Hos Mommer

4. december 2016

Hvornår er en spotpris en spotpris … og andet i småtingsafdelingen

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 14:25
Tags: , , ,

Mail fra et rejsebureau. Måske er der et godt og/eller spændende tilbud –

Spotpris 1
jeg skal altid lige kigge, og denne gang var der tilsyneladende et, så jeg læste videre:
Spotpris 2
Nåda … det lyder ikke specielt voldsomt … jeg kigger lidt længere ned:
Spotpris 3

Okay. Godt så. “Spotprisen” viste sig at være en formidabel rabat på hele 2,7 %. Det er så ikke det tilbud, der får mig til at flintre hen og ringe til dem med det samme for at være sikker på at komme med til den pris. Der gøres meget for at få folk til at kigge, og jeg faldt da også lige i.

JOHNS SWEATER ER FÆRDIG. Endelig!
Jeg er heeeelt færdig, som min nevø sagde ude fra toilettet, før han kunne klare de afsluttende sager selv.

Johns norske sweater (4)

 Og allerbedst af det hele: Den passer ham! Som var den skræddersyet, hvad den jo næsten også kan kaldes, men jeg har lidt for mange gange været uheldig med strikkede sager til John.
Nu er den skyllet op, centrifugeret og lagt til tørre. Det pyntede lidt på garnregnskabet – jeg har jo lovet mig selv, at når året rinder ud, skal der være brugt mere, end der er købt. Købet af garnet til denne sweater var lige ved at ødelægge det hele, men nu er jeg oppe på at have brugt hvad der svarer til 20 lagernøgler (købt seks kilo garn og brugt syv), så jeg er tilfreds – og der er jo fire uger endnu til nytår …
John har joket lidt med, at nu mangler jeg bare at strikke strømperne til ham. Det er nogle knælange grimrianer i et mønster, der passer til sweateren, og det er lidt ærgerligt, at jeg ikke gider strikke dem, ellers kunne jeg godt forestille mig gøre det bare for at tvinge ham til at købe et par plusfors og så ellers gå og promenere med hele udstyret.
Vanterne er okay, men huen er ikke den mest klædelige, synes jeg – heller ikke den til damen – jeg ville føle mig som førerdyret i en rensdyrflok, hvis jeg skulle rende rundt med de kvaster ved ørerne.

Ellers går livet sin stille og rolige, men naturskønne gang hernede – gæssene er hele tiden mange nok til at flyve i flok – der kommer masser forbi hver eneste morgen. Sommetider dækker de næsten hele himlen, og når det sker samtidig med en nydelig solopgang, så kan man næsten ikke forlange mere af livet – det er fuldstændig umuligt at være morgensur. Det er jeg nu aldrig …
Desværre er jeg aldrig hurtig nok med kameraet til at få taget de store flokke, men jeg fik en mindre i går.

P1050305

Køerne er blevet hentet i dag – nu er de kommet på stald for vinteren. Vi kommer til at savne dem; de er så hyggelige at have gående, men de kommer nok igen til foråret. Eller nogle andre … det er ligemeget, bare vi har nogle hyggekøer.

Advertisements

41 kommentarer

  1. Det er da også en ualmindelig smuk udsigt at stå op til 🙂

    Kommentar af Randi — 4. december 2016 @ 15:27

    • Ja, ikke? Det kan vi lige holde ud 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. december 2016 @ 16:36

  2. Hvad med at give ham strømperne næste år til jul? Det er liiige før jeg strikker dem bare for at se ham i knickers. Flot arbejde med trøjen

    Kommentar af Anette — 4. december 2016 @ 15:28

    • Du skal være velkommen, Anette – så køber jeg bukserne 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. december 2016 @ 16:38

  3. Jeg hepper på knæstrømperne!!
    Sikke en vidunderlig himmel ❤️

    Kommentar af www.skøreliv.dk — 4. december 2016 @ 16:06

    • Anette har overtaget tjansen 😉
      Ja, den er så smuk, så smuk!

      Kommentar af Ellen — 4. december 2016 @ 16:38

  4. Mand en lækker sweater:o)

    Kommentar af Mette — 4. december 2016 @ 16:07

    • Tak – den var sjov at strikke 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. december 2016 @ 16:38

  5. Dit indlæg fik mig til at søge på “at stå på pinde for”, men det blev jeg ikke meget klogere af. Trøjen er dog flot, det skal man ikke søge for at indse.

    Kommentar af Eric — 4. december 2016 @ 19:26

    • Jeg går ud fra, at du kender betydningen … så var det etymologien du ledte efter?
      Men tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. december 2016 @ 20:59

      • Ja, det kunne være sjovt at finde ud af, hvorfra udtrykket stammer – det lyder jo spøjst.

