Hos Mommer

3. januar 2017

Jeg har sagt det før, det der med nutids-r – og det meste af det andet

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:59
Tags:

Jeg har sagt det hele før, men det er tilsyneladende ikke alle, der har hørt efter, så der kommer lige en gentagelse her i anledning af nytåret.
Murphy siger, at i dette indlæg vil jeg selv have begået op til flere fejl, inden det sidste ord er skrevet, men ingen er perfekt – bestemt heller ikke undertegnede, men jeg bestræber mig på ikke at begå den samme fejl flere gange!

  • Hvis man skriver VIDST, kommer det af at VIDE. Jeg har vidst det hele tiden.
    Hvis man skriver VIST, betyder det vistnok, og kan man sige vistnok eller bare nok i stedet for, skal man ikke skrive vidst. Det var vist det hele.
  • Aldrig komma foran at, hvis der følger infinitiv efter at. Jeg lærte at læse. Men han sagde, at han var sulten.
  • NUTIDS-r! Der skal r i slutningen af verber i nutid. Det er så enkelt. NUtid. Noget, der sker NU. Hvorfor er det så svært? Kom ikke med den der “jamen jeg har det så svært med grammatik”. Nutid er hvad der sker nu, hvilket alle formentlig ved, også ikke-grammatiknørder.
    Altså: r på i nutid. For pokker da.
    Folk kan jo godt, når verbet er fx hoppe. Man ville aldrig skrive han hoppe hen ad fortovet, vel? Hvorfor skriver man så jeg ignorere dig?
    Tag jer nu sammen – I kan jo godt. Og ja: I skal med stort og jer (og jeres) skal med lille begyndelsesbogstav. I skriver ikke Du, vel? Det har nemlig ikke spor at gøre med at være høflig, men fordi I, De og Deres betyder noget andet end i, de og deres.
  • Til gengæld skal der aldrig r på verber i infinitiv! Det hedder ikke han begyndte at hopper hen ad gaden. Og det hedder heller ikke han lærte at kører bil, da han var 18.
  • Og nu hvor ‘i’ dukkede op i anden sammenhæng: Det hedder i dag, ikke idag! Det hedder også i morgen, i går og til stede. Det er forholdsled og sådanne skal ikke skrives sammen. Siger I også jeg boede ihovedstaden, påGammel Kongevej, til jeg var fire år? Eller skal vi gå en tur iskoven påfredag? Læg så kortene påbordet – eller smid dem ivasken! Nej, vel?
  • Derimod skal mange navneord skrives sammen – det har jeg (også) nævnt 117 gange allerede. Når trykket ligger (nej, ikke lægger!) på det første af to navneord, skal de skrives sammen. En kort transaktion er ikke det samme som en korttransaktion. En halv nøgen dame er ikke det samme som en halvnøgen dame.
    Ægte skab og rød kælk har vi vist været inde på før.
  • Man kan godt sige Peter og mig! Jeg så på FB, at der var en, der var forarget over dronningens dårlige beherskelse af det danske sprog: “Hun sagde ‘Prins Henrik og mig!!!’” Forargelsen kendte ingen grænser, men hun blev hurtigt rettet af andre, som forklarede, at det var rigtigt nok.
    Min enkle regel er denne: Smid den anden væk … hvad ville du så sige? Tak for alle hilsnerne til jeg? Næppe. Det hedder tak for alle hilsnerne til mig, og derfor hedder det også tak for alle hilsnerne til Prinsen og mig.
    Kun når jeg er grundled, hedder det jeg. Prinsen og jeg takker for alle hilsnerne. Igen: Smid den anden væk, hvis der er tvivl.
  • Apostroffer vil jeg overhovedet ikke nævne denne gang. Alle har helt styr på, hvornår man bruger apostroffer på dansk, ikke sandt?

image

Okay så – jeg klapper i nu.

Advertisements

64 kommentarer

  1. Jo, alle har styr på apostrofferne, selv Jensens. Dog kniber det i Byen’s …
    Gentagelse af gode budskaber skader ikke.
    Den interessante ligge/lægge-udvikling kunne man høre under stormen Urd, idet en af TV-konfirmanderne kunne fortælle, at “spærringen lægger der” og “klagesagen lægger hos staten”.
    Tak for op sangen!

