Hos Mommer

29. december 2016

Base Camp – et børneparadis

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:32
Tags: , , , ,

Overordnet set havde vi vist så godt vejr i England i julen, som man overhovedet kunne have. Det dårligste vejr havde vi faktisk den dag, vi kørte den smukke tur til Manor Farm. Murphy strikes again
Stormen, som hed Urd i Danmark, hed Barbara i England, men den var værst i Skotland; hvor vi var, var det et slemt blæsevejr d. 23. men kunne på ingen måde kaldes for en storm. Det var dog slemt nok til at genere børnenes Base Camp lidt – den havde blæst noget af den ellers tykke og tunge presenning ud af position, så noget af indmaden i ‘hovedhuset’ var blevet vådt.

Base camp

Lejren med lejrbål og ‘udhuse’ (workshops) ligger nederst på græsmarken. Langs denne løber en grøft, som der kun er er vand i, hvis det virkelig har regnet meget, og som derfor er god at lege i resten af tiden. Herunder ses til venstre nedgangen til deres clay mine og til højre ses træet, der meget venligt har lagt det meste af sin tykke stamme ned, så den kan bruges som bro.

The ditchThe ditch

To af dagene vi var der, var det så godt vejr, at vi stort set ikke så børnene; de opholdt sig i lejren, hvor de tændte bål og selv lavede deres frokost, som bestod af bålbrændte kartofler, kogt pasta, opvarmede baked beans og lidt pølser på spid. Den ene dag kom de først ind, da der blev kaldt på dem via deres walkie-talkies, som de fik sidste jul, for lejren befinder sig så langt væk fra huset, at man ikke kan råbe dem op – da var klokken 18 og det havde været mørkt længe, men det blev det kun mere hyggeligt af, og de havde taget pandelygter på begge to, så de kunne finde stien tilbage til huset.

Der fortælles om the tribal life

Jeg husker godt dette eventyrlige liv. Jeg havde det selv på gården, hvor næsten al min tid, når vejret var til det, foregik i det, vi kaldte Den gamle Have. Der lå også et hus, da jeg var barn; min far kunne huske det havde været beboet, men det var længe siden, da jeg begyndte at lege der. Det var lerklinet, og med årene faldt det helt sammen. Jeg fik hele denne udvikling – eller måske afvikling – med, for jeg husker tydeligt det forladte hus med en forsømt, men rigtig have, en brostensbelagt gårdsplads med brønd og en lille staldbygning. Det hele faldt efterhånden sammen, haven fik lov til at gro helt til, og det var naturligvis et fantastisk sted for os unger at lege. Min farfar købte husmandsstedets jord, allerede mens det var beboet, hvilket er forklaringen på, at Den gamle Have hørte til gården.  
Jeg tændte et hav af bål og utallige er de mere eller mindre forkullede kartofler, jeg har spist i Den gamle Have. Det var mit livs bedste kartofter, uanset hvor sorte de var udenpå eller hvor halvrå de var i midten.
Jeg klatrede op i de højeste træer, jeg byggede huler og jeg kæmpede mig igennem ‘junglen’. Det var et rent eventyrliv.

P1050584

Så jo, jeg forstår så glimrende hvorfor ungerne ikke er til at drive væk fra deres lejr, og hvorfor de går så højt op i at dyrke deres tribal life.
De glæder sig i øvrigt helt vildt til at komme med på safari til sommer – jeg tror de har den helt rigtige alder til denne oplevelse.

Advertisements

24 kommentarer

  1. Det ser ud til at æblerne ikke falder langt fra stammen. Det er herligt med den slags legemuligheder netop år mulighed gives, og hvor er det herligt at høre at de ikke har deres erstatningsnatur (skærm med elektronik bag) med når de er i base camp. Det må love godt for deres udvikling, at de begejstres for denne mulighed i haven, som det givet var fro din i sin tid.

    Kommentar af Jørgen — 29. december 2016 @ 16:09

    • De har det dejligt med begge verdener – den time de bruger om dagen på at spille på iPad, er dem vel undt, for de er ude i al slags vejr – regn generer dem ikke; det er kun voldsom blæst, der kan afholde dem fra at gå ned i lejren.

