Hos Mommer

9. januar 2017

Igen!

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 10:34
Tags: , , ,

Når man når min fremskredne alder, har tingene det med at gentage sig. Der er mindre og mindre nyt under solen.
Jeg kan huske, at da jeg for 40-45 år siden læste Agatha Christies romaner for første gang (læsningen af disse fremragende bøger har gentaget sig et par gange), morede jeg mig i min ungdoms uskyld lidt over Miss Marples evne til ofte at komme frem til opklaringen ved at sammenligne en person med en, hun tidligere havde stiftet bekendtskab med i større eller mindre grad.
Dertil er jeg selv nået. Faktisk har jeg været der i nogle år. Altså ikke der, hvor jeg opklarer mordgåder, men til at gribe mig selv i at sammenligne nye personer, jeg møder, med folk, jeg før har mødt. Mange er de gange, hvor jeg har sagt til John (eller nøjedes med at tænke for mig selv), at han/hun minder mig om ham/hende. For Miss Marples vedkommende drejede det sig altid om personligheden bag facaden; for mit er det lige så ofte udseendet, indtrykket går på.
Roser til PernilleDer er ikke så meget mere, der kan overraske, for man har set det meste før. På godt og ondt …
Det er jo udmærket. Eller er det? Bliver man for tilbøjelig til at resignere, fordi man ved, at folk vil begå de samme fejltagelser igen og igen? Altså ikke de samme folk de samme fejltagelser … men mere i retning af been there, done that.
Jeg kan ikke ændre verden, og det er efterhånden sjældent, jeg orker at gøre en indsats, og hvis, skal det helst kunne kombineres med mit behagelige pensionistliv, som fx det at strikke og hækle mikroplastfrie karklude. Og bruge dem, naturligvis. Og forære dem væk og komme med en mikroprædiken om hvorfor jeg i stedet for blomster kommer med karklude.
Det skal ikke koste noget på det personlige plan – jeg har nemlig på ingen måde tænkt mig at holde op med at flyve, for hvordan skal jeg så få set noget af alt det, jeg mangler at se, tage mine fire yndlingsmennesker med til Sydafrika, eller bare besøge dem i England, for den sags skyld? Indtil en eller anden opfinder et superhurtigt transkontinentalt, transatlantisk og transpacifisk maglevtog, vil mennesket flyve; jorden er blevet mindre, og alle mange vil flytte sig langt.

Jeg har været til 60-års fødselsdage før – jeg skal oven i købet to gange i år. I går var det Inge, vi fejrede ved en god brunch i Roskilde Golfklub – ikke kun igen, men igenigen, såmænd, hvilket den dog ikke bliver ringere af – de laver en mindeværdig brunch. Det var på alle måder hyggeligt, og der skete noget, jeg også har oplevet en hel del gange efterhånden: Jeg mødte et menneske for første gang, og efter fire timer, hvor der ikke havde været talepause i to minutter, havde vi ikke fået talt nok sammen, men selskabet brød op, så det var vi naturligvis også nødt til at gøre. Jeg vidste, hvem hun var og omvendt, men vi havde ikke mødtes før. Det kommer vi dog forhåbentlig til igen. Hun blogger ikke mere, men det var ingen hindring for at finde interessante samtaleemner.
Lige om lidt kører vi mod Dragør, for vi skal ind til Karin og Bjarne til først frokost og dernæst åbent hus for gamle venner i anledning af den fødselsdag, Pernille ikke længere selv kan holde. Det har vi også prøvet før; det er allerede blevet en tradition, som på én gang er både vemodig og meget hyggelig.

Reklamer

20 kommentarer

  1. Kender det godt:) Jeg er ikke godt til at huske ansigter men alligevel møder jeg sommetider fremmede der minder nogen jeg kender. Det må så være deres personlighed. Det er så dejlig en tradition I har valgt at have.

    Kommentar af Mette — 9. januar 2017 @ 11:33

    • Nåh … man behøver altså ikke at være så gammel, før fænomenet indtræder 😉
      Det er en fin tradtition.

      Kommentar af Ellen — 9. januar 2017 @ 22:32

  2. Er det ikke slik det er da, når man har blitt “godt voksen”?
    Ha en flott dag 🙂

    Kommentar af Mormor — 9. januar 2017 @ 14:25

    • Jeg vil tro, de fleste har det på samme måde, Mormor 🙂

      Kommentar af Ellen — 9. januar 2017 @ 22:32

  3. Hmm. På sin vis gør erfaring og genkendelse selvfølgelig mange ting uendeligt meget nemmere at tackle, men jeg håber nu alligevel, at jeg vil kunne blive ved med at forbløffes og forundres på daglig basis cirka 50 år endnu 🙂

    Kommentar af Fruen i Midten — 9. januar 2017 @ 14:48

    • Kan du virkelig forbløffes og forundres hver dag? Respekt – der skal fx rejser til, før det sker for mig – det er i hvert fald ikke dagligt 🙂

      Kommentar af Ellen — 9. januar 2017 @ 22:34

  4. Det er da skønt, når man finder nye mennesker, man “kan” med. Tillykke med det.

    Jeg kan forestille mig, at det er en noget tyndhudet forsamling til Pernilles fødselsdag, men det er en god idé at mindes hende på den måde.

