fråde så tit som I gør – og så benyttede vi os af lejligheden til at gøre lidt ekstra ud af en lille fejring 🙂
      Tak, i lige måde.

      Kommentar af Ellen — 13. januar 2017 @ 17:36 | Svar

  2. Velkommen hjem – det lyder ellers fantastisk! Fik I købt mange fisk?

    Kommentar af www.skøreliv.dk — 13. januar 2017 @ 17:12 | Svar

    • Tak … ja, en del, men vi skal have gæster næsten hele weekenden, så det passede fint at kunne købe lidt lækkert til frokost 🙂

      Kommentar af Ellen — 13. januar 2017 @ 17:37 | Svar

  3. Det lyder jo det har være en god smuttur. Det ser ud som Altid vil vand til strand, omend sætningen nok snarere omvendt tænkt.
    Stormsturister og katastrofeturister har jeg hørt om, og når man nu forsøger sig er det jo godt at have relevant fodtøj på. Godt bølgen ikke var højere.
    Jeg har i øvrigt noteret mig at en trussel er rumvejr, fx så kraftige solstorme at der efterfølgende er risiko for påvirkning af vores sårbare systemer til styring af al muligt.

    Kommentar af Jørgen — 13. januar 2017 @ 17:17 | Svar

  4. Uf det ser ruskende vildt ud! Det minder mig om dengang, hvor vi havde lejet et hus ved Cornwalls kyst – helt ude på klippekanten – og stormen kom. Jeg skulle også ud og kigge (der var heldigvis en høj mur langs stien), og det var lige før jeg lettede 🙂 Det er spændende, når elementerne raser… hvis de bare ikke raser så meget, at man får vand i kælderen og den slags… 😉

    Kommentar af miafolkmann — 13. januar 2017 @ 18:34 | Svar

    • Åhh, det er også min drøm at opleve elementernes rasen længst ude i Cornwall. Vi har snuset til det engang, og det var såmænd slemt nok – jeg skal da lige love for, at vandet kunne slå højt ind over molerne!
      Det er nemlig spændende – så længe vandet holder sig til, hvor vand skal være, og der ikke vælter træer ned over ens hus 🙂

      Kommentar af Ellen — 13. januar 2017 @ 18:49 | Svar

      • Hvis I engang får multimange penge, så skulle I prøve at leje det hus sammen med englænderne. Ungerne ville elske det (men badestranden er nok halvfarlig for børn, for der bliver hurtigt dybt) – og huset er fantastisk. Du kan se det her: http://www.nationaltrustholidays.org.uk/holiday-cottage/bar-lodge-helston-cornwall/ Det var fantastisk – både stedet og huset 🙂

        Kommentar af miafolkmann — 13. januar 2017 @ 20:59 | Svar

        • Hvis I engang får multimange penge, så skulle I prøve at leje det hus sammen med englænderne. Ungerne ville elske det (men badestranden er nok halvfarlig for børn, for der bliver hurtigt dybt) – og huset er fantastisk. Du kan se det her: http://www.nationaltrustholidays.org.uk/holiday-cottage/bar-lodge-helston-cornwall/ Det var et skønt sted – både området og huset.

          Kommentar af miafolkmann — 13. januar 2017 @ 21:04 | Svar

          • Kommentaren kom to gange?
            Nå, men en god gerning kan jo ikke gøres for tit, og det link er en god gerning – det ser totalt fantastisk ud … man sidder jo nærmest i vandkanten! Tak – jeg har gemt linket, det sted burde afprøves, men det ER godt nok hundedyrt.

            Kommentar af Ellen — 13. januar 2017 @ 21:13 | Svar

  5. Fartøjet Sea Installer bruges til at installere havvindmøller i Dudgeon Offshore Wind Farm, der ligger i den engelske del af Nordsøen nord for Nordwich. Kilder: A2SEA, Hvide Sande Havn og Dudgeon Off-shore Wind Farm.
    Dejligt med variation af røgede fisk. Min absolutte favorit er røget torsk serveret med røræg og mere end meget karse og solide skiver rugbrød.
    God weekend og gæstebud.