    Kommentar af Jørgen — 3. januar 2017 @ 17:06

    • Tv-konfirmanderne, hehe.
      Det bliver hele tiden lidt værre med ligge/lægge, synes jeg men flere og flere vælger tilsyneladende at lægge (!) udtalen midt mellem ligge og lægge. Mon det er fordi de er i tvivl?
      Velbekomme – skulle det være en anden gang 😉

      Kommentar af Ellen — 3. januar 2017 @ 17:31

      • Vil ikke udtale mig om min udtale ang ligge/lægge
        men men mor gave mig en godt huske regle… høns lægger æg… noget man gør aktivt så det æ
        det virker ok for mig

        Kommentar af Anette — 5. januar 2017 @ 02:32

        • Det er også den huskeregel, min yngste søster bruger: at lææægge er en bevææægelse.

          Kommentar af Ellen — 5. januar 2017 @ 10:09

  2. Jeg vilr og skalr gerne stave, som du skriver, men jeg kanr ikke helt forstå, at det er korrekt! 😜

    Kommentar af Kristine — 3. januar 2017 @ 17:23

    • Tøhø, Kristine 🙂

      Kommentar af Ellen — 3. januar 2017 @ 17:32

  3. Haha…jeg tænkte ellers på dig, da Dronningen sagde, “Prins Henrik og mig”……;-))

    Kommentar af Madonna — 3. januar 2017 @ 17:50

    • Jeg hørte hende faktisk ikke selv, men FB’eren påstod, at man aldrig kan sige “…og jeg”, hvilket ikke passer 🙂

      Kommentar af Ellen — 3. januar 2017 @ 19:01

  4. Man kan godt sige ‘Peter og mig’, skriver du. Der var en god grund til, at der også i afskrifterne i aviserne stod ‘prins Henrik og mig’. For foran ‘prins Henrik’ stod der nemlig ‘sammen med’. Jeg vil ikke lægge hovedet på blokken – men det er meget tæt på: Dronningen SAGDE ‘prins Henrik og JEG’ i stedet for ‘og mig’. I øvrigt burde en tekst, der rangerer lige under en til en altertavle, have været nærlæst af mere end én sprogkyndig. FIRE gange sagde dronningen ‘de’, hvor det hedder ‘dem’, fordi det enten var genstandsled eller var styret af et forholdsord (som også styrer genstandsled). De øvrige gange, var det sært nok skrevet rigtigt (dem) efter et forholdsord.

    Dronningen bemærkede spidst, at hun ikke havde gået i skole med ham den unge, smaddernervøse journalist, der kom til at sige ‘du’ til hende. Dét har prins Henrik så vist til gengæld … I tv-aviserne har han altid sagt ‘Er I færdige med at tage billeder?” til fotograferne, når der vises et indslag fra et eller andet. Han er ikke klar over, at ‘du’ er ental, og ‘I’ er flertal; han forledes af, at det skrives med stort, og at han taler til almindelige dødelige, der så åbenbart ikke fortjener det helt samme ‘De’, som han i dag må tiltales med, efter at man har husket at tiltale ham én gang med “Deres kongelige højhed” …

    Kommentar af Elsebeth — 3. januar 2017 @ 17:57

    • Jeg er vist gået glip af en del ved ikke at høre talen, kan jeg se, men har du ret i din påstand, sagde den gode dronning det naturligvis forkert. Jeg troede hun havde flere ind over sin tale, men hvis ikke de ‘flere’ er gode til dansk grammatik, men går mere op i politisk korrekthed, så skal det jo gå galt.
      Jeg synes faktisk, at det er i orden, at vi siger De til de kongelige, men at de siger du til os … men det gør de vist normalt ikke. Tror jeg …

      Kommentar af Ellen — 3. januar 2017 @ 19:07

      • Ellen, det står skam også forkert fire gange i aviserne, da det rejer sig om tilsendte kopier af talen …

        Kommentar af Elsebeth — 4. januar 2017 @ 01:44

        • Okay – men jeg læser ikke aviser 🙂

          Kommentar af Ellen — 4. januar 2017 @ 09:07

    • Og så er der jo en grund til, at man skriver HKH, det hedder Deres Kongelige Højhed … (selv om han ikke kan høre det!)

