Hos Mommer

6. december 2016

Vintertid er sysletid

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:24
Tags: , , ,

Jeg strikker hele året, men jeg syr nok mest om vinteren – ved egentlig ikke hvorfor, men sådan er det.
Sommetider tænker jeg på de ikke særlig gode, gamle dage, hvor husets kvinder var tvangsindlagt til at karte og spinde, væve, strikke og – for de unges vedkommende – sy brudeudstyr. Håndsyet, forstås.
Jeg har lige læst i en bog om nordiske strikketraditioner, at de unge kvinder skulle have et par dusin strømper strikkede strømper med sig – en finsk brud skulle have strømper nok til 20 år i medgift!
ShetlandssjalIfølge norsk tradition fra Selbu, Telemark og Gudbrandsdalen skulle bruden strikke ekstra fine vanter til – og hold nu fast – brudgommen, hans far, alle hans brødre og til hele bryllupsfølget. Hvor er jeg glad for, at jeg ikke levede dengang og kom derfra! Vi taler fingervanter her – ti tynde, irriterende fingre pr. sæt vanter til … lad os bare sige til 15 personer, selv om det sikkert ikke er nok. De holdt store bryllupper (også) dengang.
Derudover skulle der jo også sys udstyr – skjorter, natkjoler, sengelinned, viskestykker og hvad ved jeg … alt muligt.
Alle piger lærte det – det var ikke en mulighed at sige, at man ikke kunne eller ville. Evnerne må selvsagt have været ulige fordelt, og det må have været et helvede for de stakkels tøser, der ikke var så god – de var pr. definition ikke helt gode kommende koner, selv om de sagtens kunne være ferme til alt muligt andet.

På Shetlandsøerne fik kvinderne på sin vis øjnene op for deres færdigheder og satte de fine sjaler i produktion, hvilket gav dem en tiltrængt ekstraindkomst. De dygtige shetlandskvinder kunne håndspinde verdens tyndeste og fineste uldgarn – nogle af jer har måske hørt om et Wedding Ring Shawl? Hele det store sjal kunne trækkes gennem en vielsesring.

Hue med neverkontbortJeg strikker kun hvad jeg gider. Det har i øvrigt indbefattet flere shetlandssjaler.
Jeg syr kun hvad jeg synes er sjovt at sy. Jeg havde et arbejde og kunne forsørge mig selv. Jeg har en mand, der tager sin tørn, hvad det huslige angår. Sådan da … men han laver så meget andet i form af vedligehold, som jeg enten ikke kan eller har særlig meget lyst til. Jeg længes ikke tilbage til noget som helst …
De gode gamle dage var ikke gode. Jeg er med i en FB-gruppe, der hedder Os der er født i 50’erne, og som jeg egentlig ikke forstår, jeg ikke får meldt mig ud af igen, fordi langt de fleste mest af alt sidder og svælger i deres barndom og kan I huske dit og kan I huske dat? Jeg foretrækker at leve i nuet, for fortiden kan man ikke bruge til særlig meget – bortset fra, at man kan tage ved lære af den, selvfølgelig, men svælge i den? Ikke mig.

Jeg har lige strikket en hue. På pinde 2,0! Dobbelt! Dvs. at jeg strikkede den to gange, bortset fra borten. Og ikke nok med det, jeg er startet på en til med et norsk mønster. På pinde 1,75. Det bliver superflot med så små masker, men jeg tror ikke, jeg går i gang med en sweater til mig selv eller til John sådan lige med det samme.

Reklamer

20 kommentarer

  1. Hvor er du bare flittig, du ville også på den tid have fået noget fra hånden 🙂

    Kommentar af Lene — 6. december 2016 @ 18:29

    • Ja … måske … for jeg er desværre sådan indrettet, at så snart der er noget, jeg SKAL gøre, mister jeg lysten 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. december 2016 @ 19:15

  2. Hold nu op, jeg ville kløjs i strømper og fingervanter!… Jeg tror simpelthen jeg ville bede enhver bejler om at skrubbe ad hekkenfeldt til… Strømper til tyve år?! Nogen må ha’ spist søm!

    Kommentar af www.skøreliv.dk — 6. december 2016 @ 18:48

    • Jeg ville også have haft det sådan, men dengang var udsigten til at forblive ugift vist det størst tænkelige skræmmebillede 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. december 2016 @ 19:15

  3. Helt enig, det skal være lysten, der styrer håndarbejdsprojekterne.
    For øvrigt en sætning min Finn og mig har brugt hele vores liv, hvis vi blev spurgt om hvorfor vi gjorde dette eller hint: FORDI DET HAR VI LYST TIL. Så slutter den snak!!
    Meget smukt sengetæppe.
    Kanten på huen kan godt ligne en seminolekant – fra patchwork.

    Kommentar af Kisser — 6. december 2016 @ 19:13

    • Ja, det skal, og det var et godt svar I havde – folk skal da heller ikke spørge så meget!
      Det er nu et shetlandssjal, der ligger til udspænding, og ja, huekanten minder om seminolekanter 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. december 2016 @ 19:19

  4. Jeg mener heller ikke, at gamle dage var så gode, som besunget! Heller ikke fremstilling af udstyr til brudekisten kan jeg savne….
    Men jeg tror, vi i dag savner viden om og kunnen til at fremstille noget selv. Fornøjelsen ved gør-det-selv og glæden ved et færdigt produkt… uanset om det er mad, sløjd eller håndarbejde… Man kan jo ikke en gang få lyst til at lave noget, når den grundlæggende viden/teknik ikke er til stede.
    Det er vel en af grundene til at strik/broderi/hækling… er blevet så moderne. Fordybelsen og glæden ved at skabe mangler i en travl hverdag….
    Du kaster dig jo ud i det… så tynde pinde!! Det må være en tæt og lun hue. Og sjalet er smukt!