    Kommentar af Kristine — 13. januar 2017 @ 18:57 | Svar

    • Tak – det kommer der af at være doven og ikke selv gide undersøge det 😉
      Jeg ELsker røget fisk, men desværre havde de ikke min yndling i dag: røget stenbider 😦

      Kommentar af Ellen — 13. januar 2017 @ 19:37 | Svar

  6. Det er vist ikke så slemt, at man kan lide at se lidt bølgetoppe en gang i mellem. 🙂

    Hvad der derimod er storslemt, er når folk står i vejen for redningsmandskab ved biluheld og lignende.

    Jeg har også mine tvivl om nogle af de mennesker, der drager ud i verden for at “hjælpe”. For mig at se er der ofte tale om personer uden egentlige relevante kvalifikationer, der bare ender med at spise den mad, de mennesker, de skulle hjælpe, skulle have haft. Den slags kalder jeg katastrofeturister.

    Kommentar af Henny Stewart — 13. januar 2017 @ 23:24 | Svar

    • Nej … vi regnede heller ikke med at blive arresteret for det 😉
      Kan man selv drage afsted til den slags missioner? Jeg troede altid det var organiseret af en eller flere nødhjælpsorganisationer, men det ved jeg åbenbart ikke meget om …

      Kommentar af Ellen — 14. januar 2017 @ 09:54 | Svar

  7. Det er herligt, at vi er blevet så mobile, at Danmark kan krydses som en impulsiv handling. Tænk hvilken tid, planlægning og omkostning målt i timeløn det havde krævet for 100 år siden.

    Jeg sad forleden og rumsterede med kopier af nogle gamle aftægtskontrakter. Du godeste, hvor var der kun lidt pension at gøre godt med selv hos datidens bedre mellemklasse, gårdmændene. Vi har valgt rette tid og sted for vore liv – indtil videre.

    Kommentar af natural2222 — 14. januar 2017 @ 04:36 | Svar

    • Ja, for pokker – jeg husker turene til mine morforældre på Lolland – det glædede vi os til længe, selv om det altid kun var en enkelt dag, vi var afsted. Jeg var første gang i udlandet, da jeg var 12 år – og det var i Sverige. Næste gang var jeg 15 …
      Så jo, de der ikke så go’e gamle dage vil jeg sandelig ikke bytte med … men det har vi vist været inde på før.
      Du har nok lidt for skræmmende ret i dine sidste to ord – gad vide, hvad vores børn og måske især børnebørn kommer til at slås med?

      Kommentar af Ellen — 14. januar 2017 @ 09:57 | Svar

  8. Hvor dejligt, at I sådan lige smuttede afsted. Jeg sidder jo midlertidigt med mit ben og kan ikke andet, men jeg følte mig virkelig taget med på tur til de steder, jeg kender så godt. Skønne, voldsomme, uforudsigelige hav (hold behørig afstand) og dejlige kystbyer!
    Jeg nød billederne. Tak for turen! 🙂 🙂

    Kommentar af betty — 14. januar 2017 @ 11:58 | Svar

    • Nej, det er noget skidt med dit ben – jeg håber du bliver lige så god som ny når det er overstået.
      Vesterhavet er skønt – vi holder meget af at besøge det en gang imellem.

      Kommentar af Ellen — 15. januar 2017 @ 15:00 | Svar

  9. Ih, sikke hyggeligt I sådan bare tager på tur. Vildt vejr eller ej. Vi havde ikke det store blæsevejr hvor vi er. Manden kunne uden problemer tage scooteren til og fra arbejde og han krydser en bro på vejen:) Jeg griner lidt af det drama Danmark altid får det til at være med vejret. Det var det eneste der var på nyhederne…. England er lige så slem, nu med dramaet omkring de 3 mm sne i London. Fins! Flotte billeder som altid. Tillykke med yngstebarnebarnet:)

    Kommentar af Mette — 14. januar 2017 @ 14:48 | Svar

    • Jeg tror også, at vi skulle temmelig langt vestpå, før der var rigtig riv i den.
      Danmark er god til vejrdramaer – og ja: England går totalt i stå, hvis der falder den mindste smule sne.
      Tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 15. januar 2017 @ 15:01 | Svar

  10. Spændende oplevelser! Jeg kan godt lide den boreplatforms udformning, den må kunne sejle rimeligt nemt.
    Og jeg kan også godt lide at I var heldige med vejret og spændende ting at se.
    Den frise var et kig gennem plankeværket værd!

