Hos Mommer

6. januar 2017

Overrasket, men glad

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:13
Tags: ,

Jeg har en sej niece. Jeg har faktisk fire seje niecer og en sej nevø, som både jeg og deres forældre er stolte af … de er alle fem godt i vej og har styr på liv og karriereveje. Jeg holder meget af dem alle, men i dag skal Amalie, som for mig fra den dag hun blev døbt har heddet Malle, fremhæves.
I maj 2016 bad hun mig om at hækle nogle klude for hende, for hun ville gerne støtte ikke mere mikroplast-kampagnen. Jeg parerede ordre og hæklede syv karklude til hende i de ønskede farver – og har i øvrigt hæklet og strikket et hav (et ikke-plastfyldt hav!) af klude siden. Malle sagde tak, og så troede jeg ikke den var længere, men ganske kort tid efter begyndte hun selv at hækle – hun har sikkert tænkt, at de klude så nu alligevel ud til at kunne klares selv af en nybegynder. I hvert fald kom hun hurtigt selv i gang.
Og hun hæklede og hun hæklede. Hun avancerede hurtigt fra kludene til sjove dyr til sin lille niece på tre år, og søreme om ikke hun også har hæklet en sweater til sig selv. My Little Pony herunder kan jeg ikke stå for, og jeg synes hun er nået langt på et halvt år.

Fra Malles FB-sideFra Malles FB-sideFra Malles FB-side

For ikke så længe siden blev hun færdig som sygeplejerske, og da hendes vikariat på Herlev Sygehus var ved at løbe ud, søgte hun om at komme til Norge i en periode. Der er hun nu stærkt på vej til – rejser på tirsdag – og i går henvendte hun sig til mig og erklærede, at når hun kommer hjem igen om tre måneder, har hun til hensigt at have lært at strikke!
Så hvad har jeg brug for, moster? Jeg har nemlig tænkt mig at slæbe alt det nødvendige med fra Danmark.
Det endte med en aftale om, at hun og kæresten kommer til middag i aften, for jeg har en masse pinde og dobbelt eller endog tredobbelt af andre både nødvendige og aldeles uundværlige strikkedimser, som jeg derfor sagtens kan undvære i tre måneder. Der vil også være en lille overraskelse til hende: Et wiresæt fra Drops – så har hun alle pinde fra 3,5 til 8 mm. Det er måske lidt frækt af mig, for et lån forpligter ikke, hvilket gaven derimod måske godt kunne fortolkes til at gøre, men sådan mener jeg det ikke … man kan trække en hest til truget, men man kan ikke tvinge den til at drikke, og skulle hun finde ud af, at det med at strikke alligevel ikke lige var noget for hende, finder det wiresæt nok en anden ejermand.
Det er godt, at YouTube er opfundet – og internettet i det hele taget – jeg havde ikke kunnet lære at strikke uden en erfaren strikker (min mor!) til at løse akut opståede problemer, men i dag er der ufatteligt mange instruktionsvideoer på nettet, så det skal nok gå.
Moster her er meget glad for, at der endelig er bare en enkelt i familien, der har lyst til at tage strikketraditionen op, og jeg håber hun kommer hjem med masser af strikkeblod på tanden.

Reklamer

30 kommentarer

  1. Det er jeg hel sikker på, at hun gør. Hun skal til Norge – heldige hende – de er fantastiske strikkere deroppe!

    Kommentar af Lone Nielsen — 6. januar 2017 @ 17:41

    • Hun glæder sig selvfølgelig også meget, og hvis hun er heldig, er der en strikker blandt kollegerne, som vil kunne hjælpe hende.

      Kommentar af Ellen — 6. januar 2017 @ 21:55

  2. Mega-godt gået!! Rigtig god weekend! ❤️

    Kommentar af www.skøreliv.dk — 6. januar 2017 @ 17:47

    • Ja, det er så – og tak, i lige måde 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. januar 2017 @ 21:55

  3. Min søde svigerdatter har lige ringet om et råd om strikkeprøver, og det er dejligt at kunne komme med et svar, hun kan bruge! Det er så så skønt, at de unge piger har opdaget glæden ved at strikke!

    Kommentar af Fru Moll — 6. januar 2017 @ 19:24

    • Jeg nyder at kunne hjælpe, ja, og det vinder vist mere og mere frem blandt de unge kan jeg forstå, hvilket Jørgen herunder bekræfter.

      Kommentar af Ellen — 6. januar 2017 @ 21:56

  4. Kreativt.
    Jeg har bemærket, at håndarbejde, herunder strikning o.l. er i fremgang, som et glimrende middel mod jag og stress. Man er dejligt fri for at se på telefonen hele tiden. Man kan opleve at være i såkaldt “nydelsesfuld selvforglemmelse” (jvf. Anne Kirketerp) og det flow der opstår når opgave og færdigheder passer sammen, bevirker at tid og sted glemmes. Lad os håbe det bliver mere og mere – og at mændene også begynder. De kan jo snitte i træ.