    Kommentar af Henny Stewart — 9. januar 2017 @ 16:25

    • Det er altid dejligt.
      Faktisk ikke spor tyndhudet. Det er nu to år siden, og savnet er der naturligvis, men jeg forsikrer dig for, at der blev snakket og hygget i dag … det ikke så meget som lignede forstemmelse 🙂

      Kommentar af Ellen — 9. januar 2017 @ 22:35

      • Hvor er det godt at høre, at I kan samles og hygge om minderne. Der må jo have været mindst lige så mange gode minder som sørgelige.

        Kommentar af Henny Stewart — 10. januar 2017 @ 13:40

        • Mange flere gode, heldigvis, og man havde sådan en slags stiltiende overenskomst om ikke at nævne det, der havde været rigtig skidt – og så blev der naturligvis også talt om alt mulig andet.

          Kommentar af Ellen — 10. januar 2017 @ 14:36

  5. Megen visdom er såmænd blot genkendelse 🙂

    Kommentar af Eric — 9. januar 2017 @ 17:01

    • Sådan er det bare 🙂

      Kommentar af Ellen — 9. januar 2017 @ 22:35

  6. Der er mindre og mindre nyt under solen, forekommer at være et glimrende udsagn til beskrivelse af et livsforløb. Når du skriver sådan, kommer jeg til at tænke på fornøjelsen ved at se på småbørn og deres sugen indtryk af alt det nye, der er under solen, ind. Når det en sjælden gang sker for os ældre, er det jo fornøjeligt.

    Kommentar af Jørgen — 9. januar 2017 @ 20:47

    • Enig – det at opleve børns oplevelser er ganske specielt. Det er bl.a. derfor, vi glæder os sådan til at komme på safari med dem.
      Og ja, det er da dejligt, når det sker for os gamle og blaserte 🙂

      Kommentar af Ellen — 9. januar 2017 @ 22:38

  7. Tak for i søndags. Det var virkelig hyggeligt at ses IRL. Det skal vi bestemt gentage 🙂

    Kommentar af udvandreren — 10. januar 2017 @ 15:21

    • I lige måde, Annette – det var virkelig hyggeligt, og jeg er helt med på en gentagelse 🙂

      Kommentar af Ellen — 10. januar 2017 @ 15:44

  8. I følge Miljøstyrelsen er det ca. 80 % af mikroplasten, der stammer fra transport (dæk, skibsmaling, fodtøj og vejstriber), mens knap 2 % stammer fra tekstiler! Så plastikkarkludes indflydelse på miljøet er ikke stort, mens valget af transportform og -middel er langt mere afgørende. Den enkelte kan gøre meget for miljøet ved at være omhyggelig i sit valg af transport og forbrug. Tog fremfor bus/bil, lille bil fremfor stor bil, cykel fremfor bil, korrekt dæktryk, lade være med at køre på vejstriber osv. og købe mest muligt nærproduceret. Det er godt nok svært at begå sig miljøvenligt, når man ikke vil være klædt i vadmel, age med stude og leve af roer.
    Mvh. og god fornøjelse med karkludene.
    PS: Ikke slidte stykker af kasserede viskestykker, håndklæder, sengelinned og t-shirts mv. i et eller flere lag kan blive de dejligste karklude, når det har fået zigzagget kanterne og evt. stukket lagene sammen.

    Kommentar af Kristine — 10. januar 2017 @ 15:50

    • Jeg er glad for dine bemærkninger om vadmel osv. – jeg er ganske klar over, at jeg ikke kan redde verden, men jeg kan yde et lillebitte bidrag, og det må så være det 🙂
      Jeg bruger gamle herreundertrøjer til pudseklude til sølv og messing. Gammelt sengelinned til vinduer og kasserede håndklæder bruges som indmad i grydelapper.

      Kommentar af Ellen — 10. januar 2017 @ 16:26

      • Jeg pudser kun min glorie og fjer 😂, så jeg har til karklude.

        Kommentar af Kristine — 10. januar 2017 @ 16:47

        • 🙂

          Kommentar af Ellen — 11. januar 2017 @ 09:47


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.