Hos Mommer

20. november 2016

Hun startede åbenbart i en tidlig alder

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:05
Tags: , ,

skan7I går kom begge mine søstre og den ene søsters tre børn. Vi skulle se lysbilleder – alle mine forældres gamle lysbilleder.
Det vil sige, at jeg troede vi skulle igennem dem alle sammen, men Bodil havde heldigvis gennemgået dem én gang og havde smidt alt ud, som hun med sikkerhed vidste, ingen af os ville have, så i alt skulle vi kun gennemse godt seks slæder med dias, hvoraf vi endte med at gemme omkring 170-180. De skal nu skannes, gemmes som filer og så en tur op i skyen, hvorfra hver enkelt familiemedlem kan fiske de billeder, der måtte have interesse.
Jeg havde ikke set frem til dette arbejde og havde slet ikke regnet med, at det ville være så sjovt at se os selv tilbage fra 1963 og frem til far stoppede med at lave lysbilleder omkring 1980. Blandt de sidste var billeder, som Bodil havde taget, og der var nogle overraskelser for mit vedkommende. De var taget på gården; Bodil er otte år yngre end mig (jo, jeg må gerne skrive ‘mig’ her), så hun boede hjemme, til Charlotte var næsten fem år. Hun (Bodil) var sød til at tage C med hjem fra børnehaven, når hun cyklede fra skole, så C var næsten mere sammen med Bodil, end hun var sammen med mig. Næsten … det var i hvert fald meget … C kunne ride, før hun kunne gå. Næsten …

P1050157Min lille Charlottes omgang med heste ville jeg helst ikke se på dengang. Hun gik under maven på Bodils hest – det var jo nemmere end at gå hele vejen udenom, især fordi hun nøje havde fået indskærpet, at hun aldrig måtte gå lige bag om hesten. Jeg nævnte somme tider, at det så lidt farligt ud indimellem. “Sludder, jeg ved hvad jeg gør – der sker selvfølgelig ikke Charlotte noget”, svarede Bodil, og hun skulle blive voksen og selv få børn, inden hun godt kunne se, at hvis hun skulle opleve andre udsætte hendes børn for det, hun syntes var så naturligt sammen med Charlotte, ville hun nok have hoppet lidt i sædet.
Nå. Der skete jo sådan set aldrig noget, må jeg indrømme.

Hvad jeg slet ikke havde forudset ved gårsdagens lysbilledshow var, at min søsters børn sad og storhyggede sig. Nogle gange kunne de godt se, om det var deres egen mor, andre gange forvekslede de os godt og grundigt – det skal siges, at der ingen kronologi var i lysbillederne mere – de var rodet totalt sammen.
Camilla havde sin lille Carl på otte måneder med, og da vi så et billede af Camilla i samme alder, hujede vi alle – det var en 95 % kopi af Carl, som kiggede ned til os fra lærredet. Nu var det så mor og søn, men vi morede os med at finde andre familietræk, der gik igen på kryds og tværs; fx lignede den ene af mine niecer som barn mere mig som barn, end hun nogensinde har lignet sin egen mor.

Og så havde Bodil lokket mit stakkels uskyldige barn til noget frækt. Krudtet i Charlottes øjne skinnede tydeligt igennem på lysbilledet, men det er desværre ikke så tydeligt her på fotografiet af et lysbillede. Håber det bliver bedre ved en skanning.
De har vist haft en fest, de to – jeg havde aldrig set det billede før, men det med at synes det er sjovt at klæde sig lidt frækt ud er åbenbart ikke først startet med Cabaret-kostumet fra forleden.

27 kommentarer »

  1. Det er skægt at se gamle billeder! Problemet ved at scanne dias kan vist være, at et støvkorn næsten bliver til en plamage. Tidens tand kan også have forskubbet hvidbalancen, så billederne typisk bliver lidt rødlige. Det kan selvfølgelig rettes til, men det optimale er, hvis man har negativerne og kan scanne dem.