    Kommentar af Jørgen — 6. januar 2017 @ 20:31

    • Hvis man er ved at tage det ind som afstressningsmiddel, er det da bare dejligt, set fra min side … selv om Malle vist ikke ligefrem syntes, det var særligt afslappende her i aften, hvor der var så mange nye ord og håndbevægelser … men det kommer hurtigt, kunne jeg se på hende.
      Jeg er i øvrigt ret vild med udtrykket “nydelsesfuld selvforglemmelse” – det skal jeg huske 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. januar 2017 @ 22:00

  5. Jeg synes det er fantastisk at de unge får øjnene op for håndarbejde. Min yngste har faktisk også lært sig selv at hækle. Desværre er jeg selv en skovl til at hækle og har ikke rigtig tålmodighed til at lære det..

    Kommentar af Pollyanna — 6. januar 2017 @ 22:36

    • Enig! Den lyst har manglet i en hel generation – naturligvis har der været nogle, men i det store billede var det ikke mange.
      Det er nemmere at hækle end at strikke 😉

      Kommentar af Ellen — 7. januar 2017 @ 09:33

  6. Hun er da meget dygtig til at hækle! Hvilket barn ville ikke blive lykkelig for at få sådan et dyr? Da jeg skulle lære at hækle, kunne man vælge mellem at lære grydelapper og grydelapper! Selv avancerede jeg dog ret hurtigt til babytrøjer i et design som alle babyer havde den gang. Den tilhørende kyse havde jeg altid problemer med, til gengæld blev jeg god til at hækle de der små støvler, som babyerne altid sparkede af. På seminariet fik jeg til opgave at konstruere et strikket eller hæklet dyr. Jeg lavede en hund over et sokkemønster, strikket men med hæklede ører, ben og pletter. Jeg synes selv, den var genial, men min lærer var desværre ikke enig. Hun var nu også noget af en gimpe, sådan en rigtig gammeldags håndarbejdslærerinde, af den slags, man håber, er uddød.

    Kommentar af Henny Stewart — 6. januar 2017 @ 23:14

    • Jeg tror også, at niecen blev glad for dem alle 🙂
      Grydelapperne husker jeg også – jeg tror alle landets håndarbejdslærere kørte det samme koncept i en 20-årig periode. Har du ikke også broderet en tøjpose i en slags ternet stof?
      Din hund lyder skøn, men kreativitet var også bandlyst hos os – det handlede udelukkende om at gøre hvad der blev sagt, på den nydeligste måde.

      Kommentar af Ellen — 7. januar 2017 @ 09:39

      • Jo, jeg broderede løs på den sk*de pose i et helt år! Det blev ikke kønt, finmotorikken var bare ikke tilstede. For at føje spot til skade, skulle jeg bruge posen til at opbevare mit håndarbejde i helt til og med 7. klasse. I 4. klasse lavede vi forklæder af det samme, trælse ternede stof. De må have fået det til spotpris. Men så gik tiden da med det. Men jeg havde ikke fået lært spor håndarbejde, hvis det ikke havde været for mine bedstemødre. Min mor havde for travlt, og indtil det sidste par årtier har hun ladet som om, hun ikke kunne finde ud af at strikke. Men hun har da fået det lært. Nu strikker hun i hundredvis af trøjer til rumænske børn. Og tager somme tider selv ned og afleverer dem, men det er en helt anden historie.

        Kommentar af Henny Stewart — 7. januar 2017 @ 14:07

        • Det er imponerende – ligegyldigt hvem jeg taler med fra en hvilken som helst landsdel, så brugte de det samme grimme stof.
          Du må da skrive et indlæg om din mor – hun kan i sagens natur ikke være nogen årsunge (kan jeg vist godtå påpstå uden at fornærme dig), så det er temmelig frisk af hende at kunne tage til Rumænien for at aflevere tøj!

          Kommentar af Ellen — 7. januar 2017 @ 14:17

  7. Med den indsats for at lære hækling er hun da et kreatalent der bare skal afprøve alle interesser.
    Et ophold i Norge kan vist kun inspirere yderligere.. koftefeberen raser…. måske lidt Hardangerbroderi….
    pøj pøj til Malle. God strikkefornøjelse og god tur til Norge😃

    Kommentar af Anne Holtegård — 7. januar 2017 @ 00:03

    • Hun viste sig at være et naturtalent også til strikning – hun kom forbløffende hurtigt efter det, men jeg håber nu stadig, at der vil være nogen til at hjælpe hende i Norge, for der opstår hele tiden noget ‘mærkeligt’, når man er asbsolute beginner 🙂
      Broderier er jeg så ikke sikker på, hun når til, men tak for gode ønsker på Malles vegne.