        Kommentar af Eric — 5. december 2016 @ 16:46

        • Ja … jeg prøvede også at google det, men forgæves.

          Kommentar af Ellen — 5. december 2016 @ 16:48

  6. Meget flot strik 👏 Med strømper og knæbukser til, så er det vist kun ❄️ og 🎿, der mangler!
    Hvis behovet for matchende hue opstår, så er der da mange mønstre/borter i sweateren at vælge i mellem og så anvende et mere klædeligt design (og for udfordringens skyld i dobbeltstrik!).
    Mvh. og god fornøjelse med nedbringelse af garnlageret (hvor mange år går der, hvis lageret nedbringes med 1 kg. om året?).

    Kommentar af Kristine — 4. december 2016 @ 20:47

    • Jeg skal have strikket en hue til ham – den skal bare ikke ligne en yamulka 😉 Det er også ligemeget, om den kommer til at passe til sweateren, for den vil han ikke kunne bruge som overtøj.
      Jeg har heldigvis ingen anelse om præcist hvor stort mit lager er, men har dog en stærk fornemmelse af, at med et kilo om året vil der stadig være lagergarn om 20 år …

      Kommentar af Ellen — 4. december 2016 @ 21:02

      • Hvorfor ikke med “ørekrøller”, der kan bindes under hagen! 😂
        Dejligt med pensionsopsparing, der luner før, under og efter brug.
        Kan du se grågæs i dag?
        Mvh.

        Kommentar af Kristine — 5. december 2016 @ 10:33

        • Nejtak … og ja, der er mange måde at spare op til pensionistlivet på.
          Jeg kan se gæs hver eneste dag 🙂

          Kommentar af Ellen — 5. december 2016 @ 11:47

  7. Sikke et arbejde og hvor er den flot. Jeg har pt fundet mit Seyfarth bon bon sjal frem – jeg vil have det færdig nu, men det har godt nok været gemt væk et stykke tid 🙂

    Kommentar af Pollyanna — 4. december 2016 @ 22:42

    • Hun har altså også nogle flotte designs, hende Seyfarth, men de tager nok lidt tid at strikke. God fornøjelse med resten af sjalet 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. december 2016 @ 09:11

  8. De firmaer burde skamme sig. Gid jeg havde tid, råd og mod på at lave et bedre rejsebureau.

    Kommentar af Donald — 5. december 2016 @ 01:14

    • Godt strikket!

      Kommentar af Donald — 5. december 2016 @ 01:15

      • Tiden har du vel, men den gør det så ikke alene 😉 Det er normalt et godt rejsebureau, hvorfor jeg ikke har skrevet navnet, men det her var noget pjat.

        Kommentar af Ellen — 5. december 2016 @ 09:13

        • At have tid == at der er mere tid end man har brug for til at lave noget. Jeg tror godt jeg kunne finde ud af det, hvis jeg havde været 33 år. Dengang jeg *var* 33 var der imidlertid to store rejsebureauer, som man ikke ville kunne konkurrere med, og en masse mindre niche-bureauer.

          Kommentar af Donald — 5. december 2016 @ 10:54

          • Øhhh, okay 🙂 Men alting ser mere overskueligt ud, når man er ung/yngre. Måske fordi man ikke er så god til at se konsekvenserne 😉

            Kommentar af Ellen — 5. december 2016 @ 11:48

            • Den var god – og måske rigtig. Det jeg mente var bare, at jeg er langsom og får ondt i røven – oh, enden – af at sidde ned og arbejde. Men måske kan man lave en stående kontorarbejdsplads, det bør jeg da undersøge 🙂

              Kommentar af Donald — 5. december 2016 @ 12:54

              • Hæve-sænke-skrivebord, Donald! Det havde jeg – og stort set alle kolleger – i mange år på arbejdet. Det er fint at kunne stå op en gang imellem. Men ikke altid – man skal have valget.

                Kommentar af Ellen — 5. december 2016 @ 13:21

  9. Det er en meget smuk trøje, du har strikket til din mand.

    Min søn har en dejlig norsk strikketrøje med for, og jeg fik sat satinfor i en smuk strikketrøje med knapper. Når bare en strikketrøje er vindtæt, er den fin som overtøj, og man får meget mere glæde af den – skal jeg hilse og sige. Vi bruger dem ofte som overtøj på vore USA-ture, fordi de er behagelige og bliver ikke krøllede af at blive pakket væk i flyet.