    Kommentar af Anne Holtegård — 6. december 2016 @ 19:27

    • Nej, vel? Dem kan vi godt undvære, men jeg er enig i dine betragtninger over håndværket som sådan.
      Det er faktisk sjovt at strikke så småt, og huer er heldigvis til at overse – også selv om de er dobbelte 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. december 2016 @ 19:34

  5. sikke en fin hue:) har vist skrevet det mange gange før men gør det lige igen. Åh jeg ville ønske jeg kunne strikke:o)

    Kommentar af Mette — 6. december 2016 @ 20:34

    • Det er aldrig for sent at lære, vil jeg tro – der er mange begynderbøger og der er vildt mange YouTube-videoer, man kan bruge, så hvis du virkelig vil, er der gode muligheder. Om du kan med din sygdom, har jeg ikke forstand på og ved ikke, om din begrænsning i virkeligheden ligger der 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. december 2016 @ 21:03

  6. Hvor er vi heldige, at vi ikke levede dengang.
    Du er virkelig så dygtig til at strikke. Den norske trøje til John, den er så flot. Jeg strikkede også engang. Gad egentlig vide, hvorfor jeg holdt op? Det kan jeg jo så spekulere på 😉 Du kan ikke vide det. Jeg ville ønske jeg havde lyst til at strikke igen. Det ser så hyggeligt ud. Nej, det er noget pjat: Hvis jeg virkelig ville, så gjorde jeg det jo. Men det er når, jeg ser dine flotte ting, så vil jeg også …

    Kommentar af betty — 6. december 2016 @ 22:07

    • Ja, vi er så!
      Måske skulle du forsøge dig med en lille, nem opgave? Det kunne jo være lysten kom, når du havde et strikketøj i hænderne igen? En hue til børnebørnene ville sikkert vække glæde.

      Kommentar af Ellen — 7. december 2016 @ 09:11

  7. Jeg mener også, de gamle dage fortrinsvis var dårlige. Jeg tænker på, at de vantestrikkende ungmøer nok ikke havde meget andet at få tiden til at gå med. Ingen fjernsyn eller internet.

    Min farmor, der var født i 1900 og døde i 2000, fortalte, at da hun var ude og tjene, skulle de alle sammen strikke sokker om aftenen. Somme tider sad de og faldt i søvn over strikketøjet, for de arbejdede jo både ude og inde og havde lange arbejdsdage, men der skulle strikkes om aftenen. Jeg tror nok, det kunne tage lysten til at strikke fra de fleste.

    Kommentar af Henny Stewart — 6. december 2016 @ 22:19

    • Næh, det er rigtigt, og selv om de var så heldige at kunne læse, havde de færreste vel bøger at læse i …
      Tvang har aldrig befordret ret meget.

      Kommentar af Ellen — 7. december 2016 @ 09:23

  8. Flotte ting du har lavet.
    Jeg har prøvet at strikke på pind 2 men aldrig mindre. Jeg købte dog nogle strikkepinde 1,5 i Spanien engang fordi jeg aldrig havde set så tynde pinde før så dem måtte jeg eje. 🙂
    Her i efteråret hvor vi boede i den lille by Stenestad på Søderåsen som har et lille bibliotek. lånte jeg bøger om anderledes levned. Nogle var nutidige men andre var fra “gamle”dage. Og det var det samme i Sverige. Kvinderne skulle strikke sokker i al deres ledige tid. En pige f.eks som var ansat til at passe dyr ude i marken, skulle have sit strikketøj med og strikke medens hun gik rundt.

    Kommentar af Linda — 6. december 2016 @ 23:52

    • Tak … jeg havde ikke set mindre end pind 2, før jeg købte det sæt Chiaogoo minipinde. De er dyre, men gode og har også kvarte størrelser. Jeg kan godt forstå, du måtte eje pind 1,5 🙂
      Det er så spændende at læse om vores historie på den måde. Det lånte jeg også meget af på biblioteket.

      Kommentar af Ellen — 7. december 2016 @ 09:27

  9. Jeg håber da ikke, det flotte sjal er spændt ud på ægtesengen – eller også håber jeg, at det ikke skal være udspændt så længe … [undskyld den platte vits]

    Kommentar af conny — 7. december 2016 @ 12:32

    • Det var da et meget naturligt spørgsmål 🙂 Det er vores seng i Sverige, og sjalet er så tyndt, at det kunne nøjes med at ligge der fra morgen til aften.

      Kommentar af Ellen — 7. december 2016 @ 12:42

  10. Ikke sært at man var trolovet i meeget lang tid dengang. Det har vel taget et par år at få udstyret på plads, men mon ikke søstre og mødre har hjulpet til. Og heller ikke så sært at man skulle have en meget stor brudekiste med, når man flyttede hjemmefra. 🙂

    Kommentar af Marianne Kruse — 7. december 2016 @ 15:30

    • Næh, det var nok nødvendigt, men startede man ikke også meget tidligt? På fx dyne.- og pudevår og den slags. Jeg håber da, at alle har hjulpet til, ellers var det vel en næsten uoverskuelig opgave.

      Kommentar af Ellen — 7. december 2016 @ 16:48


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.