      Kommentar af Elsebeth — 3. januar 2017 @ 19:13

  5. Hvad skulle vi gøre uden dig til at holde os i ørerne, Ellen? Jeg følte mig meget truffet ved ‘i dag’-punktet. Jeg gør det aldrig, aldrig mere! Lover det!!

    Kommentar af www.skøreliv.dk — 3. januar 2017 @ 18:15

    • Nej, vel? Nogen skal jo gøre det, og hvis du holder dit løfte, bliver jeg meget glad 😀

      Kommentar af Ellen — 3. januar 2017 @ 19:08

  6. Du er så sød, når du folder dig ud som skrap ordmadame 🙂 Min leder er klog og dygtig og klar over at hun ikke kan se eller høre nutids-r. Hun forsøger virkelig med forskellige andre ord, jeg må høre hende, om hun har prøvet hoppe*. Så normalt får hun sin mand til at læse korrektur, og nogen gange gør jeg det, men det meste skal hun jo hurtigt aflevere, så der sker det ikke.
    * nej jeg mener ikke at hun skal forsøge at hoppe, mens hun læser 😉

    http://www.underet-er-at-vi-er-til.blogspot.com

    Kommentar af Lene — 3. januar 2017 @ 18:34

    • Hehe, taaak 😉
      Problemet er netop, at det ikke kan høres på de ord, hvor folk falder i, men for alle de bevægelsesverber, jeg umiddelbart kan komme i tanke om, virker det … danse, springe, løbe, hoppe, flyve, svømme, så det må hun vænne sig til at sætte ind – i tankerne … men igen: NUTID! Da jeg skar NUTID ud i pap for mine kolleger, hjalp det pludselig mange, for de var jo aldrig i tvivl om de skrev i nutid eller datid.

      Kommentar af Ellen — 3. januar 2017 @ 19:14

  7. Ih, kunne du ikke føje yngling og yndling til din liste.
    Din ynglingsplade….
    Hjælp….
    Godt indlæg

    Kommentar af Kisser — 3. januar 2017 @ 18:52

    • Ohh, der var flere ting, jeg havde lyst til at skrive, men så var indlægget blevet for langt … i går så jeg en dobbeltfejl, hvor de rent faktisk ophævede hinanden: Min ynglings plade. Det er korrekt, hvis ellers den yngling har udgivet en plade 😉

      Kommentar af Ellen — 3. januar 2017 @ 19:16

  8. I lååååv it😂

    Kommentar af Lene Thellufsen — 3. januar 2017 @ 19:58

    • Tak – jeg smiler lige så stort som Ole Henriksen 😀

      Kommentar af Ellen — 3. januar 2017 @ 21:02

  9. Det er ellers en lille grundbogsagtig prædiken, som har godt af at blive gentaget; mange skoleelever ville have godt af den.
    Jeg har undret mig over nutids-r’et som Løkke omtalte i sin Nytårsprædiken, hans lærer Mona havde sagt til ham, at når han var i tvivl om det var lære eller lærer, så skulle han prøve med et andet verbum, var det løbe eller bide (eller hoppe, som du skriver) – det skal bare være et, som ikke ender på -re, altså ikke vare, lære, køre, versere, vurdere mfl.

    Som du siger, det ene er nutid, og det andet er ikke; men der er åbenbart nogle for hvem det er svært at høre “meningen med grammatikken”. Nå pyt, det ses på alle sprog; der er folk, som ikke har fået sætningsmønstre ind med modermælken og som ikke har haft lejlighed til at øve grammatik og (måske) derfor ikke kobler bøjning og betydning sammen.

    Kommentar af Donald — 3. januar 2017 @ 20:36

    • Svært er det der nutids-r i hvert fald for mange, det kan man jo se på alle de skriftlige udgydelser, folk brænder af på de sociale medier. Når dansklærere så også viser sig at begå disse fejl, hopper min kæde af med et ordentligt smæld!
      Man ja, alle sprog skrives/tales forkert også af de indfødte, og selvfølgelig har ikke alle nemt ved sprog og grammatik, men nogle regler er altså ganske enkle at lære, og kan man tage en mastergrad eller en ph.d., så kan man også lære korrekt nutids-r og apostroffer m.m. på dansk. Sgu 😉

      Kommentar af Ellen — 3. januar 2017 @ 21:10

  10. Godt brølt, Løve. Jeg æælsker sprognørderi – og sprogpoliti, til tider.
    Mht. nutids-r er jeg bange for, at de af mine kolleger, der forbryder sig mod reglerne, ikke ville få hjælp af dit gode råd. De har så travlt med at skrive og tænke teknik, at jeg vil vædde på, at de overhovedet ikke tænker på nutid, datid eller andre tider. Men så er det jo godt, de har mig, tø hø. Og de, der tænker på det, skriver det også korrekt.