      Kommentar af Ellen — 7. januar 2017 @ 09:47

  8. Først og fremmest tillykke til Malle med uddannelsen og jeg håber hun må få en god tid i Norge. Og jeg kan bekræfte at de unge er vilde med især hækling, det er i hvert fald det store hit på min afdeling.

    Kommentar af Lene — 7. januar 2017 @ 07:47

    • Jeg takker på Malles vegne – hun glæder sig til Norge.
      Det er dejligt, at håndarbejdsglæden er kommet igen, og nu er det åbenbart hækling der er i højsædet. Malle syntes, det blev lidt ensformigt i længden og ikke med nær så mange muligheder som med strikkeriet, så det er godt tænkt, at hun kan bruge tre måske lidt ensomme måneder på at lære det.

      Kommentar af Ellen — 7. januar 2017 @ 09:49

  9. Hvor er du go’ — aldeles uundværlige strikkedimser, som jeg godt kan undvære i 3 måneder! 🙂 ❤

    Kommentar af Donald — 7. januar 2017 @ 14:21

    • Du fordrejer mine ord, Donald – det er da ellers kun journalister, der gør det!
      Jeg skrev jo netop, at jeg havde disse uundværlige dimser i dobbelt eller tredobbelt udgave 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. januar 2017 @ 14:44

      • OK sorry, jeg synes nu du er god alligevel, en god håndsrækning til en i udlændighed! Det var skam venligt ment!

        Kommentar af Donald — 7. januar 2017 @ 15:52

        • Hehe, du er tilgivet, Donald 😀

          Kommentar af Ellen — 7. januar 2017 @ 17:32

  10. Wow hun er dygtig og jeg er sikker på hun nok skal lærer det:) Har vist nævnt det før, jeg blev smidt ud af strikkeklubben i 5 klasse. Mine fikanter var for grimme og jeg er bange for de havde ret! Har aldrig lært det men vil så gerne lærer at hækle men ved ikke om jeg kan. Til gengæld kan jeg lave næsten to sider på en rubiks cube;)

    Kommentar af Mette — 7. januar 2017 @ 19:27

    • Hun skal nok lære det, ja, men sikke da nogle gimper, du var i strikkeklub med – de skulle da hellere have hjulpet dig videre 🙂
      Det er vitterligt ikke svært at hækle, men det kræver nok, at du finder en, der lige kan vise dig det basale.
      (Og jeg er bange for, at jeg kom til at forære Malle den prikkede jordemodertaske … )

      Kommentar af Ellen — 7. januar 2017 @ 20:18

      • Den fortjener hun:) når jeg ‘mangler’ en ny taske skriver jeg så kan det være du har lyst til at sy en på bestilling:) jeg tænker youtube er vejen frem for ang hækling hvis mine hænder kan holde nålen:)

        Kommentar af Mette — 7. januar 2017 @ 23:37

        • Det ved man aldrig 🙂
          Åh – jeg tænkte ikke lige på din sygdom … jeg ved jo ikke hvor meget den svækker dig, men selvfølgelig er du ikke upåvirket.

          Kommentar af Ellen — 8. januar 2017 @ 09:26

  11. Er det ikke fantastisk, at kunne sætte unge mennesker i gang med strikkeriet? Jeg har selv ‘oplært’ en ung kollega og min ene niece og nyder at se, hvordan de spurter frem og stortrives med garn og pinde. Det bliver spændende at se, hvor meget hun får lært deroppe. Der er jo inspiration nok – og måske er der endda en strikkecafe el.lign. i området.

    Kommentar af fiberfryd — 10. januar 2017 @ 01:12

    • Jo, det er, jeg stornyder det og håber virkelig ikke, hun taber modet undervejs. Jeg forstår godt din fryd over at have lært nogen det, som så også fortsætter med hobbyen 🙂

      Kommentar af Ellen — 10. januar 2017 @ 08:35

  12. De hæklede figurer må være svære at montere, forestiller jeg mig, når de er så små og faste. Men flotte er de. Hun er sej – og det er moster også, sådan at låne sit wiresæt ud. Og selvfølgelig stå bi, når det er nødvendigt.

    Kommentar af conny — 12. januar 2017 @ 12:27

    • Ja, hun er sej – og så fik jeg vist ikke udtrykt mig helt klart, for wiresættet er en gave; jeg kan nemlig ikke undvære mit 🙂

      Kommentar af Ellen — 12. januar 2017 @ 21:06


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.