    Kommentar af Elsebeth — 5. december 2016 @ 01:55

    • Tak – og selvfølgelig bliver den mere effektiv med for, men denne er bevidst strikket i forholdsvis tyndt garn i en blanding af uld og bomuld; beregnet til indendørs brug. Han har så rigeligt med tykke sweaters og han har allerede to forede norske trøjer 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. december 2016 @ 09:17

  10. Hvor er den imponerende flot, Johns nye trøje! Uanset strikkeprøver og tælleri, så synes jeg altid, det er lidt af et sats, om pasformen er i orden. Der burde altid være opgivet færdige mål, så man har mulighed for at ændre efter egne ‘sære’ kropsmål. Den sidste trøje jeg strikkede til Vilfred så aldeles vanvittig ud (jeg brugte str. 6 år i bredden og str. 10 år i længden), men den passer den lange, slanke unge helt perfekt – og den ser ikke spor vanvittig ud, når han har den på 😆

    Kommentar af fiberfryd — 5. december 2016 @ 08:34

    • Tak, Ditte. Heldigvis er der næsten altid færdige mål på opskrifterne, synes jeg – det er nok snarere mig, der ikke har været god nok til at måle undervejs 😦
      Men det har jeg lært nu, og det var måske også derfor den passede …
      Så Vilfred er 10 år lang – hvor sjovt – godt han har en strikkeerfaren farmor 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. december 2016 @ 09:21

  11. Det må være spot at kaldes prisen spotpris.
    Meget flot sweater. Du må strikke strømperne så John får et alibi for at købe +4s.
    Flot natur I har.

    Kommentar af Jørgen — 5. december 2016 @ 09:29

    • Ha, ja det kan godt kaldes lettere spottende 🙂
      Jeg burde virkelig, men …
      Den er bare så flot næsten altid.

      Kommentar af Ellen — 5. december 2016 @ 09:40

  12. Jeg forstår jeres nydning af den smukke natur I er omgivet af. Og nu kan John nyde den i en lige så smuk trøje som naturen udenfor 🙂

    Kommentar af Lene — 5. december 2016 @ 10:43

    • Man kan slet ikke lade være, Lene, men det ved du alt om 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. december 2016 @ 11:49

  13. Priser i reklametilbud skal man altid være mistænksom overfor. Hvis de siger, at der er 500 i rabat, kan man godt gå ud fra, at de har lagt 1000 kr. til først.
    Det er en meget flot sweater. Jeg synes bestemt, du skal komplettere sættet. Og jeg kan ikke forstå, at du ikke kan lide damehuen. Jeg synes, den er helt ubeskrivelig!

    Kommentar af Henny Stewart — 5. december 2016 @ 13:34

    • Det her tilbud var i hvert fald ikke meget værd – ikke engang selv om det var ægte nok …
      Nå så det synes du! Okay – jeg er fuldstændig enig i, at huen er ubeskrivelig 😀

      Kommentar af Ellen — 5. december 2016 @ 15:41

  14. Smuk udsigt I har.
    Og hvor er der meget “tilbud” der reelt ikke er noget værd. Alle de der deal firmaer skriver om 50% rabat, nogle cafeer har altid 50% rabat. Hvordan er noget en rabat når man kan få det hver dag….
    Ja man skal kigge sig godt om.

    Kommentar af havehyrden — 5. december 2016 @ 15:59

    • Vi er vilde med den, Havehyrde 🙂
      Enig: Det er noget vrøvl, og ja, man skal se sig godt for – det er nemt at blive snydt.

      Kommentar af Ellen — 5. december 2016 @ 16:47

  15. Dit huestrikkeindlæg fik mig lige tilbage til den flotte trøje, som jeg jo ikke fik kommenteret på dagen.
    Respekt. Den er FLOT! Den gad jeg godt strikke. Du skriver uld/bomuld, hvor tyndt? Coast eller CottonWool? Erik kunne da fortjene en god trøje!!! Jeg må ind og lede…
    Knæstrømper… niks… Livet er for kort til at strikke sokker… og bestemt til knæstrømper!!! Huer er vi ikke flinke til at bruge, Det ender oftest med pandebånd og hvis det er for lidt, kommer hætten op.

    Kommentar af Anne Holtegård — 6. december 2016 @ 19:42

    • Det er Tilly Woolcot (den tynde udgave af Cottonwool) fra Garnudsalg.dk. Strikket i dobbelt garn. God fornøjelse – alle gode mænd fortjener en god trøje 🙂
      Og nej: ingen knæstrømper!

      Kommentar af Ellen — 6. december 2016 @ 21:00

  16. MEGET forsinket – men nu var der lige tid: WAUW og HOLDNUDAHELTOP en flot sweater. Det er ikke just tv-strik i den sweater.

    Kommentar af conny — 21. december 2016 @ 22:46

    • Tak .. og jeg tør næsren ikke sige det, men den er udelukkende strikket til tv-kigning, for den er uegnet til bilkørsel – både for stor at sidde med der, og desuden kan mønstret ikke placeres hensigtsmæssigt 🙂

      Kommentar af Ellen — 22. december 2016 @ 08:06


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.