    Kommentar af conny — 3. januar 2017 @ 21:57

    • Det hjælp heller ikke på alle mine kolleger, kun nogle … det der hjalp bedst var faktisk, at jeg sagde det undrede mig, at langt de fleste laboranter havde styr på nutids-r og apostroffer, mens der var rigtig mange af akademikerne, der ikke havde det. Det fik nogle af sidstnævnte til at tage sig sammen, for den antydning af, at de var ‘dummere’ end laboranterne, passede dem naturligvis ikke – selv om det naturligvis aldrig blev nævnt med ord 😉

      Kommentar af Ellen — 4. januar 2017 @ 09:11

      • 😀

        Kommentar af conny — 4. januar 2017 @ 13:24

  11. Tak for grammatik opsang. Er bange for jeg laver rigtig mange af dem – sorry:/ Har ingen undskyldning. Det går simpelthen for hurtigt med at skrive. Jeg for ikke læst det efter og tjekket. Skriver tit på telefonen. Altsammen ingen undskyldning og nok bare dovenskab. Men igen tak for opsangen og jeg håber jeg husker det og bliver bedre fremover. Altså jeg ved godt du ikke mener mig som sådan. Jeg ved bare min grammatik er en blandet landhandel. Manden og jeg taler engelsk herhjemme. Jeg tager tit mig selv i, at tænke på engelsk og samtidig skrive på dansk… Virker ikke optimalt kan jeg fortælle. Noget med omvendt ordstilling!

    Kommentar af Mette — 3. januar 2017 @ 22:25

    • Ja, det er nok lidt dovenskab og nej, selvfølgelig var det ikke (kun) møntet på dig 😉
      Det smitter helt klart af, når man taler to sprog, det kan jeg også høre på Charlotte.
      Det rager faktisk ikke mig, men taler din mand slet ikke dansk? Eller er det bare nemmere for jer at kommunikere på engelsk? Det er jo selvfølgelig fint nok, at du så dermed bliver perfekt til engelsk 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. januar 2017 @ 09:14

      • Jo jo min mand taler fint dansk men vi taler engelsk sammen:) Både for min skyld (så jeg holder sproget vedlige. Kan godt mærke det ikke er ligeså godt som det var da vi boede der) og for at børnene bliver 100% 2 sproget, hvilket de er og så fordi jeg ikke helt kan tage min mand seriøst på dansk. Silly I know! Børnene taler engelsk med far, dansk med mig. Vi ligger meget stor vægt på vores børn taler begge sprog flydende.

        Kommentar af Mette — 4. januar 2017 @ 09:38

        • Okay – tak for uddybning 🙂

          Kommentar af Ellen — 4. januar 2017 @ 09:44

  12. Åh du mangler en gennemgående fejl, som jeg pt ser utroligt mange steder: hjemmestrikket vanter, hudfarvet strømpebukser… Hvad sker der lige? Kan de virkelig ikke selv høre det? It makes me MAD, som Drooby ville have sagt.

    Kommentar af linda — 4. januar 2017 @ 08:21

    • Også mig, Linda! Jeg bilder mig ind, at det er jysk dialeks, for sådan siger man mig bekendt derovre – i hvert fald visse steder, men det undrer mig, at andre end jyder begår samme fejl, for jeg ser den mange, mange steder. Det stod bl.a. over delikatessen i Havdrup Brugs: “Slagterens hjemmelavet pålæg”. Jeg påpegede fejlen, men den blev aldrig rettet – og der taler man ret udpræget sjællandsk …
      Kisser nævnede ‘ynglings’, som hun gerne ville have haft med, og som jeg skrev til hende, var der flere ting, jeg kunne have nævnt, men indlægget ville blive for langt 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. januar 2017 @ 09:19