    Kommentar af EricEric — 20. november 2016 @ 16:55 | Svar

    • Og de findes ikke mere – negativerne. Mange af billederne var af temmelig dårlig kvalitet, men vi valgte alligevel at tage dem fra til skanning og se, hvor meget vi kan rette op på skaderne. Du har ret i det med de lidt rødlige billeder; jeg troede dog egentlig, at de ikke tog skade af opbevaring i mørke, men det gør de åbenbart …

      Kommentar af Ellen — 20. november 2016 @ 17:04 | Svar

  2. Det må have været sjovt at sidde og gennemgå sådan en skat af gamle billeder – især når der var overraskelser imellem🙂

    Kommentar af Randi — 20. november 2016 @ 17:12 | Svar

    • Det var helt sikkert sjovere end jeg troede det ville være🙂

      Kommentar af Ellen — 20. november 2016 @ 17:23 | Svar

  3. Ha-ha!.. 😂 Ja, du har helt ret, sikke en fest, de har haft!!

    Kommentar af www.skøreliv.dk — 20. november 2016 @ 17:48 | Svar

    • De har givetvis hygget sig, de to tøser🙂

      Kommentar af Ellen — 20. november 2016 @ 18:48 | Svar

  4. Der findes ikke negativer når man tager lysbilleder. De kaldes vel diapositiver. Har man farvepapirbilleder harman negativer. Det bekymrende er at holdbarheden af farvebillederne er så forskellig. Det var bedre med de gamle sort-hvide billeder. Det er derfor en god ide at scanne billederne.
    Det lyder som I har muntret jer fint – på forskellige tidspunkter i livet, herunder da I genså billederne.

    Kommentar af Jørgen — 20. november 2016 @ 18:04 | Svar

    • Ahhh, det er da vist rigtigt …
      Det er på flere måder en god ide at skanne billederne – vi gider ikke blive ved med at gemme på lærred, fremviser og dias.
      Det er rigtigt – vores liv har ikke været kedelige🙂

      Kommentar af Ellen — 20. november 2016 @ 18:50 | Svar

  5. I går gennemgik vi breve og dokumenter, i dag gik vi fotoalbums igennem. Hold nu op vi lå flade af grin en gang imellem🙂 Herligt billede af Charlotte.

    Kommentar af Lene — 20. november 2016 @ 18:09 | Svar

    • Jamen altså … tænk, at det kan være så sjovt at kigge de gamle billeder igennem.
      Ja – jeg sendte det til Tim, men har endnu ikke fået svar fra ham🙂

      Kommentar af Ellen — 20. november 2016 @ 18:51 | Svar

  6. Herligt billede af din C.. Min far scannede en masse lysbilleder til os, de er altså sjove at have.
    Tak for i dag, og beklager jeg løb med alle præmierne.😉

    Kommentar af Inge — 20. november 2016 @ 18:27 | Svar

    • Gjorde han? Godt, for ja, de er sjove at have. Charlotte glæder sig til at se dem.
      Selv tak, og jeg har næsten glemt, hvor tarvelig du var at vinde så meget🙂

      Kommentar af Ellen — 20. november 2016 @ 18:52 | Svar

  7. Ih, hvor skægt med de gamle billeder:) Man kan ikke se forskel på Grace og mig som babyer. Faren og Jesse kan man heller ikke se forskel på, på billeder af dem som 6-7 årige. Men det er selvfølgelig mor og datter samt far og søn:o)

    Kommentar af Mette — 20. november 2016 @ 18:31 | Svar

    • Det er altså pudsigt. For Tim og Charlottes vedkommende er det mor/søn og far/datter, der ligner hinanden på en prik. Som små børn, altså😉

      Kommentar af Ellen — 20. november 2016 @ 18:53 | Svar

  8. Jamen sikke da en børnpasning, man måtte lade sig nøje med den gang! Det er da et sandt under, at din datter overlevede det.😉

    Kommentar af Henny Stewart — 20. november 2016 @ 20:15 | Svar

  9. Jeg prøver lige en gang til. WordPress.com vil have mig til at logge ind for at kunne kommentere, det er ikke meningen, vel?