      Kommentar af Ellen — 29. december 2016 @ 17:08

  2. Det lyder virkelig dejligt. Mine søskende og jeg tilbragte mange, mange timer i skoven, da vi var børn – det var pragtfuldt – kun fantasien satte grænsen for, hvad vi kunne oplever derude.

    Kommentar af Randi — 29. december 2016 @ 16:22

    • Det er simpelthen så skønt at have sådanne barndomsminder, ikke sandt?

      Kommentar af Ellen — 29. december 2016 @ 17:09

  3. Man er heldig, når ens barndomsliv inkluderer mulighed for at lege-leve primitivt. Selv havde jeg illegalt adgang til (=plankede stakittet) Paradisets Have, der var en kombineret tennisbane og frugt- og nyttehave forlængst til naturen tilbagegiven, der var en del af kvarterets største rigmandsvilla. Så stor at den siden blev stykket fra og blev til to parcelhusgrunde. I barndommen undrede det mig ikke, at f.eks. os børns ubehjælpsomme forsøg med hule/hytte i et træ umærkeligt blev hjulpet på vej ved at byggeriet blev forstærket/sikret, tilført en rebstige, der ikke var i fare for at falde ned, at snakken om et bålsted gradvist medførte et udgravet hul kantet af sten og en pæn bunke brænde, at der kom låge i stakittet efter en af os var kommet til skade ifm. adgangen, at der blev sat en lang haveslange på vandhanen så vandkamp blev sjovere osv. Ejeren var mere end 80 år og enlig og kendt for at være lidt stram i betrækket, så vi hilste altid høfligt på ham, når vi en sjældent gang så ham (han færdedes mest i bil med chauffør). Han manglede på ingen måde til dagen og vejen og må forhåbentlig haft glæde af, at give kvarterets få børn den mulighed for leg i en verden uden opsyn fra voksne. Vi troede os aldrig opdagede, da vi var stille, når vi hørte, at han var ude i “hans egen del” af haven, men virkeligheden var nok en anden.
    Gør mig lige lidt klogere: Hvordan vil du oversætte “tribal life” til dansk? Min indskydelse er stammeliv, men det kan jeg ikke få til at passe med din beskrivelse, da den i mine øjne mere er vildmarks- eller primitivt liv.
    Mvh. og på forhånd tak

    Kommentar af Kristine — 29. december 2016 @ 17:12

    • Sikke en sød, gammel mand! Han har da nydt at have liv i den bagerste del af haven – men tænk, at I ikke undrede jer over alle forbedringerne 🙂
      Du har ret mht. tribal life, men da det er børnenes eget udtryk for det, bruger jeg det også. Stammeliv kan dog i bund og grund også kaldes et primitivt liv – set med vores øjne, men ‘vildmarksliv’ ville være et bedre ord. Det har jeg bare ikke tænkt mig at sige til A & A 😉

      Kommentar af Ellen — 29. december 2016 @ 17:38

      • Jeg har lige talt i tlf. med min mor og omtalte Paradisets Have og hun kunne yderligere oplyse, at ejeren var yderst bekendt med vores hemmelige besøg og accepterede dem med et smil, samt at han opfordrede hende til (via os børn) at høste, hvad der kunne høstes af frugter, bær og grønt, hvilket var mange og forskellige: Rabarber, purløg, persille, stikkelsbær, jordbær, ribs, solbær, hindbær, pærer, blommer, æbler, druer og kvæder og det gjorde vi. At min far og os børn ryddede hans hjørnefortov samt brede og lange indkørsel for sne, når hans chauffør mm. havde fri, var ikke en byttehandel, men bare selvfølgelig hensyntagen, når man alligevel var ude med skovl og skraber.
        Jeg forstår godt, at A og A skal have deres barndoms “tribal life” i fred uden korrektion. De indser det nok selv.
        Mvh.

        Kommentar af Kristine — 29. december 2016 @ 18:47

        • Selvfølgelig var han da bekendt med, at der var børn i baghaven, og det var flot af ham at gøre så meget for jer, som han gjorde – og fint at yde snekastning som tak – også selv om du siger, det ikke var en byttehandel 🙂
          Ja – forskellen vil gå op for dem en dag – den behøver vi ikke at gøre dem opmærksom på.

          Kommentar af Ellen — 29. december 2016 @ 21:36

  4. Det lyder og ser fantastisk ud
    jeg havde en hule i skoven, men måtte ikke starte bål, så det var madpakke, men stadig sjovt.