  13. Hehe.. madam sprogskrap slår til igen.. 🙂

    Kommentar af Inge — 4. januar 2017 @ 08:40

    • Yes! Og det var ikke sidste gang 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. januar 2017 @ 09:19

      • 😉 nej hvetken første, eneste eller sidste gang… 👍🏻😊

        Kommentar af Inge — 4. januar 2017 @ 11:16

        • Sig mig … kender du mig? 😉

          Kommentar af Ellen — 4. januar 2017 @ 11:47

  14. Tak for det indlæg. Bare tak. 🙂 Flere nutids-r’er til folket!

    Kommentar af oeglemor — 4. januar 2017 @ 09:27

    • Velbekomme … og JA! Men færre apostroffer 😉

      Kommentar af Ellen — 4. januar 2017 @ 09:44

  15. Hvad så med “massere” i stedet for masser. Og mange jyder har det med at sige, lagt, hvor der skulle stå ligget ❓ 😜

    Kommentar af Fru Kraun — 4. januar 2017 @ 09:58

    • Ganske rigtigt – den så jeg i øvrigt for bare fem minutter siden på Plusbog.dk. En bogklub! Hvor de også skrev ‘nytårsfortsæt’ i nyhedsbrevet … tsk, tsk 😀
      Dialekter kan lyde underlige i andres øjne, men det er nu engang … dialekter, og dem går jeg ikke efter med min skarpe pen.
      Velkommen hertil – du skal kun godkendes første gang, du kommenterer.

      Kommentar af Ellen — 4. januar 2017 @ 10:03

  16. Hehe, pas nu på blodtrykket 😉 Og har du iøvrigt ikke en vandstand, du kan gå ud og kigge på? Helt generelt er jeg jo ganske enig med dig, men jeg tror også, at vi en gang i mellem bare må erkende, at sprogpedanteri ikke er noget, der tynger særligt mange mennesker. Så sent som i går ville jeg have en kollega til at tilføje et nutids-r i en tekst, der alligevel skulle rettes. Han så undrende på mig, “nutids-hvaffornoget?” Han vidste slet ikke, hvad jeg mente … Jysk er en forunderlig dialekt, men jeg er nu ikke sikker på, at den skal have skylden for de sært bøjede adjektiver. Til gengæld er det helt klart et jysk fænomen, når ligge/lægge-problematikken overføres til datid. Uha uha, det giver virkeligt blødende ører.

    Kommentar af Fruen i Midten — 4. januar 2017 @ 10:00

    • Blodtrykket fejler skam ikke noget – jeg får jo luft 😉
      Der kommer ikke forhøjet vandstand her før i eftermiddag, og det topper først, når det bliver mørkt – desværre, fristes jeg til at sige – det bliver noget af et syn nede i Præstø havn og formentlig også her ved os, men jeg frygter, at jeg bliver ude af stand til at billeddokumentere.
      Hehe, hvis man ikke engang ved, hvad nutids-r er for noget, er man nok lidt uden for pædagogisk rækkevidde.
      Jeg tør godt lægge hovedet på blokken på, at jeg har hørt rigtig mange jyder (ved webstrikkerfestivallen) sige hjemmestrikket og ditto -syet, når det grammatisk skulle have være hjemmestrikkede/-syede – “jeg har taget mit hjemmestrikket sjal med… ” – men måske er de længere vest- eller nordfra, end du er 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. januar 2017 @ 10:10

      • Du har helt sikkert hørt/set mange jyder vrøvle rundt i tillægsordenes bøjning, for det er der mange, der gør. Også helt officielt. Næsten hver morgen møder Kamelen og jeg ham, der kører rundt i en varevogn, hvor på der står “Jysk Erhvervsgulve”. Det får jeg en lille smule pip af hver gang. Men jyderne er ikke de eneste (og det var det, jeg mente). Jeg har fx lige modtaget adskillige fakturaer fra et sjællandsk firma med teksten “udført ekstraarbejder”. Suk. Du må ud i de allersidste lyse eftermiddagstimer og billeddokumentere. Husk gummistøvler 🙂

        Kommentar af Fruen i Midten — 4. januar 2017 @ 11:30

        • Så misforstod jeg dig – beklager, men du har ret, fejlen ses overalt, desværre.
          Ja … nu må vi se, hvornår det begynder – endnu er det ganske flot vejr og ikke specielt blæsende … fra vest!