    Jeg skrev noget i denne retning: Jamen sikke da noget børnepasning, man måtte nøjes med den gang. Det er da et rent held, at din datter overlevede det.😉

    Kommentar af Henny Stewart — 20. november 2016 @ 20:18 | Svar

    • Nej, det kan ikke være meningen, at du skal logge ind! Du var havnet i spamfiltret, og selv om jeg så, at du var kommet igennem med denne kommentar, fiskede jeg dig ud og fortalte Akismet, at du ikke er spam🙂
      Hehe – dengang bekymrede man sig ikke så meget om sikkerhed som i dag; jeg var godt nok en anelse betænkelig ved den store hest, men jeg tror faktisk, den havde på fornemmelsen, at C var en, man ikke skulle gøre fortræd – sådan har dyr det sommetider med (menneske)børn, men det har du sikkert selv oplevet.

      Kommentar af Ellen — 21. november 2016 @ 10:10 | Svar

  10. Jeg får helt lyst til at tage turen hjem til mine forældre inden alt for længe, og så tvangsindlægge dem til at skulle gennem alle lysbillederne. Der er rigtig mange og de er hovedsageligt fra de første 6 år af mit liv, så de er mere af interesse for mig end mine søskende (som er meget yngre end mig).
    Men Ellen, nu hvor du lige tog hul på det, det der med mig/jeg-problematikken, kan du ikke gi’ en lektion i hvad der egentligt er rigtigt? Og det, der er sværest, det er når der er en anden person med i spillet. Hvornår hedder det ‘Emma og mig’ og hvornår er det ‘Emma og jeg’? Jeg har min faste mening om det, men jeg tør ikke lufte den offentligt, fordi jeg er bange for, at den er forkert, fordi det oftest bruges anderledes, end jeg vil ha det (og selvfølgelig skal det være ‘mig’, der hvor du skriver det. Det andet er vel grammatisk forkert? Og kom ikke med de forklaringer om, at ord og vendinger bliver rigtige, jo flere gange de siges forkert. Dem køber jeg ikke).

    Kommentar af Mette L — 20. november 2016 @ 20:31 | Svar

    • Det er en god ide – ikke mindst fordi der så stadig vil være nogen, du kan spørge … jeg er ked af, at jeg ikke gennemgik nogle meget gamle billeder sammen med min far, inden det var for sent. Nu er dine lysbilleder så ikke lige så gamle som vores, men alligevel.

      Reglen er (meget kort), at ‘jeg’ skal være grundled i sætningen. Er det ikke grundleddet, skal man bruge ‘mig’. “Emma og jeg går en tur”, men “Jeg købte en is til Emma og mig”.
      Se eventuelt dette link og se reglerne (også på, hvorfor jeg/mig faktisk var valgfrit i mit eksempel fra i dag): http://proscript.dk/maanedens-sprogquiz-mig-eller-jeg/
      Jeg har altid sagt til folk, at de skal pille den anden ud og stå alene, så tager man ikke fejl, for man ville nemlig aldrig sige: “Gider du købe billet til jeg?”, mens der er alt for mange, der fejlagtigt siger “Gider du købe billetter til Emma og jeg?”
      Og din sidste bemærkning: Det er desværre rigtigt en gang imellem. I RO fra 1986 blev pennalhus ændret fra KUN at måtte staves pennalhus til også at måtte staves penalhus, fordi sådan stavede alle det jo🙂 Den slags er der flere eksempler på …

      Kommentar af Ellen — 21. november 2016 @ 10:25 | Svar

      • Tak, Ellen. Det er lige præcis det, jeg siger. Pil den anden ud og brug det jeg/mig, du ellers ville ha’ brugt. Det vil jeg håndhæve kraftigt til jul, når min søster MEGET tydeligt udtaler ‘Emma og jeg’, når det skulle ha’ været ‘Emma og mig’. Og hun er frygtelig påståelig og svær at diskutere med, selvom det som regel er mig, der har ret, når det handler om det grammatiske, så det skal nok blive festligt (hmm…).

