Hos Mommer

23. december 2016

Rødkål, Buck’s Fizz, stjerner, vafler og gymnastiske øvelser

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 22:26
Tags: , , , ,

Vi lagde ud med en sen morgenmad (sen for os; normal for familien herovre, når de har fri), derefter satte en af os rødkål over, mens en anden en af os lavede en dessertkage til den 25.
Kl. 12:30 gik turen – i stiv kuling – til den anden ende af landsbyen, hvor vi skulle have en drink hos Elizabeth og Julian (Elizabeth er Tims mor). Det viste sig at være den traditionelle julemorgendrink Buck’s Fizz, som er 2/3 champagne og 1/3 appelsinjuice (helst friskpresset). Dertil serveredes der Elizabeths version af Angels on horseback og små sandwiches med røget laks. Versionen er dadler fyldt med mangochutney, omviklet med bacon og stegt i ovn. Dette smager aldeles glimrende, men nogle af os var nødt til at bytte om på det autoriserede forhold mellem champagne og juice … det smager fint, men jeg synes, at alkohol slår hårdere på den tid af dagen; derfor lidt mere juice til os daaamer. Mændene tog champagnen ufortyndet …

Mormor at workP1050485

Efter hjemkomst skulle jeg lære børnene at folde stjerner. Det gik helt fint, men der skulle koncentreres voldsomt, når de skulle klippes til, som det ses. Aubie fangede faktisk først fidusen med at få strimlerne drejet rigtigt, hvilket han selvfølgelig var rævestolt af. Det var rigtig fint med denne lille sejr, som han ikke engang hoverede på grund af, men som man kunne se, at han blev meget glad over indeni, for normalt er det jo Anna, der er bedst til alting, fordi hun er et år ældre.

P1050491P1050492P1050494

Hun tog i stiv arm, at lillebror var en tand bedre til stjernefoldning, men var efter denne udfordring lige nødt til at vise mig, hvad en døråbning og en smal gang også kan bruges til … lidt oprejsning måtte der til!

Efter aftensmaden (hønsekødsuppe) lavede Charlotte vafler, som ingen af dem rigtig kunne huske hvad var, men jeg skal da lige love for, at de faldt i god jord hos Aubie og Tim (ja, også hos John og mig, såmænd, men vi vidste hvad vi gik ind til). Anna spiste ikke så mange – hendes tand er meget lidt sød, men Aubrey spiste mere end rigeligt for dem begge to – han var så stoppet med vafler, at de næsten stod ud af ørerne på ham.

Fuld af vaflerP1050501

Træet er blevet pyntet, så alt i alt blev det en lillejuleaften meget efter traditionerne i min familie. Det bliver dagen og især aftenen i morgen også, og så på søndag får den fuld skrue med en jul 100 % efter traditionel engelsk metode.

Reklamer

16 kommentarer

  1. Glædelig juleaften. Klokken er nu 8.30 og manden er kørt ud efter de sidste gaver til ungerne (fra manden i rødt) godt vi holder engelsk jul i år ellers var det vist en anelse sent :o)
    Vi var 2 timer forsinket så vi ankom først kl 03 fredag morgen så i går var vi pænt trætte. Ungerne nåede dog i biffen med farfar:) også go’ jul i morgen når det rigtig går løs.

    Kommentar af Mette — 24. december 2016 @ 09:32

    • Det var dog en irriterende forsinkelse – der må have været travlt i luften …
      Godt de nåede biografturen – og rigtig god jul til jer alle 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. december 2016 @ 12:18

  2. Tak for historien og julen på den anden side vandet – og rigtig god jul.

    Kommentar af Jørgen — 24. december 2016 @ 11:13

    • Tak, og i lige måde til jer to i den forhenværende naboby.

      Kommentar af Ellen — 24. december 2016 @ 12:19

  3. En glædelig og hyggelig jul til dig, Ellen, og den øvrige familie.:-)

    Kommentar af Madonna — 24. december 2016 @ 12:33

    • Tak skal du have, Madonna. og i lige måde til dig 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. december 2016 @ 12:38

  4. Rigtig God Jul fra Bornholm til England. Varme juleknus til alle fra

    fru Jensen
    Gudhjem

    Kommentar af Kirsten Jensen — 24. december 2016 @ 12:40

    • Det samme ønskes den anden vej, samt et julekram retur til dig, fru Jensen 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. december 2016 @ 12:44

  5. Det med flettede julestjerner var altid min spidskompetance til juleklipsarrangementer på sprogskolen. Selv om det er vist og forklaret i alle detaljer på emballagen (det er der, jeg selv har lært det fra), synes det at volde mange mennesker besvær.

    Vafler er bare gode. Jeg tror ikke, der findes nogen, der ikke kan lide vafler.

    Kommentar af Henny Stewart — 24. december 2016 @ 14:48

    • Hmmm – det er lidt underligt, ikke? Men okay, der er jo ikke noget der er svært, når man ved hvordan det gøres 🙂 <
      Det troede jeg heller ikke der fandtes – indtil Anna. Det barn er unormalt – hun kan kun spise luksuschokolader; alt andet slik/søde sager bryder hun sig ikke om.

      Kommentar af Ellen — 24. december 2016 @ 14:53

  6. Herligt med en lillebrorfordel for en gangs skyld!
    Nu er julefreden ved at ndfinde sig her. God juleaften og morgen til jer alle.

    Kommentar af Anne Holtegård — 24. december 2016 @ 16:57

    • Ja, det var godt for hans selvværd 🙂
      Ogs.å her – tak, og i lige måde til dig, Anne

      Kommentar af Ellen — 24. december 2016 @ 17:26

  7. Glædelig jul og Merry Christmas 🙂

    Kommentar af Pollyanna — 25. december 2016 @ 15:12

    • Tak, thank you og tak i lige måde 🙂

      Kommentar af Ellen — 25. december 2016 @ 20:59

  8. Åh hvor en hyggelig dag og aften I havde. Glæder mig til at læse med om resten også.

    Kommentar af /ks — 26. december 2016 @ 14:13

    • Ja, det var ren hygge 🙂

      Kommentar af Ellen — 26. december 2016 @ 23:51


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.