          Kommentar af Ellen — 4. januar 2017 @ 11:50

  17. Jeg tænkte pudsigt nok på dig, da Statsministeren og Mona rullede over skærmen. Jysk har mange egnsbestemte bøjninger og brug af en/et. Ligger/lægger har jeg selv skrevet om.. og fået smæk for at udstille skilteskriveren på den måde!
    Jeg hørte en fortælle i forbindelse med stormen at “huset lagde ovre ved” og “den har lå der altid”. Sjovt nok ser det værre ud på skrift end sagt med rette tonefald.
    Jeg tror mine fordomme hoster mest, når det er på skrift, vi dummer os! Godt nok med en opsang 😉

    Kommentar af Anne Holtegård Clausen — 4. januar 2017 @ 11:22

    • Man får smæk indimellem, når man stikker næsen frem, Anne – det er prisen for det, og den betaler jeg gerne.
      Jeg er i øvrigt ganske enig med dig i, at fejl er værre på skrift, for der har man mulighed for at tjekke sine udgydelser. Det har man ikke ved mundtlige og man kan nu engang ikke holde kæft med tilbagevirkende kraft 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. januar 2017 @ 11:54

  18. Hov, hov, hov!!! Som inkarneret jyde bosat i Kbh. må jeg lige melde ind her. Bare fordi man er jyde, har man ikke fripas til grammatik-fejl!!
    Tak for opsangen, Ellen. Jeg elsker det.
    Jeg bruger som regel ‘spiser’, når jeg skal ha’ nogen til at forstå det med nutids-r. Og den med mig eller jeg bør der råbes meget højere om, ellers går det hen og bliver en regel, selvom det er en fejl (selvom? selv om? ???).
    Jeg vil gerne tilføje reglen om udenfor eller uden for i din fine gennemgang. Men det er udenfor, når man bare siger ‘han er udenfor’, men uden for, når ‘han er uden for døren’, ikke?

    Kommentar af Mette L — 4. januar 2017 @ 11:35

    • Velbekomme og tak 🙂
      Dialekter skal have lov til at florere så meget de lyster, men på skrift skal det være rigsdansk. Altid. Punktum. Jyderne har derfor mundtligt, men ikke skriftligt fripas fra min side.
      Alt det forkerte bliver nok officielt tilladt med tiden, men kan jeg gøre mit til at forlænge det, til jeg må nøjes med at rotere i min grav, så er det fint … og både selv om og selvom er gyldige.
      Når udenfor bliver brugt som biord, skal det være i ét ord. Når det bliver brugt som tillægsord, er det valgfrit om man vil skrive det i et eller to ord.

      Kommentar af Ellen — 4. januar 2017 @ 12:02

      • Der er så bare det, at i ‘han er uden for døren’, er ‘uden for’ et forholdsord og ikke et tillægsord – det findes ikke som tillægsord …

        I mine år i folkeskolen terpede og terpede vi dansk grammatik og sætningsanalyse; det gjorde det lettere for mange, at de kendte forskellen på uden for/udenfor. Det har den nye, dumme ændring så ødelagt. Men man går vist ikke så højt op i sætningsanalyse i dag, hvilket desværre gør det vanskeligere f.eks. at skrive korrekt tysk – og engelsk, selvfølgelig.

        Kommentar af Elsebeth — 4. januar 2017 @ 16:24

        • Ih altså – tænk, at jeg skrev det! Jeg mente selvfølgelig forholdsord – hvor pinligt – jeg ved trods alt godt hvad et tillægsord er 🙂

          Kommentar af Ellen — 4. januar 2017 @ 16:51

  19. På DR rodes der også i det med R-endelser. I dag er der, på næsten poetisk vis, kommet et helt lille rim ud af fejlen:
    “Udover de to kompletter skeletter findes der også dele af urokser på flere af landets andre museer.”

    Artiklen om genskabelsen af noget der minder om uroksen
    http://www.dr.dk/nyheder/viden/naturvidenskab/forskere-vil-have-uroksen-tilbage-i-europa
    glemmer på bedste historieløse vis at gøre opmærksom på, at denne genskabelse blev forsøgt allerede i 30-ernes Tyskland af brødrene Heck. Efterkommere af disse dyr kan bl.a. ses i Lille Vildmose og vist også i Lejre.
    -Men det er en helt anden historie.