        Kommentar af Mette L — 21. november 2016 @ 20:22 | Svar

        • Det er så enkel en tommelfingerregel, at det er svært at forstå, hvorfor det skal være så svært … nu er det jo til jul, I skal ses, ellers ville jeg sige, at du bare skal slå din søster oven i hovedet med den regel🙂
          De kan være uhyre svære at overbevise, og ét er, hvad du som den irriterende søster hævder, men når man finder reglen på skrift, er de nødt til at give sig.
          God fornøjelse med diskussionen🙂

          Kommentar af Ellen — 21. november 2016 @ 20:55 | Svar

  11. Herligt høstbillede med ballepresseren i baggrunden. Det var dengang der blev samlet småballer i ballevogne. Det var er vældigt fremskridt i forhold til at køre rundt i marken med vogn og forke dem op en for en.

    Kommentar af natural2222 — 21. november 2016 @ 06:37 | Svar

    • Ja … det gjorde vi lige indtil omkring 2006 eller 2007, hvor far installerede pillefyr i stedet for halmfyr. Hvor har vi dog stakket mange gange 4-5000 11- kilos baller i laden til halmfyret, som blev installeret i 1978. Men det var hyggeligt, selv om vi var meget trætte om aftenen.

      Kommentar af Ellen — 21. november 2016 @ 10:29 | Svar

  12. Jamen, det er så sjovt at kigge på gamle billeder. Jeg kan godt forstå, I har hygget jer. Det må have været rigtig godt for Charlotte, der havde en moster og bedsteforældre, hun kunne komme hjem til. Og lære færdigheder, som at omgås heste. Det er ret sigende, at når man selv bliver forældre, så strammer man reglerne😉
    Jeg har for nogle år siden scannet billeder fra mine børns barndom. Desværre var farve-diasbillederne blevet ringere i årenes løb. Mange af dem.
    Jeg vil gerne tilslutte mig Mettes ønske om en indføring i dig/mig- brug. Gør det, please 🙂
    Hvor mon min kommentar til dig indlæg om safaritur blev af?

    Kommentar af betty — 21. november 2016 @ 10:23 | Svar

    • Charlotte husker den barndom som verdens allerbedste. Det var også fantastisk at have den mulighed, fordi jeg var alene med hende og ellers ikke havde alverden at gøre godt med, men hun savnede aldrig noget🙂
      Næh, set med vore dages øjne er lysbillederne af ret ringe kvalitet, men de er nu alligevel sjove at gemme.
      Du kan se det i svaret til Mette🙂
      Det ved jeg ikke, Betty – du spræller ikke i spamfiltret, så den er desværre nok forsvundet i cyberspace😦

      Kommentar af Ellen — 21. november 2016 @ 10:32 | Svar

  13. Skønne gamle billeder fra en svunden tid. Lysbilleder var en æra. Jeg havde mange fra rejserne i mine unge år, da jeg ikke rigtig havde råd til at få fremkaldt de mange billeder til papir. Det at se dem sammen er en rigtig fin måde at være sammen på. Mere samlende end at sidde med papirbillederne.

    Kommentar af Stegemüller — 21. november 2016 @ 13:05 | Svar

    • Var de så meget billigere? Jeg har ingen ide om prisen – det var jo fars afdeling at betale …
      Det var i hvert fald meget sjovere og hyggeligere, end jeg havde regnet med.

      Kommentar af Ellen — 21. november 2016 @ 15:06 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.