Hos Mommer

28. november 2016

A seashell…ter

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:27
Tags: ,

Overskriften er bedre i tale end på skrift, da der som bekendt kun er ét l i shelter. Ikke desto mindre syntes jeg om det fine lille ordspil, så ideen blev ikke kasseret.
Fjorden var i løbet af natten kommet en hel del tættere på, end den plejer at være. Den kolde nordenvind har blæst vand ned til os, hvilket har øget normalvandstanden med op til en meter på Sydsjælland, Møn og Falster.

P1050267

Vi er ikke bekymrede, selv om der var nogle der var det på vores vegne, da vi købte hus så tæt på fjorden. Jeg tror ikke, man for 236 år siden lagde et hus på et sted, der var tæt på at være i fare for at blive oversvømmet, bare fordi vinden kom fra den forkerte retning – de har givetvis vidst, hvad de gjorde; det er først i moderne tid, man har fundet på at bygge i moser og på engdrag, tankeløst tæt på normalvandstand. Det skal jo gå galt.
For Den Stråtæktes vedkommende er der da også næsten tre meter til vi nærmer os farezonen (eller omvendt!), men som det ses på billedet herover, er markerne nede ved vandet svundet væsentligt i farbart areal – medmindre man vil have våde fødder.

P1050285
Det vil jeg ikke, men køerne har åbenbart ikke noget imod det. De er trukket lidt sydpå, men det kan ikke være vandets skyld, for de stiller sig glad og gerne med fødderne i det. Og skulle nogle nu blive bekymrede på køernes vegne, kan jeg fortælle, at de har det glimrende – de er jo ikke blevet tvunget til at tage fodbad …
De er meget nysgerrige – da jeg gik forbi dem, havde jeg på et tidspunkt alle ottes udelte opmærksomhed. Sådan har jeg aldrig virket på mennesker!

P1050279

John gjorde mig opmærksom på shelteret, som jeg hele tiden har troet var en båd, der kunne sejle på fjorden, men som altså er endnu et af Næstved kommunes shelters til det bådfarende folk. Nu så tæt på vandet, at de kan sejle kajakken helt ind i seng!

Det blæser, så det bider i kinderne, hvis man går i vinden, men med tøj nok på fås vejret ikke flottere til at gå sig en fjordtur på en dag sidst i november.

14 kommentarer »

  1. Det var da et genialt shelter. Både (groan!) genbrug og passer perfekt til omgivelserne. What’s not to like?

    Kommentar af Henny Stewart — 28. november 2016 @ 16:49 | Svar

    • It’s much to like! Det er en rigtig god ide, og vi kunne se på det nedtrampede græs, at det bliver brugt.

      Kommentar af Ellen — 28. november 2016 @ 19:25 | Svar

  2. Ja, det har været smukt vejr idag, men måske lige koldt nok til en nat i et seashelter, hvis du spørger mig…. Skønne billeder ❤️

    Kommentar af www.skøreliv.dk — 28. november 2016 @ 17:47 | Svar

    • Se, deri kan vi ikke være uenige – det gælder i øvrigt hele året for mit vedkommende, men jeg er også så sart🙂

      Kommentar af Ellen — 28. november 2016 @ 19:26 | Svar

  3. Ha ha ha køer er søde:o)

    Kommentar af Mette — 28. november 2016 @ 19:22 | Svar

    • Jamen de er da ganske søde🙂

      Kommentar af Ellen — 28. november 2016 @ 19:27 | Svar

  4. Det går lidt op og ned med vandet, men det er da nogenlunde betryggende, at der skal smelte endnu flere norske bræer før I får våde fødder, men de smelter åbenbart med en vis hastighed.
    Fine billeder og praktisk beskyttelseshytte.

    Kommentar af Jørgen — 28. november 2016 @ 20:03 | Svar

    • Ja … men hvis indlandsisen på Grønland nedsmelter, så har vi et problem …
      Det var så flot vejr i dag, men du har sikkert også været ude at gå dig en lang tur i det🙂

      Kommentar af Ellen — 28. november 2016 @ 20:20 | Svar

  5. Det er netop sådan med gamle huse, at de er bygget i snusfornuftens tidsalder, og har bestået den lange eksamen.
    Jeg kan helt tilslutte mig dine ord om nyere bebyggelser. Det er ren galskab. Vor nærmeste købstad, Bogense, er fra ca. 1970 og frem til dato udvidet ud i enge og sumpområder samtidig med at man forventer sig naturens frelse ved at lade vandløbene mudre totalt til.

    Kommentar af natural2222 — 29. november 2016 @ 06:42 | Svar

    • Netop … ville det mon være en ide at tage forsikringsselskaberne i ed, inden der blev givet byggetilladelse? Eller vil de bare udnytte chancen for at tage en million forbehold, lige som ved tilstandsrapporter?

      Kommentar af Ellen — 29. november 2016 @ 09:04 | Svar

  6. Mon ikke det er vandstanden ved “Sydsjælland ….”, der er steget. Hvis det er normalvandstanden på “Sydsælland ….” der er steget, så er det grundvandsniveauet og vel et blivende fænomen, for ellers ville det vel ikke være normalt. Nå spøg til side. At Jeres hus skal blive oversvømmet fra fjorden er nok ikke sandsynligt, når det befinder sig mere end tre højdemetre over dagligt vande, men jeres hus blev vel bygget uden forbindelse til offentlig kloakering og inden kraftige skybrud blev en faktor, der skulle tages i betragtning, men da I bor på åbent land vil presset på kloakker heldigvis være mindre end i områder, hvor nedbøren ikke kan sive ned i jorden og derfor løber i kloakkerne.
    Mvh.

    Kommentar af Kristine — 29. november 2016 @ 13:33 | Svar

    • Jamen hvad skulle jeg dog gøre uden dig til at rette mine fejl?
      Men du har da ret …
      Vandet løber igennem garagen ved skybrud. Men altså … igennem, så vi tror os sikre nok, uanset hvad – i hvert fald i vores tid i huset her.

      Kommentar af Ellen — 29. november 2016 @ 16:01 | Svar

  7. Ha, og jeg som troede, du var rendt/stødt på en eremitkrebs …

    Kommentar af Elsebeth — 29. november 2016 @ 16:10 | Svar

    • Hehe, godt tænkt, men sådan en har jeg været gift med i mange år😉
      (Og jeg overdriver næsten aldrig … men han er ikke verdens mest ekstroverte person😉 )

      Kommentar af Ellen — 29. november 2016 @ 16:12 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.