    Kommentar af natural2222 — 4. januar 2017 @ 12:04

    • Ja, det var helt poetisk 🙂
      Jeg har lige læst artiklen – det er da også noget vrøvl at sige “Måske bliver uroksen den næste ulv” 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. januar 2017 @ 12:17

  20. Jeg har forlængst opgivet at gøre opmærksom på dårligt dansk. Det er jo håbløst. Sproget skrider som så meget andet, desværre. Jeg havde ikke troet, at jeg ville ende med at blive en gnaven gammel tante, men sådan er det alligevel gået 😦

    Kommentar af Rasmine — 4. januar 2017 @ 12:37

    • Selvfølgelig skrider sproget – det har det altid gjort, men det er lige som med den globale opvarmning: Det går hurtigere og hurtigere – og jeg vil gerne forsøge at bremse det lidt op 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. januar 2017 @ 12:48

  21. Mit ‘skrider’ var absolut negativt ment. Selvfølgelig udvikler sproget sig – jeg har selv læst oldengelsk, tidligt middelengelsk, sent middelengelsk og naturligvis moderne engelsk, da det nu er engelsk, der er mit fag, og en tilsvarende udvikling findes selvfølgelig også på dansk. Det er ikke det, jeg mener. Det, der gør mig så negativ, er den omsiggribende mangel på omtanke og konsekvens. Sproget – og det vil sige en alt for stor del af dets brugere – dalrer bare derudad :-(((

    Kommentar af Rasmine — 4. januar 2017 @ 16:20

    • Selvfølgelig er der forskel på ‘skrider’ og ‘udvikler’, og jeg burde kende dig bedre og vide, at du ikke mente det sidste, når du skrev det første 🙂
      Jeg forstår heller ikke, at professionelle sprogbrugere er så usikre på sproget – det er det, der bekymrer mig mest … ikke, at folk ikke kan stave rigtigt på Facebook.

      Kommentar af Ellen — 4. januar 2017 @ 17:36

  22. Vil ikke love jeg kan huske det, men du har lige givet mig flere ah oplevelser, med bedre forklaringer end jeg nogensinde før har fået.
    tak

    Kommentar af Anette — 5. januar 2017 @ 02:29

    • Velbekomme 🙂 Sommetider er lettere fjollede huskeregler mere effektive end alverdens grammatiske dunk oven i hovedet.

      Kommentar af Ellen — 5. januar 2017 @ 10:07

      • Udskift du bare sommetider med for det meste….
        lidt skræmmende at noget af det først giver megning nu som 35 årig… så det bare om jeg kan huske det

        Kommentar af Anette — 5. januar 2017 @ 18:59

  23. Nu er dronningens fire gange ‘de’ nået dagspressen. Direktøren for Dansk Sprognævn kom med en meget bovlam forklaring/undskyldning. Det er mere brugt at skrive/sige ‘de’ i stedet for ‘dem’ – så dronningen ville sikkert gøre talen mere ‘personlig’. Sikke noget pjat; dronningen var på arbejde nytårsaften, og så fjanter man ikke med sproget …

    Kommentar af Elsebeth — 5. januar 2017 @ 12:03

    • Jamen hvad havde du forventet? At direktøren for Dansk Sprognævn offentligt skulle kritisere Danmarks dronning? Det tror jeg ikke han ville kunne få sig selv til 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. januar 2017 @ 13:04

  24. Nu er direktøren en kvinde, og det er som regel mænd(!!!), der er konfliktsky – så jeg havde forventet mere mandsmod …

    Kommentar af Elsebeth — 5. januar 2017 @ 14:11

    • Det her handler i mine øjne om pli. Jeg synes det ville være ret dårlig opførsel at kritisere dronningen så åbenlyst.

      Kommentar af Ellen — 5. januar 2017 @ 14:58

  25. Nej, men at sige “Det var ikke så godt!”, eller “Det var da uheldigt!” burde være i orden frem for det andet. Så kunne hun jo have sagt, at det ville hun ikke udtale sig om.

    Kommentar af Elsebeth — 5. januar 2017 @ 18:11


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.