    Kommentar af Anette — 29. december 2016 @ 17:27

    • Næh, børnebål går nok ikke i en skov, men du har også nogle dejlige barndomsminder med dig 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. december 2016 @ 17:40

  5. Det blir så godt med den safari!! 😀

    Kommentar af /ks — 29. december 2016 @ 19:27

    • Det satser jeg også stærkt på 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. december 2016 @ 21:37

  6. Herlige huler!
    Vi unger havde også en del steder, hvor vi havde noget vi kunne kalde vores eget. Du gode, hvor var vi mange børn i landsbyen med 3 gårde og 3 huse. 9 næsten jævnaldrende børn i alt som legede sammen, og pudsigt nok har jeg faktisk kontakt til dem alle endnu.
    Har A & A nogle nabobørn involveret i projektet?

    Kommentar af natural2222 — 30. december 2016 @ 04:40

    • Jeg tror det betyder en del for ens voksenliv at have haft sådan en barndom.
      A & A har tre kammerater, der leger med dernede sommetider, men faktisk er det mit indtryk, at de helst ville nøjes med den ene af dem.

      Kommentar af Ellen — 30. december 2016 @ 09:30

  7. Uh, hvor kan man blive optaget af sådan dejlig leg. Hurra for pandelamper.
    Der, hvor vi legede i en gammel have (gården var for længst væk) og gravede huler, ligger der nu rækkehuse og et parcelhuskvarter – med flere etaper af parcelhuskvarter udenom.

    Kommentar af conny — 30. december 2016 @ 17:10

    • Man bliver meget optaget af den slags lege – og din barndoms legeplads’ skæbne er der vist mange lignende tilfælde af, tror jeg 🙂

      Kommentar af Ellen — 30. december 2016 @ 17:25

  8. Jeg fortalte Gitte om ungernes hule-liv. Det fremkaldte smil og minder om huler under borde, i hegn… og et par stykker, jeg ikke lige havde hørt om. Vi er enige om at leg uden opsyn fremmer opfindsomhed, selvstændighed og gå på mod.
    Det er synd for alle de børn der ikke har huletid!

    Kommentar af Anne Holtegård — 30. december 2016 @ 18:31

    • Hehe, så hun har haft hemmeligheder for dig? Det havde jeg da også for mine forældre, og nej: børn skal bestemt ikke overvåges altid, og ja: alle børn burde have huletid. Også udendørs huler 🙂

      Kommentar af Ellen — 30. december 2016 @ 18:39

  9. Nejhhh hvor har de hygget sig! Bålbrændte kartofler til frokost, yesss!

    Kommentar af Donald — 31. december 2016 @ 01:08

    • Bålbrændte kartofler er det bedste – når man altså selv har brændt dem 🙂

      Kommentar af Ellen — 31. december 2016 @ 09:33

  10. Sådan skal det være – et barneliv med masser af primitive oplevelser i det fri. Det ER så godt og så sundt… 😉 Selv om jeg var barn i byen, fandt vi naturen alligevel. Dels på mine utallige ferier i Jylland og på Samsø og dels på den byggelegeplads, der var lige i nærheden. Hvor jeg dog nød at “bygge” mit eget hus med brædder og forhåndenværende materialer. Den begejstring for selvbyg har jeg endnu i en vis grad… i dag vil jeg dog gerne have glas i vinduerne… 😉

    Kommentar af miafolkmann — 31. december 2016 @ 23:20

    • Sådan skal et rigtigt barneliv nemlig være, og jeg kan fornemme, at det har du også været igennem 🙂
      Jeg er helt sikker på, at med sådan en barndom, som man mindes med stjerner i øjnene, kan kan man klare ret så mange knubs i sit voksenliv.
      Enig: Glas i vinduerne er en god ting 😉

      Kommentar af Ellen — 31. december 2016 @ 23:47

  11. Korrekt overskrift, det er jo netop et børneparadis 🙂 Skøn læsning, tak for dine beretninger om livet i England.

    http://www.underet-er-at-vi-er-til.blogspot.com

    Kommentar af Lene — 1. januar 2017 @ 13:51

    • Velbekomme – det er verdens bedste legeplads 🙂

      Kommentar af Ellen — 1. januar 2017 @ 14:01


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.