    Kommentar af Donald — 15. januar 2017 @ 04:01 | Svar

    • Det var så ikke en boreplatform, men noget til at samle havvindmøller med, kunne Kristine oplyse.
      Vi havde et dejligt, dårligt vejr, ja – lige det vi kørte efter 😉
      Har du set en sandskulpturfestival? Der er en i Hundested, men jeg ved ikke om det er hvert år … det er vildt flotte kunstværker de kan lave i det sand.

      Kommentar af Ellen — 15. januar 2017 @ 15:03 | Svar

      • Ja jeg har set dem nogle år i Hundested, og én i GIlleleje, men det smukkeste var før jeg så Hundested – et billede fra København, Amager “Sand-Tema-HCAndersen”, hvor Edith van der Wetering havde lavet en atypisk skulptur illustrerende Den Lille Pige Med Svovlstikkerne. Jeg fandt den fordi jeg ville protestere mod en “moderne” skulptur i messing med “Svovlstikkerne” oversat til en mobiltelefon, af en kunstner, som har etableret et “værksted” eller fabrik, der sælger i metermål. Ikke et ondt ord om forretningssans, men Weterings skulptur var meget smuk og fantasifuld, med trappen, og stjerner (i sandet!) som er det sidste den lille pige oplever. Senere har jeg fulgt Wetering på FBook og hendes motiver er geniale. De vil egne sig til at sætte skolebørns fantasi i gang. Jeg har prøvet at skrive til Kbh. (Kunst-)magistrat, men de reagerer ikke.

        Kommentar af Donald — 15. januar 2017 @ 16:23 | Svar

        • Jeg måtte google – du har skrevet om det i 2010, kunne jeg se … google viste både dit indlæg og et billede fra 2015, hvor EvdW havde skabt den lille svovlstikpige i Blokhus. Lidt sjovt, at hun åbenbart ‘skulpterer’ samme figur flere gange.

          Kommentar af Ellen — 15. januar 2017 @ 18:38 | Svar

          • Jeg tror ikke man bliver stenrig af at være omrejsende sand- og is-skulptør 🙂 Hun og Wilfred Stijger har slået pjalterne sammen og købt et hus i en hollandsk turistby nær stranden, og det er ikke stort eller prangende, men en lille familiedrøm. Både malere og billedhuggere bruger samme motiv flere gange, arbejder med variationer og den slags.

            Kommentar af Donald — 16. januar 2017 @ 00:23 | Svar

            • Næh, det gør man nok ikke, men man har det sikkert sjovt undervejs 🙂
              Du har da rigtig fået sat dig ind i denne kunstners liv og levned 🙂

              Kommentar af Ellen — 16. januar 2017 @ 09:33 | Svar

  11. Det er Thorsminde som jeg kender det! Du var godt nok heldig med at bølgen kun rørte støvlerne… jeg fik er rigtig vasker op ad benene en gang… jeg var også optaget af at få det helt rigtige billede😉
    Vildt, voldsomt, smukt… og godt at kunne køre hjem i varmen.
    I fik da også en god tur ud af det.

    Kommentar af Anne Holtegård — 16. januar 2017 @ 23:44 | Svar

    • Ja, det sted kender du vist temmelig godt – og jeg ved godt, at jeg var heldig. Lidt senere, da jeg var kommet ind igen, kom der nemlig en rigtig monsterbølge, som ville have efterladt mig våd til langt op ad lårene. Det er faktisk ikke helt smart at stå helt derude og koncentrere sig om at få et godt billede i kassen.
      Men det var ganske rigtigt en dejlig tur, vi havde 🙂

      Kommentar af Ellen — 17. januar 2017 @ 09:27 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.